M i m Skrivepult haver et hemmeligt Gjemme Og herlige S a g e r man finder deri;
K om , vil D u vide, hvor Elffov har hjemme.
Og vil D u hsre en tryllende S tem m e,
S o m qvceder om Hjerternes S y m p a th ie , S a a lad D ig vise h e r. S to r t og S m a a t, Hvad af mine Kjcrrester jeg har faaet.
D en H aaru h rk jce d e jeg fik a f I s n r e n e
H iin A ften , hun fsrstegang sank til mit B ryst A k, dengang kaldte jeg hende den N ene,
M en siden fandt jeg, at „vrere ene
„ M e d M an d fo lk " var hendes kjcrreste Lyst.
H un gav hver V en en Lok af sit H a a r, Og derfor nu med P ary k hun gaaer.
D en R i n g har E le o n o r e mig givet:
D e t er en S la n g e , som endelss er!
E r smukt Sym bol paa en E lstov, som Livet
S a a lang — men ak, den sig viste som S iv e t S a a svag — thi hun svigted fin H jerten sk ar.
Kun Trcedsthcds-Symbolet nu har jeg igjen.
Og som et saadanc gjemmer jeg den.
D en S i l k e - P e n g e p u n g strikkede N e t t e , M ed Vemod jeg har den betragtet tid t;
H un elstede P y n t , hun var af de Lette, J e g satte meget paa denne Kokerte,
M en immer det syntes hende forlidt.
M it Guld hende svandt mellem Hcrnderne h en . D en tomme P u n g har jeg nu igjen.
K O
>'» <
8
S u s a n n e har stjcenket mig denne v i f t e . H un havde lovet med Haand og M u n d ,
A t ville rigtigt sig med mig gifte.
M e n spekuleerte dog paa at stifte,
S a a sn a rt hun fandt en Rigere kun.
H un fandt h am , hun brsd sin hellige Eed — J e g listed mig b ort, og tog V iften med.
N u B r e v e n e her — dem fik jeg fra C la re M ed gyldne Kanter — hun strev i d em , A t hun i sit Inderste vilde bevare
S i n Qmhed for mig i S to r m og F a re, I D sd en selv — og saa videre frem.
D e t samme hun striver nu h e r - . . . for Fanden.
S e e h er. Adressen er til en Anden.
D en smukke v e s t har A u g u s ta broderet, J e g ofte har baaret den glad i H u ;
M e n see kuU, hvor Farven er nu changeret.
H ver Rose derpaa har Tiden fortårer.
Kun Tornene stikke fra sig endnu.
D e n S k jsn n e mig piinte med nidkjcer S t r i d , T il Hjertet blev snevert, men Vesten for vud.
Adskillige T ing jeg forlcengst har forloret.
S o m Koner og P ig e r beriged mig m ed.
V e l have M an ge mig Kjarlighed svoret.
M e n aldrig een eneste G ang jeg har sporer.
Ar noget Alvorligt de toenkte derved.
Lad Andre give en bedre Forklaring, N u har jeg talt efter m in Erfaring.
I - S-
Laste"'-AtLlle Nand.
Fortælling af C. W ei s ft o g.
N å d e n , a t gjsre det scedvanlige O n sd ag sselstab , v a r nu kommen til C om m erceraaden; ham tilfaldt det o g sa a , a t fortcelle en Begivenhed a f sit Liv.
Udenfor fog den forste Decembersnee. Desto hygget llgere v ar det indenfor, i den varm e S tu e , hvor nu Gjcesterne rykkede tcrt sam m en. Fruentim m erne toge S m kketS tet f r e m ; V e te ra n e rn e , som gjerne have S m sg p rtv lle g lu m , tcendte deres P ib er ved den b lu s
sende K am in ild, og gjorde sig allehaande Tanker om den H isto rie , den gam le brave V e rt vilde give til Bedste taften. N u traad te han ind L V crrelset, oa b ar gandste hsitideligt et stort M aterie foran sia, om trent saaledes, som n a a r m an bcrrer et B a rn til D a a b e n .
„Taenkte jeg ikke nok — raabte den vcerdige H u u sfru e halvforstrcekket — a t ogsaa d c r vilde kom
me for en D a g engang.' O , D u S la d d e rm u n d !"
