medarbejderinvesteringsselskabets finansielle situation ud fra reviderende selskaber (Steffensen m.fl.
2016 s. 1076-1077).
Ligeledes må det nævnes, at Erhvervsstyrelsen ligeledes kan fratage selskaber mulighed for at fravælge revision, på trods af at virksomheden i realiteten opfylder kravene for fravalg af revision. I de tilfælde, jf. afsnit 3.3.1, hvor der i indberettede årsregnskaber er konstateret væsentlige fejl eller mangler, kan Erhvervsstyrelsen pålægge en virksomhed revisionspligt i en periode på tre år.
Lempelsen af revisionspligten udnytter dog langt fra lempelsesmuligheden, der ligger i EU’s regnskabsdirektiv. Dette direktiv tillader at fritage selskaber for revisionspligt med en omsætning op til 72 mio. kr., hvilket vil betyde, at 95 % af alle danske selskaber ikke længere vil være omfattet af revisionspligten, hvorfor den danske lovgivning dermed er mindre lempelig sammenlignet med andre lande (Copenhagen Economics, 2014).
At den danske lovgivning er mindre lempelig sammenlignet med andre europæiske lande, kommer også til udtryk i interviewet med Mogens Jonas Rasander, der er souschef på kontoret i Skatteministeriet for selskabs- og aktionærbeskatning. Han udtaler hertil:
”Jeg tror meget, at denne regering har meget fokus på, at hvis EU tillader en form for lempelse, så skal man ikke overimplementere i Danmark” (bilag 1).
5.2 Udviklingen i valg af revisorerklæringer siden 2006
Nedenstående figur 5.1 viser udviklingen af regnskabsklasse B selskaber, som har fravalgt at få deres regnskab revideret. Det er dermed antallet af fravalg af revision samt fravalg af udvidet gennemgang, der er medtaget i nedenstående graf.
Figur 5.1
Kilde: Egen tilblivelse ud fra FSR’s data (FSR, 2017).
Ovenstående graf viser udviklingen i antal selskaber, der har fravalgt at få deres regnskab revideret.
12 selskaber valgte dermed i 2006 at fravælge revision, hvorimod 112.522 selskaber i 2016 har fravalgt revision, udvidet gennemgang eller review. Fremover menes der med fravalg af revision dermed fravalg af revision, udvidet gennemgang og review.
Antallet af selskaber, der har valgt at fravælge revision, er særligt siden 2013 steget markant, da lempelsen i 2013 muliggjorde, at flere selskaber kunne fravælge revision, idet tærsklerne blev sat op, jf. afsnit 4.1.2. Dog kan det udledes, at begge seneste lovændringer, i forhold til lempelse, i 2010 og 2013 har medført, at væsentlig flere selskaber har fravalgt revision. Siden lempelsen i 2013, hvor holdingselskaber ligeledes fik mulighed for at fravælge revision, har det været den største stigning. I denne periode steg antallet af selskaber, der fravalgte revision, med 57 %.
Fra 2015 til 2016 har der yderligere været en stigning på 31,14 % af selskaber, der fravælger revision, og senest har der i 2016 været en stigning på 28,32 %. Målt over en treårig periode har yderligere 69.934 selskaber valgt at fravælge revision end tidligere, dog kan det udledes, at procentstigningen af nye selskaber, der fravælger revision, de senere år har været nedadgående.
Mogens Jonas Rasander udtaler i forbindelse med udviklingen af antal selskaber, der fravælger revision eller udvidet gennemgang.
