4.1 Principal-agent-teori
Teorien om økonomiske incitamenter to modsatrettede individer imellem.
Teorien omhandler scenarier, hvor et individ (principalen) delegerer beslutningskompetencer og opgaver til et andet individ (agenten) med et ønske om, at dette individs/agents handlinger er ensrettede med principalens. Principal-agent-teorien forudsætter, at individer varetager deres egne interesser, og derfor skal der opstå en ”belønning”, der giver agenten incitament til at udføre en opgave, som afspejler principalens interesser – principalens og agentens incitamentsstruktur og information anses dermed ofte for at være asymmetriske (Jean-Jacques Laffont, 2004, s. 140).
I afhandlingen anvendes principal-agent-teorien implicit under analyserne.
I teorien anses principalen som en overordnet spiller og agenten som en underordnet spiller.
Rollefordelingen afhænger af det specifikke scenarie og relation individerne imellem.
Grunden til, at denne teori kommer i spil i afhandlingen, er således, at et principal-agent-forhold kan komme til udtryk i mange økonomiske aspekter såsom nedenstående:
- Selskabet over for revisor
- Selskabet over for myndighederne såsom SKAT, Erhvervsstyrelsen - Selskabet over for samarbejdspartnere eller leverandører
- Selskabet over for kreditgiver som pengeinstitutter.
Ovenstående er bare eksempler blandt mange, men de kan være med til at understøtte forståelsen for brugen og opmærksomheden af agent-principal-teorien i sammenhæng med afhandlingens overordnede problemformulering.
Revisors position og arbejde kommer særligt ind i billedet, når principalen skal evaluere agentens arbejde. Trods oprettede kontrakter imellem de to parter kan principalen have et ønske om at se
”bevismateriale” på det udførte arbejde, som principalen har uddelegeret til agenten. Det ønskede materiale er derfor i dette tilfælde revisionsbeviset.
Yderligere har SKAT en interesse i at se revisors revisionsbevis, da dette fortæller vigtig information om eventuel yderligere skattekontrol. Når der ikke fremgår revisionspåtegninger i årsregnskabet, vil SKAT have sværere ved at udlede retvisende information. Ligeledes gør dette sig gældende for selskaber over for kreditgiver, da kreditgiver har interesse i at opnå størst mulig indsigt i selskabernes årsregnskab. Selskaberne kan omvendt have en modstridende interesse herfor.
Asymmetrisk information
Teorien er forholdsvis enkel, men én af de væsentlige ting, som der lægges vægt på heri, er særligt beslutninger taget ud for den givne information, som den pågældende agent eller principal måtte ligge inde med. Det må antages, at en agent ikke har det samme beslutningsgrundlag, som principalen har, eller omvendt. Denne asymmetriske information kaldes ”moral hazard” (Jean-Jacques Laffont, 2004, s. 140). ”Moral hazard” kan for eksempel fremkomme, når en agent tager en risiko velvidende, at principalen ikke har samme informationsgrundlag eller overhovedet finder ud af, hvad agenten har gjort. Eksempelvis når et selskab indberetter en fejlagtig selvangivelse med motivet om at snyde i skat. Dette illustrerer de modsatrettede forhold interessenterne imellem, idet SKAT ikke ligger inde med samme retvisende oplysninger om selskabets økonomi.
Denne asymmetriske information vil afhandlingen tage fat på senere hen i analysen, blandt andet i forhold til Skat, selskaberne selv og bankernes långivning.
4.2 Erklæringsstandarder
Erklæringsstandarderne vil i dette afsnit anvendes som teoretisk grundlag for at illustrere forskellene mellem et revideret selskab og de andre erklæringer. Dette afsnit vil derfor opstille, hvilke handlinger de enkelte erklæringer kræver, og dermed opliste forskellene dem imellem.
De danske regnskabsklasse B-selskabers brug af revisorbranchens erklæringer har udviklet sig betydeligt, siden den første lempelse af revisionspligten blev implementeret tilbage i 2006. Siden 2013 har selskaberne, som følge af den seneste lempelse af revisionspligten, kunnet vælge mellem
fire forskellige erklæringer på et årsregnskab – dette er henholdsvis Revision, Udvidet gennemgang, Review samt Assistance. Hertil skal det understreges, at muligheden for fravalg af erklæring kan vælges, såfremt selskabet ligger under tærsklerne, jf. afsnit 4.1.2.
