BoldB, -Hold C,

Den efter Forsøgsliden følgende Laktationsperiode er betragtet som Eftertid, og alle Køerne fodredes efter Normerne: 0,4 F. E. og 60 g fordøjeligt Renprotein pr. kg 4 % Mm. udover Vedligeholdelses-foderet.

Da der paa Grund af Ufrugtbarhed og anden Eftervirkning fra Mund- og Klovesygeangrebet blev udsat et stort Antal Køer, giver Ydelsestallene fra Eftertiden ikke noget paalideligt Sammenlignings-grundlag mellem Holdene.

Paa Brattingsborg tyder Tallene dog paa, at de stærkt fodrede G-Køer havde en betydelig større Ydelse i Eftertiden end A- og B-Køerne.

Selv om forskellige Uheld har medført, at man har maattet ud-sætte en hel Del Forsøgskøer, og selv om Grundlaget for Inddeling af Køer i Hold blandt andet paa Grund af Mund- og Klovesygeangreb har været lidt usikkert, saa synes Forsøgene dog —• alle de

forelig-161

gende Omstændigheder taget i Betragtning —• at bekræfte de ved For-søgene i 1922—26 opnaaede Resultater.

2. Respirationsforsøg.

Forsøgene er udført af Forsøgslaboratoriets dyrefysiologiske Af-deling, hovedsageligt i Aarene 1922—28, og beskrevet i 131. Beret-ning.

Det energetiske Behov saavel til Vedligeholdelse som til Mælke-produktion udtrykkes i Fedningsnettokalorier ( = N K^F) . Protein-behovet udtrykkes ved Hjælp af den saakaldte Produktionskvotient (=r k), der defineres som Forholdet mellem det Antal NKF, der findes i et Fodermiddels eller et Foders Proteinstoffer, og det samlede Antal NKF, det indeholder, altsaa

Protein NK^F

= Totale Antal NKP *

Energibehovet til Vedligeholdelse angives paa Grundlag af danske og udenlandske Forsøg til 5446 NKf pr. 453,6 kg Legemsvægt. Paa Grundlag heraf kan Vedligeholdelsesbehovet til Køer med en anden Legemsvægt (V) beregnes ved Hjælp af Formlen:

Vedligeholdelsesbehov af NKp = 5446 / V

\ 453,6,

Forsøg af Armsby, Kellner og Kühn tyder paa, at Proteinbehovet til Vedligeholdelse i Gennemsnit kan ansættes til 55 g ford. Ren-protein pr. 100 kg Legemsvægt. Da det er sandsynligt, at Protein-behovet til Vedligeholdelse følger samme Funktion som EnergiProtein-behovet, bør man regne med en konstant Værdi af Produktionskvotienten ved Vedligeholdelse, thi denne angiver, hvor stor en Del af Vedligehol-delsesbehovet, udtrykt i NKF, der skal bæres af Proteinstoffer.

Regner man med den ovennævnte Gennemsnitsværdi af 55 g fordøjeligt Renprotein pr. 100 kg til en Legemsvægt af 453,6 kg, hvad der omtrent svarer til Størrelsen af de til Forsøgene anvendte Dyr, faar man følgende Værdi for Produktionskvotienten:

0,55 • 453,6 • 2,223

5446 = 0,102.

Afrundet vil da k til Vedligeholdelse af Kvæg have Værdien 0,1.

Vedligeholdelsesbehovet varierer efter Dyrenes Temperament og muligvis efter deres Fedningsgrad paa den Maade, at fuldfede Dyr har et større Vedligeholdelsesstofskifte end magre Dyr.

11

Nogle danske og udenlandske Forsøgsresultater med varierende Tilførsel af Protein eller Nettoenergi til malkende Køer er i Beret-ningen resumeret paa følgende Maade:

»Paa en ren Formindskelse i Nettoenergitilførslen reagerer en Malkeko først med negativ Ernæringsbalance. Saa falder Mælke-mængden. Faldet er imidlertid langsomt, idet Koen lidt efter lidt vender tilbage til Ernæringsligevægt. Paa Fedtprocenten udøver denne Forandring liden eller ingen Indflydelse.

Paa en samtidig Formindskelse af Nettoenergi- og Protein-tilførslen reagerer en Malkeko med negativ Ernærings- og Kvælstof-balance og med hastigt Fald i Mælkemængden. Naar Fedtprocenten før Foderændringen er omkring eller over Middel, nedsættes den ogsaa betydeligt. Men er den i Forvejen lav (under 3 %), ændres den kun ubetydeligt.

En Formindskelse af Proteintilførslen til en malkende Ko uden samtidig Formindskelse i Nettoenergitilførslen har forskellig Virkning, eftersom Fedtprocenten er stor eller lille:

Er Fedtprocenten stor, foraarsager Formindskelsen i Protein-tilførslen først et Fald i Fedtprocenten, ledsaget af lidet eller intet Fald i Mælkemængden. Saa gaar Dyret i negativ N-Balance, og først derefter optræder et væsentligt Fald i Mælkemængden.

Er Fedtprocenten lav, falder det første Reaktionstrin bort. Virk-ningen viser sig da først, naar Mælkemængden falder med den ind-trædende negative N-Balance.

I begge Tilfælde synes det ikke at være muligt igen at faa hverken Mælkemængde eller Fedtprocent væsentligt i Vejret ved at forhøje Proteintilførslen, i hvert Fald ikke naar de lave Værdier har bestaaet gennem længere Tid.

Fodres en Malkeko gennem hele Laktationsperioden med en kon-stant Proteinmængde i Foderet, bliver en stadig større Del af den indfodrede Proteinmængde nedbrudt af Organismen, efterhaanden som Laktationsperioden skrider fremad.«

Mælkeproduktionens Størrelse udtrykker Professor Møllgaard i Mælkeenheder (:= ME). I ME indeholder 1000 Kalorier.

Mælkens Energiindhold er en retlinet Funktion af Fedtprocenten.

Paa Grundlag af Bestemmelse af Fedtprocent og Forbrændingsvarme i 60 Mælkeprøver fra 46 Køer af R. D. M. og 11 Prøver fra 11 Jerseykøer, har Professor Møllgaard udarbejdet følgende Ligninger:

163

For R. D. M.: Kal. pr. kg Mælk = 280,6 + 115 • Fedtprocent

» Jersey: Kal. pr. kg Mælk = 363 + 101 • Fedtprocent.

Paa Grundlag heraf kan Mælkeydelsen omregnes i ME.

Eksistensen af et bestemt Proteinbehov til Mælkeproduktion betyder, at Behovet af NKF pr. ME kun kan være konstant, naar den tilførte Næring indeholder tilstrækkeligt fordøjeligt Protein.

Paa den anden Side nedbrydes ethvert Overskud af Protein, udover Behovet til Syntese, af Organismen, og en forøget Nedbrydning af Proteinstofferne foraarsager sædvanligvis en Stigning af det samlede Stofskifte, altsaa en Stigning i Forbruget af N K^p pr. ME.

Man maa altsaa vente, at der sandsynligvis gives en vis Værdi (eller et vist Interval) for k, hvor Behovet af N KF pr. ME har sin mindste Størrelse.

Spørgsmaalet om Næringsbehovet til en Produktionsenhed ved Mæl-keproduktion drejer sig derfor i første Linie om en Bekræftelse paa Eksistensen og en Afgrænsning af Beliggenheden af dette Interval af k-Værdier. Dernæst maa undersøges, hvorvidt der indenfor det nævnte Interval hos samme Race bestaar direkte Proportionalitet mel-lem det producerede Antal ME og Forbruget af N KF, uafhængigt af Mælkens Fedtprocent og Mælkeproduktionens Størrelse. Resultaterne af Forsøgene til Belysning heraf er anført i Tabel 50. De i Tabellen anførte Udtryk er beregnet ved Hjælp af følgende Ligninger:

k i Produktionsfoder =

(Ford. Prot. -r- Proteinbehov til Vedligeh.) • 2,223 NKp i Foder -f- N KF til Vedligeh.

NK^F i Foder -^ NK^F til Vedligeh.

NK„ i Produktionsfoder pr. ME —

Antal ME i Mælk k til Mælkeproduktion i Organismen =

[Ford. Prot. -4- Proteinbehov til Vedligeh. -f- (N-Bal. • 6,25)] • 2,223 NK^F i Foder -=- NK^F til Vedligeh. -r- Energibal.

NK^F i Organismen pr. ME =

NKF i Foder + N KF til Vedligeh. -j- Energibal.

Antal ME i Mælk

11*

Ved Beregningen er benyttet Energibalancen bestemt paa Grundlag af Kulstof- og Kvælstofbalancen, idet denne Fremgangsmaade giver en nøjagtigere Værdi end Energibalancen bestemt paa Grundlag af Var-medannelsen. Afvigelsen er dog ringe. Foderets Indhold af NK^F er beregnet ved at multiplicere Antal kg Stivelseværdi med 2365.

Paa Grundlag af Forsøgene er undersøgt, hvorledes Forbruget af N K^p pr. ME i Organismen paavirkes af Variationer i Produktions-kvotienten. I Grupperne med positiv Ernæringsbalance er det Værdien af k i Foderet, medens det i Grupperne med negativ Ernæringsbalance er Værdien af k i Organismen, der angiver Produktionskvotienten i den for Mælkeproduktionen disponible Næringsmængde.

Af nedenstaaende Oversigt fremgaar, at Forbruget af NK^F pr. ME i Organismen inden for et Interval af k-Værdier mellem 0,14 og 0,23 er uafhængigt af Produktionskvotientens absolutte Størrelse samt af Ernæringsbalancens Retning.

Over Ernæringsligevægt Under Ernæringsligevægt Forsøg

I Gennemsnit for alle Forsøg er forbrugt 837 NKp pr. ME.

I nedenstaaende Oversigt er Værdierne for Forbruget af N K^F pr.

ME opstillet efter stigende Fedtprocent:

Under

165

For hver af de 2 Grupper er den største Afvigelse fra Middeltallet 22 NKF, hvilket omtrent er Halvdelen af den største Afvigelse fra Middeltallet af det samlede Materiale.

Tallene tyder paa, at Forbruget af N KF pr. ME er mindre ved Produktionen af fedtrigere Mælk end ved Produktionen af fedtfat-tigere Mælk. Man kan dog uden at begaa nævneværdige Fejl regne med Middeltallet af hele Materialet, altsaa 837 NK^F pr. ME som kon-stant indenfor Intervallet af k-Værdier mellem 0,14 og 0,23 og som uafhængigt af Fedtprocenten.

Tabel 50.

k i Prodi tionsfo

0,185

Energ balanc Kai.

+

10

Forsøgene 4-0 I og 40 II (se Tabel 50) er anstillet med samme Dyr.

I 401 findes et Underskud af NKF i Foderet, hvis k-Værdi er 0,136.

Mælkeproduktionen, der er 10,6 ME, bliver muliggjort ved et stort Energitab (2368 Kai.) og et lille Tab af Protein fra Kroppen. Derved falder imidlertid Værdien af k i Organismen til 0,112. Tilstanden er aabenbart ikke holdbar, thi i Løbet af 14 Dage (Forsøg 40II) for-mindskes Mælkeydelsen til 8,5 ME. Fedtprocenten falder kun uvæ-sentligt, men Dyret gaar i positiv Kvælstof- og Ernæringsbalance. Vær-dien af k i Organismen stiger til 0,138, og Forbruget af NKF pr. ME bliver 849. Faldet i Mælkeproduktionen skyldes ikke den negative Er-næringsbalance, thi i 3 andre Forsøg, 46, 51 og 2 (se Tabel 50)

fore-kommer der ogsaa betydelige Energitab, men k i Foderet er saa høj, at den ikke derved falder til under 0,14 i Organismen, og Mælkepro-duktionen bliver i alt væsentligt opretholdt gennem hele Forsøgstiden, tilmed med en temmelig høj Fedtprocent. Dette fremgaar af følgende Sammenstilling af Perioderesultaterne i 51 og 2.

Forsøg Første Periode Anden Periode Nr. ME % Fedt ME % Fedt

51 14,7 3,32 14,8 3,63 2 7,8 3,81 8,0 3,80 Endelig kan anføres følgende Periodeforsøg af Professor Møll-gaard:

Peri- NKF pr. k i % M E

ode ME i Foder Foder Fedt 211 716 0,210 3,80 7,8 2III 708 0,220 3,80 8,0 31 875 0,138 3,45 6,8 311 831 0,121 3,48 6,7 3III 939 0,120 3,65 6,7 41 1302 0,040 3,05 6,1 411 1260 0,039 2,93 6,0 4 I I I 1321 0,033 2,97 5,8 Man er berettiget til at slutte, at en Sænkning af k-Værdien under Værdien 0,15 sædvanligvis foraarsager en betydelig Formindskelse i Mælkeproduktionen, og at denne Formindskelse ikke kan hindres selv ved et stort Overskud af Energi.

Forsøgene Nr. 53 og 55, Nr. 63 og 66 samt Nr. 78 og 81 er parvis udført med samme Dyr. Det fremgaar af nedenstaaende Oversigt over disse Forsøg, at en Forhøjelse af Værdien af k væsentlig over 0,25 foraarsager en Stigning i Forbruget af N KF pr. ME i Organismen.

Forsøg

167

Derimod kan der i disse Forsøg ikke konstateres nogen skadelig Virkning paa Mælkeproduktionen paa Grund af de høje k-Værdier.

Kun Produktionsomkostningerne er forøgede.

Endelig er anført i Beretningen, at det efter de foreliggende For-søgsresultater er usandsynligt, at Mælkekirtelens maksimale Ydeevne kan stimuleres ved Overskud af Energi eller Protein i Foderet.

Der fandtes ingen Sammenhæng mellem Mælkemængdens eller Fedtprocentens Størrelse og den tilførte Mængde Næringsfedt. Høje Fedtprocenter traf ved Forsøgene sammen med forholdsvis lave Fedt-mængder i Foderet.

Næringsbehovet til Mælkeproduktionen kan i Følge de ovenfor om-talte Stofskifteforsøg med meget stor Tilnærmelse ansættes til: 830 NKF pr. produceret ME og med k = 0,2. Til den drægtige Ko adderes i sidste Halvdel af Drægtighedsperioden 1 Mælkeenhed til det virke-ligt producerede Antal, og Næringsbehovet beregnes efter Summen.

In document F o r ø g s 1 a bo rat o riet (Sider 185-192)