at der ikke kun skal fokus på antallet af hænder til sikring af fremtidens vækst og velstand.
Produktivitet og uddannelse spiller en mindst lige så stor rolle.
I Danmark har vi været vidne til en paradoksal økonomisk udvikling. Fra 2004 til 2008 voksede beskæftigelsen med næsten 200.000 fuldtids-personer, uden at det for alvor kunne aflæses i den økonomiske vækst.
Udviklingen på arbejdsmarkedet er blevet kaldt
”Miraklet på det danske arbejdsmarked”. Mirak-let bestod i, at arbejdsstyrken på trods af et årligt nedadgående demografisk pres, voksede med 100.000 personer fra 2004 til 2008, og samti-dig kom arbejdsløsheden ned under 50.000 per-soner (1,7 pct.), hvilket ingen havde troet muligt bare få år for inden.
Alligevel blev væksten for perioden 2004-2008 kun på ca. 1,6 procent årligt, hvilket i historisk sammenhæng faktisk er lidt under gennemsnit-svæksten om året for perioden 1970-2009 på 1,9 procent. Det var ligeledes væsentligt under gennemsnitsvæksten på 2,8 procent fra 1994-1998 på trods af, at arbejdsmarkedets bidrag til
væksten var nogenlunde det samme. Det frem-går af figur 1, som viser, hvordan væksten er sat sammen af et bidrag fra arbejdsmarkedet og fra timeproduktiviteten.
Hvorfor var dansk økonomi ikke i stand til at udmønte det kæmpe vækstpotentiale, der lå i 200.000 flere fuldtidsbeskæftigede?
Svaret er, som det ligeledes fremgår af figur 1, at produktivitetsvæksten efter 2004 ikke alene har været meget svag, produktiviteten har været di-rekte faldende siden 2006. Udviklingen har truk-ket vækstbidraget fra produktiviteten i negativ (-0,2) fra 2004-2008.
Hvad skaber økonomisk vækst og velstand?
Økonomisk vækst skabes set fra virksomheds-synspunkt af en øget arbejdsindsats og en øget produktivitet. Flere beskæftigede eller flere ar-bejdstimer i virksomheden vil øge
produktions-miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst april 2011
Figur 1. Bidrag til væksten fra arbejdsmarkedet og produktiviteten
2,8
1,7 1,6 1,8
1,1
-0,2 -0,5
0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0
-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0
1994-1998 2004-2008
Pct.
Pct.
BNP Arbejdsmarkedet Produktivitet
Anm.: Arbejdsmarkedets bidrag er målt ved antallet af arbejdstimer.
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik.
Figur 2. Hvad skaber vækst og velstand?
mulighederne. Kan man øge produktiviteten/ef-fektiviteten i virksomheden, kan der produceres mere med den samme eller måske endda en min-dre arbejdsindsats.
De samme forhold gælder for den samlede øko-nomi, hvor man taler om økonomiens udbuds-side. Forudsætningen er selvfølgelig, at der er afsætning efter virksomhedernes varer og tjene-ster - at der er efterspørgsel enten i landet eller i
udlandet. På den led kan udbud og efterspørgsel ikke adskilles på kort sigt.
Produktivitet handler dog i bredere forstand lige-ledes om udvikling af nye produkter, nye design, service, sikkerhed, kvalitet mv., der skaber ekstra værdi for dem, der køber. Det er dog meget van-skeligt i statistikkerne at måle værdien af de mere
”bløde” ting. Det er f.eks. svært at rense prisud-viklingen mere bredt for kvalitetseffekter, hvorfor
økonomiske tendenser
en stigende kvalitet på et produkt ofte blive for-vekslet med en generel prisstigning, selvom ef-fekten burde ligge i ”mængden”.
Set fra et samfundsøkonomisk synspunkt af-grænses arbejdsindsatsen groft sagt af, hvor mange personer der er i de arbejdsdygtige aldre, hvor stor arbejdsmarkedsdeltagelsen er blandt disse, og hvor mange timer de beskæftigede ar-bejder i gennemsnit. Der er derfor flere veje til at løfte arbejdsindsatsen.
Endelig må man skelne mellem vækst og vel-stand, hvis man til velstanden definerer borger-nes og virksomhederborger-nes købekraft, påvirkes den ud over den værdi, der skabes i samfundet (BNP), også af løn, formueindkomst samt overførsler til og fra udlandet samt af bytteforholdet.
Faktorer der påvirker produktiviteten Produktiviteten afgøres af, hvor meget kapital-apparat (maskiner, inventar, transportmidler, bygninger, anlæg mv.) den enkelte medarbejder har til rådighed, men ligeledes af hvor effektivt arbejdsgange og produktionsprocesser er organi-seret. Investerer en virksomhed f.eks. i en større og hurtigere maskine, kan der produceres mere pr. arbejdstime. Kan man finde en smartere måde at producere på med de samme maskiner, de samme bygninger og den samme mængde ar-bejdskraft, øges produktiviteten ligeledes.
På kort sigt spiller udnyttelsen af kapaciteten selvfølgelig ind på produktivitetsudviklingen. Hvis maskinerne kun kører med "halve omdrejninger"
eller kun bruges en begrænset del af dagen, er det muligt at øge produktionen uden at øge beman-dingen, og dermed stiger produktiviteten alene ved at udnytte kapaciteten bedre.
Ud over størrelsen og kvaliteten af kapitalap-paratet påvirker uddannelsesniveau og kom-petencer for de beskæftigede produktiviteten.
Undersøgelser viser, at uddannede har et højere produktivitetsniveau end ikke-uddannede, og at produktivitetsniveauet er stigende med uddan-nelsesniveauet. Samtidig kan der være en række afledte effekter fra uddannelse på virksomhedens produktivitet i øvrigt. Det kigges der nærmere på i det følgende. Det er klart, at uformelle kompe-tencer ”læring på arbejdspladsen” og efterud-dannelse ligeledes spiller en rolle her, selvom det er sværere at sætte tal på.
Evnen til fornyelse via forskning og innovation har ligeledes en betydning. Det hænger blandt andet sammen med opfindelse af nye produktionspro-cesser– og metoder, inddragelse af nye teknolo-gier, spredning af viden mv.
Graden af åbenhed mod omverdenen og kon-kurrence i samfundet har en betydning om end mere indirekte. Er konkurrencen hård, tvinges virksomhederne til at udnytte deres ressourcer mere effektivt via innovation og produktive tiltag.
Derudover ligger der en effekt i, at effektive virk-somheder udkonkurrerer de mindre effektive.
Infrastruktur spiller en rolle. En god og velfun-gerende infrastruktur mindsker spildtiden for virksomhederne i form af transport. Den digitale infrastruktur spiller en større og større rolle, da hurtig og effektiv kommunikation inden for og mellem virksomheder kan være med til at øge produktiviteten.
Regulering og rammevilkår har en betydning.
Regulering af markederne kan virke konkurren-cebegrænsende med negativ effekt på
produk-miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst april 2011
tiviteten til følge. Et smidigt arbejdsmarked som det danske gør det således nemmere at flytte ressourcerne fra de mindre til de mere produktive virksomheder.
Til rammevilkår hører ud over skat, infrastruktur, offentlige service, veluddannet arbejdsstyrke, bu-reaukrati, korruption og etableringsomkostninger også samfundsøkonomiske stabilitet. Hvis sam-fundsøkonomien er sund og stabil, kan der være større tilskyndelse til investeringer, fordi afkastet er mere sikkert end i lande, hvor der ikke er en stabil og sund samfundsøkonomi.