Uddrag af Forsøgsberetninger
G. Forsøg med andre Fodermidler
I dette Afsnit skal kort omtales Forsøg med Græsensilage, Majs-bærme samt kunsttørret og presset Foder. I nedenstaaende Oversigt er anført Oplysninger om Aarstallet for Forsøgenes Gennemførelse samt Numrene paa de Beretninger, hvori der er givet en Omtåle af Resultaterne.
1. Græsensilage sammenlignet med Hø.
Gennemført 1930—31. (140. Beretning).
2. Forsøg med Majsbærme.
Gennemført 1925—27. (125. Beretning).
3. Forsøg med kunsttørret og presset Foder.
Gennemført 1929—31. (144. Beretning).
Forsøgene skal omtales i den Rækkefølge, hvori de er anført i Oversigten.
1. Græsensilage sammenlignet med Hø.
I Tilknytning til det Side 275 omtalte Høtilberednings- og Ensi-leringsforsøg paa Visborggaard blev der i Vinteren 1930—31 udført et Fodringsforsøg med de fremstillede Fodermidler.
I nedenstaaende Oversigt er anført Oplysninger om Køernes Fod-ring i Forsøgstiden.
o l d
A B
kg Oliekager
1,96 1,96
kg
Korn 0,76 0,76
kg
Roer 25,4 25,4
kg Hø 10
kg
Ensilage 18,2 Forsøgsplanen var indrettet saaledes, at Hold B fik lige saa meget Tørstof i Ensilage, som Hold A fik Tørstof i Hø. Kraftfodermængderne var ens for de 2 Hold.
Køernes Ydelse i Forberedelsestid og Forsøgstid fremgaar af føl-gende Tal:
125
Forberedelsestid Forsøgstid Hold A Hold B Hold A Hold B kg Mælk 16,12 16,02 14,07 13,32
% Fedt 3,95 3,93 3,83 4,17 g > 637 630 539 556 kg 4 % Mm 16,01 15,85 13,72 13,67
Holdene h a r været nogenlunde ens i Forberedelsestiden. I For-søgstiden h a r Ensilageholdet givet mindre Mælk end Høholdet, men Fedtprocenten h a r til Gengæld været højere, saaledes at Mængden af 4 % Mm. er omtrent ens for de 2 Hold. Tallene tyder paa, at 1 kg Tørstof i Ensilage ved det paagældende Forsøg h a r haft samme Foder-værdi til malkende Køer som 1 kg Tørstof i Hø.
Tabene i Tørstof ved Tilberedning og Opbevaring var ens for Høets og Ensilagens Vedkommende, nemlig ca. 20 pCt. (jfr. Side 277).
2. Forsøg med Majsbærme.
P a a Foranledning af Aktieselskabet »De Danske Spritfabrikker«
gennemførte Forsøgslaboratoriet i Aarene 1925—27 paa Selskabets Gaard Frederikshøj ved Aalborg nogle Forsøg og Undersøgelser ved-rørende Majsbærme som Foder til Malkekøer.
Der var forskellige Vanskeligheder forbundet med Forsøgenes Gen-nemførelse. Det til Raadighed staaende Komateriale blev saaledes købt sammen i Hovedsagen fra Korthornsbesætninger, der ikke havde været under officiel Ydelseskontrol. Som Følge heraf var der visse Vanske-ligheder ved at danne virkelig ensartede Hold.
I Tabel 41, Side 324, er der givet talmæssige Oplysninger om de enkelte Holds Fodring i Forsøgstiden og Ydelse i Forberedelsestid, Forsøgstid og Eftertid. I Fodnoten til Tabellen er Sammensætningen af de ved Forsøgene benyttede Kraftfoderblandinger anført.
I det efterfølgende skal de 3 Forsøg, som blev gennemført, omtales hver for sig.
Forsøg K 231, Sommeren 1925. Forsøget strakte sig over Tiden 13.
Juli til 25. Oktober 1925.
Fodermængderne til Vedligeholdelse og de første 5 kg 4 % Mm.
var for de første 33 Dage af Forsøgstiden følgende:
TT iH Bærme Hø Kraftfoder Græs og 1 kg kg Grøntfoder A 0 7,5 2,0 ? B 30 6,3 0,5 ? G 50 5,0 ?
I de sidste 23 Dage af Fqrsøgstiden blev der desuden til alle Hold givet 4 kg Kartofler pr. Ko daglig, og Kraftfodermængderne forhøjedes for Holdene A og B til henholdsvis 3,0 og 1,0 kg pr. Ko daglig.
