Et bedre samarbejde om beskæftigelsen i EU kan give op til 11 millioner ekstra job fremme i 2010. En europæisk vækststrategi, som kan give flere arbejdspladser, skal bl.a.
indeholde mere uddannelse, højere erhvervsfrekvens, mere fleksible arbejdsmarkeder og større konkurrence og innovation i EU. Hvis EU landene i fællesskab gennemfører en sådan politik, er effekterne på beskæftigelsen langt højere, end hvis et land individuelt påtager sig opgaven.
på topmødet i Lissabon i marts 2000 be-sluttede Det Europæiske Råd, at EU skal
”blive den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i ver-den, en økonomi, der kan skabe en hold-bar økonomisk vækst med flere og bedre job og større samhørighed”. Til det formål øgede man ambitionerne for arbejdsmar-kedet og besluttede en overordnet målsæt-ning om, at beskæftigelsesgraden i EU skal være 70 procent i 2010. Det vil sige, at syv ud af ti europæere imellem 15 og 64 år skal være i arbejde i 2010. Det er en meget ambitiøst målsætning, da det ikke engang er syv ud af ti europæere, der er på arbejdsmarkedet i dag. Så man skal både øge antallet af job og antallet af folk, der er til rådighed på arbejdsmarkedet.
Som middel til at øge beskæftigelsen i EU opfandt man den åbne koordinations metode, der indebærer, at hvert enkelt land fører individuel, national tilpasset
Boks 1. De overordnede målsætninger for beskæftigelsen Overordnede målsætninger fra Lissabon:
Beskæftigelsesfrekvens på 70 procent i 2010.
Beskæftigelsesfrekvens på 60 procent for kvinder i 2010 Delmål besluttet i Stockholm:
Beskæftigelsesfrekvens på 67 procent i januar 2005
Beskæftigelsesfrekvens på 57 procent for kvinder i januar 2005 Erhvervsfrekvens på 50 procent for 55-64 årige i 2010.
politik, men tager ved lære af andres gode erfaringer („good practises“). På den må-de har man i EU en fælles målsætning, men lader selv hvert enkelt land vælge de midler, der passer bedst til deres forhold og problemer.
På topmødet i Stockholm i marts 2001 diskuterede man endnu engang beskæfti-gelsen i EU, og der blev lagt vægt på, at man skal have flere og bedre job i EU. På topmødet blev man enige om midlertidige mål for beskæftigelsen i 2005 samt at op-sætte en målsætning for
erhvervsfrekven-sen for de ældre på arbejdsmarkedet. De overordnede målsætninger for beskæfti-gelsesstrategien er angivet i boks 1.
I årene efter Luxembourg processens start har alle EU lande oplevet en stigning i beskæftigelsen, og i gennemsnit er be-skæftigelsen steget fra 60,5 procent i 1997 til 63,6 procent i 2000. Der er dog stadig-væk langt op til målsætningen om en beskæftigelsesgrad på 70 i 2010.
Tabel 1. De fire søjler med retningslinjer til beskæftigelsespolitikken Beskæftigelsesegnethed Indsats imod ungdomsarbejdsløshed
Forebyggelse af langtidsledighed
Fremme af aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger (mindst 20% i aktivering)
Skatte-/understøttelsesreformer
Udvikling af kvalifikationer herunder IT kendskab Forlængelse af den erhvervsaktive alder Forebyggelse og bekæmpelse af flaskehalse
Bekæmpelse af forskelsbehandling på arbejdsmarkedet Faglig og geografisk mobilitet
Iværksætterkultur Vurdering af virkningerne af ny lovgivning Mindre byrder for erhvervslivet
Færre hindringer for etablering af nye virksomheder Bedre adgang til finansiering
Bekæmpelse af sort arbejde
Jobskabelse indenfor service, miljø og videnssamfund Enklere procedurer for ansættelse af flere medarbejdere Uddannelse til iværksættere
Tilpasningsevne Modernisering af arbejdets tilrettelæggelse herunder - Arbejdstid
- Fleksible arbejdsformer - Arbejdstilrettelæggelse - Kvalitet i jobbet
- Livslang uddannelse især indenfor IKT Styrkelse af
ligestillings-politikken Integration af ligestillingsaspektet i alle politikker og aktioner Bekæmpelse af forskelsbehandling af mænd og kvinder Mulighed for at forene arbejde og familieliv herunder - Fleksibel arbejdstilrettelæggelse
- Pasningsmuligheder
Kilde: Den europæiske kommission, „Fælles rapport om beskæftigelsen 2001“.