12 745 3.514 6.453 12.662 20.013 29.340
42.588 66.866
87.691 112.522
0 20.000 40.000 60.000 80.000 100.000 120.000
2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Udvikling af antal regnskabsklasse B selskaber, der har fravalgt revision, udvidet gennemgang
eller review
”Jeg har indtryk af, at der er flere virksomheder, der bliver drevet i selskabsform i forhold til tidligere, dels fordi der ikke er nogle skattemæssige begrænsninger i forhold til tidligere og eftersom at kapitalkravene falder og har mulighed for fx IVS, så bliver der flere og flere mindre virksomheder, der bliver drevet i selskabsform, så længe de ikke forventer underskud, det er klart, man vil altid forsøge at starte personligt, hvis man ved, der er underskud, så vil man udnytte dette, og udviklingen kan også sagtens være udtryk for dette” (bilag 1).
Antallet af selskaber, der fravælger revision eller udvidet gennemgang, hænger ifølge Mogens Jonas Rasander sammen med, at flere selskaber har fået mulighed for at blive drevet i selskabsform.
Nedenstående figur 5.2 viser udviklingen af antal regnskabsklasse B-selskaber fra 2012-2016.
Figur 5.2
Kilde: Egen tilblivelse ud fra FSR’s data - FSR, 2017.
Antal regnskabsklasse B-selskaber er i perioden 2012 til 2016 steget fra 183.375 selskaber til 252.633 selskaber – dette er en stigning på 37.78 %.
At der er kommet 37.78 % flere regnskabsklasse B-selskaber i denne periode, kan forklares ud fra, at selskaber siden 2013, jf. afsnit 4.2.3, har kunnet vælge kapitalselskabsformen IVS, hvor det har været billigere at stifte selskab, da startkapitalen for IVS’er er på 1 kr.
Ligeledes blev beløbsgrænserne, ved lov nr. 738 i 2015, forhøjet i 2015 med 23 %, hvilket betyder, at 95 % af alle selskaber fra 2016 indgår som regnskabsklasse B (pwc.dk, 2016).
183.375 200.384 216.228 232.819 252.663
0 50.000 100.000 150.000 200.000 250.000 300.000
2012 2013 2014 2015 2016
Sum af antal regnskabsklasse B selskaber
Stigningen i antallet af regnskabsklasse B-selskaber er dermed en medvirkende variabel, der skal indgå, når udviklingen af revisorerklæringer studeres. Udvikling i valg af erklæringer fra 2012-2016, i forhold til antal selskaber og valgte erklæringer, fremgår derfor i nedenstående tabel 5.3.
Tabel 5.1
Kilde: Egen tilblivelse ud fra FSR’s data - FSR, 2017.1
Ud fra ovenstående tabel kan det udledes, at 87 % af alle regnskabsklasse B-selskaber i 2006 valgte revision, hvorimod kun 55 % i 2016 valgte revision. Det betyder, at de resterende 45 % har fravalgt revision i 2016, og dette tal var 16 % i 2012. I nedenstående vil udviklingen inden for de enkelte revisionserklæringer blive belyst. Samlet må det dermed konkluderes, at der er en klar tendens til, at selskaberne fravælger revision – konsekvenserne heraf vil blive belyst i kapitel 6 og 7.
Reviderede regnskaber
Revision
Færre selskaber har valgt revision i 2016 sammenlignet med tidligere år. Årsagen hertil skal til dels findes i, at alle selskaber under regnskabsklasse B siden 2013 har haft muligheden for at vælge udvidet gennemgang, hvor revisorhonoraret er lavere, og hvor revisor ligeledes afgiver en erklæring med positiv konklusion, jf. afsnit 4.4.3.
105.734 svarende til 42 % af alle regnskabsklasse B-selskaber har i 2016 valgt revision, og det er dermed stadig denne ydelse, der hyppigst vælges blandt selskaberne. Det skal hertil understreges, at omkring 7 ud af 10 selskaber i regnskabsklasse B ikke er underlagt revisionspligt, eftersom de falder
1 Det har ikke været muligt at fremskaffe tallene omhandlende erklæringer for perioden 2006-2011 fra hverken Erhvervsstyrelsen, FSR eller fra analyseinstitutionerne Experian A/S og DAMVAD Analytics A/S. Selskaber, der fravalgte revision i perioden 2006-2011,
under tærsklerne for revisionspligt. 30 % af selskaberne, svarende til 75.799, har derfor ikke mulighed for at fravælge revision, dog har de stadig mulighed for at vælge udvidet gennemgang (fsr.dk 2015).
