Gennem de seneste ti år har Østeuropa fået større og større betydning for den danske og europæiske økonomi. Handlen med Østeuropa er vokset markant siden murens fald, og med den kommende udvidelse af EU mod Øst er der store muligheder for at øge denne samhandel med de østeuropæiske økonomier. Der er ingen tegn på, at denne vok-sende handel med Østeuropa vil bidrage negativt til den danske velstand. Snarere tværtimod.
Af de østeuropæiske lande er Polen den største handelspartner. Handlen med Po-len udgør omkring en tredjedel af den samlede handel med de østeuropæiske lande og Rusland. Næst efter Polen afta-ger Rusland og de baltiske lande mest af den danske eksport. Især de baltiske lande aftager en stor andel af dansk eksport set i forhold til deres størrelse. Dette skyldes bl.a. en generelle tendens til, at man hand-ler mest med lande i geografisk nærhed.
I figur 1 ses henholdsvis dansk eksport til og import fra de østeuropæiske lande og Rusland. Danmarks samlede eksport til de østeuropæiske lande og Rusland var i
Figur 1. Dansk handel med de østeuropæiske lande og Rusland
Kilde: Danmarks Statistik
0 5 10 15 20 25
1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Mia. kr.
Eksport Import
1993 på ca. 8 mia. kroner og frem til 1997 til godt 18 mia. kroner.
I 1998 opstod der økonomisk krise i Rusland i kølvandet på den økonomiske krise i Sydøstasien. Det smittede også af på Danmark, og i 1998 steg eksporten til de østeuropæiske lande og Rusland dog kun meget lidt. Året efter faldt eksporten til de østeuropæiske lande og Rusland med 2 mia. kroner. Hovedårsagen var fortsat faldende eksport til Rusland kom-bineret med stagnering i eksporten til de østeuropæiske lande. Efter 1999 er der dog kommet gang i eksporten igen.
Sammenligner man dansk eksport til de nye markedet i Rusland og Østeuropa med den samlede danske eksport, ser man hvor stor, væksten har været. I figur 2 ses, at i perioden fra 1993 til 1997 var den gennemsnitlige årlige vækstrate i ekspor-ten til de østeuropæiske lande og Rusland på ca. 24 procent, mens den var syv pro-cent for den samlede eksport. År 2000 var generelt et godt år for dansk eksport, mens det sidste år kun var eksporten til de
østeuropæiske lande og Rusland, der ud-mærkede sig ved en flot vækst.
En del af den danske eksport til de øst-europæiske lande og Rusland må formo-des at gå til danske datterselskaber. Spe-cielt springer det i øjnene, at Rusland af-tager hele 12 procent af Danmarks sam-lede eksport af animalske og vegetabilske olier. Derudover udgør eksporten af kemi-kalier og kemiske produkter og halvfabri-kata til de østeuropæiske lande og Rus-land en forholdsvis stor andel af Dan-marks samlede eksport af disse varer. In-denfor kemikalier er det især medicin, plast og farvestoffer og indenfor halvfa-brikata især tekstil, vi eksporterer til de østeuropæiske lande og Rusland.
Beskæftigelseseffekter af eksporten til Østeuropa
Den stigende eksport til Østeuropa og Rusland har ikke kun betydning for han-delsbalancen, men også for beskæftigel-sen. Således var knap 30.000 personer i 2001 beskæftiget som følge af vareeks-port til Østeuropa og Rusland. Det er en Figur 2. Eksportvækst til de østeuropæiske lande inkl. Rusland og samlet
Kilde: Danmarks Statistik
-15 -10 -5 0 5 10 15 20 25 30 35
1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001
Procent per år
Eksport til Østeuropa og Rusland Eksport generelt
stigning på 13.200 beskæftigede i forhold til 1993, jf. figur 3.
De her opgjorte beskæftigelseseffekter er lig den samlede medgåede beskæfti-gelse til produktion af varer og ydelser til eksport til Østeuropa og Rusland. Det vil sige den beskæftigelse, eksporten til Øst-europa skaber – både direkte i de ekspor-terende virksomheder og indirekte hos
underleverandører til den eksporterende virksomhed. Beskæftigelseseffekterne er af opgørelsesmæssige årsager kun bereg-net for vareeksporten. Hvis tjenesteeks-porten medregnes, ville tallene være hø-jere.
