Uddrag af Forsøgsberetninger
F. Forsøg med Kraftfoderstoffer
5. Hvede sammenlignet med Blandsæd
I Vinteren 1894—95 blev der gennemført <en Forsøgsrække med det Formaal at sammenligne Foderværdien af Blandsæd og Hvede til Malkekøer. Forsøgsrækken omfattede ialt 6 Forsøg, der gennem-førtes paa Kjærsgaard, Ourwpgaard, Rosvang, Sanderumgaard, Sønder Elkjær og Wedellsborg.
Vægtmængderne af Oliekager, Klid, Korn, Roer og Hø var ens for Holdene i Forsøgstiden. Kornfoderets Sammensætning var følgende:
Til Hold A: Blandsæd.
— — B: K Blandsæd + % Hvede.
— — G: Hvede.
I Forsøgstiden fik Køerne Halm efter Behag.
Den benyttede Blandsæd bestod væsentligt af Byg og Havre, dog ikke i samme Blandingsforhold ved alle Forsøgene. Ved 3 For-søg indeholdt den benyttede Blandsæd desuden mindre Mængder af Ærter eller Vikker.
I Tabel 32, Side 314, er der givet Oplysninger om Holdenes Fod-ring i Forsøgstiden og Ydelse i Forsøgets 3 Hovedafsnit. I neden-staaende Oversigt er der anført tilsvarende Gennemsnitstal for de 3 Hold.
Foder pr. Ko daglig: Hold A Hold B Hold C kg Oliekager 0,87 0,87 0,87
— Klid 0,13 0,13 0,13
— Blandsæd 2,64 1,32
— Hvede 1,32 2,64
— Runkelroer 10,0 10,0 10,0
— Sukkerroeaffald 1,5 1,5 1,5
— Turnips 2,6 2,6 2,6
— Hø . 4,67 4,67 4,67
— Halm 4,58 4,63 4,71 kg Mælk:
Forberedelsestid 13,13 13,14 13,18 Forsøgstid 11,49 11,38 11,58 Eftertid 10,49 10,56 11,02
% Fedt:
Forberedelsestid 3,08 3,11 3,11 Forsøgstid . 3,09 3,10 3,12 Eftertid 3,24 3,25 3,29
4,48 4,62 9,83
- 38
4,52 4,66 10,05
+102
101
% Fløde: Hold A Hold B Hold C Forberedelsestid 4,45 4,49 4,50 Forsøgstid 4,47
Eftertid 4,62 hg 4 % Mm. i Forsøgstid .. 9,93 g Tilvækst:
Forsøgstid . + 2 9
Eftertid -M34 -4-203 -M78 Holdene A, B og G har i Gennemsnit forholdt sig meget nær ens med Hensyn til Mælkens Fedtindhold i saavel Forberedelsestid, For-søgstid som Eftertid. Ved en Gennemgang af de enkelte Forsøg vil det ses, at Udslaget i Mælkefedme snart gaar i den ene og snart i den anden Retning. Foderforandringen har altsaa ikke bevirket nogen kendelig Forandring i Mælkens Fedtindhold, og forøvrigt heller ikke i Mælkens øvrige Bestanddele (Æggehvidestoffer, Mælkesukker og Aske).
Holdene har med Hensyn til Mælkemængde været meget nær ens i Forberedelsestiden. I Forsøgstiden og Eftertiden er Gennemsnitstal-lene for de 3 Hold ikke helt ens, Hold B har saaledes i Gennem-snit haft den mindste Mælkeydelse i Forsøgstiden og Hold G den største.
Dette Resultat skyldes dog i væsentlig Grad Forsøgene paa Rosvang og Kjærsgaard; paa de øvrige Gaarde gaar Udslaget snart i den ene og snart i den anden Retning. De Forskelle, der findes i Mælkemængden i Forsøgstid og Eftertid maa i alt væsentlig betragtes som tilfældige Uregelmæssigheder.
Tilvæksten i Forsøgstiden er i Gennemsnit stigende fra Hold A over Hold B til Hold G. Dette er ogsaa i Hovedsagen Tilfældet ved 4 af Forsøgene, medens det modsatte er Tilfældet ved 2 Forsøg.
Sammenlignes imidlertid Tilvæksttallene i Forsøgstiden med de til-svarende Tal i Eftertiden, vil det ses, at der for saa godt som alle B- og G-Hold indtraadte en relativ Tilbagegang i Køernes Huld samtidig med, at Hveden for disse Hold igen blev ombyttet med Blandsæd. Dette tyder altsaa paa, at Hveden har haft en gunstigere Indflydelse paa Køernes Tilvækst end Blandsæd.
Holdene A, B og G har i Forsøgstiden fortæret omtrent lige meget Halm.
Forsøgene synes at vise, at en Ombytning af lige store Vægtmængder af Blandsæd med Hvede under de paagældende Forhold ikke har bevirket noget væsentlig Udslag i Mælkens Mængde eller Sammen-sætning eller paa Mængden af den i Forsøgstiden fortærede Halm Derimod synes Holdene, der fik Hvede, at have haft en lidt større Tilvækst end Blandsædholdene.
