Hvis alle 23 EU-lande strammer finanspolitikken på samme tid - og i tråd med de anbefalinger EU har givet i henstillingerne - så vil det få store kon-sekvenser for både BNP-væksten og arbejdsmar-kedet i Europa. I det følgende vil konsekvenserne af de europæiske stramninger blive opstillet. I boks 2 er beregningerne uddybet.
Figur 4 viser effekterne på BNP-væksten i Euro-pa. Som det ses, vil stramningerne betyde, at
Figur 3. EU's henstillinger og den forventede ændring i de strukturelle budgetter
0
Irland Grækenland Storbritannien Letland Litauen Spanien Cypern Rumænien Portugal Tjekkiet Frankrig Slovakiet Polen Slovenien Belgien Holland Østrig Danmark Tyskland Italien Ungarn Malta Finland EU (vægtet gns.) Pct. af BNP Pct. af BNP
Samlet henstilling Samlet forbedring af strukturel saldo i henstillingsperioden
Anm.: Mht. forbedring af strukturel saldo gælder følgende: Tjekkiet og Slovakiet: Ændring i strukturel saldo fra 2009 til 2012 (da der ikke fore-ligger data senere). Grækenland: Særlig gennemgang af februar 2010, ikke samme tidspunkt. Effekten opnås ifølge grækerne allerede i 2013.
Cypern: Særlig gennemgang fra juni 2010. Holland: Ændring i strukturel saldo fra 2010 til 2012 (da der ikke foreligger data senere). Storbritan-nien: Der forligger en yderligere forbedring i programmet, da der er data frem til 2015.
Kilde: AE på baggrund af Europakommissionen, Economic and Financial Affairs, Ongoing Country-specific Excessive Deficit Procedures og landenes indsendte stabilitets- og konvergensprogrammer (med mindre andre opdaterede programmer er anført i anmærkningen).
risiko for europæisk lavvækst april 2011
Figur 4. Effekten på BNP-væksten i EU når finanspolitikken strammes
-1,2 -1,0 -0,8 -0,6 -0,4 -0,2 0,0
-1,2 -1,0 -0,8 -0,6 -0,4 -0,2 0,0
2011 2012 2013 2014
Ændring i pct.point Ændring i
pct. point
Anm.: Se boks 2. Effekten vises i år-til-år effekt.
Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL.
Boks 2. Antagelserne bag beregningerne vi i stedet for en europæisk vækstrate tæt på den historiske vækstrate vil få en europæisk vækst, der er betydeligt lavere. I 2011 og i 2012 vil stramningerne trække væksten ned med ca. 1 procentpoint om året i EU. I 2013 og 2014 vil ef-fekten blive lidt mindre, da ikke alle 23 lande skal stramme finanspolitikken disse år. Samlet set vil stramningerne dog trække væksten i EU ned med mere end ¾ procentpoint om året fra 2011-2014.
Stramningerne koster ligeledes europæiske
ar-bejdspladser. Figur 5 viser effekten på beskæf-tigelsen i EU, når finanspolitikken strammes.
Beregningerne viser, at en opstramning af denne styrke vil betyde, at knap 6 millioner arbejdsplad-ser vil gå tabt i 2014 som et resultat af stramnin-gerne.
Beregningerne illustrerer, hvor voldsom en op-stramning det er, EU lægger op til i sine henstillin-ger. Der er stor risiko forbundet med at stramme
økonomiske tendenser
finanspolitikken. Selvom der er ved at være lys for enden af tunnelen, og mange EU-lande igen forventer positive vækstrater i 2010, så forven-tes væksten i Europa ikke at være tilbage på den historiske vækststi før tidligst til næste år. Med andre ord er det økonomiske opsving stadig så skrøbeligt, at kraftige opstramninger af finans-politikken meget vel kan komme til at betyde, at luften igen ryger ud af europæisk økonomi, og at arbejdsløsheden fortsat vil blive ved med at være høj i Europa i de kommende år.
Herudover er der en risiko for, at det vil gå endnu værre end i de viste beregninger. Hvis USA ligele-des strammer finanspolitikken, vil det give yder-ligere negative effekter for hele den europæiske økonomi. Desuden er det forudsat, at ECB vil hol-de renten på et lavere niveau, end hol-det ville have været tilfældet uden stramningerne. Hvis dette ikke er tilfældet, vil det betyde større negative effekter, da en højere rente alt andet lige vil øge lysten til at opspare.
