Bytteforholdet er defineret som forskellen mel-lem vores eksportpriser og vores importpriser.
Hvis vores eksportpriser stiger mere, end vores importpriser stiger vores købekraft realt set, sammenlignet med situationen hvor
bytteforhol-det ikke steg. Et stigende bytteforhold afspejler populært sagt, at man har råd til at købe flere va-rer og tjenester, når man ”sælger dyrt og køber billigt”.
Figur 7A opstiller det samlede bytteforhold fra 1970-2009. Heraf ses det, at vores bytteforhold har været stigende som tendens de sidste 30 år, efter et fald i 70’erne og starten af 80’erne bl.a. i forbindelse med oliekriserne. Sammenlignet med
Figur 7A. Samlet bytteforhold 70-09
Figur 7B. Bytteforhold industrivarer 72-09
60
Kilde: AE pba. ADAMS databank. Anm.: Der er ikke tal før 1972.
Kilde: AE pba. ADAMS databank.
miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst april 2011
situationen, hvor vores bytteforhold ikke havde været stigende, er den danske købekraft hvert år
Faktisk er det vores handel med tjenester herun-der søfart, herun-der har begrænset den samlede stig-Boks 1. Formueindkomst har trukket BNI i vejret
Kigger man i det detaljerede nationalregnskab, kan man i løbende priser finde en rimelig detaljeret dekomponering af vejen fra BNP til BNI. I 1990 lå BNI 21,7 mia. kr. lavere end BNP. I 2009 ligger BNI 30,1 mia. kr. højere end BNP.
Forholdet mellem de to størrelser har altså ændret sig med 51,7 mia.kr. Tabel A viser, hvor dette skift primært stammer fra. Som det fremgår, er det formueindkomsten, der trækker op med 68,4 mia. kr. Det skyldes primært renter fra udlandet netto, hvor danskernes renteudgifter til udlandet kun er steget 2,2 mia. kr., mens danskernes renteindtægter fra udlandet er steget 31,9 mia. kr.
Samtidig er udloddet selskabsudbytte fra udlandet netto vokset 25,9 mia. kr., dækkende over 67,8 mia. kr. mere fra udlandet til Danmark, mens der fra Danmark til udlandet kun har været en stigning på 41,9 mia. kr. Ned i BNI træk-ker modsat nettoaflønning af ansatte, idet lønoverførslerne til udlændinge, der arbejder i Danmark, er vokset mere end lønoverførslerne for danskere, der arbejder i udlandet.
Tabel A. Faktorer bag ændret BNI-BNP-forhold 1990-2009, mia. kr.
Samlet ændring (1)+(2)+(3) 51,7
(1) Nettoaflønning af ansatte, heraf -16,1
Aflønning af udlændinge i DK 515,9
Aflønning af danskere i udlandet 499,8
(2) Nettoskatter/-subsidier -0,5
(3) Formueindkomst, netto, heraf 68,4
Formueindkomst henført til forsikringstagere, netto -1,6
Reinvesteret indtjening på direkte udenlandske investeringer, netto 14,3
Renter fra udlandet, netto, heraf 29,7
- Renter fra udlandet 31,9
- Renter til udlandet -2,2
Udloddet selskabsudbytte fra udlandet, netto, heraf 25,9
- Udloddet selskabsudbytte fra udlandet 67,8
- Udloddet selskabsudbytte til udlandet -41,9
Derudover spiller bytteforholdet ind i sammenligningen af BNI og BNP i faste priser.
økonomiske tendenser
væksten. Det betyder, at den realindkomst der har været til rådighed i Danmark, er steget mere end den realindkomst, der er skabt i landet. Når det er sagt, er der de seneste 10 år stadig tale om en lavere vækst i indkomsten som følge af lavere BNP-vækst, der alene kan henføres til den svage produktivitetsudvikling.
Hvorfor falder produktiviteten?
Selvom et stigende bytteforhold og kapitalind-komst fra udlandet har løftet den indkapitalind-komst, som danskerne har til rådighed sammenlignet med BNP, så ændrer det ikke på, at indkomstvæksten, der er skabt i Danmark via BNP, er gået ned. Ej heller, at det er produktivitetsudviklingen, der er hovedårsagen til denne vækstnedgearing. Et helt centralt spørgsmål er derfor, hvorfor produktivi-teten i Danmark har udviklet sig så sløjt - særligt de senere år. Det er der både nogle kortsigtede og langsigtede forklaringer på.
Historisk har der været en tendens til, at produk-tiviteten falder, når en højkonjunktur, som den vi havde fra 2004-2008, lakker mod ende. Det skyldes, at virksomhederne altid er forsigtige med at tilpasse bemandingen – det gælder i både op- og nedadgående retning – et fænomen, der blandt økonomer kendt som ”Labour Hoarding”.
Særligt fra 1. halvår 2006 til 1. halvår 2008, hvor der var massive problemer med at skaffe kvali-ficeret arbejdskraft, kan virksomhederne have hamstret medarbejdere af frygt for at komme til at mangle på et senere tidspunkt. Det har hæm-met produktivitetsudviklingen.
Derudover kom, som nævnt ovenfor, mange af de svage grupper ind på arbejdsmarkedet i de gode år. Som udgangspunkt har personer, som måske i længere tid har været væk fra arbejdsmarkedet, eller som kommer fra udlandet ikke den samme produktivitet, som dem, der allerede er på
ar-Figur 8. Kapacitetsudnyttelse i industrien
40
Anm.: Industriens produktionskapacitet fortæller, hvor stor en andel af industrivirksomheder der har utilstrækkelig eller mere end tilstræk-kelig produktionskapacitet. En faldende kurve afspejler derfor, at flere virksomheder vurderer, at de har mere end tilstræktilstræk-kelig produktionska-pacitet. Data for produktionskapaciteten findes kun tilbage til 1980.
Kilde: AE (sæsonkorrektion) på baggrund af Danmarks Statistik.
miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst april 2011
bejdsmarkedet i forvejen. Det er ligeledes med til at lægge en dæmper på produktivitetsvæksten.
Endelig har omsvinget i kapacitetsudnyttelsen haft en betydning. Figur 8 viser kapacitetsudnyt-telse i industrien fra 1980 og frem. Her fremgår det, at der fra 2007 til 2009 var en markant æn-dring i industrivirksomhedernes kapacitetsudnyt-telse, fra en situation hvor et historisk stort flertal af industrivirksomheder meldte om mangel på le-dige kapacitet, til en situation hvor et endnu mere markant flertal meldte om rigelig kapacitet.
Alt i alt er der ingen tvivl om, at der ligger nogle konjunkturmæssige forklaringer bag udviklingen og særlig faldet i produktiviteten efter 2006. De foreløbige oplysninger, vi har for 2010, tyder på, at der har været en ret markant stigning i produk-tiviteten igen siden midten af 2009, om end der i 2. halvår 2010 stadig er et stykke vej op til der, hvor produktiviteten begyndte at falde i 2006.
Men da produktivitetsvæksten i dansk økonomi set over en længere periode har været for ned-adgående, ligger der helt sikkert også nogle mere strukturelle forklaringer bag.