Skolevæsen

M. H. Nielsen.

ret jæ vnlig i de to B rødres Lod. Og ofte m aa Skom ageren re­

parere deres Støvler. — M uligt er det n atu rlig v is, at P lejefor­

æ ldrene i Horskobbel h a r bødet p aa D rengens U dstyr. H an fik jo h v ert A ar 10 Rdr. i Plejeløn.

En Søster til F red erik og Karl — »Jens H erredsfogeds fat­

tige Pige« — bliver 2 Gange b etæ n k t m ed et P a r Sko til 20 Sk.

P a rre t. Ogsaa h u n h a r vel væ ret i Pleje hos en F am ilie i G raa- sten.

De første A ar v a r U dgifterne til Plejeløn ret betydelige.

Senere bliver U dgifter af den A rt sjæ ldnere, selv om de ikke helt forsvinder. 1710 bliver saaledes »to fattige, nøgne foræ ldre­

løse Børn« betæ n k t m ed 2 Rd. 1739 betales der »efter Ordre«

12 Rd. for en Pige, der opdrages hos Adam B aadfører i Alnor.

I de senere A ar forekom m er der ogsaa af og til U nderstøttelse til Plejebørn.

U ndervisningen af 13 fattige Børn i J a n u a r M aaned — pro in- form atione Mense Ja n u a rii. Inden U dgangen af det første A ar er T allet steget til 16. I de n æ rm est følgende A ar sk ifter Tallet p a a fattig e Børn noget, et enkelt A ar — 1703 — er det h elt oppe p a a 27. — Skolepengene for hv ert B arn er en S killin g om Ugen eller 4 Sk. om M aaneden.1) Men h e rtil er a t bem æ rke, a t der ved Opgørelsen af R egnskabet jæ vnlig sker F ra d ra g i den u d ­ lovede Sum. Det ser ud til, at der i den første Tid er holdt ret nøje Kontrol med, om Børnene gav Møde i Skolen eller ej. Ude­

blev, de, skete der næppe Børnene eller deres F oræ ldre nogen Ulempe herfor. Derim od blev Skolem esteren ved deres Ude­

blivelse straffet paa Pengepungen. H an fik nem lig ingen Be­

talin g for de Dage, B arnet havde forsøm t.

1 F o ra a re t 1706 h a r den ene af Jens H erredsfogeds Drenge forsøm t 4 og den anden 5 Uger. A ntagelig h a r det væ ret p aa G rund af Sygdom eller anden gyldig A arsag. Skoleholderen m aa herfor give Afkald p a a 9 Sk. af sin Løn. Det v a r vel nok sjæ ldent, a t nogen forsøm te Skolen saa længe. Men ofte sker der F ra d ra g i den Skolem esteren lovede Løn, fordi »nogle h a r m anglet«. I de 16 U ger fra 13. Ju n i til 3. Okt. 1701 skulde h an have haft 5 Rd. 16 Sk. for 16 fattig e Børns Skolegang, m en der afkortes 1 Rd. — »fordi nogle n u og da er udeblevne«. I de 10 Uger fra 25. Apr. til 3. Ju li 1702 tilkom der Skolem esteren 4 Rd. 8 Sk. for U ndervisning af 19 fattig e Børn, m en der fra d ra ­ ges 32 Sk. I dette Tilfæ lde faar vi noget a t vide om A arsagen til den skete A fkortning. D er er nogle Børn, som haï’ tilla d t sig at forsøm m e Skolen nogle Dage for at k u n n e »plukke Jo rd ­ bær«. Om P lu k n in g en er foregaaet ude i Skoven om krin g G raasten eller m aaske i den vidtberøm te Slotshave, om Børnene h a r plu k k et til egen eller andens Mund, det fa a r altsam m en s ta a hen, vist er kun, at Skolem esteren led Tab ved denne Pluk- ken Jordbæ r.

