Hvilke utilsigtede konsekvenser har lempelsen af revisionspligten haft for skatteprovenuet?
Denne analyse tilsigter at belyse, hvilke utilsigtede konsekvenser fravalg af revision har haft. Dels ud fra et skattemæssigt perspektiv, idet det må antages, at fravalg af revision giver et øget forbrug af ressourcer hos skattemyndighederne, og dels ud fra hvilke konsekvenser fravalg af revision har haft for de omtalte selskaber, der fravælger revision. Årsregnskabet skal give et retvisende billede af selskabernes økonomi, men også give et skattemæssigt grundlag for selskaberne. Ligeledes er det vigtigt, at informationerne i årsregnskabet er retvisende, da årsregnskabet for eksterne regnskabsbrugere er den primære kilde til information om selskabernes økonomi. Bankerne bruger således årsregnskabet til at fastsætte og vurdere selskabernes kreditvilkår, og leverandører samt samarbejdspartnere bruger årsregnskabet til at vurdere risikoen for at placere ordrer i selskaberne og samtidig også indgå nye samarbejdsaftaler. En rapport udarbejdet af PwC har påvist, at regnskabsbrugerne vurderer, at årsrapporten er den vigtigste kilde til information om selskabet (pwc.dk, 2011). Er kvaliteten af de indberettede årsregnskaber ikke retvisende, kan dette medføre utilsigtede konsekvenser.
6.1 Evalueringsrapport
Siden 2006, hvor flere små og mellemstore selskaber har haft mulighed for at fravælge revision, har Erhvervsstyrelsen qua sin rolle som kvalitetskontrol udarbejdet en årlig evaluering af erfaringer med lempet revisionspligt. Den første evalueringsrapport blev udarbejdet i 2008 for regnskabsåret 2006, og sidenhen har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en årlig evalueringsrapport. Den seneste evalueringsrapport ligger dog helt tilbage fra 2014 og vedrørte regnskabsårene 2010 og 2011. Én af konklusionerne i denne evalueringsrapport var:
”Fejlandelen i de ikke-reviderede årsrapporter er stort set på niveau med fejlandelen i de frivilligt reviderede årsrapporter fra helt små virksomheder, hvis der korrigeres for fejl i de formelle oplysningskrav vedrørende fravalg af revision” (Erhvervsstyrelsen, 2014).
I evalueringsrapporten fra 2014 var fejlandelen tilnærmelsesvis på samme niveau blandt de reviderede og ikke-reviderede årsregnskaber, dog var andelen af fejl og andre lovovertrædelser
marginalt højere blandt de ikke-reviderede årsregnskaber med henholdsvis 43 % og 35 %.
Erhvervsstyrelsen har ikke siden 2014 offentliggjort en evalueringsrapport, på trods af at det fremgår i lovbemærkningen, ved lov nr. 245 af 27. marts 2006, hvor revisionspligten blev lempet, at der skal foretages en årlig evaluering af lempelsen af revisionspligten (Erhvervsstyrelsen, 2014).
Jf. afsnit 2.2 har Erhvervsstyrelsen ikke offentliggjort en evalueringsrapport i tre år. I 2016 var Erhvervsstyrelsen færdig med endnu en evalueringsrapport, der vedrørte regnskabsårene 2014 og 2015. Denne evalueringsrapport er som bekendt aldrig blevet offentliggjort, og årsagen hertil var ifølge Vibeke Sylvest, at Skatteministeriet og Finansministeriet ikke mente, at evalueringsrapporten var retvisende. Både Skatteministeriet og Finansministeriet var dermed af den opfattelse, at lempelsen af revisionspligten havde haft betydelig flere og større konsekvenser, end hvad tallene i evalueringsrapporten viste. Det må derfor antages, at konklusionen i den ikke offentliggjorte evalueringsrapport vedrørende konsekvenser af lempelsen er anderledes end den senest offentliggjorte rapport fra 2014. Dette vil blive belyst i nedenstående afsnit.
