Levvel! O m fa a D a g e er jeg hos D k g , for a t hvile mig hos D i g nogle T im e rs tid . D a stal jeg fort tielle D i g M e g e t, ret M e g e t om min I n g e r .
10
.
r
Anger til MlriLe.
»
Fra Leiren ved Birsen, den 2den Aug. 1701.
M i t hede Dnske er o p f y l d t , jeg h a r fcrgtet ved C a r l ' s S i d e , fcrgtet for D e n jeg elsker. H a n selv h a r v a l g t mig til s i n S k y t s a a n d , h ar udncevnt mig, som G u s t a v L y r v e n h o l m , til sin Livvagtsvfficeer. D e n . stakkels G u s t a v , for hvem jeg gjelder, er ikke m e r e ; h a n dode hos sin Ven Numerschild p a a Reisen til Lsvenholm. Efterretningen derom t r a f mig saameget smerteligere, som jeg , stjondt uskyldig, m a a anser mig selv for den ncrrmeste Aarsag til h a n s D s d .
H a n s Lcrngsel efter a t see m i g , efter a t tilstaae mig sin Kjcrrlighed, tillod h am ei at prove sine Krcrfr
^ ter. D e vare ikke tilstrækkelige til at boere den h u r
tige Reises Anstrengelser. Afmcrgtig kom han til sin D e n , og opgav sin A an d i h a n s A rm e.
Nogle L i n i e r , som han i sin Dodsstund har
skret l vet
til mig, indeholde Tilstaaelsen om h a n s Kjcrrlighed.1 O jeg Utaknem m elige, jeg havde ikke kunnet gjengjeldr
« den! M i t Hjerte har kun P l a d s for Medynk med den
» Ulykkelige og med h a n s M o d er. H u n var utrsstelig.
D J e g blev hos hende til den dybe S m e r t e havde vplosk E sig i T a a r e r . D e r p a a bad jeg hende om Tilladelse til,
herefter a t torde fore hendes S o n s N a v n , og »ilte til
D orp at, hvor Carl dengang var. Naadig modtog "
h a n G u s t a v L ^ w e n h o l m , der ved N a r v a havde fcegr tek saa ta p p e rt under h a n s D in e og viist saamegen Hengivenhed for h a n s Person, og strop opfyldte h an m in B o n , at torve hore til h a n s Livvagt. F r a den T id folger jeg h a m o v e r a l t , som h a n s S k y g g e , og agter den Tid for tabt, N a t u r e n formener m i g a t vaage vver h a m . M i t Nakteleie har jeg ved I n d g a n g e n til h a n s Telt. „Mennesker kunne ikke bestykke m i g , n a a r G u d ikke g jsr det!" sagde han ig a a r , da han be, mærkede min cengstelige O m h u for h a m , og bod m ig tilbringe de umilde Noeller i mit ^i.elt, men det er m ig ikke muligt, a t adlyde h a m jeg finder ingen H v i l t der _ jeg m a a p a a m in,gamle P l a d s . O m M o r g e nen Klokken to forlader jeg den, thi p a a den Tid pleier C a rl a t staae op. At min Ulydighed stulde komme h a m for O re, behover jeg ei a t frygke, thi der er I n , gen, som jo deler min O m h u for ham . Aldrig h a r nogen Fyrste havt troere D r a b a n t e r om sig, end h a n .
