Uddrag af Forsøgsberetninger
I. Forsøg med Kalve og Ungkvæg
Forsøgslaboratoriets Forsøg med Kalve og Ungkvæg har haft til Formaal at undersøge Fodervæfdien af forskellige Fodermidler samt at belyse Spørgsmaalet om Virkningen af en mere eller mindre »stærk«
Fodring af Ungkvæg. I nedenstaaende Oversigt er anført, hvilke Spørgsmaal man har søigt belyst ved Forsøgene, Aarstallet for Gen-nemførelsen samt Numrene paa de Beretninger, hvori der er givet en Omtale af Resultaterne.
1. Sammenligning mellem centrifugeskummet og haandskummet Mælk til Kalve.
Gennemført 1883—84. (2. Beretning.)
2. Forsøg med tidligt, normalt eller sent slaaet Hø.
Gennemført 1912—15. (95. Beretning.)
3. Forsøg med Erstatningsprodukter for Sødmælk til Kalve.
Gennemført 1926—27. (125. Beretning.)
4. Sammenligning mellem Sildemel og Oliekager som Foder Hl Kalve.
Gennemført 1930—31. (142. Beretning.)
5. Vægt og Vækst af Opdræt i Kvægbesætninger af forskellig Race.
Gennemført 1924—30. (142. Beretning.)
6. Opdrætningsforsøg. (»Stærk« og »svag« Fodring.) Gennemført 1927—30. (142. Beretning.)
Forsøgene skal kort omtales i det følgende.
1. Sammenligning mellem centrifugeskummet og haandskummet Mælk til Kalve.
Forsøgene, der gennemførtes paa 3 Gaarde, Rosvang, Sanderum-gaard og Buelund i Vinteren 1883—84, havde til Formaal at belyse den paa dette Tidspunkt ret udbredte Mistillid til den centrifuge-skummede Mælks Næringsværdi til Kalve sammenlignet med den haandskummede Bøttemælk. Forsøgene gennemførtes med ialt 32 Kalve (8 paa Rosvang, 16 paa Sanderumgaard og 8 paa Duelund), der efter
en Forberedelsestid inddeltes i 2 saavidt muligt ens Hold, af hvilke det ene fik Mælkefoderet i Form af Bøttemælk og det andet i Form af Gentrifugemælk. Det viste sig, at Tilvæksten i Vægt pr. Kalv daglig i Forsøgstiden for Bøttemælksholdet var 750 g og for Gentrifugemælks-holdet 715 g. Der var altsaa en Forskel i Tilvæksten paa 35 g pr. Kalv daglig til Fordel for den haandskummede Mælk. Fedtprocenten i den haandskummede og centrifugerede Mælk var i Gennemsnit for alle Forsøg henholdsvis 0,6 og 0,14. Hver Kalv fik i Forsøgstiden ca. 10 kg Mælk daglig, og Bøttemælkskalvene har altsaa faaet (6 -^ 1,4) X 10 g = 46 g Mælkefedt mere end Centrifugemælks-kalvene. Under Forudsætning af, at Holdene har været ens med Hensyn til Trivelighed, har denne Fedtmængde bevirket en Mertil-vækst paa 35 g. ,
2. Forsøg med tidligt, normalt eller sent slaaet Hø til Ungkvæg.
I Aarene 1912—15 gennemførtes der paa Næsgaard Forsøg med tidligt, normalt eller sent slaaet Hø til Ungkvæg.
Tabel 1.
kg Foder pr. Dyr daglig
u
Tidligt slaaet Hø 3,35
3,75 2,70
3,26 3,02
Normalt slaaet Hø
3,35 3,75
2,70 3,26
Sent slaaet Hø
3,75
v. Forsøgs- tidens Beg.
199,5
v. Forsøgs- tidens Slut.
257,2
*) Antal Dage i henholdsvis Forsøgstid I og II.