Udviklingen blandt selskaber, der fravælger revision, er, jf. afsnit 5.2, steget særligt siden 2012, hvor den seneste evalueringsrapport blev offentliggjort. Yderligere 86.699 selskaber har siden 2012 fravalgt revision. Flere undersøgelser og rapporter har sidenhen fremhævet, at der er flere fejl i de ikke-reviderede selskabers årsregnskaber sammenlignet med de reviderede årsregnskaber –
9 ud 10 revisorer finder således fejl i selskabernes årsregnskaber. Jf. Politiken fremgår det, at det hovedsageligt er skattebetalingen, der korrigeres ved i forbindelse med revision (politken.dk, 2016).
6.2 Årsager til fejl i årsrapporten
Analyseinstituttet DAMVAD Analytics har udarbejdet en kortlægningsanalyse for Erhvervsstyrelsen omhandlende årsager til fejl i årsrapporten med henblik på at styrke og målrette indsatsen og løfte kvaliteten samt nedbringe antallet af fejl i årsrapporterne. Denne rapport udpensler syv overordnede årsager, der er medvirkende til, at der opstår fejl i de små og mellemstore selskabers årsrapporter.
Figur 6.1
Kilde: DAMVAD, 2014.
Denne analyse påpeger, at årsager til fejl hovedsageligt skal findes i, at selskaberne ikke bruger de rette kompetencer til at få årsrapporten udarbejdet. Selskaber prioriterer dermed ikke årsrapporten højt og bruger for få ressourcer på at få årsrapporten udarbejdet. Dette betyder, at regnskabsmedarbejderne i de selskaber, hvor revision fravælges, ofte ikke har kendskab til, hvordan et regnskab bør opstilles og udarbejdes retvisende. Ligeledes viser analysen, at regnskabsmedarbejderne ofte mangler opdateret faglig viden om ændringer af regler og lovgivning, hvilket ofte opleves som kompliceret. Det er bemærkelsesværdigt, at ingen af ovenstående årsager til fejl i årsrapporten direkte kan henvises til bevidste handlinger såsom snyd og svig.
Nedenstående figur 6.2 illustrerer, på hvilke områder revisor typisk retter væsentlige fejl i årsregnskabet.
Figur 6.2
Kilde: FSR, 2017.
Jf. figur 6 fremgår det, at det oftest er ved værdiansættelse af debitorer (67 %) og varelager (67 %), at fejl opstår, og hvor revision fører til væsentlige rettelser. Det er typisk poster vedrørende debitorer, hvor selskaberne selv begår fejl. En fejl kan være, at selskabet ikke har nedskrevet for tabet på en debitor, eller hvis selskabet og debitor ikke kan blive enige om tilgodehavendets størrelse. Det er dermed værdien af kundernes ubetalte regninger, der ofte fører til væsentlige fejl i selskabernes årsregnskaber. Ligeledes opstår der, jf. figur 6.2, ofte fejl i værdiansættelsen af varelageret, hvor opgørelsen ofte ikke er retvisende (FSR, 2017).
Behovet og fortjenesten for brug af revision kan, jf. principal-agent-teorien, udtrykkes her. Det er ledelsen, der underskriver ledelsespåtegningen, hvilket betyder, at det er ledelsen, som har ansvaret for, at årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen, jf. ÅRL § 9. I de lidt større selskaber vil det typisk være en regnskabsafdeling, der står for udarbejdelsen og opstillingen af årsregnskabet. Efter påkrav om revisionspåtegning, fra eksempelvis ledelsen, bestyrelse, bank eller lignende, vil et scenarie udforme sig i form af én principal (ledelse/bestyrelse) og to agenter (regnskabsmedarbejder og revisor). Her vil revisor blive inddraget for at sikre, at principalens interesser, et retvisende årsregnskab, efterkommes. Revisor kan dermed have en præventiv effekt på årsregnskabet, særligt i de tilfælde, hvor fejlgrundlaget skyldes manglende kompetencer i selskabet.