Udvidet gennemgang
Udviklingen blandt selskaber, der vælger udvidet gennemgang, har fra 2013-2016 været relativt lav.
I 2013 valgte 12.345 (6 %) af selskaberne den nye erklæringsform, og udvidet gennemgang har siden været svagt stigende taget alle selskaberne i betragtning med mulighed for dette.
I 2016 valgte 29.263 (12 %) udvidet gennemgang, og denne erklæringsydelse må dermed siges at være valgt i et relativt begrænset omfang. At denne revisionsydelse ikke vælges oftere, kan til dels begrundes ud fra, at finansieringspartere, herunder banker, oftest efterspørger revisionspåtegningerne, da denne, jf. afsnit 4.4.2, giver den største grad af sikkerhed, hvorfor de selskaber, der ønsker en høj grad af sikkerhed, typisk fortsat vælger revision. Udvidet gennemgang er endvidere mere populær blandt de større B-selskaber sammenlignet med de mindre B-selskaber.
Årsagen hertil skal findes i, at udvidet gennemgang er den mest lempelige ydelse, der kan vælges blandt de store B-selskaber, hvorimod de mindre B selskaber har mulighed for at fravælge revision (Riise Johansen & Kietzner s. 19).
Review
Det kan udledes fra tabel 5.1, at denne erklæringsydelse generelt ikke vælges, og andelen i perioden 2012-2016 har ligget på mellem 2-3 %. Det kan dermed konkluderes, at selskaber, der ønsker revision, ofte ser bort fra denne erklæring. Årsagen hertil skal findes i, at revision og udvidet gennemgang giver en stærkere revisionspåtegning.
Fravalg af reviderede regnskaber
Ud fra tabel 5.2 kan det udledes, at 112.522 selskaber ud af 252.663 selskaber har fravalgt revision i 2016 svarende til 45%.
Dog har reelt kun 7 ud af 10 regnskabsklasse B-selskaber mulighed for at fravælge revision, hvorfor antallet af selskaber, der reelt kan fravælge revision, ikke er helt nøjagtigt til brug for denne analyse.
Det er kun 70 % af de 252.663 selskaber, som kan fravælge revision, hvilket svarer til 176.864 selskaber svarende til 66,5 %.
Nedenstående gennemgang vil derfor både præcisere valg af erklæringsydelsernes samlede andel målt for alle antal selskaberne og samtidig præcisere den reelle andel målt ud fra de selskaber, der reelt kan fravælge revision.
Assistance
Denne erklæringsydelse har fra 2012 til 2016 haft en betydelig stigning blandt selskaber, der vælger denne. I 2012 valgte 9.169 selskaber (5 %) assistance, hvorimod 72.572 (29 %) af alle regnskabsklasse B-selskaber har valgt denne i 2016.
Denne anselige stigning kan forklares ud fra, at der er mindre dokumentationskrav her, og ligeledes er revisorhonoraret lavere, da revisor som udgangspunkt kun hjælper med at opstille regnskabet.
Ifølge en analyse af revisorerklæringer udarbejdet af Thomas Riise Johansen fra CBS og Lars Kiertzner fra FSR vælger især de mindre revisionshuse, i forlængelse af ovenstående, oftere at foreslå deres kunder opstilling af assistance, hvis der er mulighed herfor. Årsagen til dette er, ifølge rapporten, at revisionsvirksomhederne vil undgå den offentlige kvalitetskontrol, som af mange mindre revisionshuse findes urimelig (Riise Johansen et al. 2014, s. 4).