D e t v a r den hsie T i d , jeg kom til D o r p a t . Alle- rede tredie D a g e n efter m it K o m m e, den 17de f. V?., brod C a r l med sin Armee op til W o l m a r , for a t gaae R u ssern e og Sachserue imsde. A f deres F o r , bund i B irsen frygtede jeg O n d t for vor K o n g e, m en siden jeg kom h a m saa ncrr, er det mig begribeligt, hvorledes S o l d a t e r n e , anforte af h a m , kunne a n g ri, he og staae en tregange stcrrkere Fjende. J e g overbe
viser mig hver D o g o m , ot det kun beroer paa h a m , a t erobre en Verden. Ustandselig forfolger han sit M a a l . A lt den 7de d. M . saae vi T aarnen e a f R i g a , hvor H ertugen af C u r l a n d , G eneralerne S t e i n a u og P a l k u l havde opstilt den sachstste A rm re. T r o d s deres
fordeelagtige Position hiinsides D s t n a , vovede C a r l allerede ncesie D a g a t same o v er, og flux flog h a n Fjenderne p a a F lu g t. G u d er med m i n H e r r e , det er oiensynligt; derfor vil G u d ogsaa tilgive m i g , a t jeg I n g e n elsker p a a J o r d e n , uden h a m .
11 .
Anger til Wlritze.
Leiren ved Biksen, den 27de Novbr. 170k.
O , hvor stormer det uroligt i m it B ryst! E n d n n v a r jeg aldrig den Elskede saa noer fom id a g ; idag berorte h a n s H a a n d m i n , h a n s Loeber mine. E t ubekjendt, jeg veed ei hvad, gjennemglsder mine A a , rer. D e n M a n d s r o s l e , jeg spiller, trykker m ig . Ak, havde jeg aldrig pralet med Q v i n d e n s S j æ l s styrke! J e g er gandske den smcrgtende P i g e , som . over den Elskedes F a v n t a g glemmer den hele J o r d . O , U l r i k e , m a a t t e det komme saavidt, a t jeg skulde s u s t e , h an m a a t t e gjome m it Kjon og vederlægge min Kjoerlighed med Gjenkjcrrlighed!
O , hvi havde jeg det usalige I n d f a l d , a t ville s y n e s , hvad jeg ikke er! K a n jeg, i denne F o rk l« d , n i n g , h a a b e , at h an i mig vil gjenkjende den el
skende Q v iu d e? H v i fulgte jeg ikke h a n s H « r som Marketenderste — n a a r han saae m ig ,, havde h a n dog idet mindste seer, a t jeg v a r en Q v i n d e ; som Q v iu d e elsker jeg ham jo!
M i d n a t v a r forbi. J e g h a v d e , som jeg altid pleiede, lagt mig
i
KongensNoerhed. M en Kulden
4 0 B . (7 )
v a r heftig, jeg vaagnede rystende. D a flog F l a i m men nd af C a r l ' s T e l t ; en a f de gloende Kugler, som vare bragte derind, for a t v a rm e det , havde
stukket I l d i Loerredet og S t r a a e r . J e g stoi derind.
D e n Elstede sov trygt, F l a m m e n belyste h a n s A m figt, jeg traadte til h a n s L eie, og betragtede med Henrykkelse h a n s stjonne Trcek. J e g folte mig henr reven til h a m , jeg kyssede sagte den S o v e n d e s P a n
de, og indsugede Længselens G i f t . I l d e n naaede S e n g e n , jeg m a a tte vcekke h a m . H a n sp rang op, og kyssede mig til T a k , fordi jeg havde vakt h a m . O , hvilken n a v n lo s S a l i g h e d laae i delte K y s ! M e n det gjaldt kun M a n d e n , som h ar viist K o m gen en Tjenefle, ikke den elstende Qvinde!
H v a d betyder min A n g s t , min Uro? E r det m aastee min F a d e r s Forbandelse, som n a a e r m ig,
fordi jeg trodsede h a n s Villie?
12 .
Inger til NlriLe.
W u rg en , den 18de Januar 1702.
H a n har erindrer stg m i g , U l r i k e , han h a r ihukommet den stakkels I n g e r . O , jeg er saa g l a d , saa lykkelig p a a n y ! M i n Rolle h a r . f a a e t frist P n d e for mig. N u er jeg istand til a t tale om mig selv, som om en tredie P e rs o n ; nu tor jeg hore den D o m , Kongen fa ld e r om mig, uden
ot rodme.
P a a Hidmarschen bemcrrkede han min T u n g t findighed, og yttrede spogende, Frokenen
i N arva
laae mig vel p a a H j e r t e , h u n , som havde pleiet m ig i min S y g d o m .