Ovenstående eksempel vil særligt gøre sig gældende blandt selskaber, der ikke ønsker at indberette et fejlagtigt årsregnskab, men måske ikke selv har de rette kompetencer hertil.
6.3 Mistede oplysninger ved fravalg af revision
Risikoen for fejl i årsregnskabet blandt selskaber, der fravælger revision, er, jf. ovenstående afsnit, betydeligt højere. Udover at ikke-reviderede regnskaber har flere fejl, mister regnskabsbrugere ligeledes oplysninger ved fravalg af revision. Ved revision eller udvidet gennemgang afgiver revisor en påtegning med positiv konklusion. I påtegningen udtaler revisor sig således om, hvorvidt selskabet opfylder de lovmæssige krav, samt om regnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver, passiver og finansielle stilling (Steffensen, Henrik m.fl., 2016 s. 301).
Denne troværdighed vil regnskabsbrugere ikke i samme omfang have blandt ikke-reviderede årsregnskaber, da det udelukkende er selskabet selv, der har stået for udarbejdelsen.
Der har de senere år været flere bemærkelsesværdige sager, hvor selskaber, ubevidst såvel som bevidst, har afleveret fejlagtige årsregnskaber. Fine Wine Invest var i 2016 netop ét af de i alt 112.522 selskaber, der fravalgte revision. Fine Wine Invest aflagde i januar 2017 et så fejlfyldt årsregnskab, der ikke bestod Erhvervsstyrelsens kvalitetskontrol, hvilket betød, at Erhvervsstyrelsen krævede et nyt og revideret regnskab. Ifølge det oprindelige regnskab havde Fine Wine Invest i 2016 et overskud på 4,6 mio. kr. I det nye regnskab, som Dansk Revision udarbejdede, var overskuddet knap 48.000 kr. – overskuddet var dermed reelt 99 % mindre, end hvad det oprindelige ikke-reviderede regnskab viste. Dansk Revision kunne dog ikke opnå et tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis for, at det nye regnskab var retvisende, eftersom Fine Wine Invest havde overtrådt bogføringsloven, momslovgivningen og kildeskatteloven. Efterfølgende er Fine Wine Invest gået konkurs, og selskabets ejer er blevet anmeldt for økonomisk kriminalitet og underslæb. Fine Wine Invests formål var, i følge CVR.dk., at købe, sælge og investere i vin, hvor dets kunder kunne købe dyr vin som en investering. Det har dog sidenhen vist sig, at Fine Wine Invest aldrig har haft et lager, og ifølge kurator Peter Astrup Madsen har der ikke været nogen sammenhæng mellem de penge, som Fine Wine Invest tog imod som betroede midler, og det, som selskabet lovede folk (borsen.dk, 2017).
Ovenstående er en af de mere alvorlige sager i nyere tid. Dog er det kun 3 % af de indberettede årsregnskaber, der bliver kontrolleret (Rigsrevision, 2015). Eftersom kun 3 % af ikke-reviderede årsregnskaber bliver kontrollet af SKAT, vil risikoen for, at årsregnskabet er retvisende være lavere sammenlignet med reviderede selskaber. Informationer om potentielle risici, fejl og lovovertrædelser kommer dermed ikke i samme grad til regnskabsbrugernes kendskab, når selskaberne fravælger
revision. Typisk vil det være blandt de større små og mellemstore selskaber, at potentielle fejl i årsregnskabet har størst konsekvens blandt andet grundet i, at de små selskaber ofte ikke i samme grad har en ekstern interessentkreds, der er afhængig af det aflagte regnskab. Jf. principal-agent-teorien kan der hertil ræsonneres, at SKAT (principalen) rammes, idet SKAT oftere ikke har revisors revisionsbevis, qua udviklingen, at agere ud fra i forbindelse med skattekontrollen. Dette forhøjer dels risikoen for, at flere fejlagtige årsregnskaber bliver indberettet, og dels opnår selskabet (agenten), at den oplevede opdagelsesrisiko formindskes. Det må antages, at selskaberne altid har den største viden om selskabets finansielle økonomiske drift, særligt når revisor ikke længere er inde over udarbejdelsen af årsregnskabet, hvilket afspejler det asymmetriske forhold. Dermed kan agenten opnå sit eget økonomiske incitament, og principalen har derimod ikke mulighed for at opnå fuld indsigt i agentens handlen grundet informationen, der er tilgængelig herfor, ikke nødvendigvis er retvisende.