Saa v a r der en G rund m ere til, a t der blev fra d ra g e t 32 Sk. i Skoleholderens Løn. P in sen m ed dens tre Helligdage er

x) om trentlig Pris; paa et P a r Træ sko eller Ve af P risen for et P a r Lædersko.

109

M. H. Nielsen.

falden i det næ vnte T idsrum . Her h a r Børnene h a ft tre e k stra F ridage, og af den G rund h a r m an ogsaa m ent, a t der b urde afkortes lidt i Lønnen. Det lad er dog til, at det er den eneste Gang, der er foretaget nogen A fkortning p a a G rund af Pinsen.

E t P a r A ar senere — 1705 — sker der en lignende A fkortning for P aask en s V edkom m ende. L æ réren m aa da give Afkald p aa Løn for tre Dage. Men o g saa h e r lad er det til, a t der k un denne ene G ang er v ist sa a sto r Strenghed. Derim od m a a Skolehol­

deren næ sten h ver Jul give A fkald p a a Løn for en Uge.

Af R egnskabet frem g aar det, a t Skoleferierne hverken h a r væ ret m ange eller lange. F ra se t de 8 Dage i Julen, synes de a t in d sk ræ n k e sig til de k irkelige Helligdage, som jo p aa den Tid er noget talrig ere end nu. Af Som m erferie er der ikke saa m eget som en Skygge.1) Skolem esteren v a r jo ogsaa økonom isk in teresseret i, a t der blev sa a m ange Skoledage og sa a faa F ri­

dage som vel m uligt. Men hæ nde ku nd e det n atu rligvis, a t h a n af en eller anden tvingende G rund m aa tte holde Ferie.

Saaledes betales der i de 11 Uger fra 7. Novbr. 1701 til 23. Jan.

1702 k u n Skolepenge for 7 Uger — »fordi Degnens H u stru h a r væ ret syg i 4 Uger«. Man g æ tter m aask e paa, a t Skolen er ble­

vet lukket, fordi Sygdom m en h a r v æ ret sm itsom . Det k an næ ppe have v æ ret Tilfældet, da M anden indenfor sam m e T ids­

ru m fa a r sin fulde Løn som K irkesanger. A ntagelig h a r han selv m a a tte t pleje sin syge H ustru.

Det er k lart, a t denne L ønningsm aade ikke er sæ rlig ideel for Skolem esteren. Rim eligvis h a r h a n ogsaa arbejdet p a a a t faa den æ ndret. Saa m eget e r vist, a t en Reform fandt Sted i A aret 1709, det Aar, da Grev Karl A hlefeldt overtog G raasten.

Ved Begyndelsen af næ vnte A ar er A ntallet af fattige Børn 16, og i B etalingen for disse frad rages der en Uge p a a G rund af Juleferien. Men efter den Tid er T allet p a a fa ttig e Børn hv ert A ar og hele A aret ru n d t det sam m e, nem lig 20. Det ser ud til, a t m an af og til tidligere h a r slaaet en Streg over F rad rag en e

*) Den første H entydning til Som m erferie findes vistnok i en gottorpsk Skoleforordning fra 1733. H er tillades der »visse Dages F erie i den store Hede«. Rendtorff, Die schlesv.-holst. S ch u lo rd n u n ­ gen, 68.

baade ved Forsøm m elser og ved Ferier. Det h a r m aaske re t­

tet sig noget efter, om der v ar Flod eller Ebbe i F attig kassen . Men for F rem tiden tages der ikke sm aalig t Hensyn til F orsøm ­ m elser eller Ferier. H vert A ar udbetales der Skoleholderen 21 Rdr. 32 Sk. for U ndervisningen af 20 fattige Børn i 52 Uger.

L æ reren er m ed an d re Ord kom m en paa fast Løn med Hensyn til U ndervisningen af de fattige Børn.