Retningslinjerne i beskæftigelses-strategien
De retningslinjer, EU landene er blevet enige om skal give højere beskæftigelse, er delt op i fire søjler. De fire søjler er (1) at øge arbejdskraftens egnethed til be-skæftigelse, (2) at stimulere iværksætter-kulturen i landene, (3) at forbedre tilpas-ningsevnen på arbejdsmarkedet og (4) at styrke ligestillingspolitikken. I tabel 1 er vist en oversigt over, hvad de forskellige overskrifter nærmere dækker over. Denne strategi for øget beskæftigelse og resulta-terne af den evalueres hvert år af Kom-m i s s i o n e n .
Problemer for beskæftigelsen
Den åbne koordinations metode er smart, fordi beskæftigelsespolitikken tilpasses de enkelte landes forhold. Men hvis hvert land ikke føler sig forpligtet på målsæt-ningerne, og de fire søjler betragtes som et tag-selv-bord, hvor man gennemfører det, man har lyst, bliver metoden en sove-pude.
Af statusrapporten for beskæftigelsen i 2001 fremgår det, at kun få lande har en overordnet strategi for, hvordan beskæfti-gelsen øges i landet. Og kun syv ud af 15 lande har en national målsætning for be-skæftigelsen i 2010. Mange lande mang-ler for alvor at tage fat på de store områ-der, der kan ændre strukturen på arbejds-markedet. Det gælder områder som livs-lang uddannelse, øget erhvervsdeltagelse af de ældre og bedre muligheder for kvin-der på arbejdsmarkedet. Med øgede inve-steringer i uddannelse samt en styrkelse af erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken vil Europa komme tættere på at opfylde mål-sætning for beskæftigelsen i EU.
Et af hovedproblemerne for den euro-pæiske jobskabelse er, at barrierer og ufleksible markeder begrænser mulighe-derne for længerevarende økonomisk fremgang – og dermed mulighederne for en holdbar fremgang i beskæftigelsen.
Problemer med ufleksible markeder kan illustreres ved udviklingen i den relle ledighed. Ofte fortolkes den
struktu-Figur 1. Strukturel ledighed
Anm.: Figuren viser OECD’s NAIRU-mål for Euro-landene og USA.
Kilde: Economic Outlook, no. 70.
02
Procent af arbejdsstyrken Procent af arbejdsstyrken
Europa USA
relle ledighed alene som en indikator over udviklingen i arbejdsmarkedets funktions-måde. Men dette er for snævert. Bestem-mende for udviklingen i den strukturelle ledighed er forholdene på arbejdsmarke-det såvel som på varemarkearbejdsmarke-det. For dår-ligt fungerende konkurrence, barrierer i adgangen til kapital, for dårlig innova-tionsindsats mv. vil også afspejles i en høj strukturledighed.
Figur 1 viser udviklingen i den struktu-relle ledighed i Europa de sidste 20 år.
Udviklingen i Europa’s strukturledighed er sammenholdt med udviklingen i USA.
Sammenstillingen mellem udviklingen i den strukturelle ledighed i Europa og USA er ikke et udtryk for, at man skal vælge den amerikanske model. Figur 1 il-lustrerer alene, at niveauet for den struk-turelle ledighed i Europa er højt og har været forholdsvist konstant i gennem 1990’erne.
Det er nødvendigt, at de europæiske arbejdsmarkeder og produktmarkeder bli-ver bedre fungerende. Herigennem
ned-bringes den strukturelle ledighed, hvorved mulighederne for stigende beskæftigelse kan blive skabt. Hvis ikke den strukturelle ledighed i Europa bliver nedbragt, så vil fremgange i beskæftigelsen blive kortva-rige, da konjunkturopgange vil blive slået i stykker af flaskehalse og tiltagende løn-og prisstigninger.
En mindst ligeså afgørende faktor for mulighederne for europæisk jobskabelse er udviklingen i erhvervsdeltagelsen. Sti-gende erhvervsdeltagelse for især kvinder og ældre er nødvendige for at øge ar-bejdsstyrken. Arbejdsstyrkens størrelse – sammen med niveauet for den strukturelle ledighed – vil på længere sigt være be-stemmende for udviklingen i beskæftigel-sen.
Figur 2 sammenholder erhvervsfre-kvensen, der måler arbejdsstyrken i for-hold til befolkningen i den erhvervsaktive alder, og beskæftigelsesfrekvensen, der måler beskæftigelsen i forhold til befolk-ningen i den erhvervsaktive alder.