Ifølge Tom Vile Jensen har lempelsen også haft betydeligt flere fordele for de selskaber, der fravælger revision, hvilket underbygges af følgende citat: ”Vores opfattelse er, at dem, der reelt snyder, er dem, der har fået de største fordele” (bilag 3). Dette gælder særligt de selskaber (10 %), der bevidst snyder (FSR, 2016). Der kan hermed opstå en interessekonflikt mellem SKAT og selskabet, da SKAT har interesse i at opnå kendskab til selskabets økonomi, således det kan kontrolleres, at selskabet har betalt de korrekte skatter.
6.3.1 Fald i revisionsanmærkninger
Revisorer kan som bekendt, ved revision, udvidet gennemgang og review, oplyse regnskabsbrugere om relevant information i deres påtegning i form af anmærkninger.
En direkte konsekvens af lempelsen er, at antallet af årsregnskaber med revisionsanmærkninger er faldet væsentligt de senere år, jf. nedenstående figur 6.3.
Figur 6.3
Kilde: Experian, 2017.
13.998 selskaber fik i 2016 mindst én anmærkning fra revisor i påtegningen, hvilket er et fald fra 2015, hvor 20.111 selskaber fik minimum én anmærkning – dette er således et procentfald på 30,4 procentpoint. Det er ligeledes mærkværdigt, at der fra 2011 og frem har været et konsekvent fald blandt antallet af anmærkninger. Fra 2011 og frem til 2016 har der samlet været et fald på 61,47 procentpoint i antallet af selskaber med minimum én anmærkning.
Det er ligeledes i denne periode, at udviklingen blandt selskaber, der fravalgte revision, har været størst, jf. afsnit 5.2 – i 2011 fravalgte 20.013 selskaber revision, og i 2016 var det 112.522 selskaber (fsr, 2016).
Udviklingen i antal reviderede regnskaber med revisionsanmærkninger i procent fremgår i nedenstående tabel 6.4.
Figur 6.4
Kilde: Experian 2017.
Andelen af selskaber med mindst én anmærkning er faldet med 8,9 procentpoint fra 2011 og frem til 2016. Antallet af selskaber, der fravælger revision, er i samme periode steget, og dette indikerer dermed, at en stor del af de selskaber, som har fravalgt revision, tidligere har fået mindst én anmærkning fra revisor. Tendensen er derfor, at flere selskaber fravælger revision, på trods af at de tidligere har fået mindst én anmærkning fra revisor. Konsekvensen heraf er, at informationer, der tidligere er blevet oplyst til regnskabsbrugeres interesse, ikke længere angives i årsregnskabet.
Kvaliteten af årsregnskaberne risikerer derfor at forringes, idet de ikke kan anses som værende retvisende.
Tendensen er, at antallet af selskaber med mindst én anmærkning, falder væsentligt, i takt med at flere selskaber fravælger revision. Faldet i antal af anmærkninger kan ikke udelukkende tilskrives stigningen blandt de selskaber, der fravælger revision. I en analyse af 2013-årsregnskaber fra FSR illustreres det, at antallet af selskaber med anmærkninger steg gevaldigt som følge af finanskrisen i 2008-2009 (FSR, 2013). Økonomien har de senere år oplevet betydelig fremgang sammenlignet med årene efter finanskrisen, og forhold, der tidligere har udløst anmærkninger, må antages at være forbedret betydeligt i de senere år. Forventningen er derfor, i takt med at Danmark er ude af finanskrisen, at færre selskaber vil få én anmærkning i deres årsregnskab. Det kan dermed antages, at finanskrisen har haft en effekt på antallet af selskaber med mindst én anmærkning – dog ikke i en entydig retning, idet antallet af anmærkninger inden krisen stadig var højere end i 2016.
