Ligegyldighed i sine Trcrk, men han folte, hvor hem des B lod kogte. „Frokosten er f s r d i g ! " vedblev hun, lidet smilende. H un betragtede ham re t, den blege, forssrgede M a n d — da pikkede Liig ormen i h a n s Sengetrce — hun blev dodsbleg, holdt H a a n d e n p aa Hjertet, og holdt sin Aande tilbage — den vedblev a t arbeide. D a stod hun alvorlig o p , og gik fra h a m med fravendt Ansigt.
N u sad han hos hende, som om I n t e t var fore;
falden. Alt ved det Gam le. j Kun var hun bleven mere ordknap, som om hun for havde talt formeger.
M e n s a a m c g e r saae han d o g , at hun v ild e vcere bedre. H u n havde ogsaa taget S u s a n n a ' s nu voxne D a t t e r tilsig i H u s e t ; de spiste atter Alle ved eet Bord. H u n bad nu hans V enner komme ofte, r e t ofre igjen. D e r h o s saae hun til J o r d e n , og dreiede p a a sin Vielsesring. H u n byttede S e n g med
h am , og sov selv i den, hvor Liigormen havde ladet sig hore. H u n gik nu oftere hen til Clara. H u n siak selv Fyrstindens R in g p a a sin Finger. Alt dette v ar m e g e t ! M e n V an en v ar m e r e ! H u n tog endnu Alt for Befaling, hvad M a n d e n sagde hende, vg satte sig i sit Hjerte d e rim o d ; men i al S tilh e d skete det dog et P a r D a g e efter.
A l b r e c h r 's Kraft var brudt, og ak, nu v a r det F r y g t for h a n s D s d , som jog Agnes fra h am ! N a a r han sagte begyndte at tale om, hvilke a f h a n s Arbej
der hun, efter h ans D s d , ffulde holde hsiest i P r i i s , da v a r hun stiv og stum som et M arm o rb ille!), og h a n havde mange ssrgelige D a g e , ti! hendes msrke A k sen gik over. H u n gjorde i S t i l h e d , hvad hun
kunde, for a t give h a m nogle glade Dieblikke — for lange A a r fulde af Græmmelse. N u vilde hun i en Skynding gjengjoelde ham A l t , fryde ham ret
— for hans D s d . D erfor maatte han nu selv undr vige, at opmnntres — ak, og derfor undveeg omsider den arme S jel selv, at opmuntre ham og vcere m un
ter — og at synes det. O g saaledes segnede de hen i stille T aal. D e smulte kun kil hinanden. D e t v a r vel den yderste J a m m e r , som I n g e n syntes a t kunne borttage i Livet — og dog borttoges den, og der lcrnge piinte Bryst fandt R o i L i v e t .
Thi i den stille Velvillies sidste Tilstand rebede A g n e s , rigtignok kun efterhaan ds, i mange D a g e , ved afbrudte Taler, sine sande Folelser.
S o m B a r n havde hun leget
i
Haven medsin
B r o d e r H a n s . H a n havde taget en broget, fleben S t e e n
i
M u n d e n , og havde, da han fandt en F u g lerede, svcrlget S t e n e n , idet han drogsil
Veirfor
stcrrkt a f Glcrde — han blev ro d , segnede hen,
og
stirrede p a a hende med store, stive D i n e , sprettende med Fodderne. A f barnlig F ry g t havde hun skjult sig — Faderen havde, da han kom hjem, spurgt ef
ter A g n e s , forend efter H a n s , sogt hende og fun
det h a m ! — D a nu den stakkels H a n s blev begra
ven, havde Agnes rakt Armene ud a f Vinduet ester h a,11 — hun var styrket med Hoveder ned paa S te e n - broen. H u n lod Albrecht fole Fordybningen. N u ' havde den arme Pige onsket, at stifte et Altar og a t lade lcrse Messe for Broderen, der dog maastee h av de
staaet til.Redning,
naar ikke hunvar flygtet fra ham
N u begyndte hun ogsaa
at
beklage sig over,at
hun ikke horte g o d t , n a a r Vinden blcrste fra F urlh . Efterhaanden rykkede hun frem med den Til- staaelse, at Vinden i mange A ar havde blcest jevnligt fra F urlh .
M e n tilsidst faldt Talen p a a , a t man kunde er<
fare E n s inderste Hemmeligheder, n a a r han talte isovne og m an greb ham ved den store T a a paa den venstre Fod. S a a aabenbarede han Alt. N u havr de Agnes i Hvedebrsdsdagene, da Albrecht engang
talte isovne, grebet ham i den store T aa paa den venstre Fod, lagt Å r e t til, og h s r t , at han sagde:
„ D e n S l a n g e med det menneskelige Ansigt behager mig ikke! D e n P o tip h ar er I n t e t videre, end smuk!
E n stor Feil.' — Bedst v a r det her, a t stl^e!"
Disse O rd havde hun vanet uforstandig nok til a t hentyde p a a sig, stkjondt de maaskee kun vare en M sn strin g af Billeder, som han i D r o m m e besaae.
A l b r e c h t fuldendte det H alvfuldendte, lilintet- gjorde, hvad der ikke mere stod til at u d f o r e , overr saae det, og fre d e d e sig ved sit Liv. Ogsaa det mor- keste A ar har S olg lim t, og E « d
i
god J o r d lykkes ogsaai
et misligt A a r , og Aaret er dog togange stkjont: N a a r Trceerne blomstre, og naar de siden boere gule og rsdlige Frugter. Derimellem er Alting eensformigt gront og g r o n t ! D e r iaae nu p a a det store B o rd Frugterne, h a n s Vcerk: Underviisning for alle Konstelskere; de sire B s g e r om menneskelig P r o p o r t i o n ; den store P assion; den lille P a s s i o n ; J o h a n n e s ' s Aabenbaring; M a r i a ' s Liv; Kobberstik
— L04 B la d e; Lmsnit — 367 B la d e ; men af
M a le r ie r stode i h a n s Catalog 1254 Stykker. H a n tcrnkte ogsaa p a a sine Disciple, som han havde d a m net — ja, E n af dem var P a v e n s M a l e r og Archir tekt i N o m . H a n besaae de S k u e p e n g e , som vare blevne slagne til h a n s AZre; 5 0 forffjellige P o r t r a u ter havde neppe vcrret tilstrækkelige til at stille alle dem tilfreds, som spurgte efter ham. Meest betoenr kelig v ar han ved at betragte en Skuepenge med h a n s V a a b e n : en a a b e n P o r t med to F l o i e ; p a a Hjelr men e n p o p c n b e M a n d u d e n A r m e . S a a l e d e s trcrffer tidt Fortiden Fremtiden! D e n aabne P o r t v a r P o rten til Himlen. D e n voxende M a n d uden Arme var ham, den D s d e — hvad kunde endnu for- a n d r e s i h ans L i v ? H v a d forb edres? Kun den fund- ne N o i Livet kunde en G ud forvandle til R o i D or den. Stille, som han havde levet, ventede han Lir vets Udgang. D e n almcegtige G ud vcere ham n a a - dig og give ham en salig Ende !
t t t
D e r sad jeg stakkels I V i l i b a l d nu, og grcrd med H a a n d e n under Kinden. D e fremmede Konstnere, som havde villet bringe A l b r e c h t en Natmusik, bragte h a m den n u ; sagte Toner a f Flsiter og Fagotter trcrngte nu fra den natlige Gade op til den D s e n d e s
§>re og til mit. I Vcrrelftt under mig havde Ag- nes, medens jeg scrste, i sin Angst sunget allkhaande Psalmer, tilsidsi endogsaa en Bordpsalme. J e g kun
de ikke smile derover.
N u g ik D sren op — A g n e s stod deri. J e g gik hende imode, jeg greb hendes H a a n d — den rystede. H u n saae
Mesteren! H u n saae B a r n e t ! Flskterne vedbleve a t tone, saa mildt, saa b l s d t ! Ak, forsi i D s d s tim e n er Musik — Musik. I Livet er den kun T a n t — den vcrkker kun Erindring eller Ahnelse. N u var den et s a n d t Kald fra Him lens Engle.
D a treen pludseligt et B u d haardt ind i det stille, hellige K a m m e r — et B u d efter mig. C l a r a , min arme Soster, v ar just dod, maaffee a f Angst, a t A l b r e c h t ffulde doe! Thi hun havde hort A g n e s kalde mig til ham. R u d e n s Klirren, som Agnes havde flaoet ind, havde lokket hende til Vinduet over mig. D a jeg g i k , hviskede hun efter mig: „Vcer ikke vred p a a ham , min B r o d e r ! G a a e med G u d ! "
Ak, det havde nu vceret hendes sidste O rd ! J e g g m d bitterlig. H v ad skulde jeg nu derhjemme? D e Dode tove jo, fulde a f Taalmodighed.
A l b r e c h t havde vel h s r t , hvad B u d e t meldte mig. H a n stog O m ene op. A g n e s trostede sig neppe til at ncerme sig ham. H u n var ffa ansom Nok, til a t lade ham doe i Fred, til ei, ved a t vise sig for ham, at kramke ham endnu engang ved E r i n
dringen om alle h a n s Lidelser. H u n kncelede, skju
lende sit Hoved ved hans S e n g . M e n han oplsfte- de sin H a a n d , lagde den paa hendes H o v ed , og sag
de med bristende S t e m m e : „Folg D u m ig ! D u var g o d --- jeg har laant en Engel H erberg."
„ N e i, jeg! hulkede A g n e s : O g jeg kjendte h am ikke!" — „Hist vil D u lcrse i m it Hjerte! vedblev h a n : S o m jeg altid har sagt D i g — jeg var ikke