Men H erligheden varede k u n i 15 Aar. Da der 1724 var stort U nderskud i F attig kassen, m aatte m an for a tte r at n a a frem til Balance stryge flere af de hidtil afholdte U dgifter. Den største af disse, Posten til de fattige Børns U ndervisning, blev helt strøget. Og der h en g aar nu 20 Aar, inden m an p aany fa a r R aad til a t betæ nke de fattige Skolebørn. Som vi tidligere h a r hørt, opdagedes det 1744, at d e r v a r et stø rre O verskud i F a ttig ­ kassen, og fra døn Tid af begynder m an igen at tæ nke p a a fat­

tige Børns U ndervisning. S aa lan g t som før 1724 tør m an dog ikke stræ kk e sig. Man nøjes m ed det halve Antal Børn, nem lig 10. I to A ar betales der aa rlig Skolem esteren 10 Rdr. 40 Sk.

eller 1 Rdr. 4 Sk. pr. B arn. Saa opdages det 1747, at m an h a r spæ ndt Buen lovlig højt, og det aarlige B idrag pr. B arn ned­

sæ ttes til 1 Rdr. — »da F a ttig k asse n ikke fo rm aar re t meget«.

Saaledes stod Sagen til 1769.

F a ttig k asse n b etalte ikke blot Skolepenge for de fattig e Børn, den tæ n k te ogsaa p a a Bøger til dem. 1702 b e ta ler den saaledes 12 Sk. for »3 K atekism usbøger til de fattige Børn, nem ­ lig til J-ohan Rüborg 2 og til Salig H erredsfogdens 1«. I a n d re A ar g a a r T allet af købte K atekism er op til det dobbelte. Men det er næ sten ogsaa den eneste Bog, der købes til de fattige Børn. Nogle faa U ndtagelser er der dog. I A aret 1700 købes der til »de fattig e Børn i Skolen« tvende E v angelia (10 Sk. pr.

Stk.), 1 P salterbog (10 Sk.) og »1 Bog tilligem ed en Salmebog«

(20 Sk.) F o r a t »forfærdige denne Kirkebog« betales der 10 Sk.

— 1702 købes der »til B rug for de fattige Børn i Skolen« en Regnebog og en Sirach-Psalter-S alm ebog. 1706 betales der 16 Sk. for »en Bønne- og Salmebog« til H erredsfogdens K arl. Disse A nskaffelser fald er alle i de Aar, da H erredsfogedbørnene søger

111

M. H. Nielsen.

Skolen. Det er m uligt, at alle de h er næ vnte Bøger h a r væ ret til de to Drenge, der jo synes a t have in d tag et en begunstiget Stilling.

Den om talte Regnebog viser, a t der er u n d erv ist i Regning i G raasten Skole, og at i h v ert F ald nogle af de fattige Børn h a r nydt godt af denne U ndervisning.

Mange Vidnesbyrd er der om, at de fattige Børn blev u n d e r­

v ist i Skrivning. For selve U ndervisningen er der vistnok ikke b etalt noget, derim od ydes d e r Skolem esteren B etaling for P a ­ p ir og Blæk. I J a n u a r—F e b ru a r 1699 betales der G Sk. pr. Maa- ned for P a p ir og 2 Sk. pr. M aaned for Blæk. Den sidste Post synes a t være noget sto r sam m enlignet med den første. Senere nedsæ ttes da ogsaa B etalingen for Blæk til Sk. pr. Uge eller 26 Sk. pr. Aar. Derim od stiger U dgiften til P a p ir noget. 1703 betales der 2 Rdr. for 1 Ris P a p ir »til B rug for de fattig e Børn 1 Skolen for et Aar«. Og p a a det S ta n d p u n k t holder Udgiften sig til 1724.