6. Melassefoder sammenlignet med Blandsæd.
I Aarene 1894—96 blev der udført Forsøg med det Formaal at undersøge Melassefoderets Foderværdi til Malkekøer sammenlignet med Blandsæd.
Flertallet af Forsøgene udførtes i 1895—96, men der blev i 1894—95 udført et lille forberedende Forsøg paa Ourupgaard med 2 Hold Køer (A og D), for hvilke Forsøgsresultaterne er anført i de 2 første Linier af Tabel 33, Side 316. D-Holdet, der fik halvt Bland-sæd og halvt Melassefoder, svarer fuldstændig til det næste Aars B-Hold.
Forsøget viste, at der rimeligvis ikke vilde fremkomme nogen større Forskel i Holdenes Ydelse, naar lige store Vægtmængder af Blandsæd og Melassefoder blev ombyttet med hinanden, og paa Basis heraf blev Forsøgsplanen lagt for de 5 Forsøg, der gennemførtes det følgende Aar.
Mængderne af Oliekager, Boer og Hø var ved Forsøgene i 1895—96, der gennemførtes paa Egeskov, Kjærsgaard, Ourupgaard, Sanderum-gaard og Wedellsborg, ens til Holdene paa hver enkelt Gaard. Det øvrige Kraftfoder havde følgende Sammensætning:
Til Hold A: Blandsæd.
— —• B: Yi Blandsæd -f- K Melassefoder.
— - G : Melassefoder.
Forsøgskøerne fik i Forsøgstiden »Halm efter Behag«.
Melassefoderet bestod paa alle 5 Gaarde af 4/s Melasse, 3/s Hvede-klid og V» Palmemel. Blandsæden bestod i det væsentlige af Byg og Havre, paa nogle Gaarde indeholdt den desuden Ærter eller Vikker.
Blandingsforholdet mellem Byg og Havre var ikke den samme ved alle Forsøg.
I Tabel 33, Side 316, er der givet Oplysninger om hvert enkelt.
Holds Fodring i Forsøgstiden og Ydelse i Forberedelsestid,
Forsøgs-103
tid og Eftertid. I nedenstaaende Oversigt er der anført tilsvarende Gennemsnitstal for de 3 Hold:
Foder pr. Ko daglig: Hold A Hold B Hold G kg Oliekager 1,5 1,5 1,5
— Blandsæd 1,74 0,87
— Melassefoder 0,87 1,74
— Runkelroer 11,5 11,5 11,5
— Sukkerroeaffald 6 6 6
— Hø 4,21 4,21 4,21
— Halm 4,89 4,86 4,89 kg Mælk:
Forberedelsestid 13,65 13,72 13,72 Forsøgstid 11,87 11,84 11,71 Eftertid 10,89 10,81 10,79
% Fedt:
Forberedelsestid 3,25 3,23 3,26 Forsøgstid 3,16 3,12 3,15 Eftertid 3,27 3,21 3,27
% Fløde:
Forberedelsestid . 4,56 4,56 4,61 Forsøgstid 4,47 4,39 4,49 Eftertid 4,70 4,55 4,69 kg 4 % Mm. i Forsøgstid .. 10,38 10,28 10,23 il Tilvækst:
Forsøgstid +108 + 9 5 +123 Eftertid -i- 75 -4-24 -f- 19
Det fremgaar af Oversigten, at Holdene i Gennemsnit har været omtrent ens med Hensyn til Mælkeydelse i Forberedelsestiden.
Foderombytningen i Forsøgstiden synes ikke at have paavirket Mælkefedmen i nogen paaviselig Grad. Det samme gælder Mælkens Indhold af Æggehvide, Mælkesukker og Aske.
Det forskellige Foder i Forsøgstiden synes heller ikke at have paa-virket Mælkeydelsen væsentlig, idet Forskellen mellem de 3 Holds gennemsnitlige Mælkemængde i Forsøgstiden er meget ringe. Ved
Forsøget paa Egeskov (se Tabel 33, Side 316) synes der dog at være et lille Udslag i Mælkemængde til Gunst for den benyttede Blandsæd.
Der kunde kun bestemmes Tilvæksttal for 4 af Forsøgene, idet der paa Egeskov blev foretaget for faa Vejninger af Køerne. Holdene har i Gennemsnit haft omtrent lige stor Tilvækst og fortæret omtrent lige meget Halm i Forsøgstiden.
Der sporedes ingen uheldig Indflydelse paa Køernes Fordøjelse ved Forsøgene, selv ikke paa Wedellsborg, hvor der blev anvendt 1,5 kg Melassefoder sammen med 25 kg Runkelroer.
Hovedresultatet af Forsøget maa siges at være, at Melassefoder og Blandsæd ombyttet i lige Vægtmængder har været i Stand til at erstatte hinanden i de ved Forsøgene anvendte Foderrationer saavel med Hensyn til Mælkens Mængde og Sammensætning som i andre Henseender.