En revisorerklæring indeholder revisors udførte opgave, og kravene til revisors arbejde afspejles dermed af valget af revisorerklæring. De fire erklæringstyper giver dermed alle forskellig grad af sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet, og selskabets valg af erklæringstype og dermed sikkerheden bør dermed ske ud fra flere konkrete vurderinger. Nedenstående afsnit redegør for de forskellige erklæringsstandarder, som de danske selskaber kan vælge i forbindelse med regnskabsaflæggelse.
Nedenstående figur 4.1 viser kort forskellen på de fire revisorerklæringer og herunder de krævede handlinger og graden af sikkerhed.
Figur 4.1
Figur: 4.1 FSR, 2017.
Ved revision, udvidet gennemgang og review kan revisor afgive erklæringer med sikkerhed, hvor graden af sikkerhed er størst ved revision, dernæst udvidet gennemgang og sidst review. Alle tre erklæringsstandarder har hjemmel i revisorlovens § 1, stk. 2 og endvidere RL § 16, stk. 2 omhandlende revisors rolle som rådgiver. Revisor beskrives som værende offentlighedens tillidsrepræsentant efter udførelse af opgaver i RL § 16. Revision, udvidet gennemgang og review reguleres yderligere i erklæringsbekendtgørelsen, hvor §§ 3-8 vedrører revision, §§ 9-11 udvidet
gennemgang og §§ 12-15 review. Assistance er modsat Revision, udvidet gennemgang og review ikke reguleret i erklæringsbekendtgørelsen.
Arbejdsopgaverne ved henholdsvis revision, udvidet gennemgang og review kan tilnærmelsesvis inddeles i fem ens faser, se nedenstående figur 4.2
Figur 4.2
Kilde: FSR, 2017.
Omfanget og kompleksiteten i de fem faser er dog væsentligt højere ved revision og derefter ved udvidet gennemgang i forhold til review, hvilket kan understøttes ved, at graden af sikkerhed ligeledes er højest ved revision, derefter udvidet gennemgang og dernæst review.
Revisor afgiver altså ikke nogen grad af sikkerhed ved assistance, og det er dermed kun fase ét, jf.
figur 4.2, som også er aktuel her. Assistance har også hjemmel i revisorloven, nærmere bestemt RL
§ 1, stk. 3. Selskaberne under regnskabsklasse B kan endvidere også vælge helt at fravælge ovenstående fire revisorerklæringer og i stedet helt fravælge revision.
En mere detaljeret beskrivelse af de fire revisorerklæringer samt ingen erklæring vil i nedenstående afsnit blive beskrevet yderligere, hvortil de væsentlige forskelle ligeledes vil blive fremhævet.
4.2.1 Revision
Kravene til revisionserklæringer og herunder påtegninger omhandles i ISA’erne 700-705.
En revision giver en høj grad af sikkerhed for, at oplysningerne i årsregnskabet er retvisende, og revision er dermed den erklæring, der giver den højeste grad af sikkerhed. Revisor skal afgive en uafhængig konklusion om, hvorvidt regnskabet generelt er udarbejdet i overensstemmelse med relevant lovgivning og revisionsstandarder. En høj grad af sikkerhed afspejles ved, at revisor gennemfører bestemte revisionshandlinger, indhenter bevis og dokumentation samt foretager kontroller, der verificerer oplysningerne i regnskabet. Revision vil aldrig kunne give en fuldstændig sikkerhed, men dog en høj grad af sikkerhed (Riise Johansen et al., 2016, s. 21).
Jf. figur 4.2 er første fase i revisionsprocessen planlægningen. Revisor må dermed indledningsvis indhente relevant information, således at revisor opnår et indgående kendskab til virksomheden, herunder brancheforhold, organisationen, administrative systemer, kontrolmiljø, og dermed kan tilpasse revisionen til den pågældende virksomhed.