11
Holdene blev dannet saaledes, at de i Forberedelsestiden havde haft ens Tilvækst og var lige gamle. Kvierne gik løse i Bokse i Ungkvægstalden.
De 2 første Aar blev der fodret med almindeligt Agerhø, og Forsøgene omfattede 3 Hold: tidligt, normalt og sent slaaet Hø.
Tredie Aars Forsøg omfattede kun 2 Hold, der blev fodret med hen-holdsvis tidligt og sent slaaet rent Kløverhø.
I Tabel 1 er der givet en Oversigt over Holdenes Fodring og Tilvækst i Forsøgstiden. I 1912—13 og 1913—14 var Forsøgstiden delt i 2 Afsnit, I og II. Holdene A, B og G fik i Forsøgstid I henholdsvis tidligt, normalt og sent slaaet Hø. I Forsøgstid II byttedes Ratio-nerne om, saaledes at Hold A nu fik sent slaaet Hø, Hold B fik Hø slaaet til normal Tid, og Hold G fik tidligt slaaet Hø. Det fremgaar af Tabel 1, at det tidligt slaaede Hø i alle Tilfælde har givet en større Tilvækst end det Hø, der blev slaaet til normal Tid, og dette har atter givet større Tilvækst end det sent slaaede Hø. I Tabel 2 er Forsøgsresultaterne yderlig sammendraget. Det fremgaar heraf, at 1 Kvies Tilvækst i 100 Dage som Gennemsnit af de 2 Forsøg (1912—13 og 1913—14) har udgjort:
For tidligt høstet Hø: 55 kg
» normalt » » 48 »
» sent » » 42 »
Omregnet paa 100 kg Hø faas, at 100 kg tidligt slaaet Hø har givet 4,20 kg større Tilvækst end 100 kg sent slaaet Hø.
Tabel 2. Kg Tilvækst pr. Dyr i 10 Dage.
Aar
1912-13 1913—14 1914—15 Gsnit., 2 Forsøg
Q
Forberedelsestid (samme Slags Hø til alle Hold)
Hold
3. Forsøg med Erstatningsprodukter for Sødmælk til Kalve.
I Aarene 1926—27 gennemførtes der paa Brattingsborg Avls-gaard og Dybvad HovedAvls-gaard Forsøg med forskellige Erstatnings-midler for Sødmælk som Foder til Smaakalve.
De afprøvede Produkter var: 1) K a l f o (leveret af A/S Skandi-navisk Emulgeringskompagni), 2) I t a m i n (leveret af A/S Avilamin Mælkekompagniet), 3) D a n s k F o d e r o l i e (leveret af Dansk Fo-der olie Compagni) og 4) D. S. (D a n e o 1) (leveret af A/S Dansk Sojakagefabrik). Det sidste Produkt indgik i Forsøget, fordi Dansk Foderolie udgik.
Alle 4 Produkter havde et stort Indhold af Fedt og var beregnet til Opblanding (med eller uden Maskine) i Skummetmælk. De anvendte Produkter var altsaa kun beregnet som Erstatning for Sødmælkens Fedtindhold.
Forsøget faldt paa begge Gaarde i 2 Afsnit, nemlig: Efteraars-forsøgene og ForaarsEfteraars-forsøgene. Naar Forsøgene ikke førtes igennem som sammenhængende Forsøg, var Aarsagen den, at Sygelighed og mange Dødsfald blandt Kunstmælkskalvene gjorde Forsøgsværterne utilbøjelige til at fortsætte Forsøgene. Først efter, at der var givet Sikkerhed for, at eventuelt døde Forsøgskalve vilde blive erstattet, og efter at det var vedtaget, at Tillægskalve kunde unddrages For-søgene, genoptoges disse. Tidspunktet for Forsøgenes Paabøgyndelse og Afslutning fremgaar af nedenstaaende Oversigt:
Efteraarsforsøg Foraarsforsøg paabegyndt afsluttet paabegyndt afsluttet Brattingsborg 12/10-26 14/11-26 29/3-27 20/6-27 Dybvad 10/9-26 27/1-27 22/4-27 20/10-27
Efteraarsforsøigene omfattede 4 Hold Kalve (A, B, G og D), der fik henholdsvis Sødmælk, Kalfo, Itamin og Dansk Foderolie. Kalve-nes Fordeling paa Hold skete, naar de var 5 Dage gamle under Hen-syntagen til Vægt og tilsyneladende Sundhed. Kalvene vejedes ved Fødselen og ved Forsøgstidens Begyndelse og Afslutning. I selve For-søgstiden vejedes de med 14 Dages Mellemrum.