Det står dog klart, at en lang række forhold ikke kommer frem til offentligheden, i takt med at flere selskaber fravælger revision. Det betyder, at relevante oplysninger risikerer at gå tabt. Blandt de selskaber, der fravælger revision og dermed ikke angiver potentielle anmærkninger, må det antages, og dette er sat ud fra en konservativ vurdering, at revisor ligeledes ville have afgivet mindst én anmærkning på omtrent 10 % af selskaberne som ved reviderede selskaber (FSR, 2016).
I så fald vil omtrent yderligere 11.252 selskaber i 2016 have fået mindst én anmærkning, hvis de ikke havde fravalgt revision. Antages det i stedet, at det reelt er 17,7 % af selskaberne, der burde have fået mindst én anmærkning, da dette var andelen i 2012, hvor betydelig færre havde fravalgt revision, burde 19.916 selskaber i 2016 have fået mindst én anmærkning. Det er derfor afhandlingens estimat, at yderligere mellem 11.252 og 19.916 selskaber ville få mindst én anmærkning, hvis de lod selskabet revideres. Dette afspejles ligeledes af FSR, der konkluderede, at der er en risiko for, at man kraftigt
undervurderer omfanget af regnskaber med anmærkninger, der ikke kommer til offentlighedens kendskab (FSR, 2016).
Tidligere har revisor kunnet afgive anmærkninger i form af forbehold eller supplerende oplysninger, men, jf. ny erklæringsbekendtgørelse juni 2016, kan revisor nu afgive anmærkninger i form af fremhævelser, rapporteringsforpligtelser eller modifikationer. 2.611 selskaber fik mindst én modifikation i 2016, hvilket svarer til 19 % af de selskaber, der fik en anmærkning. Når revisor afgiver en modifikation, skyldes dette, at revisor enten er uenig eller ikke har opnået et tilstrækkeligt revisionsbevis for væsentlige poster. Dette er typisk oplysninger vedrørende selskabets evne til fortsat drift (going concern), indregning og måling af specifikke poster, overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivning samt ulovlige lån.
Ud fra de 2.611 modifikationer, som revisor afgav i 2016, konkluderede 9,6 % af revisorerne, at regnskabet ikke var retvisende (FSR, 2016). Er denne sats ligeledes gældende blandt de ikke-reviderede årsregnskaber, betyder dette, at omtrent 2.073 selskabers årsregnskaber er så fejlagtige, at de enten ville resultere i en konklusion med forbehold eller manglende konklusion.
6.3.2 Korrektion af selskabernes skattebetaling
Ovenstående afsnit har belyst, hvordan lempelsen af revisionspligten har haft en negativ effekt på udviklingen af antallet af anmærkninger. Lempelsen af revisionspligten har ligeledes haft en væsentlig effekt på korrektionen af selskabernes betaling til SKAT. I en undersøgelse fra 2017, hvor 579 godkendte revisorer deltog, vurderede 6 ud af 10 revisorer, at de retter væsentlige fejl i regnskabsgrundlaget i forbindelse med revisionen, og endvidere anslår 8 ud af 10 revisorer, at hvis ikke de havde foretaget revision, ville der være fejl i grundlaget for selskabernes skattebetaling.
Hovedkonklusionen i denne undersøgelse var således, at revision medførte en væsentlig korrektion af selskabernes skattebetaling (FSR, 2017).
Figur 6.5
Kilde: FSR, 2016.