Når revisor har opnået et tilfredsstillende kendskab til virksomheden, må revisor vurdere risikoen for væsentlige fejlinformationer, hvilket kan skyldes brancherisici eller ineffektive kontroller. Når revisor har identificeret alle væsentlige risici, er det muligt at planlægge de handlinger og indhente de dokumentationer, der er nødvendige for at fuldende revisionen, og når denne er udarbejdet, kan revisor foretage revisionsarbejdet. Det er vigtigt, at revisor kan dokumentere sine handlinger, vurderinger og konklusioner, i takt med at revisor foretager den afsluttende revision.
Typisk skal revisor under revisionen løbende kommunikere med ledelsen om indhentelse af relevant dokumentation eller bevis til brug for afslutningen. Dette sker, jf. figur 4.1, ved at revisor indhenter eller foretager følgende:
- Forståelse af virksomheden og dens omgivelser - Vurdering af risiko og væsentlighed
- Kontrol af væsentlige oplysninger ved eksempelvis:
- Vurdering - Efterprøvning
- Fysisk test af kontrol - Observation
- Efterregning
- Bekræftelse fra 3. mand - Kommunikation med ledelsen.
Jf. ISA 700 har revisor ved afslutning af revision et ansvar for at udforme en konklusion om regnskabet. Denne kaldes konklusion uden forbehold. Hertil kan det nævnes, at ISA 705 og ISA 706 vedrører, hvorledes påtegningens form og indhold påvirkes, når revisor udtrykker en konklusion med modifikationer eller inkluderer en supplerende oplysning vedrørende forståelse af revisionen i revisors erklæring.
Revisor rapporterer og fører typisk konklusionerne ind i revisionspåtegningen og i revisionsprotokollatet. Revisionspåtegningen reguleres af RL § 19. Banker, investorer, samarbejdspartnere, kreditorer og andre regnskabsbrugere vil typisk være interesseret i revisionspåtegningen, hvorimod rapportering i revisionsprotokollatet udelukkende er til internt brug.
Revisorpåtegningen og herunder konklusionen skal tydeligt vise, hvorvidt revisor er af den overbevisning, at regnskabet giver et retvisende billede og i erklæringsbekendtgørelsens § 5, fremlægges oplysningskravene i påtegningen.
I revisionsprotokollatet vil det typisk være væsentlige mangler og svagheder i regnskabet, eksempelvis i bogholderiet eller kritiske bemærkninger til bestyrelsen om oplysninger, der har eller kan have væsentlig betydning for selskabets finansielle stilling. Revisor vurderer dermed de elementer, der producerer og berører de data, som årsrapporten er opbygget ud fra, og afgrænser sig fra at tage stilling til, om forretningsgangene og beslutningerne er de rigtige (Füchsel m.fl., 2015, s.
369-370). Jf. den nye revisorlov er det ikke længere lovpligtigt, at mindre selskaber, herunder regnskabsklasse B-selskaberne, udarbejder et revisionsprotokollat. Det er op til de enkelte selskaber,
hvorvidt revisionsprotokollatet fortsat skal udarbejdes. Jf. ISA 210, 260 og 265 er det fortsat et krav, at revisor rapporterer og kommunikerer med ledelsen, hvorfor mange selskaber fortsat anvender revisionsprotokollatet (fsr.dk, 2016).
Jf. erklæringsbekendtgørelsen § 6 skal revisor afgive modificerede påtegninger i de tilfælde, hvor revisor har opnået kendskab til forhold, der påvirker konklusionen. Det kan være, hvis revisor på baggrund af det opnåede revisionsbevis konkluderer, at regnskabet som helhed ikke er retvisende grundet væsentlig fejlinformation – her skelnes der mellem konklusion med forbehold, afkræftende konklusion samt manglende konklusion. Det kan berøres ligeledes i ISA 705.
Konklusion med forbehold aflægges, når fejlinformationer i regnskabet enkeltvis eller samlet vurderes væsentlige, men dog ikke som værende gennemgribende for regnskabet.
Afkræftende konklusion aflægges, når fejlinformationer i regnskabet enkeltvis eller samlet vurderes væsentlige og samtidig gennemgribende for regnskabet.
Manglende konklusion aflægges, når revisor ikke er i stand til at opnå et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis, samtidig med at revisor konkluderer, at eventuelle uopdagede fejlinformationer kan være både væsentlige og gennemgribende for regnskabet (Füchsel et al., 2015, s. 222-223).
