A a g s m a r s c h e n havde v a r - , lang °g b esv arlig , og endnu saae den modige T r o p sig sorgjeeves °n, I de o d i Nieraveie, f° r a , „ d lv 'id e -n M ennneskevaam ng.
v b i l i p d e S a i n c P j - v r c . L b - f f°r -n liden K o m m ando franske Doliigeu,er, m a r k e d , n u , a , han h av , de forfeile, den rene B - i . ° g a , de, derfor v.lde v a r e .» „ » lia i, -odnu i denne N a , a , naae Armeens Z orp o,
a - r H a n b-flutt.d- a i . s a a , a , , i,bring- N a t t e n u n d er'-, as hine gre-nrig-K o-kir-r-r, s o m , , »aler,lk S k , -n-h-d
siode
rad -v iis ved V - i- n . H a n gjorde H o l d , medsi, F o , g - , °S k°r-st°S «>"- V a - b e n b r o d r - , a l h°>l- h-r.
M e n S o l d a t e r n e , som havde venker nogen 8 o r ,ttl . n in a es'-r D a g e n s M o i e , samlede deres sidsi- K r « f - ,er og
onskede
gaae videre; de, v a r dog m u lig ,, m-'-n.e de. al m a n kunde finde -u G j-d -h y rd -s H y lle,oa i den Moetlelse og N u k e l y .
^ D - ' v a r - n siill-, behagelig H - s t a , ten. T r m d , ,
°m v a , A „ rolig. °g mild,. Ikke den s ° a g " > - M s t - . . i' o ia e d e Skovrroeernes B la d e . K un S o l d a . 7 7 s d u n k e n d e T r i n afbrod den herskende
S .i.h -d .
T r a l , - as Warschen og „ lang, S a v n . havde de glem, deres l e . . - T r i n , deres m u n .re S v r m g ; » '-la n olsti
a-o,eller begynd,-, i S a m k l a n g med N a t t - m o r k - , om.
krina dem , "> b-mesire sig dem, og isår deres unge
"ior'er hvis Skjebne vilde, a, han nu skulde giore sit fgrlie f e ltto g mod sin Keisers Allierede.
^
P h ilip
bekymrede sig kunlid-,
om p ° l " ,s t -Arsi.g-a e n d ,r. H a n sog'e a , lilk a m p - sig R a n g og W r e .
O r d r e n , at drage til S p a n i e n , fulgte han med den broendende A t t r a a , a t holde sig ridderligt p a a V a l , pladsen. Krigerens Lod henrykte h a m . M e n p a a den nysforgangne D a g havde han m a a tte t ffue B i l ,
leder, der m a a n e oprore et G e m y t , som endnu ikke havde voent sig til Krigens Roedfler. Hele Lands, byer laae i sorte R uiner p a a de trosilose S l e t t e r ; Menneffebeen laae vmspredte i Groesset, og halv, forraadnede Liig forpesiede den sode Him m elluft.
D e tte S y n havde gjort et dybt I n d t r y k i P h i l i p s Sjcel.
T u s m s r k e t forsvandt, og N a t m u l m e t brod ind.
D e t toelte Lov over V a n d re rn e s Hoved forogede det endnu mere. M e d M oie flcrbte de afkræftede Vol, tigeurer sig videre, og just som de begyndte a t tabe det sidsie M o d , visie M a a n e n s pludseligt frenibry, dende S k r a a l e r dem et T a g , hvorover der hoevede sig en tynd Nsgssile. O pm untrede ved denne tro, stende Udsigt, styndte Krigerne sig a t naae det temr melis fjerne M a a l . Ved noermere Undersogelse vir ste det sig, a t det forventede Hvilested v a r en vild, luftig S id e b y g n in g , der syntes at have hort til et stateligt Landsted, som nu laae sdelagt. E t sonder, flager G'ttervoerk, ved hvilket den forssmte Viinstok snoede sig hen over den fugtige J o r d — Kildespring, hvorover M arm orbrokker vare kastede, vidnede om , a t S v c r r d og Lue havde raset her. D o g v are de voerste S p o r a l t bortvegne h e r f r a : Tiden havde
draget et mildere S l s r over R u in e rn e , og M a a n e n skinnede p a a de fremspirende Hostblomster
i en
odeliggende H a v e . (8*)
B y g n in g e n s hsie, morke P a n d e lsftede sig rynr ket mod S k y ; de rudelose V induer vare forvarede
med plum pe Trcrfloder, og T av sh ed herskede i H u sets I n d r e . D o g vrste el svagt L y s , at det v a r beboet. M a n r a a b t e , men I n g e n svarte; m a n
truede, men I n g e n syntes ar hore dem. H a r t a d vare F ra n s k m a n d e n e s Taalm odighed u d t o m t , da P o rte n langt om Isenge a a b n e d e s , og F l a m m e n a f en Lcrrketrcees^Fakke, kastede sit blege S k i n p a a P o r t nerskens Ansigt og Skikkelse. Hendes V « x t v a r meer end af M idd clho id e, men havde end N a t u r e n formet den med omhyggelig H a a n d , saa fljultes doa hendes S k jo nh ed gandffe af et Klædebon, som under Brystet v a r sammenbundet med en Strikke.