Blandt de selskaber, der rent faktisk kan fravælge revision, vælger 41 % dog denne erklæringstype, hvilket underbygger tesen, at betydelig flere selskaber vælger denne erklæring, hvis de har mulighed for det.
Ingen erklæring
Det er yderligere blevet hyppigere blandt selskaberne helt at fravælge en af de fire ovenstående erklæringer, i takt med at flere selskaber har fået mulighed for at fravælge revision, og antallet er steget fra 14.670 selskaber (8 %) i 2012 til 39.950 (16 %) i 2016. Det kan dermed udledes, at flere selskaber ikke længere inddrager revisor i forbindelse med aflæggelse af årsregnskabet. Dette vil blive berørt senere i afsnit 5.4.
Af de selskaber, der kan reelt kan fravælge revision, vælger 22,7 % ingen erklæring.
Fordelingen af erklæringer og udviklingen heraf fra 2012 til 2016 fremgår af nedenstående figur.
Denne skal give et illustrativt billede af udviklingen.
Figur 5.3
Kilde: Egen tilblivelse ud fra FSR’s data – FSR, 2017.
Ovenstående figur fremhæver, hvordan fordelingen af revisorsbranchens erklæringer har ændret sig siden 2012 og frem til 2016. Udvidet gennemgang blev implementeret i 2013, hvorfor denne erklæring kun fremgår i fordelingen af 2016-erklæringer. Revision, udvidet gennemgang og review afgiver, jf. afsnit 4, en erklæring på årsregnskabet med enten høj grad eller begrænset grad af sikkerhed for, at årsregnskabet er retvisende. Generelt har der været en tendens til, at erklæringer med sikkerhed fravælges, hvor hovedesageligt revision har oplevet et gevaldigt fald. Ligeledes har den
”nye” erklæring udvidet gennemgang ikke oplevet den store vækst, da denne kun er den fjerde hyppigst valgte erklæring. I stedet kan det udledes fra figur 5.3, at især assistanceerklæringen vinder frem, og samtidig vælger flere selskaber ingen erklæring, når de aflægger årsregnskab.
Betydelig flere selskaber vælger dermed at indberette årsregnskabet uden hverken revisors indblanden og dermed nogen grad af sikkerhed, hvilket ud fra et samfundsmæssigt perspektiv kan være ganske foruroligende – dette bliver omhandlet i kapitel 6 og 7. Ved revision, udvidet gennemgang og tildels review aflægger revisor en positiv konklusion og giver sikkerhed for, at årsregnskabet er retvisende – dette er ikke tilfældet, hvis selskaber fravælger revision. Årsregnskaber aflagt efter assistance og ingen erklæring giver dermed ikke omverdenen sikkerhed for, at årsregnskabet er retvisende, og det åbner op for, at årsregnskabet er fejlagtigt, hvilket kan få betydelige konsekvenser for selskabets leverandører, kreditorer, samarbejdspartnere, investorer og omverderdenen.
84%
3%
5% 8%
Fordeling af erklæringer i 2012 årsregnskaber
- Revision - Review - Assistance - Ingen erklæring
42%
29% 2%
16%
12%
Fordeling af erklæringer i 2016 årsregnskaber
- Revision - Review - Assistance - Ingen erklæring - Udvidet gennemgang
5.3 Hvorfor fravælger selskaber revision?
For at kunne belyse konsekvenserne ved fravalget af revision, hvilket belyses i afsnit 6, må der først skitseres op, hvorfor selskaberne i det hele taget føler det attraktivt at fravælge revision af deres årsregnskaber. Her vil Torben Vads udtalelser blandt andet blive brugt, men også underbyggende udtalelser fra det politiske spektrum i form af lovbemærkninger herpå og kommentarer fra FSR og Skatteministeriet vil blive inddraget.
Selskabernes incitament til at fravælge revision må erkendes at være stort, jf. figur 5.3. Ud over den mest åbenlyse årsag, som må konstateres at være besparelse på de administrative omkostninger til et dyrt revisionshonorar, virker det til, at selskaberne ser flere muligheder for fravalg af revision.