Sødmælkskalvene fik i Efteraarsforsøget samme Mængde Sødmælk som de andre Kalve fik Kunstmælk. Foderplanen for Holdene B, G og D er anført i Tabel 3. Foruden Mælk fik Forsøgskalvene under hele Forsøget det Hø og de raspede Roer samt den Mængde
Kraft-13
foder (H Hørfrøkager + H valset Havre), de vilde æde. Da Kalvene var 25 Dage gamle, forhøjedes Kunstmælkens Fedtindhold fra 3,0 til 3,5 %.
Kalvene patter Moderen Gradvis Overg. til
Kunst-mælk 3—3,5 1 Mælk dgl.
Mængden af Kunstmælk stiger m. Va 1 hver 4. Dag
Kalvene faar 6 1 Kunstmælk daglig Nedgang i Kunstmælken
Va 1 hver 4. Dag Kalvene faar ikke mere
Kunstmælk Gradvis Overg. til Kunst-mælk 3—3,5 1 Mælk dgl.
Mængden af Kunstmælk stiger m. Va 1 hver 4. Dag
Kalvene faar 6 1 Kunstmælk daglig Nedgang i Kunstmælken
1 1 hver 4. Dag Kalvene faar ikke mere
Kunstmælk Forsøgsplanen, der blev benyttet ved Foraarsforsøgene, var i det store og hele den samme, som blev benyttet ved Efteraarsforsøgene.
Planen for Fodringen ændredes dog lidt; den samlede Mælkemængde pr. Kalv blev saaledes reduceret noget paa begge Gaarde. Da Kunst-mælken ikke indeholdt saa meget Fedt som SødKunst-mælken, ændrede man Planen saaledes, at Kunstmælkskalvene fik en lidt større Mælke-mængde end Sødmælkskalvene.
Foderplanerne blev ikke fulgt i alle Enkeltheder. Der indtraadte mange Fordøjelsesforstyrrelser hos Kunstmælkskalvene, og Kunstmæl-ken blev derfor Gang paa Gang erstattet med Hørfrømel, udrørt i varmt Vand. Denne Kur bragte i Reglen i Løbet af kort Tid Dyrene til Hægterne igen, dog forekom der paa alle Kunstmælksholdene et eller flere Dødsfald.
Af den følgende Oversigt fremgaar, hvor stor Mælkemængde der er fortæret pr. Dyr og Dag i Forsøgstiden, samt Oplysninger om den gennemsnitlige Tilvækst:
Sødmælk Kalfo Itamin
D. S. (Daneol) . Dansk Foder olie
Fortæret Daglig Tilvækst kg Sødmælk kg Kunstmælk i Forsøgstiden, g
4,45 0,72 0,44 0,19 1,01
3,30 3,61 4,01 3,17
635 317 382 417 324 Kalvene, der blev fodret mied Sødmælk, har haft en meget større Tilvækst end Kalvene, der har faaet Kunstmælk.
I Tavle 1 er der indtegnet Vækstkurver for Holdene. Det freingaar ogsaa heraf, at Sødmælkskalvenes Trivsel har været meg<et bedre end Kunstmælkskalvenes.