I figur 4 er vist, hvordan det samlede antal eksportarbejdspladser til Østeuropa og Rusland fordeler sig på lande. Det ses, Figur 3. Østeuropa-eksportens beskæftigelseseffekter, 1993 og 2001
Anm.: Tallene er afrundet til antal hundrede beskæftigede. Er inklusiv eksporten til Rusland. Indeholder kun effekterne af vareeksporten, dvs. tjenesteeksporten er ikke medregnet.
Kilde: AE pba. Nationalregnskabets input-outputsystem og Udenrigshandelsstatistikken.
16000
29200
0 4000 8000 12000 16000 20000 24000 28000 32000
1993 2001
Antal beskæftigede
13200
Figur 4. Østeuropa-eksportens beskæftigelseseffekter, fordelt på lande, 2001
Anm.: Tallene er afrundet til antal hundrede beskæftigede. Indeholder kun effekterne af vareeksporten, dvs.
tjenesteeksporten er ikke medregnet.
Kilde: AE pba. Nationalregnskabets input-outputsystem og Udenrigshandelsstatistikken.
9600 9100 2500
1900 1500 1200 1200 600 600 600 500
0 2000 4000 6000 8000 10000 12000
Polen Rusland Litauen Tjekkiet Ungarn Estland Letland Rumænien Slovakiet Slovenien Bulgarien
Antal beskæftigede
29200
at eksporten til Polen og Rusland står for en beskæftigelseseffekt i Danmark på 9.600 henholdsvis 9.100 personer. Eks-porten til disse to lande står således for ca.
to tredjedele af den samlede beskæftigel-seseffekt på 29.200, hvilket ikke er over-raskende, da det også er disse to lande, vi eksporterer mest til.
I tabel 1 er Østeuropa-eksportens be-skæftigelseseffekter opdelt på de beskæf-tigedes uddannelsesbaggrund. Det ses, at 14.600 ud af de 29.200 beskæftigede som følge af eksport til Østeuropa og Rusland er ufaglærte. Det svarer til halvdelen af eksportarbejdspladserne.
Ser man på udviklingen fra 1993 til 2001, er antallet af beskæftigede med eksport til Østeuropa og Rusland øget indenfor alle de viste uddannelseskategorier. I antal personer er den eksportafledte beskæfti-gelse steget mest for dem uden en er-hvervskompetencegivende uddannelse og dem med en erhvervsfaglig uddannelse.
Procentuelt har væksten dog været stær-kest for personer med en lang og mellem-lang uddannelse. For disse grupper har væksten været knap 100 procent, mens væksten har været godt 80 procent for de øvrige grupper under et.
De store positive beskæftigelseseffekter for personer uden erhvervsuddannelse og personer med erhvervsfaglig uddannelse, sætter frygten for truslen fra de østeuro-pæiske lande i relief. Godt nok fortrænger importen fra Østeuropa en række jobs i Danmark med lavt uddannelsesindhold.
Men det hører altså også med til billedet, at den valuta, de østeuropæiske lande op-når ved at sælge til os, bliver omsat til eksport for os. En eksport, som har skabt mange arbejdspladser i Danmark for løn-modtagere uden erhvervsuddannelse eller med en erhvervsfaglig uddannelse.
I tabel 2 ses uddannelsesfordelingen for eksporten til Østeuropa, eksporten gene-relt og for produktionen til det danske hjemmemarked. Det ses, at uddannelses-fordelingen til eksporten generelt og eks-porten til Østeuropa stort set er ens (for-skellene forsvinder i afrundningen). Det viser, at eksporten til Østeuropa ikke bru-ger mindre ufaglært arbejdskraft end den generelle danske eksport. Det tyder altså ikke på, at det er varer med et særligt højt vidensindhold, der sendes til Østeuropa.
Sammenholdes uddannelsessammen-sætningen med produktionen til hjemme-markedet, viser det sig, at indholdet af Tabel 1. Beskæftigelse s.f.a. eksporten til Østeuropa, fordelt på uddannelse
1993 2001 Forskel Vækst
Antal %
Ingen erhvervskompetencegivende udd. 7.900 14.600 6.700 84
Erhvervsfaglig uddannelse 6.300 11.100 4.800 77
Kort videregående uddannelse 700 1.200 500 90
Mellemlang videregående uddannelse 700 1.400 700 99
Lang videregående uddannelse 400 900 500 98
I alt 16.000 29.200 13.200 83
Anm.: Tallene er afrundet til antal hundrede beskæftigede. Er inklusiv eksporten til Rusland. Indeholder kun effekterne af vareeksporten, dvs. tjenesteeksporten er ikke medregnet.