Revisor har ligeledes pligt til, jf. ISA 706, at oplyse om supplerende oplysninger i erklæringen, når revisor er af den overbevisning, at det er nødvendigt at henlede brugeren på forhold, der er afgørende for brugerens forståelse af regnskabet. Dette kan være, hvis der er flere forhold, der ikke er præsenteret eller oplyst i regnskabet, eller hvis revisor har begrundet formodning om, at ledelsesmedlemmer kan pålægges strafferetligt ansvar i tilknytning til virksomheden. De supplerende oplysninger skal komme efter konklusionen og skal dermed medvirke til at skabe en forståelse af hele årsregnskabet (Füchsel et al., 2015, s. 223-225).
Revisionen er dermed den erklæringsstandard, der giver den højeste grad af sikkerhed og udarbejdes af revisor, som, jf. revisorlovens § 16, er offentlighedens tillidsrepræsentant. Det kræves af revisor, at denne foretager en uafhængig gennemgang, samtidig med at revisor skal udføre opgaverne i overensstemmelse med god revisorskik, hvilket indebærer, at revisor skal udvise integritet,
objektivitet, fortrolighed og ydermere udvise den nøjagtighed og hurtighed, som opgavernes beskaffenhed tillader med det formål at på sigt kunne give en konklusion med høj grad af sikkerhed.
Kan revisor ikke opnå et tilstrækkeligt revisionsbevis, kan revisor vælge at tage forbehold. Revisor skal som udgangspunkt tage forbehold, hvis der:
- Er begrænsninger i omfanget af revisors arbejde
- Er uenighed med ledelsen om den anvendte regnskabspraksis eller brugen/udarbejdelsen af informationerne i årsregnskabet.
Revisor skal have ubegrænset adgang til alle de nødvendige oplysninger, der kræves, hvis revisor skal kunne afgive en positiv konklusion. Begrænsninger i omfanget af revisors arbejde kan dermed opstå, hvis revisor vurderer, at det ikke har været muligt at opnå et tilstrækkeligt revisionsbevis, eksempelvis hvis revisor ikke har kunnet indhente væsentlige dokumenter til brug for revision.
Uenighed med ledelse kan omhandle alt fra:
- Retvisende billede
- Manglende krævede oplysninger eller manglende begrundelse for udeladelse af oplysninger - Utilstrækkelig oplysning om usikkerhed og usædvanlige forhold
- Fejl eller mangler i årsregnskabet
- Forudsætninger for fortsat drift er ikke opfyldt - Aflæggelse af regnskab i strid med lovgivning m.m.
- Forhold af betydning, som ikke er tilstrækkelig oplyst for revisor - Revisor kan ikke nå til en konklusion vedrørende regnskabet.
Ovenstående forhold kan påvirke revisors påtegning og dermed resultere i enten Konklusion med forbehold, Afkræftende konklusion eller Manglende konklusion (Füchsel et al., 2015, s. 235-244).
4.2.2 Udvidet gennemgang
ISRE (International Stand on Review Engagements) 2400 omhandler standarden til udvidet gennemgang. Udvidet gennemgang er den erklæringstype, der giver den næsthøjeste grad af sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet – graden siges at være begrænset grad af sikkerhed og kan udelukkende bruges på selskaber i regnskabsklasse B, herunder også holdingselskaber, jf. § 135
stk. 1 pkt. 2. På trods af at udvidet gennemgang giver en begrænset grad af sikkerhed, anses konklusionen, ligesom ved revision, som udtrykt positiv – udvidet gennemgang sidestilles dermed lovteknisk med revision.
Erhvervsstyrelsen og Revisionsteknisk Udvalg (REVU) udsendte begge i 2013 en standard om udvidet gennemgang, og begge standarder er baseret på ISRE 2400, der oprindeligt omhandler review – de to standarder har dog ydermere påført nogle supplerende arbejdshandlinger, hvor REVUs standard siges at indeholde lidt flere krav og vejledning end Erhvervsstyrelsens. Udvidet gennemgang er dermed en dansk standard, der ikke passer ind i de internationale begrebsrammer.