Figur 2. Erhvervsfrekvens og beskæftigelsesfrekvens
Anm.: Tallene vedrører 2000.
Kilde: OECD, Employment Outlook, June 2001.
5 5 6 0 6 5 7 0 7 5 8 0
E u r o p a USA Europa USA
Procent af befolkning, 15-64 år
Erhvervsfrekvens B e s k æ f t i g e l s e s f r e k v e n s
Erhvervsdeltagelsen i de europæiske lan-de er forholdsvis lille. Det i kombination med, at ledigheden er forholdsvis høj, medfører, at beskæftigelsesfrekvensen er lav.
Europæisk vækststrategi
På økonomiske modeller kan man bereg-ne det potentiale for øget beskæftigelse, der ligger i en bred europæisk vækststra-tegi. Hvis man gør en stor indsats inden-for alle fire søjler jf. tabel 1, kan det give store effekter for vækst og beskæftigelse.
Det er illustreret i det følgende.
Beskæftigelsespakken, der regnes på i det følgende, indeholder investeringer i uddannelse, øget erhvervsdeltagelse for kvinder og ældre, en styrkelse af den ak-tive arbejdsmarkedspolitik, samt en styr-ket erhvervspolitik med fokus på øget konkurrence og innovation, liberaliserin-ger samt forbedret adgang til kapital.
Uddannelse
Ifølge OECD bruger EU landene i gen-nemsnit cirka 4,8 procent af BNP på ud-dannelse. Sverige ligger i toppen med samlede udgifter til uddannelse på 6,2 procent af BNP. Danmark ligger også højt med en udgift på 5,9 procent af BNP. I ta-bel 2 kan man se fordelingen af udgif-terne på henholdsvis primære og sekun-dære uddannelser samt tertiære uddannel-ser.
EU ligger som gennemsnit 1,4 procent af BNP under Sverige. Sverige er det land, der i EU bruger flest midler på ud-dannelse – og som altså udviser ”best practises” på dette punkt.
På kort sigt vil øget uddannelse i EU sænke arbejdsudbuddet, da en del af de ekstra studerende ellers ville have været på arbejdsmarkedet. Men på længere sigt øger uddannelse erhvervsfrekvensen, idet Tabel 2. Samlede udgifter til uddannelse i procent af BNP, 1998
Primære og sekundære Tertiære uddannelser I alt uddannelse
Sverige 4,5 1,7 6,2
EU 3,7 1,1 4,8
Forskel 0,8 0,6 1,4
Anm.: Tabellen viser både offentlige og private udgifter til uddannelsesinstitutioner.
Kilde: OECD ”Education at a glance – OECD indicators”, 2001. Tabel B2.1c og OECDs BNP vægte.
Tabel 3. Erhvervsfrekvens fordelt på uddannelse, 1999
Grunduddannelse Mellemlang Lang videregående
uddannelse uddannelse
Begge køn 61,0 79,7 88,2
Mænd 77,8 86,9 91,4
Kvinder 46,3 72,0 84,3
Anm.: Tabellen viser erhvervsfrekvensen for 25-64 årige i EU. På engelsk er kategorierne: Grunduddan-nelse= ”Less than upper secundary education”, mellemlang uddanGrunduddan-nelse= ”Upper secundary education”, lang videregående uddannelse = ” Tertiary Education”
Kilde: OECD ”Employment outlook” juni 2001.
folk med bedre uddannelse kan opnå hø-jere løn, få bedre job og i større grad und-går nedslidning. I tabel 3 ses erhvervs-frekvensen for personer med forskellig uddannelsesbaggrund. Det ses, at især kvinder med kun lidt uddannelse har en meget lav erhvervsfrekvens.
Et større uddannelsesniveau øger altså erhvervsfrekvensen, og frem til 2010 vil dette opveje faldet i arbejdsstyrken som følge af, at deltagelsen i uddannelse sti-ger.
Øget erhvervsfrekvens for kvinder Ifølge Lissabon-strategien skal beskæf-tigelsesgraden for kvinder i EU som gen-nemsnit nå op på 60 i 2010. For at det skal lykkes, skal erhvervsfrekvensen for kvinder øges. Det kan blandt andet gøres ved at øge uddannelsesniveauet for kvin-der og ved at gøre det lettere at få familie-liv og arbejdsfamilie-liv til at hænge sammen. En stigning i erhvervsfrekvensen for kvinder kræver bl.a. bedre muligheder for at få passet børn og ældre.