Tavle 1.
l i d e t
10 20 30 40 50 60 70 80 90 22 Kalve, 0 døde
18 » 6 » 16 •• 1 ••
12 •• 2 » 2 ••
Sødmælk.
Kalfo.
Itamin.
D.S. (Daneol).
Dansk Foderolie. 8 Jformal tilvækst.
Som tidligere nævnt, fremstillede man Kunstmælken med et lavere procentisk Fedtindhold end den naturlige Modermælk. Forskellen paa Mælkefedmen spiller dog næppe nogen stor Rolle og forklarer ikke alene Forskellen i Tilvæksten.
15
I Tavlen er der tillige anført Oplysninger om, hvor mamgie Kalve der er fodret med de forskellige Slags Kunstmælk, og hvor mange der er døde.
Alt i alt har Kunstmælkskalvene klaret sig daarligt i Sammen-ligning med de Kalve, der har faaet naturlig Komælk, og Forsøget viser tydeligt, at Anvendelse af de nævnte Kunstprodukter til Kalve i Alderen 12—50 Dage giver en væsentlig mindre Tilvækst og større Dødelighed end Anvendelsen af Sødmælk. Hvorvidt man uden Fare for Kalvenes Sundhed kan erstatte en mindre Mængde Sødmælk med Kunstmælk eller med Fordel anvende Kunstmælken til større Kalve, siger Forsøgene ikke noget om.
4. Sammenligning mellem Sildemel og Oliekager som Foder til Kalve.
I Vinteren 1930—31 gennemførte Forsøgslaboratoriet paa 6 Gaarde (Ramsing Avlsgaard, Sanderumgaard, Tybrind, Visborggaard, Visby Hedegaard og Vojensgaard) efter Anmodning fra Jersey foreningen nogle Prøvefodringer med Kalve, ved hvilke Kraftfoderblandinger, bestaaiende af Oliekager og Korn, sammenlignedes med Blandinger, bestaaende af Sildemel og Korn. Kalvenes gennemsnitlige Alder vari-erede fra Forsøg til Forsøg mellem ca. Vs og knapt 1 Aar, og Gen-nemsnitsvægten pr. Dyr fra godt 100 til ca. 230 kg. Hvert Forsøg om-fattede 2 Hold Kalve: Hold S, der fik en Kraftfod'erblanding, be-staaende af Korn og Sildemel, og Hold K, der fik en Blanding af
Tabel 4.
Gaard
Ramsing Avlsg. . Sanderumgaard .
Antal Dage i Forsøgstid 96
*) S-Holdet i dette Forsøg har i Stedet for 3 kg sk. Mælk faaet 0,64 kg Sildemel.
Korn og Kager (i Flertallet af Forsøgene har Kagerne været Hør-frøkager). I Tabel 4 er der anført nærmere Oplysninger om Kraft-foderblandingernes Sammensætning til de forskellige Hold samt om Kraftfodermængden og Tilvæksten pr. Kalv daglig. Det fremgaar af Tallene, at Tilvæksten ved nogle Forsøg er størst for Sildemielskalvene, ved andre størst for Kagekalvene. I Gennemsnit er Forskellen paa de 2 Holds Tilvækst saa lille, at den maa siges at ligge inden for Forsøgsfejlenes Rammer.
5. Vægt og Vækst af Opdræt i Kvægbesætninger af forskellig Race.
I Aarene 1924—31 gennemførte Forsøgslaboratoriet i en Række Kvægbesætninger noigle Undersøgelser vedrørende Vækst og Udvikling af Kalve og Ungkvæg. Undersøgelserne er i kortere eller længere Tid gennemført paa følgende Gaarde:
Brattingsborg Avlsgaard, Samsø ) „
_ . 7 , _ „ , , _ \ Rød Dansk Malkerace (R. D. M.) Ladelund Landbrugsskole, Brørup j
Stauslet vöd Ormslev — Sortbroget Jydsk Malkerace (S. J. M.) Gy velager gaard ved Øster Lindet.