1699 betales der af F attig k assen 4 Rdr. 16 Sk. for 1 Bibel og 2 Salm ebøger. H er e r der vel nok tæ n k t p a a Skoleholderen eller paa Skolen i det hele taget. Der h e n g a ar nu 33 Aar, inden der a tte r købes en ny Bibel »til Skolen i G raasten«. Men flere Gange er der Tale om Istan d sæ ttelse af Bibler. Allerede 1703 betales der 8 Sk. »for R eparation af en Bibel«, og 1708 fa a r Bog­

binderen 20 Sk. for at »indbinde Bibelen«. 1716 fa a r Bogbinde­

ren i Kliplev 16 Sk. for at indbinde »en gam m el Bibel, som t il ­ hører Skolen«. De hyppige Istan d sæ ttelser tyder p a a flittig B rug af Bibelen.

P aa den Tid, da den nye Slotskirke i G raasten rejste sig, eg den til K irken hørende F attig k asse begyndte a t virke, v a r der en ny aandelig R etning i F æ rd m ed fra T yskland a t bane sig Vej ind over S ønderjyllands G rænser. Da R etningen h a r fæ stet Rod i Sønderjylland, fo rp lan ter den sig h e rfra videre til Kongeriget. Det er den sa ak a ld te Pietism e, der p aa m ange M aader satte dybe Spor. Det v a r ikke m in d st T ilfæ ldet in d en ­ for Skolen. Man h a r endog k a ld t Folkeskolen for »Pietism ens

D atter«.1) Hvor m eget berettiget der end kan væ re i dette Ud­

tryk, m aa det dog siges a t væ re for s tæ rk t for Sønderjyllands eller H ertugdøm m ernes Vedkom mende. H er var der ved en af C hristian III. i A aret 1544 u d sted t F orordning saavel som ved F o rord nin g er fra første H alvdel af 17. A arhundre.de lagt G rund til en alm indelig Folkeskole. I den af C hristian III.

udstedte F o ro rd n in g paabydes der Oprettelse af Skoler p aa Landet. Ved disse Skoler skal K apellanen, Degnen eller D iako­

nen give U ndervisning ikke blot i den k ristelige Børnelæ rdom , m en ogsaa i Læsning, S krivning og Regning. F attig e Børns Skolepenge skal udredes af »Fattigpengene«, og »hver Skole skal have sin Bibel og Salmebog af K irkekassen«. De Lærere, der viser Flid, kan vente Forfrem m else, de forsøm m elige der­

imod trues med Straf. Sognepræ sten skal have Tilsyn med U nderv i sn i ngen .2)

Det voldte dog store V anskeligheder at faa denne og senere Skolelove førte ud i Livet. Foran h a r vi? set, hvo rdan det i Graa- sten kneb m ed U dredning af Pengene for de fattige Børns Un­

dervisning. Rim eligvis h a r det ogsaa h er knebet m ed at faa de m ere velstillede F oræ ldre til a t betale, hvad de skulde. Det v ar i hvert Fald T ilfæ ldet anden Steds. Saaledes klager — for at nævne et enkelt Eksem pel — »Kirke- og Skoletjenere i Angel og Sundeved« 1674 over, a t m ange lader deres Børn forsøm me Skolen. I den A nledning paalæ gger en fyrstelig Forordning, der synes at indskæ rpe tidligere B estem m elser, F oræ ldrene at holde deres Børn i Skole fra det fyldte 5. til det fyldte 10. A ar sa m t a t udrede de sæ dvanlige Skolepenge til Skoleholderen, hvad enten Børnene h a r givet Møde eller ej.3) Disse og lig­

nende P aab ud frugtede næ ppe ret meget, da de sam m e K lager stad ig m øder os.

E t andet P u nk t, som ogsaa voldte V anskeligheder, skal her- berøres. Vi tæ n k er paa Tilvejebringelsen af Skolebygninger eller Lokaler, hvori U ndervisningen kunde foregaa.

1) K irkehist. Saml. 5 VI, 241f.

2) K irkehist. Samf. 3. V. 154; Schl.-Holst.-Lauenb. Kirchen- u.

Schulbl. 1885 Nr. 47, Rendtorff, Die schl.-holst. Schulordn. 261.

3) U geskrift for Skolen 1878 S. 220.