Kilde: AE pba. Nationalregnskabets input-outputsystem og Udenrigshandelsstatistikken.
ufaglærte og faglærte i eksporten er hø-jere end i produktionen til hjemmemarke-det. I eksporten udgør de ufaglærte 50 procent af de beskæftigede, mens de kun udgør 44 procent i produktionen til memarkedet. Det skyldes bl.a., at hjem-memarkedet i højere grad omfatter ser-vice, hvor uddannelsesindholdet generelt er højt. Eksporten til Østeuropa indehol-der altså paradoksalt nok en større andel med lave uddannelser end produktionen til os selv gør.
Sammenligning med Portugal og Spaniens indtræden i EF
De østeuropæiske landes samhandel med EU-landene har været stigende i de sene-ste år. Og med udsigten til en nært fore-stående udvidelse af EU er det forvente-ligt, at denne samhandel vil blive øget endnu mere. Det er svært at vurdere præ-cist, hvad effekterne vil være, men et pej-lemærke kunne være stigningen i sam-handlen mellem Spanien/ Portugal og re-sten af EU i forbindelse med disse landes indtræden i EF i 1986. I den forbindelse steg eksporten fra både Spanien og Portu-gal til de daværende EF-lande kraftigt, og set over de første ti år af Spaniens og Por-tugals medlemskab af EF var den gen-nemsnitlige vækstrate i Spaniens og
Por-tugals eksport til EF på omkring ti procent per år.
Denne øgede handelsstrøm var ikke en-vejs. Som det fremgår af figur 5, steg også Spaniens eksport til EF-landene markant.
Spaniens import fra EF lå dog højere end eksporten i hele perioden fra 1986 til 1995, således at Spanien havde underskud på sin handel med resten af EF. Det er måske ikke mærkeligt, da Spanien som et relativt fattigt EF medlemsland havde be-hov for store investeringer for at komme op på et højere velstandsniveau. Under-skud på handelsbalancen er udfra det synspunkt både ønskeligt og acceptabelt for „nye“ økonomier.
For Portugal ses samme tendens i hand-len som for Spanien. Både importen fra og eksporten til EF var faldende for Por-tugal fra 1980 til 1986. Desuden havde Portugal underskud på handelsbalancen overfor EF efter deres indtræden i EF.
I det ovenstående er Spaniens og Portu-gals indbyrdes handel ikke regnet med.
Tallene dækker altså kun over handlen mellem de nye medlemmer af EF og de lande, der var medlemmer af EF før 1986.
Medregner man stigningen i Portugal og Tabel 2. Uddannelsesfordeling i produktion og eksport
Eksport til Samlet Hjemme-Østeuropa eksport produktion
Procent
Ingen erhvervskompetencegivende udd. 50 50 44
Erhvervsfaglig uddannelse 38 38 35
Kort videregående uddannelse 4 4 6
Mellemlang videregående uddannelse 5 5 10
Lang videregående uddannelse 3 3 6
I alt 100 100 100
Kilde: AE pba. Nationalregnskabets input-outputsystem og Udenrigshandelsstatistikken.
Spaniens indbyrdes handel, var stignin-gerne i deres eksport endnu større.
Ser man kun på udviklingen i den dan-ske handel med Portugal og Spanien fås samme billede. Portugals eksport til mark steg kun halvt så meget som Dan-marks eksport til Portugal i 1986 og 1987.
Også stigningen i Danmarks eksport til Spanien voksede markant mere end han-delsstrømmen den anden vej. Udvidelsen af EF i 1986 øgede altså både Danmarks udenrigshandel og forbedrede vores han-delsbalance.
Gentages mønsteret fra udvidelsen i 1986 ved EU’s kommende udvidelse mod øst, vil de østeuropæiske landes indtræden i EU både øge udenrigshandlen for EU-landene samt betyde en forbedret handels-balance. Denne øgede udenrigshandel vil så igen give positive dynamiske effekter både i Danmark og i resten af EU.
