Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke

(1)

(2)

Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke

Økonomiske Tendenser 2011

(3)

økonomiske tendenser

Udgivet af

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. sal

1651 København V.

Telefon: 33 55 77 10 E-mail: ae@ae.dk www.ae.dk

Ansvarshavende redaktør Direktør Lars Andersen

Redaktion

Kommunikationschef Janus Breck - Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe

Hovedforfattere

Chefanalytiker Martin Madsen - Chefanalytiker Frederik I. Pedersen - Forskningschef Mikkel Baadsgaard - Senioranalytiker Jes Vilhelmsen - Privatøkonom Mie Dalskov Pihl - Chefanalytiker Jonas Schytz Juul -

International økonom Signe Hansen - Arbejdsmarkedsøkonom Erik Bjørsted - Forskningsassistent Jeppe Druedahl

Derudover har følgende bidraget

Stud. polit Andreas Mølgaard - Stud. polit Niels Storm Knigge

Layout & korrektur

Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe - Chefsekretær Eva Baadsgaard - Sekretær Annette Topholm

Design og omslag

Grafiker Jan Rasmussen - Tombola

Tryk

EKS-Skolens Trykkeri ApS.

ISBN: 978-87-91018-37-4 ISSN: 0903-8868

(4)

uddannelse KAN REDDE fremtidens ARBEJDSSTYRKE april 2011

Forord

Danmark har de seneste to år været igennem den største økonomiske krise siden 1930’ernes recession. En krise, der har haft store konsekvenser på arbejdsmarkedet. Mens bruttoledigheden er steget med over 100.000 personer, er langtidsledigheden mere end tredoblet. Samtidig er rekordmange af de arbejdspladser, der blev skabt under det økonomiske opsving i 00’erne, igen forsvundet fra det danske arbejdsmarked.

Regeringen kunne med en målrettet og offensiv finanspolitik med fokus på fremrykning af offentlige investeringer have holdt hånden under arbejdsløsheden og skabt grundlaget for et bæredygtigt økonomisk opsving.

Det er en finanspolitisk strategi, som man for eksempel i USA har haft stor succes med. I stedet har man med den såkaldte Genopretningspakke gennemført en historisk spareøvelse med nulvækst i den offentlige sektor, samtidig med at man har givet skattelettelser med en skæv fordelingsprofil for mere end 50 mia. kr. i 2010.

Som en del af Genopretningspakken har regeringen i de kommende år valgt at spare over 5 mia. kr. på to af de mest centrale vækstmotorer i økonomien: Uddannelse og forskning. En åbenlys fejlprioritering, fordi uddannelse både for den enkelte og samfundet er en guldrandet investering. Desværre er virkeligheden i Dan- mark fortsat, at en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen.

Ændres der ikke ved dette nedslående billede i uddannelsesmønstret, vil det komme til at lægge en yderligere bremse på Danmarks fremtidige vækst og velstand. I de kommende 10 år falder virksomhedernes efterspørg- sel på ufaglært arbejdskraft med mere end 210.000 personer, mens behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft omvendt stiger med næsten 300.000 personer i samme periode.

Det betyder, at der i 2020 kommer til at mangle tusindvis af veluddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i ”overskud”. Det er alarmerende tal, der akut kalder på, at arbejdsstyrkens fremtidige uddannelsesniveau løftes markant, hvis det skal stå mål med de krav, der gør sig gældende på fremtidens arbejdsmarked.

Danmarks fremtidige vækst og velstand kommer med andre ord ikke af sig selv. Væksten og velstanden skal

(5)

Indhold

Rapportens hovedkonklusioner 6

Kapitel 1 Ny målstreg: Fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 2020 10

Finanspolitisk holdbarhed 11

Genopretningspakken lukkede hullet efter krisen 13

Finansministeriets nye mål: Balance på de offentlige finanser i 2020 13 Dansk økonomi er langtidsholdbar uden efterlønsafskaffelse 16

Velfærdsaftalen fra 2006 sikrer holdbarhed 17

Skattelettelser skabte nyt hul i holdbarheden i 2007 19

Hullet i statsfinanserne er selvforskyldt 21

Vismændenes holdbarhedsvurdering skyldes beregningsantagelser 22 AE og Finansministeriets kritikpunkter af Vismændenes beregning 23

Kapitel 2 Regeringens skattelettelser rammer skævt 26

Fordelingseffekter af VK’s samlede skattelettelser 27

Kæmpe gevinst for de allerrigeste 28

Mest til Nordsjælland - mindst til Udkantsdanmark 29 Størst gevinst til topledere og personer med lange uddannelser 31 Meget skæv fordelingsprofil af afskaffelsen af mellemskatten 32