Ud fra figur 6.4 kan det udledes, at 52 % af de adspurgte revisorer fremhævede, at deres revision eller udvidet gennemgang ”i høj grad” eller ”i meget høj grad” medførte korrektion af skattebetalingen, hvorimod 41 % svarede, at deres udførte revision ”i lav grad” eller ”i meget lav grad” førte til korrektioner. Bemærkelsesværdigt er det, at kun samlet 7 % svarede ”slet ikke” eller ”ved ikke” til, om deres revision medførte korrektioner – 93 % var dermed af den overbevisning, at revision eller udvidet gennemgang medførte korrektioner af skatteindberetning (FSR, 2017).
Det må antages, at denne sats, vedrørende korrektion i årsregnskaber, ligeledes gør sig gældende blandt selskaber, der helt fravælger revision. Dette er igen konservativt sat, og denne sats må reelt antages at være endnu højere.
Figur 6.6
Kilde: FSR, 2016.
Figur 6.5 illustrerer årsagerne til, at revisor foretager korrektion af skattepligtig indkomst i forbindelse med revisionen af 2014-årsregnskaberne. Størstedelen af korrektionerne i årsregnskaberne skyldtes: beskatning af hovedaktionærlån (55 %), fejl ved repræsentationsudgifter (32 %) samt manglende beskatning af fri bil eller fri bolig (27 %).
På trods af at 55 % af revisorerne foretog korrektion af hovedaktionærlån, fremgik det af en rapport, at andelen af anmærkninger om ulovlige aktionærlån er faldet markant de seneste år. I 2012 havde 7,7 % af alle årsregnskaber mindst én anmærkning vedrørende ulovlig aktionærlån. I 2015 var denne andel faldet til 3,2 % (FSR, 2016). At der opdages færre ulovlige lån i årsregnskaberne, kan blandt andet tilskrives lempelserne i revisionspligten. Revision er typisk årsagen til, at et stort antal ulovlige lån bliver opdaget, og de ulovlige lån bliver dermed, med stor sandsynlighed, ikke længere opdaget, hvis ikke årsregnskabet udtages til kontrol af SKAT. Da det kun er 3 % af selskaberne, der bliver udtaget til kontrol, betyder dette, at flere selskaber undgår at få korrigeret de ulovlige aktionærlån, og konsekvensen heraf er, at samfundet går glip af væsentlige skattekroner. Her til skal det nævnes, at det for selskabstyperne ApS og A/S siden 1. januar 2017 har været lovligt at yde nogle lån til kapitalejerne, forudsat en række betingelser er opfyldt, jf. SEL § 210. Denne lovændring medfører dog ingen ændringer af skattereglerne vedrørende kapitalejerlån, hvilket betyder, at aktionærlån,
skatteretligt, skal beskattes, hvis betingelserne i ligningslovens § 16 e er opfyldt, derfor ville dette som udgangspunkt ikke have den store indflydelse på anmærkninger (erhvervsstyrelsen.dk, 2017).
Årsagerne til korrektioner i denne analyse skyldtes ofte bogføringsfejl og misforståelser af, hvad der kan beskattes, hvilket henholdsvis 63 % og 60 % af de adspurgte revisorer påpegede. Dette underbygges ligeledes af undersøgelsen udarbejdet af analyseinstituttet DAMVAD Analytics, jf.
afsnit 6.2, hvor det ligeledes var misforståelser og manglende kompetencer, der var årsager til fejl i årsrapporten. Af de adspurgte revisorer svarede 8 %, at korrektionerne skyldtes bevidste forsøg på skatteunddragelse (FSR, 2016). Det er dermed et mindre flertal, der bevidst forsøger at snyde, dog mener partner i EY Jørgen Blom, at risikoen for, at flere selskaber bevidst forsøger at snyde, øges, når de kan fravælge revision
”Du kan godt skabe et miljø nu, at der ingen er der kigger på dit regnskab, og ergo er der nok heller ikke nogle, der kigger på din selvangivelse. Bevidstheden om, at der ikke er nogle, der overvåger, det tror jeg godt kan få nogle til at blive lidt bløde i knæene” (bilag 2).