Meget tyder dog på, at man ikke kan forvente helt samme eksplosive vækst i handlen mellem EU og de østeuropæiske lande, som man så ved udvidelsen i 1986.
Dette skyldes, at modsat situationen i Spanien/ Portugal før 1986 har handlen mellem EU og Østeuropa været stigende de seneste år. Specielt er dette tilfældet for den dansk-østeuropæiske samhandel. Da handlen allerede er stigende og har været stigende i en årrække, er det ikke forven-teligt, at stigningen i samhandlen mellem EU og de østeuropæiske lande som følge af udvidelsen vil være lige så kraftig, som det var tilfældet ved udvidelsen i 1986.
Selvom der nok ikke vil komme helt samme eksplosive vækst i handlen umid-delbart efter den kommende udvidelse, er der stort potentiale for, at handlen med de østeuropæiske lande kan få endog meget stor betydning i fremtiden for Danmark.
Dels fordi nogle af de østeuropæiske lan-de ligger geografisk tæt på Danmark, og derfor kan udvikle sig til at blive nogle af vores vigtigste nærmarkeder, dels fordi danske virksomheder får lettere adgang til de østeuropæiske markeder, når de bliver en del af det indre marked.
Østeuropa kan få stor betydning for væksten i EU i fremtiden, da de østeuro-Figur 5. Udvikling i Spaniens handel med EF
Anm.: Tallene er i faste 1995-priser. Spaniens handel med Portugal er ikke medregnet Kilde: OECD og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
95
Mia. spanske pesetas Mia. spanske pesetas
Før medlem skab Efter medlem skab
Spaniens eksport til EF Spaniens im port fra EF
pæiske økonomier har et stort vækstpo-tentiale, og et større marked i Østeuropa vil alt andet lige betyde forøgede mulig-heder for eksport med efterfølgende vækst og beskæftigelse overalt i EU. Po-tentialet for væksten kan illustreres med, at indkomsten per indbygger i ansøger-landene ligger en del under EU's gennem-snit.
I figur 6 er udvalgte landes BNP per indbygger afbilledet i forholdt til det dan-ske BNP per indbygger. Heraf fremgår det, at f.eks. Polens BNP per indbygger kun udgjorde omkring 35 procent af det
danske BNP per indbygger i år 2000. Til-svarende var Portugals BNP per indbyg-ger kun omkring halvt så stort som det danske i 1985, umiddelbart før deres ind-træden i EF. Efterfølgende er både Portu-gals og Spaniens BNP per indbygger ste-get og udgør nu henholdsvist 64 og 71 procent af det danske. Tilsvarende kan man forvente, at de østeuropæiske lande, der indtræder i EU, får mulighed for at vokse kraftigt, således at de kommer op i nærheden af dansk og europæisk niveau.
Derfor er mulighederne for stigende han-del med disse lande meget store i fremti-den.
Figur 6. BNP per indbygger i forhold til det danske BNP per indbygger
Anm.: Søjlerne angiver landets BNP per indbygger i forholdt til det danske BNP per indbygger. BNP er målt i købekraftskorrigerede faste 1995 US dollars.
Kilde: OECD og AE
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Polen 2000
Slovakiet 2000
Ungarn 2000
Tjekkiet 2000
Portugal 1985
Portugal 2000
Spanien 1985
Spanien 2000
Procent
I begyndelsen af 1990’erne steg arbejds-løsheden i EU på trods af, at man havde fået bugt med den høje inflation. Indtil midt i 1990’erne var høj inflation nemlig udnævnt som skurken, der kunne hæmme vækst og beskæftigelse. Igennem 1990’er-ne erfarede man så, at inflationsbekæm-pelse ikke kunne stå alene, og man be-gyndte i EU et samarbejde om beskæfti-gelsen.
Arbejdet for at øge beskæftigelsen i EU begyndte for alvor med et ekstraordinært topmødet i Luxembourg i november 1997. Her lagde man nogle retningslinjer for bekæmpelse af arbejdsløshed, og man igangsatte Luxembourg processen.
I Luxembourg processen udstikker EU landene i fællesskab retningslinjer for mål og midler i beskæftigelsesstrategien, hvert land afleverer en gang om året en national handlingsplan, og resultaterne evalueres i december måned.