Kapitel 3 For få unge får en uddannelse 40

Årsager til manglende ungdomsuddannelse 41

Næsten hver anden falder fra en erhvervsuddannelse 42

Sjælland har det laveste uddannelsesniveau 42

Indvandrerdrengene længst fra målsætningen 45

Ungdomsuddannelserne får kniven: Skal spare 750 millioner i 2011 45

Fremtidens velfærd kræver uddannelse 46

Kapitel 4 Massiv mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 2020 48

Fremtidens arbejdsmarked 48

Mangel på uddannet arbejdskraft får alvorlige konsekvenser 49

Mangel på uddannet arbejdskraft frem mod 2020 49

Sammenfatning af arbejdskraftmangel og -overskud i 2020 52

For lavt uddannelsesniveau 53

Mangel på uddannet arbejdskraft koster 21,8 mia. kr. i 2020 54 Uddannelsesniveauet kan lægge en bremse på den økonomiske vækst 55

Tema 1 - Regeringens økonomiske politik

Tema 2 - Uddannelse skaber vækst & velstand

Resumé

(6)

Kapitel 5 Enorme gevinster af alle uddannelser i Danmark 62

Uddannelse gør danskerne til millionærer 62

Samfundet har store gevinster af uddannelse 65

Stor forskel på længden af et arbejdsliv 68

Uddannelse giver både flere arbejdsår og mere i lønposen 71

Bedre uddannelse giver bedre helbred 72

Uddannelse er nøglen til fremtidens velstand 74

Kapitel 6 Miraklet på arbejdsmarkedet gav for lidt vækst 82

Hvad skaber økonomisk vækst og velstand? 82

Faktorer der påvirker produktiviteten 84

Miraklet på det danske arbejdsmarked 85

Svag vækst på trods af miraklet på arbejdsmarkedet 87

Velstand og bytteforhold 89

Stigende bytteforhold 90

Hvorfor falder produktiviteten? 92

Vismændenes produktivitetsanalyse 93

Store effekter af uddannet arbejdskraft 94

Kapitel 7 Arbejdsmarkedet under & efter krisen 98

Beskæftigelsesudviklingen for forskellige befolkningsgrupper 99

Indvandrere hårdt ramt af krisen 99

Stort beskæftigelsesfald blandt de unge 101

Krisen kradser hos de ufaglærte 104

Udvikling i ledighedens struktur 105

Varigheden af ledighedsforløbene 106

Fortsat høj risiko for at blive ledig 107

Ledigheden på sigt 108

Tema 3 - Arbejdsmarkedet før, under & efter krisen

(7)

Rapportens hovedkonklusioner

Økonomiske Tendenser 2011 er bygget op i tre temaer: ’Regeringens økonomiske politik’, ’Uddannelse skaber vækst og velstand’ og ’Arbejdsmarkedet før, under & efter krisen’.

Tema 1 – Regeringens økonomiske politik

Det første tema i rapporten har fokus på den aktuelle situation i dansk økonomi. Kapitel 1 dokumenterer blandt andet, at de offentlige finanser ifølge Finansministeriets egne beregninger er langtidsholdbare.

Konklusionen i den gennemførte Genopretningspakke er således, at dansk økonomi er langtidsholdbar uden yderligere reformer. Genopretningspakken betaler altså ikke kun den umiddelbare kriseregning, men løser ligeledes den langsigtede udfordring med fremtidssikring af offentlige finanser. På trods af dette er regeringen nu klar til at afskaffe efterlønnen med henvisning til, at fremtidens velfærd skal finansieres, fordi den offentlige økonomi ikke hænger sammen. Dermed har regeringen udeladt den centrale holdbarhedsmålsætning, som altid har været det centrale pejlemærke for finanspolitikken i Danmark.

Et pejlemærke, der ville vise, at der faktisk er råd til efterlønnen i den nuværende økonomiske situation.

Kapitel 2 ser nærmere på den førte skattepolitik gennem de seneste 10 år. VK-regeringen har i samarbejde med Dansk Folkeparti af flere omgange gennemført betydelige skattelettelser. De gennemførte skattelettelser og skattestoppet betyder samlet, at der i 2010 blev delt over 50 mia. kr. ud i skattelettelser. Skattelettelser, der i høj grad forgylder de rigeste i samfundet. Mens de rigeste ti procent af befolkningen får omkring 46.000 kr. i skattelettelse, så får de ti procent fattigste godt 4.000 kr.

Tema 2 – Uddannelse skaber vækst & velstand

Rapportens andet tema handler om uddannelse og de enorme gevinster, som uddannelse har for både den enkelte og for samfundet. Derfor er det særdeles nedslående, at det i kapitel 3 dokumenteres, at en femtedel af en ungdomsårgang stadig ikke har fået en ungdomsuddannelse 10 år efter folkeskolen.