Jørgen Blom er dermed af den overbevisning, at selskaber, der fravælger revision, er mere tilbøjelige til bevidst at snyde med at betale korrekt skat, idet opdagelsesrisikoen for at opdage potentielle fejl her er forringet – dette bliver berørt i senere afsnit.
Det er dog sjældent bevidste handlinger, der resulterer i fejlagtige aflagte årsregnskaber, og årsagen er ofte, at skat fremstår som et yderst kompliceret område. Dette underbygges yderligere af rapporten
”Korrektion af skattebetaling i forbindelse med revision – Årsregnskaberne indleveret i foråret 2016”, hvor det fremgår, at kun 2 % af revisorerne oplever problemer med at få ledelsen til at foretage ændrede indberetninger af skat. I SKATs Compliance-rapport fra 2015 fremgår det, at det er 10 % af alle selskaber i regnskabsklasse B, der bevidst forsøger at skatteunddrage.
I ovenstående undersøgelse påpegede 82 % af de adspurgte revisorer, at manglende rettelser af væsentlige fejl i årsregnskaberne vil føre til fejl i grundlaget for skat. Antages det, at denne sats ligeledes gør sig gældende blandt selskaber, der fravælger revision, er der dermed fejl i skattebetalingen blandt 82 % af alle aflagte regnskaber, hvoraf 52 % af selskaberne undgår en høj korrektion af skattebetaling.
Revision forebygger fejl i årsregnskabet og sikrer, at SKAT bruger færre ressourcer på at garantere en korrekt indberetning. Når selskaberne fravælger revision betyder det, at skattemyndighederne skal bruge langt flere kontrolressourcer, eftersom SKAT ikke længere har samme adgang til relevante oplysninger og informationer om selskabet. Denne overbevisning deles af Mogens Jonas Rasander fra Skatteministeriet
”Der er ingen tvivl om, i hvert fald ifølge min holdning, så fanger revisorerne helt klart noget, og hvis revisorerne ikke er der, så skal det fanges af SKAT, og det er ikke sikkert, at SKAT lige vælger denne sag. Så på den måde så har revisorerne og SKAT en fælles interesse, det er jo ikke altid, det er tilfældet, men her er vi ganske enige. Men jeg vil ikke sætte direkte tal på, men jeg tror da, der er større risiko for fejl, hvis ikke revisorerne er med inde over” (bilag 1).
6.4 SKATs kontrolindsats
I takt med at markant flere selskaber fravælger revision, må det forventes, at SKAT øger sit kontrolniveau, da de indberettede årsregnskaber ikke længere kontrolleres af revisor. Dette betyder, at ansvaret for, at årsregnskaber er retvisende, i større grad er rykket over til SKAT.
Det skal kort nævnes, at Erhvervsstyrelsen ligeledes, i et vist omfang, kontrollerer selskabernes årsregnskaber. Særligt Erhvervsstyrelsens XBRL-systemer har nogle automatiske kontroller, såkaldte modtagerkontroller, hvis formål er at sikre kvaliteten af de indberettede årsrapporter. Ligeledes foretager Erhvervsstyrelsen enkelte manuelle kontroller af udvalgte årsregnskaber, der stikker ud fra mængden. Der skelnes mellem hårde og bløde kontroller, hvilket er henholdsvis kontroller, der afviser, at årsregnskabet kan indberettes, eller giver selskabet en advisering om, at der muligvis er fejl. Typiske fejl, som XBRL-instansen slår ned på, er fortegnsfejl og difference mellem aktiver og passiver. Kvaliteten af denne kontrol er dog endnu ikke tilfredsstillende, og systemet udvikles stadig ifølge chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Lise Fode (FSR, 2017). Denne kontrolinstans vil dermed ikke blive behandlet yderligere i afhandlingen – i stedet vil SKATs kontrolinstans være i fokus.
At SKAT må forøge kontrolniveauet kommer ligeledes til undertryk i interviewet med Mogens Jonas Rasander fra Skatteministeriet.