Undersøgelser over Æggehvideminimum i Malkekøernes Foder

I Vintrene 1905—06 og 1906—07 gennemførte Forsøgslaboratoriet paa Bregentved nogle Forsøg til Belysning af, hvor den laveste Grænse for Æggehvidemængden i Malkekøernes Foder under visse givne Om-stændigheder ligger (»Æggehvideminimum«). Forsøgene er omtalt i 60. og 63. Beretning. Da man ved Forsøgene skulde føre nøje Kontrol med den Kvælstofmængde, Køerne optog og udskilte, var det nød-vendigt at iværksætte en Opsamling og Vejning af Gødning og Urin for de enkelte Køer. Paa Grundlag af Tallene for Mængderne af Fo-der, Mælk, Gødning og Urin samt kemiske Analyser var det muligt at beregne, hvor meget Kvælstof Køerne optog i Foderet og afgav i Mælken, Gødningen og Urinen. Den Tid, Forsøgene har strakt sig over, er inddelt i Perioder paa 14 Dage.

Saavel ved Forsøg som i Praksis har det vist sig, at Malkekøernes Foder kan variere meget i Sammensætning ved, at kvælstofrige Fodermidler som Oliekager o. 1. ombyttes med kvælstoffattige som Roer, uden at Køernes Mælkemængde eller deres Legemsvægt lider der-under. Driver man imidlertid denne Ombytning ud over et vist Punkt, daler Mælkemængden efterhaanden stærkt, og Køerne trives daarligt, hvilket rimeligvis er at søge i, at Foderet indeholder for lidt Ægge-hvidestof for den Produktion, der i Øjeblikket kræves af Køerne.

Ved Forsøgene har man søgt at bestemme det Punkt, hvor Køerne under givne Omstændigheder faar for lidt Æggehvide i Foderet. Dette Punkt maa paa Forhaand antages at ligge forskelligt efter de Krav, der stilles til Køerne. For en Ko, der malker, maa det ligge højere end for en Goldko, og for en stærktmalkende Ko højere end for en svagt-malkende o. s. v. Individuelle Ejendommeligheder kan ogsaa gøre deres Indflydelse gældende.

Man valgte ved Forsøgene at arbejde med normalt gode Malkekøer lige efter Kælvning om Efteraaret.

133

I Tabel 44 er der anført Gennemsnitstal for 4 Køer i de 7 første Forsøgsperioder. Det fremgaar heraf, at Køerne har udskilt mindre og mindre Kvælstof gennem Gødning, Urin og Mælk, efterhaanden som Kvælstofmængden i Foderet blev formindsket ved, at Oliekager toges bort, og Roer lagdes til. Først da Køerne ikke kunde opveje Afdra-gene i Foderet med de Besparelser, de formaaede at foretage i Ud-tømmelserne, toges Resten fra Kroppen, og de var da kommet under

Minimum.

Antal F.E. ca.

9 5

Det er umuligt at finde Minimumsgrænserne skarpt, man kan kun finde, mellem hvilke Perioder Minimumsgrænsen er passeret, og saa foretage et omtrentligt Skøn over, hvor Grænsen maa være. I Beret-ningen er for Mælkemængderne 16, 13 og 10 kg angivet, hvor Mini-mumsgrænserne omtrent ligger.

For Mælk Bomulds-daglig frøkager Disse Grænser maa dog benyttes med alt muligt Forbehold. Mini-mumspunktets Beliggenhed vil altid afhænge af de enkelte Køers

In-dividualitet, deres Evne til at udnytte Foderet og Beskaffenheden af deres Mælk, særlig dennes Kvælstofindhold m. m., og hertil kommer saa endvidere Foderets Art og Beskaffenhed.

Naar Kvælstofmængden i Foderet formindskes paa den Maade, som er vist i Tabel 44, besvarer Køerne dette med at spare paa Kvæl-stof i Udtømmelserne. Der spares særligt i Urinen, hvilket sker paa den Maade, at Urinens procentiske Kvælstofindhold gaar ned. Urinens Kvælstofindhold kan være meget forskelligt, for samme Ko blev der i et Tilfælde fundet 6 Gange saa meget Kvælstof i Urinen som i et andet Tilfælde. Saa længe Minimumsgrænsen ikke er underskredet, gaar Mælkemængden ikke længere ned, end hvad der er betinget af dens naturlige Nedgang i Løbet af Laktationsperioden, men kommer man først under Minimumsgrænsen, sparer Køerne ogsaa Kvælstof i Mælken paa den Maade, at Mælkemængden gäar stærkt ned.

Det viste sig, at Smørfedtets Jodtal og Brydningstal steg eller faldt^

efter som der var henholdsvis flere eller færre Oliekager i Foderet og samtidig henholdsvis færre eller flere Roer.

Tabel 45.

135

I 8.—14. Forsøgsperiode undersøgte man for 3 Køer, hvorledes Be-sparelsen i Kvælstoffet foregaar, naar hele Foderet gøres mindre. Re¹ -sultatet af Undersøgelsen er anført i Tabel 45. Det fremgaar heraf, at Køerne under disse Forhold sparer paa Kvælstof i Gødning og Mælk i højere Grad, end naar kun Kvælstofmængden i Foderet gøres lille. Besparelsen af Kvælstof i Mælken sker paa den Maade, at selve Mælkemængden formindskes. Der spares ogsaa paa Kvælstof i Urinen, men her drives Besparelsen ikke saa vidt, som naar Foderet med samme Kvæl stof indhold er stort.