7. Majs sammenlignet med Blandsæd.
I Aarene 1897—98 og 1898—99 blev der gennemført en Forsøgs-række omfattende 14 Forsøg med det Formaal at foretage en Sammen-ligning mellem Foderværdien af Blandsæd og Majs til Malkekøer.
Gennemførelsen af denne Forsøgsrække skyldes i særlig Grad, at Majsen i de nærmest foregaaende Aar var blevet anvendt i stigende Omfang til Malkekøer. Forsøgene gennemførtes paa Egeskov, Kjærs-gaard, Langholt, OurupKjærs-gaard, Ravnholt, Rosvang, Sanderumgaard og Wedellsborg.
Det enkelte Forsøg omfattede 3 ensartede Hold Køer, der er betegnet med A, B og G.
Vægtmængderne af Oliekager, Korn, Roer og Hø var ens for alle Hold, og af Halm fik Køerne Lov til at æde saa meget, de vilde.
Kornfoderets Sammensætning var følgende:
Til Hold A: Blandsæd.
— — B: H Blandsæd + X Majs.
— — G: Majs.
I Tabel 34, Side 318, er der givet en Oversigt over hvert Holds Fodring i Forsøgstiden og Ydelse i Forberedelsestid, Forsøgstid og Ef-tertid. I Oversigten paa næste Side er der anført tilsvarende Gennem-snitstal for de 3 Hold.
105 Foder pr. Ko daglig: Hold A
kg Oliekager 1,26
— Melassefoder 0,27
— Blandsæd 2,18
— Majs
— Runkelroer 11,3
—• Sukkerroeaffald 4,3
— Turnips 2,2
— Hø 4,69
Forberedelsestid + 8 Forsøgstid + 8 7 Forsøget paa Ravnholt 1897—98 er ikke medregnet i disse Gen-nemsnitstal, idet Hold B ikke var repræsenteret i dette Forsøg.
Holdene A, B og G har været meget nær ens i Forberedelsestiden, baade naar der ses paa de enkelte Forsøg og særligt, naar der ses paa Gennemsnitstallene. Dette gælder saavel Mælkemængde som Mæl-kens Fedtindhold.
Det fremgaar af Oversigten, at den gennemsnitlige Fedtprocent for Majsholdene B og G har været højere end for Hold A i
Forberedelses-tid og EfterForberedelses-tid, men lavere i ForsøgsForberedelses-tid. Udslaget i Mælkefedme til Ugunst for Majsholdene findes ogsaa i langt de fleste af de enkelte Forsøg.
Majsen synes derfor at have haft en sænkende Indflydelse paa Mæl-kens Fedtindhold. MælMæl-kens Indhold af Æggehvide, Mælkesukker og Aske var praktisk taget ens for de 3 Hold, derimod kunde der spores en lille Forskel i Mælkens Vandindhold fra det ene Hold til det andet, men i modsat Retning af Forandringen i Fedtindholdet. Hovedresul-tatet af Forsøgene er dog, at det forskellige Foder i Forsøgstiden saa godt som ikke har givet sig noget Udslag i Mælkens kemiske Sammensætning.
De 3 Holds Mælkemængder har i Gennemsnit været meget nær ens baade i Forberedelsestid og Eftertid, men i Forsøgstiden har Mælkemængden været stigende fra Hold A over Hold B til Hold G.
Holdene B og G, i hvis Kraftfoder der indgik Majs, har altsaa givet lidt mere Mælk end A-Holdet. Det samme Forhold findes i Flertallet af de enkelte Forsøg, selv om der er Undtagelser fra Reglen (se nærmere Tabel 34, Side 318). Udtrykt i 4 % Mm. har de 3 Hold imidlertid givet praktisk taget lige stor Ydelse, hvilket skyldes, at B- og G-Holdenes Mælk som tidligere nævnt i Forsøgstiden i Gennem-snit har været lidt fedtfattigere end A-Holdenes.
Tilvæksten i Forberedelsestiden har været meget nær ens for Holdene. I Forsøgstiden har Tilvæksten været stigende fra Hold A til Hold B og igen fra Hold B til Hold G. I Eftertiden har Tilvæksten i Gennemsnit været negativ og af omtrent samme Størrelse for de 3 Hold. Der er altsaa en Antydning af, at en Ombytning af Blandsæd med Majs har bevirket en lille Stigning i Tilvæksten. Udslaget i Tilvækst er imidlertid ikke saa sikkert og klart som Udslaget i Mælkemængde.
Holdene Å, B og G har fortæret omtrent lige meget Halm i Gennemsnit pr. Ko daglig i Forsøgstiden.
Resultatet af Fodringsforsøgene med Majs er altsaa blevet, at lige store Vægtmængder af Majs og Blandsæd meget nær har erstattet hinanden, idet Udslagene i Mælkemængde og Mælkefedme ophæver hinanden, naar Ydelsen udtrykkes i 4 % Mm. Der er dog en Antyd-ning af, at Majsen har virket lidt gunstigere paa Køernes Tilvækst end Blandsæden.
107