H endes lange H a a r , som, i opioste Fletninger, siak frem under en fattig Hovedbedcrkning af grovt sort T o i , og hendes magre Ansigls ffarpe T r « k gave
hende Udseende a f e n temmelig fremrykkende Alder.
M e n da P h i l i p , med en uforklarlig B l a n d i n g a f F r y g t og F o r u n d r i n g , be.ragttde hende n o r m e r e , saae han, at hun neppe havde tilbagelagt sit Livs S o m m e r , maaffee neppe „ a n e r den engang. T i l
med bemærkede han i hendes H oldn .n g en Vcer- diqhed, som kun flet samstemte med hendes fattige D r a g t . E t fpoge.semcessigt S m i i l soer over det bleae A n s i g t , da hun bod de M o d ig e v e lk o m n e ,
°g flj-nd- M a n g e l . El-ndigh--. o« S y g d o m raste i b -n d -s Lrcek med °d-I«rgg-»°- D irk n in g .
hendes S i n e vare sunkne dybt i deres H u l e r , hen
des Lcrber torre og v is n e , hendes H u d rynket
og
b r u u n , bemcerkede P h i l i p
d o g ,
a t hunendnu lod
skimte Troek af h a rta d overjordisk Skjonhed. E n usikker Ahnelse om en hemmelighedsfuld F a re foer gjennem h a n s S jc e l; den stiltiende Virksomhed i P ig e n s udtryksfulde M i n e r fcengstede h a m , medens h u n , med frygtlos H urtighed, sorgede for Krigerr nes B e k v e m m e lig h e d , hvis Indtrcengen i hendes Eensomhed ikke kunde voere hende behagelig.
P h i l i p stammede sig ved sin F ry g t. H a n indr saae jo, hvor umuligt det v a r — faa affolket som Landet var, saa siErk som Kordonen v a r , hvormed franske T ro p p er havde omgivet Provindsen a t et fjendtligt Baghold kunde ligge i S k ju l paa dette S t e d . H a n strcebte a t overvinde sin onde Ahnelse og a t gjore sig det saa beqvemt som Omstcrndigher derne vilde tillade. D o g kunde han ikke vende sine D in e fra den hemmelighedsfulde Vertinde, og stjondt han ikke torde h a a b e , a t faae nogen O p ly s n in g ved hendes S v a r , spurgte han hende dog, om det ikke voldte hende nogen Uro, a t boe gandste ene i en saa frygtelig Eensomhed.
„ H v a d skulde jeg frygte? svarte hun rolig: J e g h a r t a b t A lt uden L iv e t, og det siaaer nu i saa ringe P r i i s , a t det neppe er en Tanke vcrrd. O g hvorfor — vedblev hun — hvorfor skulde jeg suste mig mine Landsmoends Beskyttelse? D e e r e hoederlir gere sysselsatte med den store hellige S a g , som holder hele S p a n i e n voebnet til sine Rettigheders og sin F r i, heds F o r s v a r /"
D e n n e T a le s Aabenhjertighed gjorde P h i l i p no;
get iryggere. H a n lod sig nsie med en omhyggelig Underssgelse a f det S t e d , som mod h a n s Villie v a r
Lleven v a lg t til N a tte q v a r te r r . I n t e t Foruroligende viste stg for h a n s provende Blikke. B o h a v e t v ar p l u m p t og usselt; B y g n in g e n saae ikke ud til at kunr ne skjule V a a b e n eller S n a r e r — og hvad kunde en Flok dygtige S o l d a t e r befrygte af en eenlig Qvinde, om hun end drev stn Ondskab til det Pderste ? H a n spiste med Appetit af de tarvelige N e t t e r , som bodes h a m ; Pigen rakte ham et B a g e r Viin, men a f naturr
lig Ulyst til Druesaften drak hqn ikke deraf. Voltir genrerne vare henrykte over, a t have fundet S p i s e , Drikke og N a tte h e rb e rg ; de agtede ikke videre p a a V ertinden, og skjsndt hun ikke lagde D o l g s m a a l p a a sit H a d til de Franske, morede de stg dog m e re , end de crrgrede stg derover.
D a M aalkidet v ar tilende, fortes den unge Offit ceer a f sin hemmelighedsfulde Vertinde opad en T r a p r pe til et S l a g s aabent Loftskammer. I B eg y n d el
sen behagede det ham ikke, a t stilles fra sine K am m er r a t e r , men da han saae adskillige brede S p r a k k e r
i
G u lv e t, blev h a n fortroligere med en I n d r e t n i n g , som satte ham istand til a t bemcrrke Alt hvad der foregik nedenunder, uden selv a t b em arkes. E t siet Leie rev
le s h a m i et H jo rn e; men han v a r for bevcrget til a t kunne toenke p a a Hvile. Lige under ham blussede en m u n te r I l d , og trindtom den havde S o l d a t e r n e , hylr lede
i
deres K a p p e r , hengiver stg S o v n e n .V erlinden havde trukket stg tilbage i en fjern Krog, vg neppe kunde P h i l i p stjelne mellem hendes m orte D r a g t og G u lv et, h v o rp aa hun laae. Voltigenrerne