Ramsing Avlsgaard, Salling _ D i TT J i > K o r t h o r n Rørkær, Haderslev
Vojensgaard, Vojens
Baungaard ved Vejen 1 T
Statens Forsøgsstation i Askov ved Vejen J Bejstrupgaard ved Skodborg ] TT .. . , T_
T7- i. li A A xr- u i Hollandsk Kvæg
Visby Hedegaard, Visby I
Angaaende Fodringen af Ungkvæg paa de paagældende Gaarde skal anføres følgende:
Brattingsborg: En normal Kalv faar fra Fødsel til 1. Kælvning omtrent: 240 kg Sødmælk, 900 kg sk. Mælk, 480 kg Kraftfoder, 800 kg Hø, 1440 kg Halm og 700 F. E. i Roer. Desuden Græs.
Ladelund Landbrugsskole: Kvierne kælver normalt i 2—2K Aars Alderen, og Efteraarskalvene har indtil den Tid fortæret omtrent føl-gende Fodermængder: 120—150 kg Sødmælk, 1000—1200 kg sk. Mælk, 200—250 kg Kraftfoder, 5000—6000 kg Roer, 600—700 kg Hø og 500—600 kg Halm. Desuden Græs i 2 Somre.
Stauslet: I Henhold til Driftsregnskabet var Foderforbruget i 1929
17
—30 for 35 Stkr. Opdræt i Gennemsnit pr. Dyr: 150 F. É, i Mælk;
93 F. E. Kraftfo'der og 1070 F. E. Grovfoder (heraf ea-. 500 F. E:
i Græs)...-,
Gyvelagergaard: Kviekalvene faar i Alderen 0—7 Dage 3 kg Sød-mælk og fra 8—21 Dage 6 kg SødSød-mælk daglig. Fra 2 2 . - 3 5 . Dag fore-:
tages en gradvis Overgang fra Sødmælk til 6 hg sk. Mælk. Derefter gives 6 kg sk. Mælk (i syrWet Tilstand) indtil 5 Maaneders Alderen. I 6. Levemaaned gradvis Overgang fra sk. Mælk til Vand. Om Vinteren faar de Kvier, der er 1-^-1 K Aar gamle, 25 bg Roer, lidt Hø og 1 kg;
Havre pr. Dyr daglig. Den følgende Vinter faar Kvierne intet Til-skud af Kraftfoder.
Ramsing Avlsgaard: Kvierne paa Hold I*) fik i Gennemsnit fra Fødsel til 2K Aars Alder: 301 kg Sødmælk, 1562 kg sk. Mælk, 361 kg Hørfrøkager, 361 kg Havre, 6702 kg Roer og 770 kg Hø. Desuden Græs.
Rørkær: Fra Fødsel til 1. Kælvning medgaar følgende Fodermæng-der: ca. 120 kg Sødmælk, ca. 900 kg sk. Mælk, ca/500 kg Kraftfoder, ca. 600 kg Hø, ca. 1200 kg Halm og ca. 550 F. E. Roer. Desuden Græs.
Vojensgaard: I det første Leveaar har Kalvene paa Vojensgaard fortæret følgende Fodermængder: 226 kg Sødmælk, 723 kg sk. Mælk, 239,1 kg Kraftfoder, 1840 kg Roer og 500 kg Hø. Talt 818,9 F. E.
Desuden Græs.
Baungaard: Det daglige Foder udgør: Fra Fødsel til Slutningen af 1. Levemaaned højst 3 kg Sødmælk. I 2.—5. Maaned 4 kg sk. Mælk.
