Uforudsigelig fremtid eller ordnede forhold?

S i d e 48 | 120 om ansvaret pga. lægefejl. Med dette påpeger Elholm, at der er store komplikationer ved det grænseoverskridende lovgivningsområde og gensidige anerkendelse. Han minder om, at der stadig findes andre regler end EU-reglerne, og internationale konventioner, som skal hjælpe politi og andre myndigheder på tværs af grænser. De er ikke så effektive, men de findes.

S i d e 49 | 120 Arnt Nielsen ser heller ikke nogen problemer i den gensidige anerkendelse, og hvis der skulle opstå uoverensstemmelser, nævner han den sikkerhedsklausul ved international privatret der hedder

’ordre public’⁵. ”Hvis du forestiller dig en dom fra Grækenland, hvor den danske domfældte ikke har haft mulighed for at varetage sine interesser i sagen, så kan vi nægte at anerkende dommen under

’ordre public’. Det gælder også, hvis en dansk dom strider imod den græske dom, så giver vi fortrinsret til den danske dom. Hovedreglen er, at vi anerkender hinandens afgørelser, men selvfølgelig er der nogle sikkerhedsklausuler mod domme, der strider mod grundlæggende danske retsprincipper.” (Arnt Nielsen, interview 1, 2015)

Derudover nævner Peter Arnt Nielsen, at de 27 andre lande i EU ikke har haft nogen problemer på civilretten, og at retssikkerhed er lige så højt vægtet i f.eks. Tyskland, Holland, England, Frankrig og Italien som i Danmark. Dermed har han svært ved at se, at Danmark skulle løbe nogen risiko ved en tilvalgsordning eller afskaffelse af retsforbeholdet.

Med hensyn til de internationale samarbejder, som Thomas Elholm nævner stadig eksisterer i Europa, mener Peter Arnt Nielsen, at EU-reglerne er mere effektive og moderne. På det civilretlige område nævner han som eksempel Haager Forkyndelsesforordningen, hvor proceduren ved en stævning af en person i udlandet foregår således, at stævningen indleveres til en dansk ret, og derefter oversættes til f.eks italiensk og sendes til det danske justitsministerium, der sender det til det danske udenrigsministerium, der sender det til det italienske udenrigsministerium, der sender det til det italienske justitsministerium, der så sender det til den italienske domstol. Altså en proces der kan tage et stykke tid. Et andet eksempel er værnetingsaftaler, som Domsforordningen i dag regulerer. ”Hvis man ikke havde Domsforordningen, og man aftaler, at en sag skal anlægges ved en engelsk domstol, så er det engelsk lov der bestemmer(..). Og hvis du så bliver sagsøgt i Tyskland, så vil det være de tyske regler, der tager stilling til om du kan blive sagsøgt dér. Og når du så har 27 lande, så har du pludselig 27 regelsæt, som du skal sætte dig ind i for at finde ud af, om du kan aftale noget.

Hvis alle har det samme regelsæt, gør det tingene langt mere transparente for alle” (Arnt Nielsen, Interview 1, 2015).

5 ordre public, (fr. 'almen retsorden'), bestemmelse i den franske Code civil om, at man ikke ved særlig aftale kan fravige de love, som er udtryk for den offentlige interesse. Fra Code civil er begrebet overført til

international privatret, hvor det betyder, at en udenlandsk retsregel, der efter domslandets lovvalgsregler skulle være anvendt, ikke anvendes, hvis reglen er åbenbart uforenelig med grundlæggende retsprincipper i domslandet. Der er i de fleste lande enighed om, at ordre public-reglen kun skal anvendes, når resultatet af den fremmede regel er indlysende uforeneligt med de grundlæggende etiske og politiske idéer i domslandet. Som eksempel på fremmede regler, der vil stride mod danske ordre public-regler, kan nævnes love, der tolererer slaveri, grov åger eller statens konfiskation af privat ejendom uden erstatning. Ordre public gælder også ved anerkendelse og fuldbyrdelse af fremmede domme og voldgiftskendelser. En sådan afgørelse vil fx blive nægtet anerkendelse og fuldbyrdelse, hvis domfældte ikke havde mulighed for at varetage sine interesser under sagen.