Dermed er vi fortsat milevidt fra målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang i Danmark skal have en ungdomsuddannelse. Ser man nærmere på årsagerne, viser det sig, at uden frafaldet på lan- dets ungdomsuddannelser, ville uddannelsesmålene faktisk være opfyldt. Derfor er beslutningen om, at ungdomsuddannelserne i 2011 skal spare næsten 750 mio. kr. en åbenlys fejlprioritering. Det er dobbelt så mange penge, som man i de seneste år har investeret i, at flere unge skal tage en uddannelse.

I kapitel 4 analyseres uddannelsesstrukturerne på fremtidens arbejdsmarked. Debatten om fremtidens arbejdsudbud handler næsten udelukkende om mangel på hænder. AE’s omfattende fremskrivning af arbejdsmarkeds- og uddannelsesmønstre frem mod 2020 viser imidlertid, at problemet inden for de næsten 10 år bliver mangel på uddannet arbejdskraft. Mens efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft falder med mere end 210.000 personer i de kommende ti år, så stiger behovet for højtuddannet og faglært arbejdskraft med næsten 300.000 personer i samme periode.

(8)

Resultatet er, at der kommer til at mangle tusindvis af veluddannede danskere, mens næsten ligeså mange ufaglærte vil være i ”overskud”. En udviklingstendens, der kommer til at koste samfundet over 20 mia. kr., hvis ikke arbejdsstyrkens uddannelsesniveau hæves.

Kapitel 5 zoomer ind på gevinsterne ved uddannelse. I kapitlet dokumenteres det, at uddannelse er en guldrandet investering for både den enkelte, men i særdeleshed også for samfundet. For den enkelte resulterer øget uddannelse i højere indkomst over livet, og set fra samfundets side, giver uddannelse både bedre arbejdsmarkedstilknytning og højere produktivitet. Samtidig vises det i kapitlet, at uddannelse har positive effekter på helbredet. Uddannede har således et mindre træk på sygesikringsydelser og et langt mindre medicinforbrug end ufaglærte.

Tema 3 – Arbejdsmarkedet før, under & efter krisen

Det tredje tema i rapporten handler om arbejdsmarkedet og de fremtidige vækstudsigter i Danmark og Europa. Kapitel 6 tager udgangspunkt i perioden inden den økonomiske krise, hvor vi fra 2004-2008 oplevede et sandt mirakel på det danske arbejdsmarked. I perioden før krisen faldt arbejdsløsheden med 110.000 personer samtidig med, at arbejdsstyrken steg med 100.000 personer. På trods heraf var den økonomiske vækst langt fra prangende. Danmark fik hverken vækst- eller velstandsmæssigt nok ud af

”miraklet på det danske arbejdsmarked”. Kapitlet belyser faktorerne bag vækst og velstand og dokumenterer, at et fokus på antallet af hænder til sikring af fremtidens vækst og velstand ikke er tilstræk- keligt. Produktivitet og uddannelse spiller en altafgørende rolle. Konklusionerne i kapitel 6 understreger på den måde, at Danmarks fremtidige vækst og velstand ikke kommer af sig selv.

I kapitel 7 undersøges det, hvordan det danske arbejdsmarked har udviklet sig under den økonomiske krise. I løbet af de seneste to år har Danmark oplevet det største beskæftigelsesfald siden 2. verdens- krig. Beskæftigelsesfaldet har navnlig ramt unge, ufaglærte og indvandrere. Samtidig har krisen med- ført en betydelig stigning i ledigheden, som både afspejler, at flere bliver ramt af ledighed, men også, at ledighedsperioderne er blevet længere. Antallet af langtidsledige er på to år steget med 230 procent.

Det svarer til mere end en tredobling.

(9)

(10)

uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke

april 2011 uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke

april 2011

TEMA 1

REGERINGENS ØKONOMISKE POLITIK

kapitel

1 Ny målstreg: Fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 2020

kapitel

2 Regeringens skattelettelser rammer skævt

(11)

På trods af at de offentlige finanser ifølge Finansministeriets egne beregninger er langtids- holdbare efter Genopretningspakken, er regeringen kun et halvt år efter klar til at afskaffe efterlønnen med henvisning til, at fremtidens velfærd skal finansieres. En fuld efterlønsaf- skaffelse vil derfor bevirke, at de offentlige finanser er ”overholdbare” med 10-15 mia. kr. Re- geringen har tilsyneladende udeladt den centrale holdbarhedsmålsætning – som altid har været det centrale pejlemærke for finanspolitikken - fordi dette mål vil vise, at der faktisk er råd til efterlønnen i den nuværende økonomiske situation.

Ny målstreg:

Fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 2020

kapitel

1

Omdrejningspunktet i finanspolitikken har hidtil været begrebet "finanspolitisk holdbarhed". Er finanspolitikken holdbar, kan vi populært sagt af- levere det velfærdssamfund, som vi kender i dag, til vores børn og børnebørn. Lidt mere teknisk kan man sige, at finanspolitikken er holdbar, hvis fremtidige indtægter og udgifter (eksklusive nettorenteudgifter) tilbagediskonteret er tilstræk- kelig til at finansiere nettogælden i dag, som er omtrent nul.