I mange europæiske lande er beskæfti-gelsesgraden for kvinder med små børn meget lavere end for kvinder som gen-nemsnit, og ved at øge mulighederne for børnepasning vil man kunne hæve disse kvinders erhvervsfrekvens. Derfor må in-vesteringerne og beskæftigelsen i vel-færdssektoren øges.
Øget erhvervsfrekvens for ældre På topmødet i Stockholm i marts 2001 fastsatte man en ny målsætning om, at erhvervsfrekvensen for ældre (55-64 årige) skal op på 50 i 2010. Målsætningen kan både forfølges ved reformer af pen-sionssystemerne og i form af initiativer, der fastholder de ældre længere på ar-bejdsmarkedet.
Bedre fungerende arbejdsmarked En øget uddannelsesindsats samt en op-prioritering af den aktive arbejdsmarkeds-politik vil begrænse mis-match-proble-merne på det europæiske arbejdsmarked.
Gennem en bedre uddannet arbejds-styrke minimeres antallet af tilfælde, hvor der er mangelsituationer af personer med faglige eller længerevarende uddannelser – samtidig med, at der er ledige personer uden erhvervskompetencegivende uddan-nelse. Gennem en mere aktiv arbejdsmar-kedspolitik fastholdes og udbygges de lediges kvalifikationer, således at de kan træde ind i de nye job i takt med, at de op-står.
Samlet set vil et bedre fungerende ar-bejdsmarked i større grad gøre det muligt at øge beskæftigelsen uden, at fremgan-gen bliver slået i stykker af ødelægfremgan-gende flaskehalse. De bedre fungerende arbejds-markeder betyder i modelberegningerne, at arbejdsløsheden i Europa kan sænkes mere, uden at det slår ud i større stignin-gerne i lønninstignin-gerne som følge af flaske-halse.
Bedre fungerende varemarkeder Øget konkurrence og innovation, liberali-seringer indenfor områder som gas, elek-tricitet, post og transport samt lettere ad-gang til kapital for erhvervslivet er vigtige indsatsområder i beskæftigelsesprocessen.
Bedre konkurrence vil lægge en dæm-per på prisudviklingen til glæde for de europæiske forbrugere. Endvidere vil nedbrydelsen af en række barrierer i for-bindelse med erhvervslivets adgang til ka-pital sikre øgede og mere hensigtsmæs-sige investeringerne. Dette vil understøtte udviklingen af et dynamisk erhvervsliv med fokus på innovation.
Effekter af beskæftigelsespakken Tabel 4 viser de samlede effekter på euro-pæisk vækst og beskæftigelse af en koor-dineret gennemførelse af beskæftigelses-pakken.
I tabellen ses, at en målrettet indsats for at øge beskæftigelsen med nogle af de
midler, der er præsenteret i Lissabon-pro-cessen, vil have stor effekt. Allerede i 2005 er beskæftigelsen i EU steget med 4 mio. og fremme i 2010 har beskæftigel-sespakken skabt mere end 11 mio. flere job. Det svarer til en stigning i beskæf-tigelsesgraden på mere end fire procent-point.
Boks 2. Beregningsforudsætninger
Uddannelse: Offentlige investering i uddannelse stiger med op til 0,7 procent af BNP fremme i 2010.
Kvinders erhvervsdeltagelse: Erhvervsfrekvensen for kvinder i EU stiger med 3,2 procent point i forhold til i dag. En øget offentlig udgift i form af en stigning i antal-let af ansatte indenfor børnepasning og ældreomsorg på cirka 1,5 mio. personer frem til 2010.
Ældre: Beskæftigelsesgraden stiger til 50 procent i 2010. Effekten på den offentlige saldo er ubestemt, da pensionsreformer giver besparelser, mens aktiv arbejdsmar-kedspolitik giver øgede udgifter.
Fleksible arbejdsmarkeder: Gradvis dæmpning af beskæftigelsesfremgangens ef-fekt på lønstigningerne. Isoleret set bliver lønstigningstakten 0,2 procentpoint lavere fremme i 2010, end den ellers ville have været.
Fleksible varemarkeder: I beregningerne er det forudsat, at den øgede konkurrence mindsker udviklingen i profitterne svarende til, at prisniveauet fremme i 2010 er knapt 1 procentpoint lavere, end det ellers ville have været. Den øgede innovations-indsats og lettere adgang til kapital er forudsat at medføre et gradvist løft i den pri-vate investeringskvote. Fremme i 2010 er der isoleret set tale om en stigning på ½ procent af BNP.
