For at undersøge udviklingen blandt selskaber, der fravælger revision, incitamentet hertil, og hvad det har af konsekvenser for det skattemæssige provenu samt selskabernes finansieringsomkostninger, har det indledningsvis været nødvendigt at afdække de politiske og lovmæssige ændringer, der er relevante herfor.
EU’s 4. direktiv muliggjorde i 1978, grundet et ønske om harmonisering, at nogle selskaber i regnskabsklasse B kunne fravælge revision. I 2006 benyttede den daværende regering sig af EU’s 4.
direktiv med et ønske om at skabe bedst vækst og konkurrence blandt de mindre danske selskaber.
Lempelsen af revisionspligten skulle derfor hjælpe mod byrdefulde revisionsomkostninger. Dette direktiv er yderligere blevet lempet i henholdsvis 2010 og 2013, samtidig med lempeligere lovændringer i henhold til kontrol og udvikling af regnskabsklasse B selskaber er trådt i kraft. Samlet set betyder det, at 7 ud af 10 selskaber i regnskabsklase B i 2016 har mulighed for at fravælge revision.
Ovenstående lovændringer har som bekendt lempet tærsklerne til revisionspligt, hvilket kan måles på udviklingen af revisionserklæringer.
Det kan dermed udledes, at selskabernes valg er rykket over i erklæringer med lavere grad eller ingen grad af sikkerhed. På et årti er antallet af selskaber, der fravælger revision, steget fra 12 selskaber i 2006 til 112.522 selskaber i 2016. Særligt har udviklingen givet udslag fra 2010 og frem, hvilket skyldtes, at den anden lempelse fra 2010 muliggjorde, at betydelig flere selskaber kunne fravælge revision. Udviklingen kan til dels forklares ud fra, at der er kommet betydelig flere selskaber til, men den forholdsmæssige andel, der vælger revision, er alene fra 2012 til 2016 faldet fra 84 % til 54 %, dette er et fald på 30 procentpoint.
Derimod er assistanceerklæringen, der giver den mindste grad af sikkerhed, vundet betydeligt frem blandt de selskaber, der har mulighed for at fravælge revision. Alene fra 2012 til 2016 er andelen vundet frem fra 5 % til 29 %, hvilket er en stigning på 24 procentpoint.
Årsagerne hertil ses blandt andet i et ønske om færre administrative byrder, da honoraret er betydeligt højere ved revision end andre erklæringer. Derudover ses en tendens til en generel skepsis over for revisors arbejde. Dette kan til dels begrundes i, at den teknologiske udvikling har gjort regnskabsudarbejdelsen lettere for selskaber grundet mere intuitive regnskabssystemer, såsom E-conomic, Dinero m.fl. Samtidig fremgår det, at tilliden til SKAT er lav grundet svækket
skattekontrol, og dette vælger en mindre andel at udnytte. Ovenstående argumenter udgør de væsentlige årsager til fravalg af revision.
Dette betyder, at årsregnskaber med en lav grad af sikkerhed er stigende, da de ikke har været underlagt revisionshandlinger. 112.522 har fravalgt revision, hvilket rummer en risiko for, at disse regnskaber ikke er pålidelige, eftersom de ikke har været underlagt følgende revisionshandlinger fra tredjepart: analyse og forespørgsler, bekræftelser fra tredjepart og indberetning til SKAT, kontrol af væsentlige oplysninger, konklusion om retvisende billede, modifikation af konklusion, rapportering og fremhævelse af forhold.
SKATs kontrol af regnskaber bygger i høj grad på revisors arbejde. Mere konkret om årsregnskaberne indeholder anmærkninger. Dette grundlag er forsvundet for de 112.522 selskaber, da de som sagt ikke har været underlagt revision. Derfor bliver grundlaget for korrekt skatteindberetning mere usikkert, hvilket har en konsekvens for skatteprovenuet.
Grundet den lempelige lovgivning på revisionsområdet må det i forlængelse af ovenstående forventes, at SKATs kontrolinstans forøges. Dette stemmer dog ikke overens med virkeligheden, hvilket underbygges af Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne. Her blev SKATs kontrol karakteriseret som ”ikke tilfredsstillende”, hvilket dels skal findes i, at kontrolindsatsen kun rammer 3 % af alle selskaber.
SKAT har både reduceret antallet af medarbejdere med 30,67 procentpoint siden 2006 og samtidig brugt betydeligt færre ressourcer på skattekontrollen. I perioden 2009 til 2017 er ressourcer til kontrol faldet fra 1.173 mia. kr. til 567 mio. kr. Dette er et fald på 51,66 procentpoint.