5.3.1 Administrative byrder
Revisionspligten blev som sagt lempet af tre omgange, hvoraf første omgang var i 2006. Det var først i lovbemærkningen til loven fra 2011, hvor tærsklerne til revisionspligt blev hævet, at selskabernes omkostningsbyrde blev estimeret.
450 mio. kr. løbende pr. år. blev det anslået, at selskaberne under regnskabsklasse B kunne spare, såfremt de alle valgte at gøre brug af fravalget. Lempelsen gav adgang til, at ca. 17.500 nye selskaber kunne fravælge revisionspligt (retsinformation.dk, 2010).
Af de 450 mio. kr. regnede en såkaldt AMVAB-metode frem til, at 85 % af et selskabs administrative omkostninger stammede fra revisionshonorar. Det vil altså sige, at selskaberne uden revisionspligt kunne spare 382.500.000 kr. på revisionshonorar. Fra 2006 til 2011, jf. figur 5.1, var der samlet 23.386 selskaber, der havde fravalgt revision, og hvis der efter de nye tærskler kunne komme 17.500 ekstra selskaber til, vil det samlet løbe op på ca. 40.886 selskaber uden revisionspligt. Hvis de tilsammen kunne spare 382.500.000 kr., vil det svare til en gennemsnitlig besparelse på revisorregningen på ca. 9.355,28 kr. pr. selskab.
Denne udregning vil til sidst i afsnittet blive holdt op imod respondenternes udtalelser om fravalget af revisionspligten for at kunne skabe et mere nuanceret billede af, hvorfor udviklingen i fravalg af revision er så markant.
I nedenstående afsnit vil der tages fat på emner og udtalelser, som er gået igen i løbet af de udførte interviews i afhandlingen samt andet indhentet data for at få afdækket, hvorfor selskaber fravælger revision ud over besparelser.
5.3.2 Skepsis over for brug af revisor
Generel skepsis over for revisors arbejde kan være én årsag til, at revision bliver fravalgt.
Selskabernes ledelse ser nødvendigvis ikke værdi i revisors ydelser, som udover ”blåstemplingen” af et regnskab også kan bestå i en rådgivende art eller som assistance ved en opstilling af årsregnskabet.
I hvert fald hvis man skal konkludere noget overordnet ud fra Vads overbevisning:
”… altså når jeg får vores ting revideret i mit eget lille selskab og det større selskab – det er jo noget, de kan gøre på en eftermiddag eller på en time næsten altså. De skal bare have printet dokumenterne ud og så skrevet nyt årstal på. Og så se tallene derinde. Jeg skal selv sende alle tallene, der er indberettet, og jeg skal selv finde bankudtog, og så kigger de på dem, og så sender de bare dem ind.
Det er jo ikke engang revisoren, der gør det, det er en revisorassistent, og så skriver revisoren under på det. For de mindre virksomheder burde det være superlet” (bilag 4).
I ovenstående bemærkning kan man næsten udlede, at Vad i sit mindre selskab og dets ligemænd selv kunne stå for den ydelse, som revisor yder. Det er så få ting, der skal gøres, og det meste af det er alligevel noget, han selv skal gøre. Selve risikoafdækningen og revisors rolle i at afgive sikkerhed bliver der dog ikke nævnt noget om i den bemærkning.
Ud over det bliver de erhverv, der kræver autorisation, som for eksempel revisorerhvervet, også anfægtet af Vad. Ifølge ham burde det være noget, som markedet selv kunne klare:
”… at man skal bruge en revisor, er ligesom, at man skal bruge en læge, hvis man skal behandles.
