t e , og de svenske B a n n e r e vaiede fra Foestnkngsr voldene. S l a g e t ig a a r har gjort os tkl P o le n s H e n r e r . D e t v a r morderff. M a n g e tusinde Liv h a r det kostet.
Mcrgtigt hcever min H e r r e s Hcrder m it B ryst, m en dog er jeg beklemt, ja, cengsteligr tilmode. Tcenk D i g min F o ru n d rin g , min grcrndselose Forlegenhed, d a jeg »morges, i en Ordonnanlsofficeer, som meldr tes m i g , gjenkjenbte min sorrige B r u d g o m , B a r o n L i n s i n g e r ! H vorledes det er t i l g a a e t , ak han har om by ttet den fredelige Kammerherrenogle med S l a g r fvoerdet, veed jeg ikke. H a n s K om m e er mig gaader fuldt, allerhelst da G ru n d e n til h a n s B e s sg v a r et a a b e n b a r t P a a s t u d . — Ikke et O r d lod h a n falde o m tidligere F orhold, men han fixerede mig saa sioerkt m ed sine mistroiske Blikke, a t jeg frygtede, han skulr de bryde los med P irrin g e n a f sin M is ta n k e . H a v d e h a n h a v t M o d til a t gjore d e t , da havde jeg vceret fo rlo re n , thi jeg havde ikke h av t M o d til a t modsige h a m . — A f Alt hvad h a n yttrede, kan jeg slutte, a t h a n bliver ved Arm een. Hvilket Uheld for m i g ! H v o rled e s skal jeg undgaae ham ? S k a l jeg andenr g a n g flye for h a m ? Eller stal jeg appellere til h a n s ZEdelmodighed? D e t Forste vilde viere beskcemmem de for det N a v n jeg h a r l a a n t ; det Sidste vilde vcere f a r l i g t , thi jeg kjender h a m for lidet til a t kunne stole p a a h a n s ZEdelmod. H a n s Ansigt boerer S p o r a f megen lidenskabelig K a m p . O , U l r i k c , hvad om h a n siger K o n g en , a t jeg er h a n s bortlobne B r u d !
j
14 .
Baron Linstiiger til Grev Onnstierna.
K rakau, den 16de S ep tb r. 1702.
F o r d s m t med den Soldatertjeneste! V i trcrkke om i Landet, snart hist, snart her, og vide selv ikke mere, h v a d vi ville. K o n g e n s Grille, a t give P o len en a m den Negent, vil koste os m angen svensk P r o v in d s . I Liefland og Estland h a r Czaren allerede sat sig fast, og . disse E ro b rin g er vil han neppe give fra stg igjen.
J e g troer ikke denne Fyrst P r i m a s . H a n bedrm ger sine egne L a n d s m a n d , han forraader sin retmcrs- sige Konge, hvad vil h an ikke gjore mod o s , som ere fremmede for h a m ? O g ville vi udrette N o g e t , hvi spilde vi da den crdle Tid med den Frem r og Tilbager marscheren! J e g begriber ikke Kong C a r l — der hak h a n en Gronskolling til A d j u t a n t ,. en Ritmester L F - w e n h o l m , som han scrtter stor P r i i s p a a . I n g e n steds seer m a n h a m , uden den Flodeskjcrg er i Hcele-
ne
p a a h a m . G u d v e e d , hvad h an seer p a a det g la tte Ansigt, der endnu ingen Ragekniv b eh sv er, og bedre vilde passe for en H o f d a m e , end for en svensk R itm ester. S e l v vor P i p e r , den graahoerdede Hoe- b e r s m a n d , m a a staae tilbage for den unge S p r a d e . H a n venter ofte hele T i m e r i Forgemakket, inden det behager Kongen og h a n s A d j u t a n t , a t lukke h a m ind, vg fa a er A l t , hvad der stal skee, forlcengst besluttet.D e n n e L p w e n h o l m , K ongens andet J e g — o, jeg kunde borde rasende! — er ingen Anden end h m i Fiendrik, som laae i Q v a r te e r hos S i l f w c r s t o l p e s i N a r v a . D e t er h a m — d e rp a a vil jeg doe — som unddrog mig I n g e r ' s K j t r r l i g h e d og begunstigede
hen-des F lu g t. H a n åbner, a t jeg veed d e t; mit fsrste B l i k m a a have sagt h a m , ar jeg kun er kommen til A r m e e n , for a t soge h a m . D e r f o r undviger h a n mig, men jeg stal drage h a m til A n s v a r , h a n skal sige m i g , hvad der er bleven a f Pigen. J e g skal tage Hcrvn over h a m , om han saa skjuler sig tigange under K ongens K a p p e !
1 5 .
Anger til WlriLe.
K rakau, dcn 8de Octbr. 1702.
B r s d e n bcrrer Gjengjoeldelsens S p i r e i sig selv.