(Den Store Danske, 2016)

S i d e 50 | 120 Samme problem nævner Arnt Nielsen med, at Danmark ikke er med i

konkursforordningen. Her gælder også gensidig anerkendelse således, at konkursboet skal behandles i det land virksomheden ligger, og afgørelsen skal anerkendes af alle de andre lande. Når Danmark står udenfor forordningen, betyder det at en dansk konkurs ikke automatisk har ret til at blive

anerkendt, og det kan komme til at koste tid og penge. I gamle dage, hvor hvert land havde sine egne regler, betød det, at for at finde ud af, om en dansk dom kunne blive anerkendt i f.eks. Italien, så skulle man ned og spørge en italiensk jurist om under hvilke betingelser de anerkender en dansk dom. ”Med konkursforordningen gælder de samme betingelser i alle 27 lande, og det er jo helt fantastisk. Når jeg underviser i de her fag, kunne jeg ligeså godt stå og undervise i Portugal eller Grækenland, eller Tyskland eller Belgien, fordi det er de samme regler der gælder” (Arnt Nielsen, Interview 1, 2015)

Derudover nævner han, at der som udgangspunkt gælder enstemmighed ved

forhandlingerne i Haagerkonferencen, og dér er lande repræsenteret fra hele verden, og det er langt sværere at nå til enighed om noget. Arnt Nielsen udtrykker, at Haagerkonferencen som global organisation er udmærket, men at bruge den i Europa, i stedet for EU’s retsakter, svarer til at køre en kæmpe omvej i en gammel veteranbil nøjagtig det samme sted hen, hvor man kan gøre det langt hurtigere og bedre i en god moderne Mercedes (Arnt Nielsen, interview 1, 2015).

I dag er RIA-samarbejdet det hurtigst voksende politikområde i EU med i gennemsnit ti nye lovforslag om måneden. Det vidner om en ændring i medlemslandenes syn på samarbejdet, og et skift i

balancen imellem hensynet til national suverænitet og ønsket om at skabe fælles løsninger (DIIS, 2008, s. 257). Peter Arnt Nielsen er i denne sammenhæng ikke bekymret for vedtagelse af love i EU der ikke ville høre hjemme i dansk retskultur. Han er af den overbevisning, at når man harmoniserer, så kommer der ordnede forhold. ”Det som samarbejdet går ud på det er, at man anerkender

hinandens afgørelser, og at man inden for et område sørger for, at der gælder de samme regler i alle lande om, hvor man skal anlægge en retssag. Hvis ikke man havde de regler, så ville hvert land have sit eget regelsæt, og så kunne du shoppe rundt mellem, at anlægge sagen i de lande, hvor du tror du ville får det bedste resultat (forum shopping). Men du ville ikke vide dig sikker på, at den afgørelse du så får, kan anerkendes i de andre lande. Det er en junglelov der gælder.” (Arnt Nielsen, interview 1, 2015)

Rebecca Adler-Nissen fremhæver, at briterne, som sammen med Irland anvender tilvalgsordningen, har fundet opt-in modellen god til at fravælge de retsakter, der ikke var i britisk interesse (Høring i Europaudvalget, 2015). Hun tilføjer, at konsekvenserne ved en tilvalgsordning er umulige at

S i d e 51 | 120 forudsige, da man ikke aner, hvilken lovgivning der bliver lavet i EU i fremtiden. EU’s retspolitik udvikles hver dag, og skal tilpasses øget indvandring, flere skilsmisser og mere grov kriminalitet over grænserne. Det er sandsynligt at antage, at der kommer mere lovgivning på området, og det er uanset hvilket ben Danmark står på.