Det er de der mere autoriserede/beskyttede titler. Her kunne man sige, at der må man stole lidt mere på de små virksomheder [...] Så der er både sådan en markedsting i det overordnet set, at man måske ønsker, at det ikke er noget revisorerne skal sidde på alene og gøre, og det burde kunne ordnes af markedet selv, og man burde kunne holde styr på det selv og så samtidig lette virksomhederne for den byrde, det kan være” (bilag 4).
Markedet burde selv kunne klare at udarbejde regnskaber, hvilket de selvfølgelig i en eller anden grad allerede gør, i og med at mange endda små selskaber har egen regnskabsafdeling. Det nemme i at udarbejde regnskaber kan diskuteres, men Martin Samuelsen nævner dog (bilag 6), at alle disse nye erklæringsformer kan gøre det svært for regnskabsbruger (markedet) at finde rundt i årsregnskaberne, herunder erklæringer. Hertil nævner Martin Samuelsen, at regnskabsbrugerne burde blive belært i at forstå årsregnskaber og erklæringer, således at regnskabsbrugerne ikke indgår aftaler på forkerte grundlag.
Partner i DAMVAD Analytics Torben Vad blev spurgt om, hvorvidt han mente, at revisors manglende indblanding i regnskaber kunne skabe dårligere kreditvurdering af selskaberne. Dertil startede Vad med at svare, at revisorer var ligesom i andre professioner - der findes både gode og dårlige til deres job. Dernæst udtaler han mere konkret: ”Jeg har ikke hørt sådan, at det skulle have haft nogen effekt for bankernes långivning, eller at man så ved rigtig meget mere om en virksomhed”
(bilag 4).
Der er heller ikke den store tiltro til, at revisor skulle gøre den store forskel i den sammenhæng.
På lang sigt mener Vad faktisk også, at logisk set burde der komme flere lempelser på kontrolområdet, hvilket han begrunder med, at der elektronisk hele tiden bliver opgraderet i retningen af ”Big Data”, så myndighederne på den måde kan kontrollere selskaberne løbende. Det er også allerede nu blevet meget nemmere for selskaberne at udfylde deres egen selvangivelse, hvilket Vad har erfaret.
Teknologiens udvikling som potentiel erstatning for revisors gennemgang af årsregnskaber er også et argument, der blev fremhævet af Martin Samuelsen fra Erhvervsstyrelsen (bilag 6). Teknologien vinder altså frem.
Torben Vad tager endda argumentet videre og siger: ”Det man kan forestille sig er, at revisor bare er en robot” (bilag 4). Dette leder afsnittet hen på en ny tese, der kan forklare, hvorfor så mange selskaber har fravalgt revisors store indblanding, som den ses i revisionserklæringen.
5.3.3 Teknologiens udvikling
Hvis man ser på teknologiens udvikling inden for regnskab og revision, har markedet herpå eksploderet de seneste år med online regnskabsprogrammer som E-conomic, Dinero, Billy og lignende programmer. I flere af programmerne kan selskaberne endda vælge en gratis version, og brugervenligheden heraf er indrettet så selv en udefrakommende iværksætter, som ellers aldrig før
har været inde over regnskab og bogføring, hurtigt kan komme i gang med at udarbejde et årsregnskab. Man kunne også forestille sig selskaber, som har haft revisor på i opstarten og i forbindelse med stiftelsen, har lært og set, hvad revisor lægger vægt på, så de dermed selv kan overtage, og revisor bliver overflødig i det øjemed. Derfor ses det også i graf 5.4, at stigningen i et helt fravalg af nogen form erklæring er steget med 8 procentpoint over de sidste otte år, hvilket muligvis også kan forklares ved, at teknologien har udvandet revisionsselskaberne og deres dertilhørende bogholderis indflydelse ved at yde brugervenlighed, så selv en uerfaren kan finde ud af det, og så til ingen penge.
Hvis selskaberne ikke oplever, at revisionspåtegning er afgørende for en kreditgivning, samtidig med at de selv kan udarbejde årsregnskabet og selvangivelsen, kan der ligeså godt vælges en billigere revisorerklæring end revision.