Ud over det anførte f^k Køerne 1 kg Kraftfoder pr. 2,5 kg 4 % Mm. over 5,0 kg.
Køerne var paa Græs et Par Timer daglig.
Det fremgaar af Tabel 41, at C-Holdet, der fik 50 Liter Bærme Pi*. Ko daglig, har haft den mindste Nedgang i Mælkemængde fra Forberedelsestid til Forsøgstid.
Mælkens Fedtindhold har været dalende for alle Hold fra Forbe-redelsestid til Forsøgstid, men mest for det Hold, der fik den store Bærmemængde. De 3 Holds Tilvækst i Forsøgstiden har været om-trent ens.
Ved Aktieselskabet Aalborg Mælkekompagni, hvortil Mælken leve-redes, blev de 3 Holds Mælk i Forsøgstiden bedømt ved Hjælp af Lugt og Smag. Resultatet af Bedømmelsen udtryktes ved Hjælp af Tal (Po-intß). Fejlfri Mælk fik 10 Points. Holdene A, B og G opnaaede hen-holdsvis 9,91, 9,90 og 9,91 Points i Gennemsnit. Resten af Gaardens Køer (Hold D), der fik ca. 65 Liter Bærme pr. Ko daglig, opnaaede 9,92 Points. Mælken fra de forskellige Hold har altsaa praktisk taget klaret sig lige godt ved Smags-og Lugtbedømmelse.
En Gang om Ugen blev der foretaget Reduktaseprøve i Mælken fra de forskellige Hold, Den gennemsnitlige Affarvningstid for Holdene A, B, G og D var henholdsvis 4,15, 4,18, 3,63 og 3,36 Timer. Der er ikke stor Forskel paa de forskellige Hold, men dog en Antydning af, aj; Mælken fra de stærkt bærmefodrede Køer af farvedes noget hur-tigere end Mælken fra Holdene A og B.
Forsøg K 237, Vinteren 192&—26. Forsøget gennemførtes med 2 Hold Køer, A og B.
Antal Liter Bærme pr. Ko daglig fremgaar af nedenstaaende Oversigt:
•a- i j Forberedel- 1. Forsøgs- 2. Forsøgs-
Efter-; . A B
Den, samlede Forsøgstid har været delt i 2 Afsnit: 1. og 2. For-søgstid. I 1. Forsøgstid har Hold A faaet Bærme, Hold B ikke og omvendt i 2. Forsøgstid. I saavel 1. som 2. Forsøgstid er
Fodervær-sestid 36 36
tid
36 0
tid
0 36
tid 36 36
;127
dien af 36 Liter Bærme, sammenlignet med Foderværdien af ca. 1,85 kg Kraftfoder og ca. 10 kg Roer.
Holdene har med Hensyn til Mængden af 4 % Mm. været meget ensartede i Forberedelsestid og Eftertid (se Tabel 41). I saavel 1.
som 2. Forsøgstid har Bærmen haft Overvægten over det andet Foder, naar der ses paa den absolutte Mælkemængde; men der er en Antyd-ning af, at Bærmen har virket sænkende paa Mælkens Fedtindhold.
Lugt- og Smagsbedømmelse af Mælk fra Køer, fodret med og uden Bærme, gav følgende Resultat:
Fodring med 36 Liter Bærme pr. Ko daglig: 9,99 Points.
Fodring med 60 Liter Bærme pr. Ko daglig: 9,92 Points.
Fodring uden Bærme: 9,95 Points.
Forskellene mellem disse Tal er saa smaa, at man kan se bort fra dem. Reduktaseundersøgelser gav ogsaa Resultater, der tydede paa, at, Mælkens Kvalitet ikke paayirkedes af Bærmefodringen.
Forsøg K 245, Vinteren 11926—27. Planen for Forsøget var føl-gende:
Hold A: Ingen Bærme, Kageblanding I*).
Hold B: 36 Liter Bærme pr. Ko daglig, Kageblanding I.
Hold G: 36 — _ _ _ _ — — , Kageblanding II*).
Forsøgskøerne blev fodret noget rigeligt, men iøvrigt praktisk taget ens i Forhold til Ydelsen af 4 % Mm.
Forskellen mellem Holdene B og G er den, at Hold G fik 40 pCt.