„ S ile n tiu m , M u tte r! bod 2 E g teh erren : Und Mtg den Gloede! F o r D ig er det vistnok in ttt N y t m ere, D u kan det u d e n a d , men vore kjoere V en n er vtde I n t e t deraf. H a r D u derfor N o get a t passe m ttdlerttd, som s. E x. a t sm sre M a d , eller deslige, saa vil -eg rkke vcrre D ig til H in d e r." ^
„ J a vist h ar jeg noget a t passe! svarte hun, F a t t - r l " trippede ud: M e n sat D ig kort,
40
B .
(9)
K o rt! K ort! brumm ede han efter hende: J a , V i skulle fatte os kort, just der, hvor vi helst aldrig
boldt op, m edens I . « » » * . ^
^ad det ikke forstyrre D in e Eoncepter, H r. B ro r k -r '" ^ r s f te d e In stitso m rm a n d e n : O pstil D it M a le t
p aa de, vi kunne flue °g > M -. -hi Alles s>ine v a "A re n vogte p aa D i g " . .
E aentligen ville I ikke fortcenke den k)cere Ko, , a t hun ikke vil vcere tilstede derved! vedblev Com m erceraaden med mild R -s i: M en u d af m it ful
de H jerte m aa det. — S e e , der er M a le n e t.
H a n stillede det p aa B o rd et bag den mystisk skinnende S in e u m b ra la m p e , og vedblev: „ D e n tid
ligste M orgendæ m rings tcrtte S l s r , loenge fs r S o lens O p gan g, ligger endnu p aa det st-snne Landskab,
bvori ville gjenkjende den E g n , hvorfra -eg, for tyve A ar fiden, kom hid til E der med V tv og B a r n . S > e der B y en i den fjerne B ag g ru n d under de blaae B ie ra e ; see der Floden, fom slynger sig M n n e m El- lekrattet. E ndnu staae Trcrerne der med deres skal
dede G r e n e , endnu gronnes Flodbredden rkke. N a tu r lig t' T hi det er endnu tidligt p aa A are t, det er
I l Langfredag - - m « k - r E der de, ve., M r e V en n er — Langfredag. O g den hulde Q v m . destikkelse, som der, bag Ellebuskene, hyllet l T aage, d uft, kneefer ved N °d e n , -ser deraf, be
dende B lik mod H im len - hun h -n l-r - l l -V a n d . I » i d - , >)»->-> ->-t h"v ak b - - d ^ L E
V a n d sst p a a Langfredag med L r o , K M lrg h ed , L a ° b . godt nwd allehaande S i- is - °g L -g-m s.
M en de. maa vgsaa °irk-iig-n veer«
st.„-V an d — det vil sige. D e n , der g aaer hen a t ose det, en Tim e for S o le n s O p g a n g , p aa hem m eligt S t e d , med Ansigtet vendt mod O sie n , m a a , p aa F reiw og Tilbagevejen, ikke tale et O r d , hvad der saa ffeer.
„ I sm ile, I ere ffaansom m e nok til a t under, trykke ttdraobek: O v e rtro ! O vertro! a f M edlid-n- hed med den gam le D ro m m er. N u — lad saa vcere.' J e g veed, hvad jeg veed. H o rer kun!"
A t M an d en med Leen gjorde den agt5are K jsb, og H andelsm and Chrisiopher Zobel, m in salig F ad er, trl en bedrsvet E nkem and, inden jeg kunde frem , stamme det sode M o d ern av n ; a t et andet V alg kun gjolde h an s smertelige T ab endnu ssleligere; a t S t i f t moderen krabadstede mig a f ydersie F o rm u e; a t m in stakkels godhjem'ge F ader bsiede sig under Toffelreau m m .r t : hvi flulde jeg for-M e E d e r, k j« e V - n n - j a lt dette u d fsrlig r! Rask derfor henover min fsrste U ngdom stid, som ran d t fryd lss hen! T hi n a a r a n , dre D renge p aa m in Alder kunde spille B o ld oa gjsre sig lystige efter Skoletiden i den milde F o ra a rs , sol, M aatte jeg sidde i den msrke K ram bod og kli, sire Kræm merhuse. O g om S o n d ag en , n a a r Andre lysivandrede i det G ro n n e , m aatte jeg lcese Prcedike, l"?'' ^ Evighed. S a a felte da m it
^engselvfulde H /erte, a t det var m oderlssi, og m ine T aarer dryppede ned paa de usalige Folianter. M in F a d e r? H a n kunde ikke forbarm e sig over mig, ha«
v a r allerede forlamgsi gangen tilgrunde i flav,'sk Lyr diahed. H a n vovede ei engang a t sige m ,g er ven
lig t O rd , n a a r hun v a r tilstede. H v ad det v.l sige, a t kysses a f Forceldres Lcrber, h ar jeg ald n g for- num m er. M en der v a r endnu en D ra g e , som re
gerede i m it ssrgelige Fcengsel - Bodsvenden H a- bakuk F r o s c h la ic h , o m m o d e re n s udkaarne Y nd
ling. Toenker E der en hceslrg D v e r g , med r o d , M te n d e H a a r, med O -ne, som bl.re lnm ffel.g ned
over de suurbrsdfarvede, koparrede K rn d e r, med en liqt t r ? P o r t r a i t a f det U h y re , som hjalp saa re deligt til a t forbittre mig m in Ungdomslyst. S o m en Lods fulgte han alle mine uskyldige T rm med S p e id e rb lik ; han fladdrede p a a m ig , satte ondt for m ig, flog m ig - j-S havde I n g e n , som -eg kunde m ia for. Thi m m F ad er v a r , som sagt,
»M g«ng°ug for m ig, ja, han v ar selv -n S la v e a f D v erg en s V illie. H a n havde mgen anden Gloede, ,n d Kne B sg e r i den merke B o d , og om A ftenen K lu b b en ; der sad han g an d st. stille f ° '
kun liden Deel i S a m ta le n , bMdede e A ° - r n - , eller indhyllede fig tankefuld . stn .
hos havde m in S tifm o d e r indfort et G -errtgh ds S y s te m , h°°'°m I in .-- B egreb kunne g M - E d er.
O verdrevet! R o sin stilk e-S u p p e, sparsom , s-d-r med - det v a r -n E xtrav-derqv-rg-lse. O m S o m . m eren fik jeg -i> Frokost B ro d med S a l . o g D r n m kkirfe — om V in teren V andsuppe. Th, S a l t og
D « d - -l-ikd« hun a . fig- - M K 'nden ryd.
D o g m aa jeg tklsiaae, a t m in ' Paaklcedning altid v a r ordentlig og reenlig; thi hun hvidt med a lt dette p a a udvortes Velansicendighed, og havde vel ikke U ret, n a a r hun proed.kede: „ I n g e n seer D ig i M a v e n , m en vel p aa K rav en ." Ar mine Forteldre, under saadanne O m stæ ndigheder, m aatte vorde r ig e , det v a r gandske n atu rlig t. M en hvem a f dem hialp den M a m m o n ? — I n g e n ! M in F ader jamrede en Tide lang i M inder om bedre D a g e ; omsider sisvedes han ved V an en , og glemte, hvad Livsnydelse v a r. M in M o d er, som aldrig havde vidsi d e tte , v ar siundom fcerdig a t ligge under for et rheum atisk Tilfcelde, der stedse blev vcerre og vcrrre med A arene.
Ak, hvor v ar jeg lykkelig, da jeg i m it sextende A ar blev sat i Lsre hos en anden K jobm and. K unde m an fortcrnke mig i , a t jeg med naesien koldt H jerte sagde Foeorehjemmet F arvel, og veltilmode vandrede ril det fremmede S le d , hvori jeg korde haabe bedre D a g e ?
— K unde m an fortcrnke mig i , a t je g , efter ud, standen jLw retid, blev endnu lcengere i m in vakkre Lcrreherres H u u s , hvor jeg virkeligen havde fun , det disse bedre D a g e ? H v o r den tidligt kncekke, de, h artad sondenraadte Dlom si atter havde reisi fig
i fornyet L iv sk ra ft? H v o r A and, H jerte og Legeme v are modnede til en oedlere T ilvæ relse? H v o r jeg n sd den Lykke, p aa F orretningsreiser a t liere V er, den og M ennesker a t kjende? V el snskede m in F a , d e r , som nu v a r gam m el og s v a g , a t jeg skulde komme hjem , for a t vcrre ham til H je lp ; vel skrev ogsaa m in S k,fm oder fledsklokkende B reve til m