I boks 1 bliver holdbarhed forklaret nærmere.

I boks 2 er Finansministeriets formulering af finanspolitisk holdbarhed gengivet.

Finansministeriets holdbare forløb, som præsen- teres i Konvergensprogram 2009, viser underskud på den faktiske offentlige saldo fra 2015 og

i al fremtid. At der alligevel er tale om et holdbart forløb, skyldes, at det relevante saldobegreb er den primære offentlige saldo, det vil sige den offentlige saldo korrigeret for nettorenteudgifter.

Den primære saldo viser et underskud fra 2016 til 2050 og efterfølgende et overskud i al fremtid.

Det er et holdbart forløb, selvom den faktiske saldo er i underskud i hele fremskrivningsperioden, og i 2020 udviser et underskud på 1 procent af BNP, svarende til 18 mia. kr. (2011-niveau). Figur 1 viser udviklingen i den faktiske og primære offentlige saldo i perioden 2010-2100 i det holdbare forløb i Konvergensprogram 2009.

Finanspolitikken kan således være langtidsholdbar på trods af, at der er underskud i en lang år- række – det kræver blot, at underskuddet opvejes af endnu større overskud senere.

(12)

fra finanspolitisk holdbarhed til budgetbalance i 2020 april 2011

Finanspolitisk holdbarhed

Den offentlige sektor står over for nøjagtig samme problemstilling som privatpersoner, når det drejer sig om at sikre, at økonomien hænger sammen, det vil sige at sikre en holdbar økonomi.

Pengene skal passe set over livet, men ikke nød- vendigvis hvert år. Der kan være perioder af livet

med underskud og gældsopbygning, som blot senere skal opvejes af overskud og gældsned- bringelse. I boks 1 er problemstillingen med at sikre den offentlige økonomis holdbarhed sam- menholdt med problemstillingen for en privat husholdningsøkonomi.

Boks 1. Økonomien skal være holdbar uanset om man er privatperson eller offentlig sektor Som privatpersoner konfronteres vi med en begrænsning i vores husholdningsbudget. Over et livsforløb kan vi som udgangspunkt ikke forbruge mere end vores samlede indkomst. I perioder kan vi dog låne og opbygge en gæld, men den skal afdrages igen. Husholdningsbudgettet skal holde på langt sigt – dvs. være ”holdbart”.

Den offentlige sektor står over for nøjagtig samme problemstilling som privatpersoner. Den offentlige sektor skal også overholde sit ”husholdningsbudget”. Man siger, at finanspolitikken er holdbar, hvis den offentlige sektor kan afdrage den nuværende offentlige (netto)gæld og samtidig betale sine forventede regninger til service, pensioner mv. i fremtiden med indtægterne fra primært skat. Da nettogælden i disse år er stort set lig nul, så er regnestykket mere simpelt, nemlig at udgifter og indtægter i gennemsnit skal være lige store fremover. Er finanspolitikken uholdbar, vil det på et tidspunkt blive nødvendigt at reducere udgifterne eller øge indtægterne, for at gælden ikke eksploderer. Er finanspolitikken derimod overholdbar, vil det offentlige opbygge en formue og faktisk en eksplode- rende stor formue.

Langsigtede fremskrivninger af de offentlige indtægter og udgifter inddrager udviklingstræk, som vil optræde med en vis sikkerhed. Det drejer sig bl.a. om aldringen af befolkningen, arbejdsudbuddet med gennemførte reformer bl.a.

som følge af velfærdsaftalen fra 2006, de private pensionsordningers stigende udbredelse og det skjulte skatteaktiv i forbindelse med, at pensionerne kommer til udbetaling og beskattes samt prognoser for oliereserverne i Nordsøen, som på et tidspunkt vil være udtømte.

Holdbarhedsindikatoren giver med ét tal en vurdering af størrelsen af denne udfordring ved at tilbagediskontere alle fremtidige indtægter og udgifter (ekskl. renteudgifter) til i dag og sammenholde det med gælden i dag.

Dette ene tal kan oversættes til, at banken regner på, om en privat familie er solvent – dvs. værdierne matcher for- pligtelserne – når man står og skal optage et huslån. Husholdningen kan godt få lov til at optage et lån, hvis fremtidige forventede indtægter kan dække de fremtidige forventede udgifter samt renter og afdrag på lånet. En hushold- ning, der optager et huslån, vil typisk have gæld i de næste 30 år frem, men husholdningen er solvent, ellers ville den ikke kunne optage lån.

(13)

Figur 1. Faktisk og primær offentlig saldo i Konvergensprogram 2009

-4 -3 -2 -1 0 1 2 3

2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100 Pct. af BNP Pct. af BNP

Strukturel offentlig saldo Strukturel offentlig primær saldo Finansministeriets holdbare forløb

med underskud i 2020 på 1 pct. af BNP = 18 mia. kr.