I de første 5 Maaneder faar Kalvene Roer og Hø efter Rehag og indtil 1 kg Korn iblandet lidt Sildemel. løvrigt fodres Dyrene paä for-skellige Vægttrin efter følgende Plan:
100—150 kg Vægt: 1 F.E. pr. 50 kg Legemsvægt og 1,5 g Prot. pr. kg L.vægt 150—200 • — : 1 60 — .1,2 — 200—300 — : 1 70 — 1,0 — 300 kg til Kælvn.: 1 80 — 1,2
-Alle Kalve, der er født inden Udbinding, kömmer paa Græs ogsaa første Sommer,
Statens Forsøgsstation i Askov: Fodermængderne for 8 Kvier i Tiden fra Fødsel til 2 Aars Alderen var i Gennemsnit følgende: 216
*) Se nærmere Side 20.
kg Sødmælk, 1010 kg sk. Mælk, 396 kg Kraftfoder, 7056 kg Roer, 487 kg Hø og 144 kg Halm.
Visby Hedegaard: I det første Leveaar har Kalvene paa Visby Hedegaard i Gennemsnit fortæret følgende Fodermængder: 227 kg Sødmælk, 704 kg sk. Mælk, 266,1 kg Kraftfoder, 1646 kg Röer, 458 kg Hø og 28 kg Halm. lait 813,9 F. E.
Kalvene paa Vojensgaard og Visby Hedegaard blev fodret efter følgende Plan: Fra Fødsel til 20 Dages Alder fik Kalvene saa megen Sødmælk, de kunde taale, op til 6 1 daglig, samt Hø, valset Havre og Hørfrøkager efter Behag. Derefter fodredes de efter følgende Skema:
Alder i Dage 20— 30 31— 40 41— 50 51— 60 61—120 121—150 151—180
kg Sødmælk 6 4 3 2
kg sk. M 1 2 3 4 6 3 3—0
Af Kraftfoder fik Kalvene en Blanding af Hørfrøkager og Havre.
De unge Kalve fik heraf efter Behag op til 1 kg daglig. Efter at Dyrene var vænnet fra at faa Mælk, fik de op til 1,5 kg Kraftfoder dag-lig. Denne Mængde blev dog kun givet en kort Tid, hvorefter Kraft-fodermængden gradvis reduceredes til 0,5 kg. Dette Kvantum fik Kal-vene til 2 Aars Alderen. Roer blev givet efter Behag op til 1,3 feg pr.
Dyr daglig for hver Maaned, de var gamle.
Alderen ved 1. Kælvning har paa Gyvelagergaard været 3 Aar, paa Stauslet 2K— 23Å Aar og hos Gaardejer Jes From 2%—3 Aar. I Tabel 5 er der givet en Oversigt over Vægten af Ungkvæget ved Fødsel, samt i Alderen XA, 1, \XA og 2 Aar. Desuden er den daglige Tilvækst anført pr. Dyr daglig fra Fødsel til K Aar, 1 Aar, W* Aar og 2 Aar.
Fødselsvægten af de vejede Kalve af R. D. M. og Korthorn har været omtrent ens (ca. 35 kg). Paa Gyvelagergaard var Fødselsvægten dog lidt større, men Undersøgelsen omfatter ikke ret mange Dyr paa denne Gaard. Jerseykalvene har vejet under 30 kg, og Hollænderne ca. 40 kg.
Tallene tyder paa, at det hollandske Kvæg paa Visby Hedegaard og Jerseykvæget paa Askov Forsøgsstation i en relativ ung Alder har
19
Tabel 5. Oversigt over Vægt og Tilvækst hos Ungkvæg i forskellige Besætninger og af forskellig Race.
Vægt i kg
kg Tilvækst pr. Dyr daglig fra Fødsel til
V2
Aar I / Aar | Aar
2 Aar Rød Dansk Malkerace.
Brattingsborg Avlsgd. .. . Ladelund Landbrugssk. . . Sortbr. Jydsk Malkekvæg.
Stauslet Korthorn.
Gyvelagergaard
Ramsing Avlsgd. (Hold I) Hørkær
naaet en forholdsvis høj Vægt. Det samme gælder de stærkt fodrede Kalve paa Ramsing Avlsgaard og Sortbroget Jydsk Malkekvæg paa Stauslet. Ungkvæget paa Gyvelagergaard og Vojensgaard har derimod fortsat Væksten længtere end Ungkvæget paa de andre Gaarde.
Det skal udtrykkeligt fremhæves, at det anførte Talmateriale ikke kan tages som et eksakt Udtryk for de omhandlede Besætningers (Racers) Vækstenergi. Kontrollen omfatter for de fleste Gaardes Ved-kommende kun kort Tid. Dertil kommer, at Fodringen og Plejen varierer meget fra Sted til Sted. Sundhedstilstanden har ikke i all'e Tilfælde været saa god som ønskeligt, særlig paa Vojensgaard har der været megen Sygdom blandt Kalvene. Endelig omfatter de vejede Dyr af R. D. M. og Jersjey væsentlig Hundyr, modens der i de øvrige Be-sætninger ogsaa er vejet en Del Tyre.
Forsøgsresultaterne viser, at Ungkvægets Vækst er mindst lige saa afhængig af Sundhedstilstand, Fodring og Pleje som af Racen.
6. Opdrætningsforsøg.
(»Stærk« ' og »svag« Fodring.)
I Foraaret 1927 paabegyndtes paa Statens Gaarde ved Hillerød, Faurholm og Trollesminde, nogle Forsøg til Belysning af, hvilken Virk-ning en større eller mindre Fodermængde har paa Opdrættets Vækst og Udvikling. Forinden disse Forsøg omtales, skal nævnes et lille orien-terende Forsøg paa Ramsing Avlsgaard i 1928. Ved dette Forsøg' dan-nedes 2 Hold Kalve (I og II). Forsøgsplanen gik ud paa, at Hold I skulde have ialt 300 kg Sødmælk og 1500 kg sk. Mælk pr. Kalv, me-dens Hold I I skulde have 160 kg Sødmælk ag 500 kg sk. Mælk. Mæl-ken tildeltes Kalvene efter en bestemt Plan. Kalvene fik Hø efter Be-hag og indtil 1 kg Kraftfoder pr. Forsøgsdyr daglig. Pr. Dyr ialt maatte Hold I I dog ikke faa mere Kraftfoder end Forsøgsdyrene paa Hold I. Gaardens Repræsentant afgjorde sammen med Forsøgsmed-hjælperen snarest efter Kalvenes Fødsel, paa hvilket Hold disse skulde placeres, men Kalvene blev ikke sat paa Forsøgsfoder, før de var ca.
20 Dage gamle.
Kalvene paa Holdene I og II vejede i en Alder af 2% Aar hen-holdsvis 475 og 388 kg. Foruden Græs har Kalvene paa Hold I ædt 2250 F. E. og Kalvene paa Hold I I 1560 F. E. pr. Dyr ialt. En Be-regning over, hvad Foderet havde kostet til de 2 Hold, tydede paa.
at den mere moderate Fodring af Kalvene paa Hold II var mere øko-nomisk end den stærkere Fodring af Kalvene paa Hold I.
a. »Stærk« og »svag« Fodring af 8 Stk. Kvægopdræt 1927—30.
Forsøget omfattede 4 Kvier og 4 Tyre paa Faurholm, falden efter samme Tyr og født paa nogenlunde ensartede Køer i Tiden fra 26.
Februar til 3. April 1927. Kalvene inddeltes i 2 saavidt muligt ens-artede Hold (F og S) med 2 Kvier og 2 Tyre paa hvert Hold. Hold F skulde efter Planen fodres saa stærkt og Hold S saa svagt, som det fandtes forsvarligt af Hensyn til Dyrenes Sundhedstilstand. Den 9.
April 1927 begyndte Forsøgsfodringen med en Overgangstid paa 14 Dage. I Tabel 6 er for de 2 Hold anført de pr. Dyr i den egentlige Forsøgstid foruden Græs fortærede Fodermængder. Perioden fra 11.
Oktober 1928 til 24. Maj 1929 omfatter kun Tyrene. Kvierne havde paa dette Tidspunkt kælvet og var indgaaet i Kobesætningen. Det fremgaar af Tallene i Tabel 6, at der har været en meget stor Forskel paa de Fodermængder, de 2 Hold har faaet paa Stald og som
Til-21
Tabel 6.
kg Sødmælk .. . - sk. Mælk...
- Kraftfoder . Roer - Hø - Halm F. E. ca
Fodermængder i Gsnit. pr.
"/*—"/»: 1927 Tyre og Kvier
F
Dyr (Græs undtaget).
279 1927—"A 1928 Tyre og Kvier
F I Tiden 7. Juli til 21. September 1927, 26. Maj til 10. Oktober 1928 og 25. Maj til 22. September 1929 var Forsøgsdyrene paa Græs.
skudsfoder paa Græs den første Sommer. Med Hensyn til Græsning blev de 2 Hold behandlet ens. I Tabel 7 er der anført Oplysninger om de enkelte Holds Vægt og Maal paa forskellige Tidspunkter af For-søget. Maalene er taget paa den for Maalinger til Stambogen over Køer af Rød Dansk Malkerace angivne Maade. Højde, Brystdybde og Kroplængde er taget med Stangmaal. Hofte- og Omdrejerbredde maaltes i de første ca. 1K Aar med Krumpasser, senere toges disse Maal ogsaa med Stangmaal. Maalinger og Vejninger er saa vidt mu-ligt foretaget paa samme Tidspunkt af Døgnet — i Reglen før Fod-ringen om Eftermiddagen. Ved Udbindingen om Foraaret samt ved Indbinding om Efteraaret er Dyrene saa vidt muligt vejet i 3 paa hinanden følgende Dage, og Gennemsnittet af disse 3 Dages Vejninger er da anført. Det vil ses, at den store Forskel i Fodermængderne har givet sig meget tydeligt Udslag i Dyrenes Vægt og Maal.
I den første Sommer var Kalvene paa Græs 8 Timer daglig. Dyrene paa Hold S har dog været for smaa til at kunne optage saa meget Græs, at de paa den Maade kunide skaffe sig Dækning for det mindre Foder paa Stald. Ved Indbindingen den 21. September 1927 var Kal-vene paa Hold F nærmest halvfede, medens KalKal-vene paa Hold S var skarpe og tørre i Præget, nærmest magre.
I Perioden fra 22. September 1927 til 25. Maj 1928 var Forsøgs-dyrene paa Stald. De 4 Dyr paa Hold F gik i Boks sammen indtil ca.
1. December. Paa dette Tidspunkt blev Tyrene og Kvierne skilt ad.
Paa Hold S fik Tyrene og Kvierne Lov at gaa sammen hele Vinteren, idet man aldrig iagttog Brunst hos Kvierne eller Parringslyst hos Tyrene. Det viste sig imidlertid, at en af Kvierne var drægtig efter
Tabel 7.
Tyre Kvier Tyre Kvier Vægt, kg
Højde, cm
Brystomfang, cm • . . Brystdybde, cm Kroplængde, cm . . . . Hoftebredde ca., em-Omdrejerbredde, cm . Forpibens Omfang, cm
53,0
Tyre Kvier Tyre Kvier
27r» 1929
Tyre j Tyre
2% 1929 Hoftebredde ca., cm.
Omdrejerbredde, cm . Forpibens Omfang, cm
487,0 372,0 316,5 297,5 127,5
en Løbning, som maatte have fundet Sted i Slutningen af Januar eller
en Løbning, som maatte have fundet Sted i Slutningen af Januar eller