H v a d jeg h a r frygter, er skeer. L i n s i n g e r er kom- m en for a t siyrre mig. Lwnge stod h an som en Tordensky ligeover for mig, og forbiktrede mig m i t Liv med Angst for h a n s H cevn; n u h a r H a v n e n s Lynstraale truffet mig.
J e g er forviist, forstodt, jeg h a r tabt min K o m ges og H e r r e s N a a d e . U l r i k e , hvorledes stal jeg udholde det!
L i n s i n g e r h ar anklaget m i g , a t jeg h a r bortt fort h a n s B r u d , vanoerer h e n d e , og d e rp a a vver- l a d t hende til sin Skjcebne. — H v a d stal jeg svare
p a a flige Beskyldninger!
F o r a t retfoerdiggjore mig, stal jeg n a v n e hen
des O phvldsted, eller fiye K ongens A asyn for stedse.
— K a n ieg det Fsrste, uden a t robe min H e m m e lighed, uden a t aabenbare mit K jo u? M e n tor jeg ikke komme for Kongens D ine m e re , hvortil nytter min M a s t e mig d a ? — S a a l e d e s staaer jeg da p a a
F o rd æ rv elsen s R a n d , og ingen beffjermende Engel staaer ved m in S i d e .
J e g vilde gjore endnu et F o rssg p a a , a t stemr m e Skjebnen gunstigere for mig. J e g lod mig sye en qvindelig D r a g t , f o r , som I n g e r v o n G i l f - rv e rs to lp e , a t vise m ig for K o n g en ; jeg vilde derr ved retfcerdiggjore L i r l w e n h o l m , og saa for stedse forsvinde. M e n jeg er omgiven af S p e id e r e ; m a n h a r b ra g t Kongen Kloederne, og forsikret h a m , a t jeg vilde bruge dem til en ny Forbrydelse. — J e g er den onde Skjebne hjemfalden. K u n D o v e n kan forsone den. — I i l , min V e n i n d e , iil til m in Fae d e r , og beed h a m tilgive mig Ulykkelige!
X
16 .
Inger til Wkrtke.
Senbomir, den 2den Decbr. 1702.
J e g h a r reddet m in K o n g es Liv, og for a t fore Linde mine S a a r , barrer m a n mig hen til nceste B o m d e h u u s . E t patriarkalsk P a r modtager mig velvilr ligt, pleier m ig kjcrrligt, og — jeg kommer mig.
M i n V ertinde h a r opdaget m it K jsn . H u n beder m i g , ikke a t fornoegte det mere. H u n og hendes M a n d ville tage mig tilsig som deres D a t t e r . J e g vender tilbage til den S p h c rre , hvorfor jeg er fodt, og foler nu det Velbehag, som kun D e n kan forklare f!g^ der h a r befundet sig i samme S tillin g . Frygtsom feer jeg p a a N y t t e r v a m s e n , der endnu hcrnger p a a Borggen, p a a den tunge S a b e l , som staaer i Krogen
— mine Blikke opklares i S p e i l e t , hvori jeg gjenkjem - e r Pigen
fra
N a r v a .D a
a a b n e r D s r e n f i g , ogC a r l , min elstede C a r l , flyer i mine Arme. „ I n g e r ! tilraaber han m ig: J e g har miskjendl D i g , for a t gjenkjende D ig ! D u h a r sat mit kolde Hjerte i F l a m m e , og jeg kalder mig lykkelig, a t jeg elstes saa h s i t . "
„A k, D e r e s Majestatt! svarer jeg, synkende for h a n s F s d d e r : J e g fortjener ikke, a t D e vcerdiger mig denne N a a d e , jeg f o l e r , hvor urigtigt jeg handlede, hvor sirafvcerdig jeg e r, at jeg h ar skuffet D e m , og, kun fslgende min Lidenstab, forglemt, hvad jeg stylt der min W r e . M e n mit Livs stjsnneste Dieblik er kommet. D e h ar trykket mig til D e r e s store Hjerte, og jeg h a r levet. N u lade D e mig vende tilbage til m i t Fcedretand og ende de D a g e , som endnu ere mig
f o r u n d t e , i V o n for D e m !"
M e n han lofter mig o p, flutter mig i sin F a v n , og trykker Trolovelseskysset p a a mine Lcrber.
M i n e P a p i r e r , mine B re v e fra D i g , min D a g t bog h a r f o r r a a d t h a m min Hemmelighed. S a a m e g e n Kjcrrlighed bevoeger den M a n d s Hjerte, der hidtil kun elstede 2 E r e n . F o r forsir G a n g i sit Liv faster h a n sit Die med Velvillie p a a en P i g e , og jeg er den Lyk
kelige! O g han kommer igjen — kommer hver D a g , og D i n I n g e r er det saligste Vasen.- H u n lever kun for de Dieblikke, d a hendes A r m omslynger h a n s H a l s , h a n s D ine mode h e n d e s , vor M u n d forstum
mer i sode K y s . N a a r han g a a e r , seer jeg efter h a m , til han kommer t i l b a g e