Ved udvidet gennemgang kræves det, jf. ISRE 2400, at revisor opnår og indhenter forståelse af nedenstående områder, hvilke der er identiske med review.
- Forståelse af virksomheden og dens omgivelser - Vurdering af risiko og væsentlighed
- Kontrol af væsentlige oplysninger ved eksempelvis:
- Analyser - Forespørgsler
- Andre handlinger når relevante
- Kommunikation med ledelsen kan være mundtlig eller skriftlig.
Udover ovenstående handlinger skal revisor ved udvidet gennemgang, modsat ved review, foretage yderlige fire supplerende handlinger.
- Udskrift fra tingbog, personbog og bilbog pr. balancedag.
- Indhente engagementsbekræftelse - Indhente advokatbrev
- Indhente dokumentation for indberetning af A-skat, moms, AM-bidrag og lønsumsafgifter.
Ovenstående krav skal revisor efterleve, og disse supplerende handlinger giver revisor en højere grad af sikkerhed, og de fire supplerende handlinger er dermed medvirkende til, at revisor kan afgive en
positiv konklusion, hvor revisor udrykker, at det er dennes holdning, at årsregnskabet giver et retvisende billede.
Revisor skal dermed som udgangspunkt kun indhente dokumentation og beviser fra ledelsen, hvorfor gennemgangen af regnskabet primært er baseret på analytiske handlinger og forespørgsler til ledelsen.
Oplysningskravene i påtegningen fremgår i erklæringsbekendtgørelsen §§ 9-11.
Overholder revisor ovenstående retningslinjer anses revisor for at have overholdt god revisorskik og sit ansvar som offentlighedens tillidsrepræsentant. Derudover adskiller udvidet gennemgang sig ligeledes fra revision, ved at revisorer ikke skal føre revisionsprotokol til ledelsen i virksomheden.
Forskellen på arbejdshandlingerne i udvidet gennemgang og revision kan ses på figur 4.1.
Med hensyn til forbehold og supplerende oplysninger er kravene de samme ved udvidet gennemgang som ved revision. Revisor kan dermed også ved udvidet gennemgang give tre slags konklusioner med forbehold og ligeledes med supplerende oplysninger – her skal revisor altid give supplerende oplysninger om ledelsesansvar (Füchsel et al., 2015, s. 306-307).
Udvidet gennemgang er en billigere løsning end selve revisionen, samtidig med at den som sagt lovteknisk sidestilles med revision, og derfor fremstår udvidet gennemgang som et alternativ til revision blandt regnskabsklasse B-selskaberne. Graden af sikkerhed er dog ikke lige så høj som ved revision, men hvis selskabet ikke har behov for en høj grad af sikkerhed, er denne erklæring som sagt et godt alternativ, da den er billigere, giver den næsthøjeste grad af sikkerhed og samtidig afkaster en positiv konklusion. Konklusionen kan endvidere ligeledes afgives som konklusion med forbehold, afkræftende konklusion samt manglende konklusion.
4.2.3 Review
ISRE 2400 omhandler standardkravene til revisors erklæring ved review. Det er overvejende finansielle oplysninger, som ISRE 2400 vedrører, dog kan standarden anvendes på andre områder, hvis revisor finder dette hensigtsmæssigt.
Ved review af et regnskab vil revisor kunne afgive en konklusion om, at der ikke er fundet forhold, som giver anledning til at konkludere, at regnskabet ikke giver et retvisende billede – modsat revision og udvidet gennemgang anses denne konklusion dermed som værende negativ.
Review giver dermed en begrænset grad af sikkerhed grundet færre krav til udarbejdelsen i forhold til revision og udvidet gennemgang.
Review er som bekendt bygget op efter de samme fem faser som henholdsvis revision og udvidet gennemgang, se figur 4.2, og ved review kræves det, at revisor indhenter eller foretager:
- Forståelse af virksomheden og dens omgivelser - Vurdering af risiko og væsentlighed
- Kontrol af væsentlige oplysninger ved eksempelvis:
- Analyser - Forespørgsler
- Andre handlinger når relevante
- Kommunikation med ledelsen kan være mundtlig eller skriftlig.
Revisors handlinger er dermed ens ved review og udvidet gennemgang på nær, at revisor ikke supplerer ovenstående med fire supplerende handlinger som ved udvidet gennemgang.