Anm.: De seneste foreløbige 2020-fremskrivninger fra Finansministeriet tyder dog på, at kravet for balance i 2020 er opjusteret til ca. 20-25 mia. kr. ud over Genopretningsaftalen.

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet.

Boks 2. Finansministeriets formulering af finanspolitisk holdbarhed i 2015-planen

”Siden 2001, hvor den såkaldte 2010-plan blev lagt frem, har en holdbar udvikling i de offentlige finanser været et centralt finanspolitisk pejlemærke. Holdbar finansiering af velfærdssamfundet var også et væsentligt omdrejningspunkt i Velfærdsaftalen… Det centrale omdrejningspunkt i Velfærdsaftalen er en holdbar udvikling i de offentlige finanser… En holdbar finanspolitik er som nævnt omdrejningspunktet i 2015-planen.”

”Fokus på finanspolitisk holdbarhed kan ses som en test af, om finanspolitikken hænger sammen over tid, så der med de opstillede forudsætninger ikke optræder større stramningsbehov på lidt længere sigt.”

”Størrelsesordenen af den fremtidige udfordring for den offentlige økonomi som følge af forskydninger i befolknin- gens sammensætning, udtømningen af oliereserverne mv. opsummeres i den såkaldte finanspolitiske holdbarhedsindikator.”

”En holdbarhedsindikator på nul indebærer, at finanspolitikken opfylder konsistenskravet om holdbarhed. I det til- fælde er strukturerne i økonomien og de offentlige finanser i så god stand, at de forudsatte merudgifter til blandt andet sundhed og pleje til flere ældre kan finansieres uden at forøge beskatningen eller reducere væksten i de offentlige udgifter på andre områder (i forhold til det, som er forudsat og meldt ud).”

”Hvis holdbarhedsindikatoren er positiv, er finanspolitikken ”mere end holdbar”. Det betyder, at de samlede ind- tægter overstiger udgifterne på længere sigt – med de regler og forudsætninger, som er lagt frem. Hvis der samtidig er plads i forhold til målsætningen om mindst balance på den strukturelle saldo frem til 2015 og i forhold til konjunk- tursituationen, kan der i så fald være et finanspolitisk råderum ud over det, som allerede er disponeret frem mod 2015.”

(14)

Genopretningspakken lukkede hullet efter krisen

I VKO’s Genopretningspakke fra maj 2010 fremgår det, at aftalen er stort set tilstrækkelig til at sikre finanspolitisk holdbarhed og samtidig sikre balance i 2015. Aftaleteksten lyder:

”Aftalen om genopretningen af dansk økonomi er et væsentligt skridt i retning af at indfri de finanspolitiske mål frem mod 2015: Det centrale mål er at opnå strukturel balance i 2015. Det kræver nye initiativer, der styrker finanserne med 31 mia. kr.

Dermed er kravet om finanspolitisk holdbarhed opfyldt.”

Genopretningspakken består bl.a. af besparelser i den offentlige sektor på bl.a. uddannelsesområdet, nulvækst i kommunerne, loft på børnechecken, halvering af dagpengeperioden fra fire år til to år, og skattegrænser fastfryses. Det har varig saldo- virkning og forbedrer dermed ikke bare den offentlige saldo i perioden 2011-2013, men ligeledes i årene derefter, hvorfor det samtidig styrker den langsigtede finanspolitiske holdbarhed.

At Genopretningspakken sikrer holdbarhed, frem- går endnu tydligere af Finansministeriets kom- mentarer til Vismændenes mere pessimistiske holdbarhedsvurdering, som der vendes tilbage til

Konklusionen er således, at dansk økonomi for alle praktiske formål er langtidsholdbar i sommeren 2010 - før regeringens udspil til en tilbagetræk- ningsreform. Genopretningspakken løser altså ikke kun den ”umiddelbare kriseregning”, som statsminister Lars Løkke Rasmussen vildledende har fremstillet det i debatten, men pakken løser ligeledes den langsigtede regning, fordi besparel- serne mv. har permanent karakter.

Det fremgår af figur 2, som viser, at Finansmini- steriet vurderede det finanspolitiske holdbarhedsproblem til 1,3 procent af BNP, svarende til 24 mia.

kr. i Konvergensprogrammet (februar 2010) før Genopretningspakken og til 0,1 procent af BNP svarende til 2 mia. kr. efter Genopretningspakken, som Finansministeriet opgjorde det i juni 2010.

Der er naturligvis enorm usikkerhed behæftet med beregningen af den finanspolitiske holdbarhed, såvel som underskuddet i et enkelt år som f.eks.

2020. Den resterende holdbarhedsmanko på knap 2 mia. kr. kan til sammenligning holdes op imod, at Finansministeriet i februar 2010 skønnede, at det offentlige underskud i samme år (2010) blev på -94 mia. kr., mens ministeriet i december 2010 skønnede det offentlige underskud i 2010 til knap -63 mia. kr. Skønnet for underskuddet i det år, man befandt sig i, blev altså revideret 31 mia. kr. ned.