Samtidig er det meget sandsynligt, at forbrugere og investorer vil have mindre tillid til økonomien og derfor ændre adfærd, hvis finanspolitikken i Europa strammes i en sådan grad, som der er lagt op til i henstillingerne fra EU. For hvis det bliver sværere at sælge og eksportere varer, så vil virk-somhederne være mindre tilbøjelige til at udvide og investere. Ligeledes gælder det for forbruger-ne. Hvis sandsynligheden for at blive arbejdsløs er høj, så vil forbrugerne forbruge mindre og spa-re mespa-re op. Hvis tillidseffekterne blev inkludespa-ret i beregningerne, ville de negative effekter på BNP og beskæftigelse igen blive større.
Konsekvenser af stramningerne og spill-over effekter
Der er stor forskel på, hvor hårdt de enkelte euro-pæiske lande rammes af stramningerne. Det skyldes både, at der er stor forskel på, hvor store henstillinger landene har fået, men ligeledes, at der er stor forskel på, hvor afhængige de enkel-te lande er af handelen med andre europæiske Figur 5. Effekten på beskæftigelsen i EU når finanspolitikken strammes
-6
2011 2012 2013 2014
Ændring i millioner Ændring i
millioner
Anm.: Se boks 2. Effekten på beskæftigelse er vist akkumuleret.
Kilde: AE på baggrund af den internationale makroøkonomiske model HEIMDAL.
risiko for europæisk lavvækst april 2011
Figur 6. BNP-effekt fra 2011-2014 når finanspolitikken strammes
-2,0 -1,0 0,0
-2,0 -1,0 0,0
pct.
pct.
lande. Man kan derfor opdele den samlede effekt af stramningerne i et land i hhv. en indenlandsk skabt effekt, den effekt, der skyldes, at landet strammer finanspolitikken samt en spill-over ef-fekt, der skyldes, at landene omkring strammer finanspolitikken.
Figur 6 viser effekten på BNP, når finanspolitikken strammes i de fem største EU-lande samt Dan-mark. I gennemsnit er det ca. halvdelen af den ne-gative effekt på BNP, der skyldes spill-over effekt, og dermed at landene strammer finanspolitikken samtidig.
For Danmarks vedkommende betyder det, at BNP samlet set vil være knap 2½ procent mindre som følge af stramningerne, hvor mere end halvdelen af effekten skyldes, at vores samhandelspartnere strammer finanspolitikken samtidig. De såkaldte spill-over effekter på Danmark er særligt store, fordi Danmark er en lille åben økonomi, der i høj grad afhænger af eksporten til udlandet.
Samme tendens ses i Tyskland. Tyskland har fået samme henstilling som Danmark og er dermed et af de lande, der skal stramme finanspolitikken mindst. Alligevel er effekten på tysk BNP relativ stor, hvilket skyldes, at tysk økonomi i høj grad er eksportdrevet og dermed afhænger af mulighe-den for at eksportere. I Storbritannien er situatio-nen anderledes. Storbritannien har fået en af de største henstillinger, og den indenlandsk skabte effekt for Storbritannien er derfor langt større end spill-over effekten.
Figur 7 viser den samlede effekt på beskæfti-gelsen fra 2011-2014, når landene strammer finanspolitikken. Igen er effekten opdelt i en in-denlandsk skabt effekt og i en spill-over effekt.
Ligesom det var tilfældet med BNP-effekten, er ca. halvdelen af beskæftigelseseffekten skabt af, at landene strammer finanspolitikken samtidig.
I Danmark mistes ca. 29.000 arbejdspladser som et resultat af de indenlandske stramninger, mens
økonomiske tendenser
der mistes ca. 39.000 arbejdspladser som et re-sultat af, at landene omkring os strammer finans-politikken. Samlet set nedlægges dermed op mod 68.000 job fra 2011-2014 i Danmark som et re-sultat af, at Danmark og resten af Europa stram-mer finanspolitikken.
Igen er der stor forskel på, hvor mange job der mistes i de enkelte lande, afhængigt af, hvor meget de selv og landene omkring dem stram-mer finanspolitikken. I Tyskland er den største årsag til jobnedlæggelser de negative spill-over effekter fra landene omkring Tyskland. I Tysk-land forventes spill-over effekterne at forårsage knap 490.000 jobnedlæggelser af de i alt knap 710.000 arbejdspladser, som stramningerne for-ventes at koste. I Storbritannien er det omvendt de indenlandske stramninger, der koster flest ar-bejdspladser, nemlig 1,4 millioner af de i alt knap 1,7 millioner tabte arbejdspladser.