8 113

M. H. Nielsen.

F ra den Del af Sønderjylland, der hørte u n d e r Ribe Stift — T ørninglen og E nklaverne — h ø re r vi om, a t K irkens Vaaben- hus flere Steder gjorde T jeneste som Skolestue. Saaledes s k ri­

ver P ræ sten i Roager N issenius N issen 1725, a t V aabenhuset der in d til for nylig e r b e n y tte t som Skole for hele Sognets Børn. I en Skrivelse fra P rov st Ped er Æ gidius D ahier i B røns til Biskoppen i Ribe siges der, a t »det vester V aabenbus« ved K ir­

ken i Skæ rbæ k indtil »for nogle A arin ger siden« er ben y ttet som Skole. Skrivelsen er d ateret 13. 11. 1737.x) I det lidt syd­

ligere liggende B allum Sogn, d e r h ø rte til E nklaverne, holdtes der lige til 1825 Skole i et p a a K irkens søndre Side liggende V aabenhus.2) — F ra det til Slesvig Stift hørende H aderslev P rov sti h a r vi talrig e Vidnesbyrd om, a t der gennem lang Tid er holdt Skole i K irk ern es V aabenhus eller S ak risti. Det hæ ndte ogsaa, at der v a r in d re tte t Skolestue i K irkens T aarn .3) Der kan næppe være Tvivl om, a t den h er om talte Skik h a r væ ret alm indelig i hele Sønderjylland.

A ar 1693 opførtes der en Skole ved K irkegaardspo rten i Dø­

strup, og over Skolens Dør blev der sa t en Plade m ed følgende In d sk rift: »Det første Skolehus h er p a a Landet. 1693«, Det v a r den af Pietism en grebne P ræ st N issenius Pedersen Wedel, se­

nere tillige P rovst for Lø- og M øgeltønder H erred, der havde form aaet sine Sognebørn til a t bygge Skolen.4) I A aret 1735 — 2 A ar før den gam le P rov sts Død — sk riv e r Biskop A nchersen, Ribe, i en Ind b eretning om Skolevæsenet, a t der i D østrup Sogn er 4 Skoler, »som Sognefolket selv h a r lad et bygge og vedligeholder, lige som de selv u n d erho ld er og lønner Skole­

holderen«. D østrup Sogn s ta a r vel højest, m en tre af P ro v stiets øvrige Sogne, nem lig Em m erlev, M øgeltønder og det lille Da­

ler Sogn kom m er det nær. I h v ert af disse Sogne er der 3 Skoler. Ganske vist er der ogsaa inden for d e t næ vnte P ro v sti nogle Sogne (Randerup, Mjolden og Rømø), h v or m an en dn u

J) De næ vnte S krivelser findes i Ribe B ispearkiv, L an d sark iv et i Viborg.

2) Sønderj. M aancdsskr. II, 84 f.

3) Sønderj. Aarb. 1931. S. 252 f.

4) Sønderj. Aarb. 1923, S. 210, Sønderj. M aancdsskr. VI, 35 f.

ikke h a r faaet bygget nogen Skole, m en lang t væ rre saa det ud i den nordlige Del af Ribe Stift. Der kun de m an flere Ste­

der gennem vandre et h elt H erred uden a t støde p a a en Skole.

N aar der i Løbet af 40 A ar er vokset sa a -mange Skoler frem i den sydlige Del af Stiftet, skyldtes det sik k ert i væ sentlig Grad Pietism en, som havde slaaet Rod h er.1)

G ennem gaaende v ar Stillingen lysere i Slesvig Stift. Men ogsaa h er k u n d e m an un d ertid en v an d re gennem flere Sogne uden at træ ffe p a a en eneste Skole.2) Egnen om kring Tønder hørte vistnok til de m ere frem m elige Dele af Stiftet. Allerede 1721 er der i T ønder P ro vsti m ange Sogne m ed 3 iSkoler, i et P a r er der »3 à 4«. I det store St. Jo h ann es Sogn p a a Før er der end­

og 6 »Skolehuse«, der alle om V interen »er fu ldt besat«.3)