Tabel 4. Effekten af beskæftigelsespakken i EU
2005 2010
Millioner
Beskæftigelse 4,0 11,3
Pct. af befolkning, 15-64 år
Beskæftigelsesgrad 1,6 4,3
Procent
BNP 2,4 7,3
Produktivitet 0,3 0,9
Pct. af BNP
Offentlige saldo -0,6 -0,3
Anm.: Effekter er målt i forhold til grundforløb. Produktiviteten er målt i den private sektor.
Kilde: AE’s beregninger på modellen HEIMDAL.
BNP er i 2010 mere end syv procent hø-jere, end den ellers ville have været, og produktiviteten er næsten et procentpoint højere. Selvom politikken indeholder of-fentlige investeringer i uddannelse og fle-re beskæftigede indenfor børnepasning og ældrepleje, belastes de offentlige finanser i 2010 kun 0,3 procent af BNP. Det skyl-des blandt andet, at den stigende er-hvervsdeltagelse og beskæftigelse bidra-ger positivt til de offentlige budgetter.
En indsats i enkeltlande
De største gevinster opnås, hvis der sker en koordineret gennemførelse af beskæfti-gelsespakken i hele Europa. Hvis det kun er et fåtal af landene, der gennemfører pakken, vil effekten – i de enkelte lande – tilsvarende blive mindre.
Baggrunden herfor er, at Europa er en økonomisk enhed. Investeringer i øget be-skæftigelse i et europæisk land vil således også påvirke beskæftigelsen positivt i an-dre europæiske lande. Og den største fæl-les gevinst opnås, hvis alle landene træk-ker på samme hammel.
I foråret 2002, hvor beskæftigelsen endnu engang blev diskuteret på et topmøde, var Spanien formand i EU. For at illustrere ef-fekterne af at blive enige om et europæisk samarbejde fremfor selv at føre beskæfti-gelsespolitik er Spanien taget som regne-eksempel.
I tredje søjle af tabel 5 ses effekterne af beskæftigelsespakken på spansk vækst og beskæftigelse i tilfældet med en koordine-ret indsats – svarende til tabel 4 – og i an-den søjle ses tilfældet, hvor Spanien alene gennemfører beskæftigelsespakken. For-skellen mellem en koordineret og ukoor-dineret indsats er vist i sidste søjle i tabel 5.
Som det fremgår af tabel 5, vil en koor-dineret indsats øge effekterne på vækst og beskæftigelse. Den spanske velstand øges med 1,2 procent, og der skabes 150.000 ekstra job, hvis indsatsen sker koordineret i Europa. Som resultat heraf vil den umid-delbare negative påvirkning af den offent-lige saldo blive mindre, når der er tale om en koordineret indsats. Effekten på pro-duktiviteten er af samme størrelsesorden i de to tilfælde.
Tabel 5. Effekten på Spanien af beskæftigelsespakken, 2010
Ukoordineret Koordineret Forskel
1.000 personer
Beskæftigelse 900 1.050 +150
Pct. af befolkning, 15-64 år
Beskæftigelsesgrad 3,5 4,1 +0,6
Procent
BNP 4,8 6,0 +1,2
Produktivitet 0,4 0,4 0
I procent af BNP
Offentlige saldo -0,8 -0,2 +0,6
Anm.: Effekter er målt i forhold til grundforløb. Produktiviteten er målt i den private sektor.
Kilde: AE’s beregninger på modellen HEIMDAL.
Diskussionen om den økonomiske politik
På topmødet i Nice i december 2000 ved-tog man at sætte hele unionen til eftersyn.
Til at komme med bud på nye løsninger til regeringskonferencen om EU’s fremtid i 2004, oprettede man EU konventet, som inden sommeren 2003 skal færdiggøre sit arbejde. EU konventet er nærmere beskre-vet i boks 1.
Et af de områder, konventet bl.a. har nedsat en arbejdsgruppe omkring, er spørgsmålet om ”tættere samarbejde i re-lation til ØMU’en”. Det vil sige om den økonomiske politik i EU. I arbejdsgrup-pens oplæg er der lagt op til diskussion af pengepolitikken, finanspolitikken og de institutionelle forhold omkring den øko-nomiske politik i EU. I det følgende tages der hul på disse emner.
Den økonomiske politiks rolle
En af efterspørgselspolitikkens roller er at justere aktiviteten i økonomien, således at