5.3.4 Manglende tillid til SKAT
En helt anden parallel diskussion af, hvorfor selskaberne skulle have grund til at fravælge revision, kan være en tese om, at tilliden til SKAT er forsvundet. Revision af årsregnskaber og en mulig revisors indblanding i selvangivelsen har et element af kontrol. Når den kontrolinstans bliver svagere grundet selskabernes fravalg af revision, bliver selskabernes regnskabstal sendt videre til SKAT uden revisors kontrol. Den holdning understøttes af Mogens Jonas Rasander:
”Det betyder jo groft sagt, jo mindre kontrol, der er i første led, jo mere kontrol skal der være i andet led, SKAT, det vil dermed forøge nogle ressourcer i SKAT, der skal kontrollere mere, og hvis SKAT skal kontrollere mere, så forstyrrer de virksomhederne mere, og det betyder, at virksomheden alligevel skal bruges tid på det” (bilag 1).
Med andre ord bliver kontrolopgaven sendt videre til SKAT, hvilket selvsagt kræver flere ressourcer af dem. Dog må det konstateres, at SKATs kontrol har været udsat for massiv kritik op til flere gange af blandt Statsrevisorerne (herunder Rigsrevisionen). Den manglende kontrolindsats fra SKATs side har gjort dem næsten usynlige over for selskaberne, siger Bjarne Gimsing, formand for skatteudvalget i FSR – Danske Revisorer (politiken.dk, 2015).
Dette bliver også underbygget af Torben Vad:
”Nej slet ikke, slet ikke. Det er et kæmpe, kæmpe problem. Nej overhovedet ikke. Det sejler fuldstændig. Der er slet ikke nok mennesker. Det kan godt være, at de kan begynde at ansatte, og de har jo rigtig mange, de skal ansætte. Og de har ikke en kinamands chance for at følge med i det […]
Altså det er jo ikke de ansattes skyld. Det er jo et helt fravær af kontrol, som er helt væk” (bilag 4).
Ud over det mener Vad også, at tilliden er forsvundet blandt andet grundet de senere års skandaler omkring SKAT. Den forsvundne tillid er fortjent, men han mener altså ikke, at det er de ansattes skyld.
Tilliden til SKAT er den laveste i 10 år efter en måling fra 2005 til 2015. Det er målt på flere parametre, hvor blandt andet undersøgelsen viser, at det kun er 34 %, der mener, at der er stor risiko for at blive opdaget ved at arbejde sort, mens kun 38 % mener, at der er stor sandsynlighed for at blive opdaget i skattesnyd (politikken.dk, 2015).
Peter Juhl Madsen, Rigsrevisionen, henviser til de økonomiske vismænds rapport fra 2011, der fastslår, at: ”Når færre og færre frygter, at de bliver opdaget, så er der en meget større risiko for, at der kommer fejl i selvangivelserne. Det er også den konklusion, de økonomiske vismænd er kommet frem til” (politiken.dk, 2015).
Jørgen Blom fra EY stemmer i med: ”Bevidstheden om, at der ikke er nogen, der overvåger selskaber, det tror jeg godt kan få nogle til at blive lidt bløde i knæene” (Bilag 2).
Denne konklusion viderebygger adm. direktør for FSR Charlotte Jepsen med: ”Fraværet af synlig kontrol frister svage sjæle, og det er vi nødt til at reagere på” (linkedin.com, 2017).
Tilliden til SKAT er altså stort set forsvundet, og derfor kan det tænkes, at disse ”svage sjæle” kan være fristet til at snyde i skat. Disse ”svage sjæle” må antages også at kunne optræde som selskaber i regnskabsklasse B, og de må også antages at fravælge al den kontrol af deres regnskaber som muligt for ikke at blive afsløret i skattesvig. Denne overbevisning deles yderligere af Mogens Jonas Rasander fra Skatteministeriet: