Sam mendrag af
L. Undersøgelser og Forsøg vedrørende Malkekøernes Sommerfodring
I Aarene 1924—30 gennemførte Forsøgslaboratoriet nogle Forsøg og Undersøgelser (beskrevet i 140. Beretning) vedrørende forskellige Forhold ved Malkekøernes Sommerfodring. Det viste sig ret hurtigt ved disse Forsøg, at det næsten er umuligt at faa dé mange Forhold, der paavirker Græssets Foderværdi, saaledes kontrolleret eller afstemt paa forskellige Steder og til forskellige Tider, at der kan tillægges Gennemsnitstal for Forsøgsresultater fra flere Gaarde og flere Aar nogen almengyldig Betydning. Forsøgene er til Trods herfor offentlig-gjort, idet man formente, at der alligevel kunde findes visse for Praksis brugbare Vink i Materialet. Forsøgene er delt i 2 Grupper.
I et tredie Afsnit er der anført nogle Oplysninger om Græsafgrøders kemiske Sammensætning.
1. Forsøg med Tilskudsfoder til Malkekøer paa Græs.
Ved disse Forsøg sammenlignede man dels forskellige Slags Til-skudsfoder, og dels undersøgte man, hvorledes forskellige Mængder af Tilskudsfoder til Malkekøer paa Græs paavirkede Mælkeydelsen. I Ta-bel 52, Side 332, er der givet en Oversigt over Græsningsforholdene ved de enkelte Forsøg. Desuden er der for de enkelte Hold anført Oplysninger om Tilskudsfoderets Art og Mængde i Forsøgstiden samt om Ydelsen i Forberedelsestid, Forsøgstid og Eftertid. Hvert enkelt Forsøg skal kort omtales for sig.
Lundsgaard, 1924 (K 121a). Ved dette Forsøg fik Hold A intet Tilskudsfoder, Holdene B og G fik 1 F. E. i henholdsvis »Korsør-blanding 1923—24« (med 25,47 % ford. Renprot.) og Blandsæd.
Tages Tilvæksten med i Betragtning, fik man ved Forsøget en nogenlunde Betaling for Kraftfodertilskuddet til Køer med en middel-stor Ydelse.
Hollufgaard, 1925 (K 124). Forsøgsplanen var følgende:
Hold A: Intet Tilskud af Kraftfoder.
Hold B: 1 kg Kraftfoder (nemlig en saakaldt A-Blanding be-staaende af ilz Blandsæd, V» Klid og V» 46 % Goldings Foderblanding) pr. 2,5 kg 4 % Mm. over 10 kg pr.
Ko daglig.
Hold G: 1 kg af en saakaldt G-Blanding (46 % Goldings Foder-blanding) pr. 2,5 kg 4 % Mm. pr. Ko daglig.
Ved dette Forsøg har Hold B, der fik en lavprocentig Kraftfoder-blanding, givet et nogenlunde stort Merudbytte for Kraftfodertilskuddet 1 Forhold til A-Holdet. Hold G gav derimod kun et lille Merudbytte i Mælk for Tilskuddet, men det har haft en større Tilvækst end de andre 2 Hold.
Brattingsborg, 1926. (K 239). Ved dette Forsøg, som ikke er nærmere omtalt i Tabel 52, lod man Køerne æde Kraftfoder efter Behag (Fritfodring) som Tilskud til Græs. Der blev til Brug ved Forsøget fremstillet en Foderautomat med 3 Rum, der blev stillet ud i Marken hos 40 Køer, som var udtaget til Forsøget. I Automatens 3 Rum fyldtes henholdsvis valset Havre og en lav- og en højprocentig Kraftfoderblanding. Indholdet af ford. Renprot. i de 2 Blandinger var ca. 19 og ca. 29 %. Forsøget fik imidlertid en brat Afslutning, idet 2 Køer et Par Dage efter Forsøgstidens Begyndelse fik Hjerne-betændelse i ondartet Form. Den ene Ko kom sig, men den anden døde hurtigt. Køerne havde i Gennemsnit ædt 1K kg Kraftfoder pr.
Ko daglig. Man havde ingen Kontrol med, hvor meget Kraftfoder de enkelte Køer aad, men saa vidt man kunde skønne, aad nogle Køer betydelig mere end andre. Der er ingen Tvivl om, at Køerne, der blev syge, har ædt for meget Kraftfoder.
Da Forsøget ikke kunde fortsættes efter den oprindelige Plan, inddeltes Forsøgskøerne i 2 Hold, der fodredes med ulige store Mængder af Kraftfoder som Tilskud til Græsset. Forsøget syntes at tyde paa, at det under de paagældende Forhold var mere økonomisk at give 1 kg Kraftfoder pr. 4 kg 4 % Mm. over 10 kg end 1 kg Kraft-foder pr. 2 kg 4 % Mm. over 10 kg.
Trollesminde, Forsommeren 1927. (K 37). Ved dette Forsøg bestod Tilskudsfoderet til Holdene A, B og G af henholdsvis Roer, Kokos-og Palmekager samt G-Blanding med 28,3 % ford. Renprot. Tilskuddets Størrelse var 0,2 F. E. pr. kg 4 % Mm., som Køerne gav ud over et nærmere fastsat Minimum, afhængigt af Græssets Kvalitet. Hold B, der fik Kokos- og Palmekager, har givet det bedste Resultat. Der har for dette Hold været en betydelig Stigning i Fedtprocent fra Forberedelsestid til Forsøgstid. Hold A, der fik Roer, har klaret sig daarligst ved Forsøget.
Køerne stod i Forsøgstiden først paa en anden Aars Græsmark og senere paa en første Aars Græsmark. Man søgte at bestemme, hvor
171
meget Græs Køerne paa de forskellige Hold fortærede i Forsøgstiden.
Ved Bestemmelsen kom man til følgende Tal for kg Græs pr. Ko daglig:
Paa 2. Aars Græsmarken
Hold 49 58
A Hold 41 55
B Hold 50 47
G
Trollesminde, Eftersommeren 1927. (K 39). Ved dette Forsøg fik Hold A intet Tilskud til Græsset. Holdene B og G fik henholdsvis C-Blanding (28,3 % ford. Renprot.) og G-Blanding (180 g ford. Ren-prot. pr. F. E.). Baade Hold B og Hold G har givet et ikke helt ringe Merudbytte for Kraftfoderet. Det ser ud til, at G-Blandingen har givet et noget bedre Resultat end den mere proteinrige G-Blanding.
Faurholm, Eftersommeren 1927. (K 40). Ved dette Forsøg bedømte man skønsmæssigt, hvor mange kg Mælk med 4 % Fedt en Ko kunde producere paa den paagældende Græsmark uden Tilskud af Kraft-foder. Forsøgsplanen var følgende:
Hold A: Intet Kraftfodertilskud.
Holdene B, C og D fik henholdsvis 0,2 F. E. C-BL, 0,3 F. E. G-Bl.
og 0,4 F. E. A-Bl. pr. kg 4 % Mm. udover Tilskudsgrænsen. De be-nyttede G-, G- og A-Blandinger indeholdt henholdsvis 28,3, 17,0 og 12,5 % ford. Renprot.
Merudbyttet for det benyttede Kraftfoder har for alle 3 Hold været temmelig lille. Det er særligt de lavtydende Køer, der har betalt for lidt for Kraftfoderet.
Faurholm, 1930. (K 62). Tilskudsfoderet til Holdene A, B og C var henholdsvis G-Blanding (20,7 % ford. Renprot.), Roer og G-Blan-ding (29,0 % ford. Renprot.). Alle 3 Hold fik desuden 3 kg Halm pr. Ko daglig. De 3 Hold fodredes ens med Hensyn til Tilskuddets Stør-relse udtrykt i F. E. Det samlede Tilskudsfoder indeholdt for Holdene A, B og G henholdsvis 2,59, 2,66 og 2,63 F. E. og 356, 91 og 465 g ford. Renprot. pr. Ko daglig.
Holdene klarede sig praktisk taget lige godt ved Forsøget. Roerne synes derfor ved dette Forsøg, der gennemførtes med ret højtydende Køer i Løsdrift paa vedvarende Græsmark med ungt og ret rigeligt Græs, at have'været et lige saa godt Tilskudsfoder til Græs som Kraft-foder.
Næsgaard, 1925. (K 30). Forsøgsplanen var følgende:
Hold A: Intet Kraftfodertilskud.
Hold B: 0,25 kg Kraftfoder (G-Bl.) pr. kg 4 % Mm. over 10 kg.
Forsøgstiden deltes i 2 Afsnit (betegnet som 1. og 2. Forsøgstid).
Tages der Hensyn til Ydelsen i Forberedelsestiden, har Hold B i 1. Forsøgstid givet et Merudbytte paa 1,1 kg 4 % Mm. for et Tilskud af 2,16 kg Oliekager. Dette tyder paa, at Kraftfoderanvendelse under gode Græsningsforhold og med nogenlunde normale Mælke- og Kraftfoderpriser maa anses for uøkonomisk, naar Mælkeydelsen ikke er meget høj. I 2. Forsøgstid førte man Kontrol med de fortærede Græsmængder. Resultatet fremgaar af Tavle 15.
Tavle 15.
Fortæret Græs (kgj.
t,tuMS tU 13.« 11.3 12.3 9.1 9.2 7.4 10.1 9.9 10.1 9.9 10.3 9.9
Maksimums- og Minimumstemperatur.
2 1 2 6 2 4 2 2 2 0 -1*
16- 14-12
•—
Jatc-15. 16. 17. 11. ;
. • "
_______ N
(
1
9. 20. 21. i
__- ~~
— .
~ ^ ~ — .
—
— - • '
26
22 - 2 0 -1J -16 14 -12 2. 23. 2». 25. 26. :7. 21. Jul
I nederste Del af Tavlen er der anført Kurver for Maksimums-og Minimumstemperaturen paa de enkelte Dage. Det fremgaar heraf, at Køerne paa de varme Dage har ædt færre kg Græs end under mere kølige Vejrforhold.
I 2. Forsøgstid var Merudbyttet for det til Hold B anvendte Kraft-foder endnu mindre end i 1. Forsøgstid.
Faurholm, Forsommeren 1927. (K 38). Forsøgsplanen var følgende:
Hold A fodrede» paa Stald med Vinterfoder (Roer, Hø, Halm og Kraftfoder). Alle de andre Hold (BI, B i l , B i l l , G I og G III) kom paa Græs om Formiddagen og fodredes om Eftermiddagen med lige store Mængder Roer, Hø og Halm.
173
Holdene B I , B i l og B i l l stod i Tøjr paa en 1. Aars Græsmark.
B I og B I I fik henholdsvis 0,2 og 0,1 kg Kraftfoderblanding pr. kg 4 % Mm., der ydedes over Tilskudsgrænsen. Tilskudsgrænsen bestemtes som ved Forsøg K 40 (se Side 171). Hold B III fik intet Kraftfoder.
Holdene G I og GIII gik løse paa en vedvarende Græsmark.
Hold G I fik et lige saa stort Kraftfodertilskud som Hold B I . Hold GIII fik intet Kraftfodertilskud. Tilskuds!oderet til Holdene B I og GI var Kokos- og Palmekager og til Hold B I I en G-Blanding indeholdende 28,3 % ford. Renprot.
Holdene BI og Cl har givet det største Udbytte, men sammen-lignes de 2 Hold med Holdene B i l l og GIII, der intet Kraftfoder fik, er det en alt for ringe Betaling, man har faaet for Kraftfoderet.
Holdene A og B i l har givet det daarligste Udbytte, men dette skyl-dog for en Del, at. en Ko paa hvert af disse Hold i en Del af For-søgstiden har haft Yverbetændelse. Der har været en betydelig Stig-ning i Fedtprocenten for Holdene BI og GI, der fik Kokos- og Palme-kager i Tilskud til Græsset.
Trollesminde og Faurholm 1928 (K 45 og K 48). Forsøgene paa Trollesminde og Faurholm i Sommeren 1928 gennemførtes efter nøj-agtig samme Plan. Tilskudsfoderets Størrelse til Holdene A, B og C fremgaar af Tabel 53. Ved Forsøgene førtes der en ret nøje Kontrol over den af Holdene i sin Helhed fortærede Græsmængde. Da Græsset samtidig analyseredes, har man kunnet foretage Beregninger over det samlede Foders Indhold af F. E. og ford. Renprot. Det viste sig ved begge Forsøg, at Hold B, der ikke fik Tilskud til Græsset, gennemgaaende fik for faa F. E. i Henhold til Ydelse og Legemsvægt.
Tabel 53. kg G-Blanding til Hold A, naar Græssets Beskaffenhed er
u g kg G-Blanding ti] Hold C, naar Græssets Beskaffenhed er
u g
De 2 andre Hold (A og G) har faaet et for stort Foder, særlig Hold G, der blev fodret efter Skala B i Tabel 53.
Der er et tydeligt Udslag i Forsøgstiden til Gunst for Holdene A og G, der fik Tilskud af Kraftfoder, men Merudbyttet vil under de fleste Prisforhold være en daarlig Betaling for det benyttede Kraft-foder. Paa Trollesminde viste det sig, at de højestydende Køer var de bedste Betalere for Kraftfoderet.
I sin Helhed viser de ovenfor omtalte Forsøg, at man bør være noget varsom med Anvendelse af Kraftfoder til Køer paa Græs. Til-skud bør kun gives til de bedste Køer, og har man virkelig gode Græsmarker til Raadighed med rigeligt, ungt, kløverblandet Græs, kan Roer anvendes med lige saa stor Fordel som Kraftfoder. Er Græsset derimod ved at blive gammelt, kan Tilskud til Køer med helt ned til 10 kg 4 % Mm. og derunder være nødvendigt, og til saadant Græs har Roer som Tilskud vist sig uhensigtsmæssig.
Ved Valg af Kraftfoderblanding bør der tages noget Hensyn til Markens Bælgplantebestand. Et Indhold paa 20 % ford. Renprot. i Kraftfoderblandingen vil som Regel være passende. Kokos- og Palme-kager er udmærket egnet til i betydelige Mængder at indgaa i en
»Græsfoderblanding«, idet de virker højnende paa Mælkens Fedtind-hold og kan benyttes som Tilskud til Græs uden Fare for at give for haardt og sprødt Smør.
For Praksis skønnes den i Tabel 53, Side 173, anførte Skala A at være velanvendelig. En jævnlig Vurdering af Græssets Kvalitet med efterfølgende Regulering af Kraftfodertilskuddet maa meget anbe-fales.
2. Andre Forsøg og Undersøgelser.
a. Forsøg med Anvendelse af Kraftfoder til Køer paa Græs og med Kunstgødning stilskud til Græsset.
(Forsøg K 249 paa Dybvad Hovedgaard 1928.)
Ved Forsøget fik et Hold Køer Kraftfodertilskud til Græsset, og et andet Hold gik paa Græs, der havde faaet Tilskud af ning. Man fik ikke nogen tilstrækkelig stor Betaling for Kunstgød-ningen. Forsøget viste imidlertid, at Spørgsmaalet vanskeligt lader sig løse ved den valgte Fremgangsmaade.
175
b. Køerne ude hele Døgnet eller paa Stald om Natten.
(Forsøg K 50 paa Faurholm 1928.)
Ved dette Forsøg undersøgte man, hvilken Indflydelse det har paa Køernes Ydelse, om de holdes ude hele Døgnet eller tages paa Stald om Natten. Udbindingen fandt Sted den 14. Maj. For Hold A skete Overgangen fra Vinterfoder til Græs gradvis, og Køerne blev taget paa Stald om Natten. Køerne paa Hold B holdtes ude hele Døgnet. Efter 5 Ugers Forløb blev det nødvendigt at give Tilskud til Græsset. Holdenes gennemsnitlige Ydelse i Forberedelsestid, Forsøgstid og Eftertid har været meget nær ens. Ydelsen i de enkelte Uger af Forsøgstiden er anført i Tabel 54 tillige med Oplysninger om Vejr-forholdene.
Det viste sig ved Forsøget, at Køernes Skiften fra én Fold (med mindre Græsmængde) til en anden (med større Græsmængde) øvede en langt større Indflydelse paa Ydelsen end Vejrforholdene.
c. Mælkemængdens og Fedtprocentens Svingninger under Løsdrift i Skiftefolde.
(Trollesminde 1929.)
For at paavise Variationen i Køernes Ydelse under Afgræsning af en Fold gennemførtes i August Maaned 1929 paa Trollesminde en daglig Kontrol med 13 Køer, som afgræssede 3 Folde paa en 1.
Aars Græsmark. Sættes den gennemsnitlige Mælkeydelse i en Fold = 100 faas følgende:
Fold I Fold II Fold III De 2 første Dage i Folden 100 98 102 De mellemste Dage i Folden 103 102 102 De 2 sidste Dage i Folden 96 95 94