I review er revisors handlinger reduceret til et niveau, hvor handlinger efter omstændigheder er acceptabelt som grundlag for afgivelse af en negativ konklusion, og hvor revisor dermed giver begrænset sikkerhed for, at regnskabet som helhed er uden væsentlige fejlinformationer.
Handlingerne ved review er dermed begrænset sammenlignet med revision. Det er overvejende selve undersøgelsesdybden, der er begrænset ved review fremfor revision, da revisor ved review oftest tager udgangspunkt i oplysninger fra ledelsen og gennemgangen baseret på analytiske handlinger.
Hvis revisor overholder ovenstående retningslinjer, anses revisor for at have overholdt god revisorskik og har dermed levet op til sit ansvar som offentlighedens tillidsrepræsentant. Modsat revision skal revisor ikke ved review efterprøve den forelagte dokumentation og de meddelte oplysninger, dog forudsat, at revisor stadig forholder sig kritisk.
Revisor er også under review pålagt krav i forbindelse med dokumentation af omfanget af de handlinger, herunder resultatet af disse handlinger og ydermere dokumentation af betydelige forhold.
Dette er reguleret i erklæringsbekendtgørelsen §§ 12-15. Dog er der ikke krav om, at omfanget skal være på samme niveau som et revisionsmemo. I review kan revisor afgive forbehold, der modificeres
til: grundlag for konklusion med forbehold, afkræftende konklusion eller manglende konklusion.
Disse forbehold påvirker naturligvis revisors konklusion (Füchsel et al., 2015, s. 262-282).
Ved review afgives der dermed en begrænset grad af sikkerhed, og revisors negative konklusion fortæller udelukkende, at revisor på baggrund af de udførte handlinger ikke har fundet forhold, som indikerer, at regnskabet ikke er retvisende. Som ved revision og udvidet gennemgang kan konklusionen afgives som konklusion med forbehold, afkræftende konklusion samt manglende konklusion
4.2.4 Assistance
ISRS 4410 vedrører standarden om revisors assistance i forbindelse med regnskabsopstillingen, og denne kræver, at når revisors navn associeres med regnskabsmæssige oplysninger i forbindelse med assistance, så er revisor underlagt krav om at afgive en erklæring.
Ved assistance assisterer revisor kunden ud fra sin ekspertise med at opstille årsregnskabet i henhold til lovgivningen. Revisor udfører dog ikke test af kontroller for at kontrollere, om oplysningerne i regnskabet er korrekte, og revisor afprøver dermed ikke nøjagtigheden eller fuldstændighed, hvorfor denne erklæring dermed afgives uden sikkerhed.
I lighed med andre erklæringer skal revisor dog også ved assistanceopgaver efterleve de etiske regler om objektivitet, faglig og fornøden omhu, fortrolighed samt professionel adfærd.
Revisor skal derfor agere kritisk overfor åbenlyse og mangelfulde fejl, og det er dermed krav til revisor, at denne opnår en forståelse af virksomhedens forretning og drift forud for opstillingen af regnskabet.
Ved assistance kan revisor ligeledes hjælpe til med bogholderiet, såfremt kunden ikke har de rette kompetencer eller ønsker assistance. ISRS 4410 kræver hertil, at revisor dermed dokumenterer betydelige forhold opstået under udarbejdelsen af regnskabet eller dokumenterer afstemningen mellem de finansielle oplysninger og endvidere de underliggende registreringer, herunder dokumenter fra ledelsen.
Generelt er erklæringen sammenlignet med de andre erklæringsstandarder meget uformel, og der afgives endvidere ingen konklusion her på, hvorfor assistance dermed ikke giver regnskabsbrugerne
sikkerhed for, at de oplysninger, der står i regnskabet, er retvisende (Füchsel et al., 2015, s. 326-333).
4.2.5 Ingen erklæring – Fravalg af revision
Ved ingen erklæring fravælges revision (samt de tre andre erklæringer). Dette betyder, at det er selskabet selv, der udarbejder årsregnskabet og dermed har et ansvar for, at informationerne er udarbejdet korrekt i henhold til lovgivningen. Dermed er der ingen revisor, som kan stilles til ansvar for eventuelle fejl.