Kokoskager i Kageblandingen, medens de to andre Hold ingen Kokos-kager fik. En Ko paa Hold G blev udsat af Forsøget, idet den af en eller anden Grund blev unormal. Som Følge heraf har Hold G været et noget »stærkere« Hold end Holdene A ög B. 2 Køer paa Hold A og 1 Ko paa Hold B havde Pattesygdomme. Paa Grund af disse Uheld bør man ikke drage for vidtgaaende Slutninger af Forsøget, der dog nærmest maa siges at bekræfte de ved de tidligere Forsøg indvundne Resultater. Derimod fremgaar Kokoskagernes Virkning ikke med stor Tydelighed af Forsøget.
Der blev foretaget Reduktaseundersøgelser baade paa Gaarden (af Forsøgsmedhjælperen) og paa Mejeriet. Paa Mejeriet blev der des-uden foretaget Smags- og Lugtbedømmelse af Mælken.
*) Raceblandingernes Sammensætning er anført i en Fodnote til Tabel 41, Side 324. i
Den gennemsnitlige Affarvningstid (i Timer) var følgende:
Paa Paa Gaarden Mejeriet Hold A 5,4 5,6
— B 5,1 5,0
— G 5,5 5,5
—• D (De øvrige Køer paa Gaarden) 6,1 6,4 Der har ikke i denne Henseende været nogen stor Forskel paa Holdene. Resultatet af Lugte- og Smagsbedømmelsen kan udtrykkes ved følgende Forholdstal, naar Hold A sættes = 100. Hold B: 101, Hold G:. 101 og Hold D: 101.
For at faa et Udtryk for, hvordan Kvaliteten af Mælken fra Fre-derikshøj var i Sammenligning med Kvaliteten af Mælk fra andre Leverandører til A/S Aalborg Mælkekompagni, formaaede man Meje-riet til at foretage nogle ekstra Reduktaseundersøgelser af Mælk fra forskellige Besætninger paa Aalborgegnen. Den gennemsnitlige Af-farvningstid for Leverandørerne, mærket: a, b, c, d, e, f, g, h, i og j , var henholdsvis: 2,2 — 4,6 — 2,8 — 2,7 — 2,3 — 4,2 — 5,9 — 6,1 — 6,1 og 6,5 Timer. I Gennemsnit 4,3 Timer. Bærmemælken fra For-aøgsgaarden staar paa ingen Maade, hvad Kvalitet angaar, tilbage for Mælken fra disse 10 ikke-bærmefodrede Besætninger.
3. Forsøg med kunsttørret og presset Foder.
I Aarene 1929—31 blev der paa Rosenfeld gennemført 2 Forsøg med tørrede og pressede (saakaldt slagpressede) Fodermidler. For-søgene iværksattes efter Anmodning af afdøde Godsejer Erhard-Frede-riksen, der i Samarbejde med Professor Rich. Ege havde foretaget nogle Undersøgelser, der syntes at tyde paa, at Slagpresningen forøgede Fo-dermidlernes Fordøjelighed.
Køerne fodredes efter Normerne: 0,4 F. E. og 60 g ford. Renprot.
pr. kg 4 % Mm. udover Vedligeholdelsesf oderet.
I Tabel 42, Side 330, er der anført Oplysninger om de enkelte Holds Fodring i Forsøgstiden og Ydelse i Forsøgets 3 Hovedafsnit.
Hvert enkelt Forsøg skal kort omtales i det følgende.
Forsøg K 57. De benyttede Fodermidler var følgende:
Hold A: Oliekager, Korn, Roer og Halm.
Hold B: Roe- og Halmmængder som til Hold A, men Kraft-foderet bestod af en Pressefoderkage af følgende
Sam-129
mensætning: 20 % tørrede Sukkerroer, 15 % tørret Sukkerroeaffald, 20 % tørret Mask, 10 % ungt Kløverhø, 5 % Maltspirer, 5 % fedtfattigt Fiskemel, 5 % Blodmel, 10 % Bomuldsfrøkager og 10 % Soyaskraa.
Hold C: Smaa Roe- og Halmmængder (ca. 1U af Mængderne til Hold A). Som Kraftfoder benyttedes en Pressefoderkage bestaaende af 50 % tørret Sukkerroeaffald og 50 % tørret Mask.
Hold D: Samme Fodermidler som til Hold G, men det kunst-tørrede Foder (Mask og Sukkerroeaffald) blev til dette Hold givet i upresset Tilstand.