Det er konkluderet, at 78 % af det samlede skattegab på 11 mia. kr. kommer fra små og mellemstore selskaber, hvilket indikerer, at lempelsen, som følge af den ineffektive skattekontrol, har haft store økonomiske konsekvenser for skatteprovenuet.
Indhentning af data har vist sig at være svært tilgængelig, da det som udgangspunkt kun er Erhvervsstyrelsen og til dels SKAT, der er i besiddelse af primær kvantitativ data. Denne data er
beskyttet og derfor ikke offentliggjort af hensyn til sikkerhed og af konkurrencemæssige og politiske hensyn.
Området er ikke særlig gennemsigtigt, hvilket også kommer til udtryk, idet både Erhvervsstyrelsen og SKAT endnu ikke har offentliggjort deres ellers lovede rapporter, henholdsvis evalueringsrapport og compliance-rapport.
Antallet af selskaber, der fravælger revision, og det samlede skattetab er tilnærmelsesvis proportionelt. Afhandlingen har konkluderet, at selskaber, der fravælger revision, herefter betaler mellem 5.000-10.000 kr. mindre i SKAT sammenholdt med selskaber i regnskabsklasse B, der ikke har fravalgt revision. I 2006, hvor 12 selskaber fravalgte revision, gav dette et årligt skattetab på 60.000 kr., hvorimod det samlede skattetab i 2016 var på 1.125.220.000 kr. Samlet har det danske samfund akkumuleret set gået glip af 3.889.740.000 kr. siden implementeringen af lempelsen i 2006.
Dette store skattetab kan ikke udelukkende tilskrives lempelserne, men skal også ses i lyset af, at skattekontrollen i denne periode ikke har været tilfredsstillende. Samlet set kan det dog konkluderes, at lempelserne har haft nogle utilsigtede konsekvenser på det skattemæssige provenu.
Det primære formål med lempelsen var at skabe vækst hos de mindre selskaber ved nedsættelse af de administrative byrder, herunder revisors honorar. Dog viser det sig at være et paradoks, da flere selskaber oplever administrative byrder på andre fronter, idet revisor i mindre grad er inde over selskabernes årsregnskaber, hvilket kan få fatale økonomiske konsekvenser for et selskab.
En revisionspåtegning styrker blandt andet selskabernes kreditværdighed, som kommer til udtryk ved en lavere låneomkostning hos penge- og kreditinstitutterne. Når man ser på et gennemsnitligt revisionshonorar på 31.000 kr., kan besparelsen ved revision oftest tjenes hjem ved en gæld, der i best case ikke overstiger 1. mio. kr., og i worst case 3. mio. kr. Selskaber med en gæld på over 3 mio.
kr. vil derfor ofte opleve, at fravalget af revision har den modsatte effekt, eftersom låneomkostninger overstiger revisionsbesparelsen.
En revisionspåtegning kan i flere tilfælde være en nødvendighed i forbindelse med et selskabs lån hos et pengeinstitut. Hvis ikke der er revision på, kan merprisen nogenlunde estimeres til 2-3 procentpoint ekstra som en meromkostning til en allerede eksisterende rente – alt afhængig af blandt andet nøgletal. Ikke alle selskaber føler det attraktivt at låne ved pengeinstitutter, hvoraf nogle slet ikke får muligheden herfor, og derfor bliver familie og venner inddraget i selskabernes gæld.
Yderligere har revisors rådgivning en stor effekt på selskabernes økonomi, da der her er sammenhæng mellem, hvor hurtigt selskaberne får inddrevet og betalt gæld, og om de har revisionspåtegning eller ej. Forskellen mellem et ikke-revideret og et revideret selskab i forbindelse med inddrivelse af tilgodehavende er 24 dage længere hos det reviderede. Konsekvensen heraf er, at de ikke-reviderede selskaber derfor mangler likviditet i 24 dage længere, hvilket kan skabe økonomiske problemer.
Ligeledes er forskellen på, hvornår et ikke-revideret og et revideret selskab betaler dets udestående, 27,5 dage længere hos det ikke-reviderede. Konsekvensen heraf kan være flere blandt andet ekstra gebyrer, inddragelse af inkassofirmaer og tabte samarbejdspartnere.
Samlet kan det konkluderes, at selskaberne fravælger revisionspligt, da revisors værdi ikke ses som en gevinst, men en administrativ byrde. Dog har lempelsen haft nogle utilsigtede konsekvenser, idet skatteprovenuet har lidt som følge heraf, og ligeledes kan fravalget skabe en direkte underskudsforretning for flere af selskaberne.