(15)

Dermed vil regeringen og Finansministeriet af- vige fra det pejlemærke, der siden de mellemfri- stede planers fødsel har været det helt centrale pejlemærke, nemlig finanspolitisk holdbarhed.

I regeringens forslag til en tilbagetrækningsre- form står der indledningsvis, at ”Den offentlige økonomi hænger ikke sammen”. Det er direkte fejlagtigt med den hidtil gældende målestok, eftersom finanspolitikken er holdbar efter Gen- opretningspakken, og når regeringens reformer af SU og førtidspensions- og fleksjobordningen medregnes.

At regeringen vil forlade finanspolitisk holdbarhed, som ellers har været det helt centrale pej- lemærket siden 2010-planen fra 2001, ses ved, at ordet ”holdbar” ikke indgår i regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform (25. januar 2011) på nær én gang, hvor der står, at det er ”uholdbart, at velfærdsaftalen indfases så sent”. Det er ligeledes fejlagtigt, som det vises senere. Til sammenligning

findes ordet ”holdbar” over 250 gange i enkelte af regeringens/Finansministeriets publikationer og senest i Finansministeriets konvergensprogram (februar 2010) indgår ordet ”holdbar” 139 gange.

Det fremgår af tabel 1.

Valget af det nye krav om budgetbalance i 2020 bør spærre øjnene op hos mange, da den nye mål- streg er et markant strammere krav end kravet om finanspolitisk holdbarhed – faktisk dobbelt så stramt. Det fremgår af figur 3, som viser kravet for at sikre finanspolitisk holdbarhed (uden genopretningsplanen) på de omtalte 24 mia. kr. og kravet for at sikre balance på den offentlige saldo i 2020, som Finansministeriet opgør til 45-50 mia. kr.

Det samme viste figur 1, hvor der trods et holdbart forløb er underskud på den offentlige saldo i 2020.

Kravet om finanspolitisk holdbarhed er et sol- venskrav, som sikrer, at de forudsatte merudgifter Figur 2. Finanspolitisk holdbarhedsproblem før og efter Genopretningspakken

24

2

02 46 810 1214 1618 2022 24

02468 1012141618 2022 24

Før Genopretningspakken

(Konvergensprogram, februar 2010) Efter Genopretningspakken m.m.

(sommeren 2010)

Mia. kr.

2011-niveau Mia. kr.

2011-niveau

Kilde: Finansministeriets Konvergensprogram 2009 (februar 2010) side 53 fodnote 4 og Finansministeriets skriftlige indlæg til DØRs rapport – forår 2010 (juni 2010) side 3.

(16)

til blandt andet sundhed og pleje til flere ældre kan finansieres uden at forøge beskatningen, og at pengene passer over tid.

Men som figur 1 viste, kan et forløb godt være holdbart på trods af, at fremskrivningsperioden indledes med nogle årtiers underskud. Det er dog ikke et solvensproblem, men et likviditetspro- blem. Det vil sige, den tidsmæssige placering af

de fremtidige indtægter fra bl.a. udskudte skatter i pensionssektoren ligger sent.

Men målet om balance på den offentlige saldo i netop år 2020 er et vilkårligt mål. Det arbitrære består i, at hvis man eksempelvis valgte at sikre balance i 2025 i stedet, vil finansieringskravet øges fra 45-50 mia. kr. til i omegnen 60-65 mia.

kr. Derved er der aldrig nogen udsigt til, at spare- Figur 3. Kravet for hhv. langtidsholdbarhed og budgetbalance i 2020

45-50

40 50

Mia. kr.

Anm.: I regeringens forslag til tilbagetrækningsreform (januar 2011) fremgår "uholdbart, at velfærdsaftalen indfases så sent".

Kilde: AE på baggrund af diverse publikationer på Finansministeriets hjemmeside.

Tabel 1. ”Holdbarhed” i diverse publikationer fra regeringen/Finansministeriet

Regeringens/Finansministeriets publikationer Forekomster af ordet ”holdbar”

En holdbar fremtid - Danmark 2010 (januar 2001) 90

Finansredegørelse 2002 (november 2002) 206

Finansredegørelse 2004 (juni 2004) 252

Mod nye mål – Danmark 2015 (august 2007) 118

Mod nye mål – Danmark 2015, teknisk baggrundsrapport (december 2007) 257

Konvergensprogram 2009 (februar 2010) 139

Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform (januar 2011) 0

(17)

planerne stopper, så længe underskuddet stiger.

Til gengæld vil et overholdbart forløb stille unød- vendigt store krav til de nulevende generationer til fordel for kommende generationer.