„ O , naadigste H e r r e ! r a a b t e j e g begeistret: H u , fler D e hende?" "
„ S k u l d e jeg ikke hufle h e n d e ! svarte C a r l : V e l er jeg ingen Q v ind even , men a t jeg saae hiin P i g e staae ved D i n Sotteseng i N a r v a , efterlod et be
h ageligt I n d t r i f l i m it H j e r t e ."
G jerne havde jeg h s r t h a m tale v id e r e , m en den fordomte Politik! D a kom et B u d fra Fyrst P r i m a s med hemmelige Efterretninger om R i g s , dagen, som de polfle H e rre r have holdt den 22de D e c b r . , og Kongen havde ikke Tid mere til a t fore s a a d a n rosset S n a k , som jeg v a r opfat p a a a t hore.
M e d noget S t o r t i h u , forberedende et a l v o r ligt S k r i d t , h a r h an sam m endraget stue T r o p p e r her i Lithauen. D e polfle M a g n a t e r ere utilfredse med A u g u s t s Negjering. C a r l toenker p a a intet ringere, end a t stode h a m fra Thronen.
M i t Hjerte siaaer hoiere for h a m , end nogen
sinde. J e g veed, a t han kjender den stakkels P i g e fra N a r v a , om h an end ikke ahner hendes N w rh ed hendes Kjcerlighe-d; jeg v eed , a t I n g e r G Llftver- stolpe ikke har m ish ag et h a m , om hun end aldrig ro r h a a b e , a t vinde h a n s K æ r lig h e d . Ak, hvor rorde jeg toenke derpaa, n a a r h an ei engang voer, diger en saa glimrende S k j o n h e d , som Grevinde R S m g s m a r k ' , eet eneste B l i k ! I sin kongelige V e n s 2 E rin d e v a r hun her i det svenske Hoved, qvarteer, for a t bevoege min Herre til Fred. K o n ,
aen af P o le n , som rer vel veed, a t der p a a R i g s dagen h a r dannet sig e. stort P a r t i e imod h a m , v a r det me.get m agkpaal'ggende, a t C a r l ikke skuli de forbinde sig med de Utilfredse. H a n bod H a a m den li! Forsoning, og et elskværdigere Gesandtskab kunde han ikke sende, end denne A u r o r a . S y n e t
a f hende tilintetgjorde alt m it H a a b . D e n n e S k / o m hed, denne beundringsværdige Y n d e , denne himme r ske Forstand vil snart bringe den ubetydelige P ig e fra N a r v a i Forglemmelse - det v a r m m forste Tanke. M e n
Carl
toenker anderledes. H a n s stremae Begreber tillade h a m ei a t see tgjennem F i m g . . m°d de, F - i ' - k i n , hun °k K j-klighed h a . b-- qaa-1. G r , v P i p - r , s°m - l l - ' s sorm aaer Alk, l>e, stk-bi- flg f o r g ja v e s kor, a , b-v-rg- h am »I en S a m ,
rale med hende. — , ..
D «I v a r «n sior T r iu m x h for m in Forsange!,g- l» d og dog r o r i- M - d l i d - n h - d - n sig m-rg»gk > m i t da h u n , for M - l - n ° - s i d - n , mod.e
° s .
en H u u lv e i, og forgjceves steg af V o g n e n , for a bevidne Kongen sin LErbod.ghed. M e d V .s h e d
havde hun gjort R egning p aa, al K o n g en , s
ikke kunde undvige, vilde indlade sig t en S a m t a l e med hende, men han gav Hesten S p o r e r n e , og flo, med en let Hilsen forbi Grevinden. M e d ufor.
rettet S a g er hun vendt tilbage til W arschau .
13 .
Inger til NlrLLe.
^ ^ Clissow, den 20de Iukr 1702.
.0,,'d Hil- »I fra S -i-r kil S -i-r . N -PP-»isi-«>