Tabel 46.

I Tabel 46 er der anført talmæssige Oplysninger for 2 Køer, Nr.

64 og Nr. 68, der blev benyttet til et direkte sammenlignende Forsøg over de Fjord'ske Erstatningstal, efter at 1. Del af Minimumsforsøgene var afsluttet omkring 1. Februar. De 2 Køer var saa ens i enhver Henseende, som det var muligt at opnaa. Ko Nr. 64 stod i 1. Del af Minimumsforsøget (1.—7. Periode) paa uforandret Fodermængde. Det fremgaar af Tabel 46, at de 2 Køer fulgtes ad i Mælkemængde i 2.—4.

Periode til Trods for, at der stadig blev taget Bomuldsfrøkager fra og lagt Roer til Nr. 68's Foder. I 5. Periode, da Nr. 68 kommer langt under Kvælstofminimum, daler dens Mælkemængde stærkt i Forhold til Nr. 64's, og Virkningen heraf er endnu ikke til Ende i 6. Periode, da Nr. 68 nærmest er paa Balance. Fra 27. Januar til 7. Maj var Foderet omtrent uforandret for hver af de 2 Køer, men Nr. 68 fik stadig 15 kg Roer mere og ca. 1,25 kg Bomuldsfrøkager mindre end Nr.

64. Dette svarer meget nær til, at 1 kg Roetørstof er ombyttet med *U kg Bomuldsfrøkager. De 2 Køer fulgtes omtrent ad i Mælkemængde gennem 8.—14. Periode. Nr. 68 har dog givet lidt mere Mælk end Nr. 64. Der var ikke nogen stor Forskel paa Mælkens Sammensæt-ning for de 2 Køer. Nr. 68 har til Trods for det lave Kvælstofindhold 1 Foderet —• med Undtagelse af 14. Periode — udskilt mindre Kvæl-stof gennem Udtømmelserne, end der blev tildelt den i Foderet.

Det fremdragne viser, at Erstatningstallenes Princip, i Følge hvil-ket Oliekager og Roer under visse Omstændigheder skal kunne om-byttes efter visse Forholdstal, uden at Køernes Ydelse forandres, fuld-stændig har holdt Stik for disse 2 Køer.

I de 2 sidste Linier af Tabel 46 er der anført Gennemsnitstal for de 2 Køer for 8.—13. Periode. Det fremgaar heraf, at Nr. 68 —•

samtidig med, at der blev taget 65 g Kvælstof fra i dens Foder — sparede 9 g Kvælstof i sin Gødning og 56 g i sin Urin. Sin Mælk og sin Krop værnede den derimod om.

Mælkens Mængde og Sammensætning var meget nær ens for de 2 Køer.

I Gennemsnit for 8.—14. Periode fandtes følgende Jodtal, Bryd-ningstal og Mængder af flygtige Syrer i Smørfedtet fra Ko Nr. 64 og 68.

Jodtal Brydningstal Flygtige Syrer Nr. 64 34,9 50,3 33,6

— 68 29,4 49,6 27,6 Forskel 5,5 0,7 6,0

137

Det fremgaar heraf, at Smørfedtet for Nr. 64 har været noget blø-dere end for Nr. 68.

Af andre. af de ved Forsøgene undersøgte Forhold skal nævnes følgende:

Det viste sig, at Mængden af Æggehvidekvælstof i Mælk og Gødning var meget nær lig med Æggehvidekvælstofmængden i Foderet for Køer paa Kvælstofminimum, medens Gødningens Indhold af Amidkvælstof + Kvælstofmængden i Urinen meget nær stemte med Foderets Indhold af Amidkvælstof. Formindskede man Foderets Kvælstofindhold yder-ligere paa den i Tabel 44 viste Maade, dækkede Køerne det manglende af deres Legeme. Forøgedes Kvælstofmængden ud over Minimum, steg Urinens Kvælstofindhold.

Ved kalorimetriske Undersøgelser viste det sig, at Urinens Energi-mængde i intet Tilfælde oversteg 3 % af Foderets hele Energimæng-de. Procentdelen af Foderets Energi, der er benyttet til Mælk, er af-tagende med den producerede Mælkemængdes Dalen. Da Køerne var paa fuld Mælkeydelse, anvendtes 20 å 25 % af Foderets Energiind-hold til Mælken. Den Energimængde, der udskiltes gennem Gødningen, udgjorde for Malkekøerne 30 å 35 % af hele Foderets Energimængde, for Goldkøer noget mere. Der maa imidlertid tages Hensyn til, at Energimængden i Gødningen ikke alene stammer fra Foderets ufor-døjede Rest, men ogsaa fra de saakaldte Stofskifteprodukter fra For-døjelseskanalen, og disses Energiindhold maa derfor kendes, naar man skal beregne, hvor stor en Del af Foderets Energimængde, der er fordøjet.

J. Undersøgelser og Forsøg vedrørende Foderbehovet til