At Vismændene mener, at holdbarhedsudfordringen ikke er løst med genopretningsaftalen eller for den sags skyld med en efterlønsafskaf- felse, skyldes et valg af atypiske antagelser, som både AE og Finansministeriet har kritiseret. Vis- mændene når faktisk frem til, at holdbarhedskravet er mere end opfyldt med få ændringer i de atypiske beregningsantagelser. Det er uddybet sidst i kapitlet.

Dansk økonomi er langtidsholdbar uden efterlønsafskaffelse

Regeringens forslag om afskaffelsen af efterløn- nen bunder altså ikke i at komme i mål med at sikre langtidsholdbare offentlige finanser. Det bliver sikret, hvis VKO’s genopretningsaftale

kommer i hus i årene 2011-2013 tilsammen med de reformforslag, der ligger på SU og førtidspen- sion/fleksjob.

Men målstregen er flyttet længere ud. Det samlede krav er flyttet fra 24 mia. kr. for at sikre finanspolitisk holdbarhed til et krav på 45-50 mia.

kr. for at sikre balance i 2020.

Ifølge Finansministeriets pressebriefing om til- bagetrækningsreform i januar 2011 vurderer de, at en efterlønsafskaffelse forbedrer den finanspolitiske holdbarhed med 10-15 mia. kr. Ergo vil en samlet VK-plan indeholdende både Genop- retningspakken og efterlønsafskaffelsen være en overholdbar finanspolitik med i størrelsesorden 13 mia. kr., når der tages højde for, at finanspolitikken efter Genopretningspakken stort set havde lukket hullet. Figur 4 viser, at en efterlønsafskaf- felse vil skabe en overholdbar finanspolitik.

Figur 4. Finanspolitikken er overholdbar med regeringens forslag til efterlønsafskaffelse

2,0

-13 -15

-10 -5 0 5 10 15

-15 -10 -5 0 5 10 15

Efter Genopretningspakken m.m.

(sommeren 2010)

Inkl. efterlønsafskaffelse (januar 2011)

Mia. kr.

2011-niveau Mia. kr.

2011-niveau

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets to publikationer ”Mod nye mål - 2015-planen, teknisk baggrundsrapport, december 2007” side 73 og ”Mod nye mål - 2015-planen, august 2007” side 58 og Finansministeriets svar til Finansudvalgets spørgsmål 156 (november 2010).

(18)

Faren ved at planlægge med et overholdbart forløb er, at det kan ende, som i 2001, hvor VK- regeringen overtog SR-regeringens 2010-plan, men slagtede den såkaldte sikkerhedspulje på 1 procent af BNP i SR-regeringens oprindelige 2010-plan som gik til skattelettelser, for at finansieringen var i hus. Og tilsvarende året efter vel- færdsaftalen fra 2006, som sikrede holdbarheden, brugte VK-regeringen lejligheden til at give nye ufinansierede skattelettelser i 2007.

En efterlønsafskaffelse, som bevirker, at finanspolitikken er overholdbar, lugter af nye skattelettelser. Det er også, hvad vicestatsminister og De Konservatives formand Lars Barfoed lægger op til i Berlingske Tidende den 2. oktober 2010, hvor han i et debatindlæg skriver, at: ”En afskaffelse af efterlønnen er sund fornuft… Afskaffes ordningen vil vi også få råd til fortsatte skattelettelser”.

Velfærdsaftalen fra 2006 sikrer holdbarhed

For at imødegå den demografiske udfordring med flere ældre, der lever længere, indgik et bredt fler- tal i Folketinget i 2006 den såkaldte velfærdsaf- tale, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen betydeligt fra 2019 og frem. Reguleringen af både efterløns- og folkepensionsalderen, som blev aftalt i 2006-velfærdsaftalen, fremgår af figur 5.

Af figuren fremgår det, at en nyuddannet faglært på 20 år med velfærdsaftalen tidligst kan trække sig tilbage som 67-årig. Havde politikerne nøje- des med at afskaffe efterlønnen i 2006-aftalen, kunne den 20-årige allerede gå på folkepension som 65-årig. Men afskaffer man efterlønnen i dag, vil den 20-åriges tidligste pensionsalder blive 72 år – altså over 12 år senere end i dag. En

Figur 5. Velfærdsaftalen 2006 løfter både efterløns- og folkepensionsalderen markant

66 67 68 69 70 71 72 73 74 75

Pensionsalder, år Pensionsalder, år

(19)

nyfødt kan tidligst forvente at gå på folkepension som 74½ år med de gældende regler og nuvæ- rende levetidsforventninger.

Velfærdsaftalen forbedrer ifølge Finansministeri- et den finanspolitiske holdbarhed med 63 mia. kr.

(2011-priser) og løfter beskæftigelsen med hele 487.000 personer på langt sigt¹.