N aar det siges, a t den 1693 i D østrup opførte Skole, er »det første Skolehus h er p a a Landet«, m aa »Landet« vel tages i Be­

ty dn in g af Egnen. Vi h a r V idnesbyrd om , a t der andetsteds i Sønderjylland fandtes Skolehuse før den Tid. Saaledes h a r vi fra A aret 1639 en In d beretn in g til Kongen fra G eneralsuper­

in ten d en t S tephan Klotz angaaende Skolevæsenet i H aderslev Provsti. I høje Toner klages der h e ri over Tilbagegang: Næ­

sten ingen Steder findes der nogen o rd en tlig Sogneskole. Huse, der før h a r v æ ret b ru g t til Skoler, er n u solgt og bruges til andet. H an h en stiller derfor, a t Skolehuse bliver byggede eller forbedrede, og at de Huse, der før h a r g jort T jeneste som Sko­

ler, m en n u er afhæ ndede, a tte r købes tilbage og in d rettes til Skoler.4) 1650 u d g a a r der en kongelig K undgørelse til P ræ ­ sterne i H aderslev A m t angaaende Skolevæsenets Forbedring.5) H eri paabydes det bl. a., a t der i Sognene skal opføres »or­

dentlige Skolehuse«. Sæ rlig store F re m sk rid t skete der dog nok ikke foreløbig. I lang Tid nøjedes m an vistnok h er som m ange andre Steder m ed at lade U ndervisningen foregaa i

x) Ribe A m tsark., »Forsk. Sager«, P ak k e Nr. 9, Viborg. Jfr. »Fra Ribe-Amt« 1909. S. 136 f.

2) C. F. Allen, Det d. Sprog i H ertugd. Slesvig el. Sønderj. I 252 f.

3) Schriften des V ereins fü r schl.-holst. Kirchengesch. 2. R. V. B.

453 f.

4) Ugeskr. for Skolen 1878, S. 185 f.

5) Sønderj. Aarb. 1897, S. 82 f.

8* 115

M. II. Nielsen.

Hjem m ene. E n ten blev der holdt Skole i vedkom m ende Skole - holders eget Hjem, eller i et lejet Lokale; eller m an lod Skole­

stuen flytte ru n d t fra det ene Hjem til det andet.

Vi h a r en B eskrivelse af N yherred i det nordlige Angel fra 1723. Deraf frem g aar det, at der i Sognene h e r fandtes Skole­

huse p a a 4 til 7 F ag knytted e til K apellan- eller Degneboligen.

Men E jendom sforholdet til disse Skoler v a r noget indviklet.

H er skal gengives en B eskrivelse af Degneboligen i Store Kvæ rn: »Syv F ag af Sæ dehuset holdes vedlige af M enigheden og tilh ø re r denne; Resten, som er de 5 østlige Fag, tilh ø re r Degnen. Laden er Degnens. Desuden er der et Skolehus og Bagers, og dette tilh ø re r ligeledes Degnen m ed U ndtagelse af et F ag af Skolen, som tilh ø re r M enigheden og vedligeholdes af denne.«1) En Snes A ar senere k lag er sam tlige Degne i H er­

redet over, at M enighederne ikke et en este Sted h a r sørget for Skolen. Degnen h a r tildels selv m a a tte t opføre Skolerne, Me­

nighederne vil kn ap nok holde dem vedlige. Sam m e K a rrig ­ hed lægger sig for Dagen m ed H ensyn til Degneboligen.2)

Vi ska.1 n u se, hvorledes m an i G raasten kom til Rette med dette noget v anskelige Spørgsm aal. Allerede 1699 finder vi Skolebygningen om talt. Selv om det ikke nævnes i R egnska­

bet, k an der dog ingen Tvivl være om, a t H uset tilh ø re r Gods- nerskabet, og af dette er overladt Skolem esteren til Bolig og til Skolestue. I den førnæ vnte F orteg nelse over det ahlefeldtske Gods fra 1725 om tales der nogle »saakaldte nye Huse«, der

»som en lille Flække« ligger tæ t ved Slottet og er til »ikke ringe Pryd« for dette. De fleste af disse H use tilh ø re r H erskabet, og d eri h a r Kirke- og a n d re B etjente h id til boet frit. Skole­

m esteren hører sik k e rt nok til dem, der h a r boet frit. Ogsaa h an s Hus h a r vel h ø rt til de pyntelige.