Indholdet af skandinaviske F. E. i de benyttede Fodermidler blev beregnet paa Grundlag af den kemiske Analyse efter de almindeligt benyttede Regler. Det fremgaar af Tabel 42, Side 330, at Proteinmæng-den til HolProteinmæng-dene B, C og D har ligget noget under det planlagte, hvil-ket skyldes, at de endelige Analyser af Pressefoderet ikke faldt helt sammen med de foreløbige Analyser.
Holdene har i Forberedelsestid og Eftertid haft omtrent samme Ydelse. I Forsøgstiden har Holdene G og D haft en betydelig større Ydelse end A- og B-Holdene. Der synes ikke — naar Tilvæksten tages med i Betragtning —• at være nogen stor Forskel paa Holdene A og B.
Hold D har givet noget mere 4 % Mm. i Forsøgstiden end Hold G, men Hold G har til Gengæld haft en betydelig Tilvækst, medens Hold D har været i Ernæringsligevægt.
En af Aarsagerne til det gunstige Resultat for den store Presse-fodermængde til Holdene G og D kan søges i det lille Roe- og Halm-foder, som anvendtes til disse 2 Hold. Forsøget viser, hvilken Betyd-ning Foderets Vægt og Fylde har i Forhold til dets Tørstof- og Foder-enhedsindhold. I nedenstaaende Oversigt er anført Vægtmængderne af Foder og Tørstof samt det samlede Foders procentiske Tørstof-indhold:
Hold A Foder ialt kg 44,2 Tørstof ialt kg 11,33
% Tørstof i det samlede Foder .. 25,6
Hold B 45,0 12,25 27,2
Hold G 22,7 11,28 49,7
HoldD 22,9 10,99 48,0
Det fremgaar heraf, at Foderet til Holdene G og D pr. Vægtenhed har været omtrent dobbelt saa tørstofholdigt som Foderet til Hol-dene A og B.
Forsøg K 61. Planen for Forsøget var følgende:
Hold A: 4 F. E. i Roer, 3 kg Hø og 4 kg Halm samt Oliekager.
Hold B: Fodres som Hold A med Undtagelse af, at 2 F. E. i Roer er ombyttet med 2 F. E. i Korn.
Hold G: Roe-, Hø- og Halmmængder som til Hold B. Som Kraft-foder anvendtes en PresseKraft-foderkage med følgende Sam-mensætning: 32 % tørret Sukkerroeaffald, 37 % tørret Mask, 7 % tørrede Sukkerroer, 9 % Lucernehø, 7 % Melasse, 4 % Blodmel, 3 % Kød- og Benmel og 1 % Maltspirer. Pressefoderkagen indeholdt 10,5 % ford. Renprot. og 73,6 F. E. pr. 100 kg (beregnet paa Grundlag af den kemiske Analyse).
Det fremgaar af Tabel 42, at Hold A i Forberedelsestiden og Hold B i Eftertiden har givet lidt mindre 4 % Mm. end de andre 2 Hold.
I Forsøgstiden har Hold G givet mere 4 % Mm. end Hold B, men G-Holdet har haft et lille Tab i Huld, medens Hold B har haft Tilvækst, og de 2 Hold kan derfor antages at have klaret sig omtrent lige godt.
Hold A har givet det daarligste Resultat, hvilket delvis kan forklares derved, at Roefoderet til, dette Hold var dobbelt saa stort som Roe-foderet til de 2 andre Hold. Af kg Foder ialt og kg Tørstof har de 3 Hold pr. Ko daglig i Forsøgstiden fortæret følgende Mængder:
Hold A Hold B Hold G Foder ialt kg 50,3 32,6 34,0 Tørstof ialt kg 12,9 12,6 13,9 Tørstof i % af Foder ialt 25,6 38,7 40,9
De ovenfor omtalte Forsøg har vist, at de kunstigt tørrede Foder-midler er særdeles anvendelige til Malkekøer. Forsøg K 57 tyder paa, at Presning som saadan ikke forhøjer Foderværdien, men at den er ønskelig af praktiske Grunde. Foderværdien af Pressefoderet har i de Tilfælde, hvor det er sammenlignet med et Foder af omtrent samme Vægt og Fylde og med samme Indhold af F. E. og ford. Renprot., vist sig at svare ret nøje til, hvad man ud fra den kemiske Analyse har kunnet beregne. Forsøgene har vist, at Foderets Vægt og Fylde
131
spiller en Rolle, som man — særlig ved Fodring af højtydende Køer
— bør tage Hensyn til.