Selv om H erskabet ,har overladt Skolem esteren H uset til fri Brug, h a r det dog ikke m ent sig forpligtet til a t holde det vedlige eller a t sørge for In v en ta r til Skolen. H er m aa F a ttig ­ kassen i h v ert F ald ofte træ de hjæ lpende til. Nogle Eksem

-x) R. Mejborg, Slesv. Bøndergd. 129 f.

2) Allen, Anf. Skr. I, 257.

pier h erp aa skal anføres. 1699 betales der 32 Sk. for 3 Vin- duesbeslag til Skolen. 1710 købes der til Skolen to Tylt B ræ d­

der, der betales m ed 1 Rd. 32 Sk. Sam m e Sum fa a r Johan Cratz i Snedkerløn, m ens P eter K lejnsm ed m aa nøjes med 24 Sk. for sit Arbejde. Jæ vnlig om tales der Bænke, Borde, Vin­

duesram m er, H ylder o. s. v. til Skolen. Der forekom m er ogsaa u n d ertid en U dgifter til V edligeholdelse af Skoleholderens eller Degnens Bolig. Saaledes betales der 1715 20 Sk. for »R epara­

tion af Degnehuset«. Der bliv er in d sa t »nogle Stolper og Tvæ rtræ er«, og en Dør laves i Stand. 1722 m aa der en helt ny Dør til. Den g a a r m ed Beslag og det hele op i en Rd. E t P a r Gange købes der K alk »til a t renovere H uset med«. 1724 købes der 150 M ursten til Istan d sæ ttelse af Ildstedet. N æ sten hv ert A ar fa a r »Glaseren« B etaling for nye Ruder. H er m aa vi vel nok sæ rlig tæ nke p aa Skolestuens Vinduer. F ra 1715 faar S korstensfejeren B etaling for a t rense »begge Skorstene«.

Det Arbejde m aa Skolem esteren vel selv have sørget for tid ­ ligere.

A aret 1706 h a r m aaske væ ret lid t af et M æ rkeaar i G raasten Skoles H istorie. Da lejer m an hos M athies Lyszhollm i F len s­

borg »en Jernkakkelovn« til Skolen. I aarlig Leje skal der svares 36 Sk. 1709 d rister m an sig til for en Sum af 7 Rd. at købe »en Jernovn til Skolen« — m aaske nok den sam m e, som m an de foregaaende A ar h a r betalt Leje af. Da der flere Gange er Tale om Rør eller Døre til Kakkelovnen, m aa det have væ ret en Vindovn. Bilæggerovne v a r jo ellers de m est alm indelige.

Rim eligvis er der her Tale om Skolens første Kakkelovn.

Der skal h er fra N abolaget anføres et Eksem pel paa, at m an endnu ved M idten af det 18. A arhu ndrede kunde støde p aa en Skole uden Kakkelovn. Den laa i Sottrup, en Milsvej nordøst for G raasten. I det hele taget ser det ud til, at Skole­

væ senet der ved M idten af det atten d e A arh undrede ikke ju st v a r i nogen m ønstergyldig Orden. B aade de lyksborgske og de reventlov-sandbjergske Beboere h e r h avde i den sidste Tid sendt deres Børn til Skolen i Sottrup, m en begge P a rte r føler sig lige utilfreds m ed Forholdene. U ndervisningen betegnes som

117

In document Slægtsforskernes Bibliotek (Sider 113-124)