Derfor fremgår det af velfærdsaftalen, hvor der på side 10 står ”Ændringerne i tilbagetræknings- systemet vil sikre finansiering af det danske vel- færdssamfund mange årtier frem”. Nu foreslår regeringen en yderligere stramning af efterløns- og folkepensionsalderen blot et halvt årti efter med henvisning til, at det er "uholdbart, at velfærdsaf- talen indfases så sent", men som det fremgår af figur 6, sikrede aftalen langtidsholdbarhed.

Regeringens forslag til en efterlønsafskaffelse og hurtigere løft i folkepensionsalderen vil yderligere

styrke den offentlige saldo frem mod 2020 og styrke den finanspolitiske holdbarhed, så finanspolitikken er overholdbar.

Frem mod 2020 indebærer forslaget til tilba- getrækningsreform en beskæftigelseseffekt på 70.000 og en forbedring af de offentlige finanser på 18 mia. kr. i 2020 ifølge regeringen. Den gradvise udfasning af efterlønnen har imidlertid kun begrænset effekt i 2020, hvorimod fremrykningen af dele af velfærdsaftalen, som indebærer højere folkepensionsalder, giver klart det største bidrag i 2020. Fremrykningen alene øger beskæf- tigelsen med ca. 50.000 og forbedrer de offentlige finanser med 12 mia. kr.

Målt på den finanspolitiske holdbarhed er det derimod kun omkring 1-2 mia., der skyldes fremrykningen af (dele af) velfærdsaftalen. Baggrun- den for, at holdbarhedseffekten af fremrykningen er forholdsvis begrænset på trods af, at fremryk- Figur 6. Det langsigtede finanspolitiske holdbarhedsproblem før og efter velfærdsaftalen 2006

63

0

0 10 20 30 40 50 60 70

Før velfærdsaftalen Efter velfærdsaftale 2006

Mia. kr.

1) Ifølge svar fra Finansministeriet i et finansudvalgssvar fra november 2010: Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 156 af 6. maj 2010.

(20)

ningen giver klart den største effekt i 2020 er, at fremrykningen udelukkende giver en midlertidig positiv effekt på beskæftigelse og offentlige finanser, mens en gradvis afskaffelse af efterløn- nen har varige effekter på beskæftigelse og offentlige finanser.

Med regeringens forslag om en efterlønsafskaf- felse vil Danmark få den absolut højeste pensionsalder internationalt. Den tidligste pensionsalder for en 20-årig er 72 år og for en nyfødt 74½ år. Det fremgår af figur 7, der viser pensionsalde- ren med regeringens nye forslag til tilbagetræk- ning. Og det er vel at mærke, selvom levetiden i Danmark er relativ kort, og selvom EU samtidig vurderer, at Danmark har de sundeste offentlige

finanser – faktisk det eneste EU-land, der har holdbare offentlige finanser.

Skattelettelser skabte nyt hul i holdbarheden i 2007

Umiddelbart før valget i 2007 vedtog regeringen en række skattelettelser samt fortsættelse af skattestoppet frem til 2015. Det kostede 15 mia.

kr. Den eneste direkte finansiering kommer fra prisreguleringen af energiafgifterne, det vil sige en delvis ophævelse af skattestoppet, som frem mod 2015 giver et bidrag på ca. 4 mia. kr. Der var tale om ufinansierede skattelettelser for ca.

11 mia. kr. Herudover løftede regeringen de offentlige udgifter med 3½ mia. kr. bl.a. som følge af trepartsaftaler.

Figur 7. Regeringens forslag til efterlønsafskaffelse og hurtigere løft i folkepensionsalderen

64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75

Pensionsalder, år Pensionsalder, år

(21)

Selvom den økonomiske krise i øjeblikket koster de offentlige kasser dyrt, er krisen ikke årsagen til den underliggende uholdbare finanspolitik. At krisen ikke er skurken, ses blandt andet ved, at i 2007, hvor de offentlige kasser havde et rekord overskud på 81 mia. kr., opstod der alligevel et mi- nus på den finanspolitiske holdbarhed på 14 mia.

kr. samme år ifølge Finansministeriets opgørelser.

Dengang blev de uholdbare offentlige finanser primært forårsaget af ufinansierede skattelettelser i 2007 blot midlertidigt sminket af især gun- stige konjunkturer og indtægter fra Nordsøolien.

Herefter har bl.a. krisen i 2008 og 2009 øget holdbarhedsudfordringen til 24 milliarder kroner ifølge Finansministeriets Konvergensprogram 2009. Dansk økonomi oplevede i 2009 det stør-

ste fald i den økonomiske aktivitet i efterkrigsti- den. BNP faldt med ca. 5 procent. Det er dog van- skeligt allerede nu at afgøre krisens pris. Krisens negative bidrag til holdbarheden kan på den ene side blive større, hvis man får en højere strukturel ledighed, men kan på den anden side ende med at være mindre, hvis det viser sig, at der ikke var tale om et permanent velstandstab.

Figur 8 viser det langsigtede finanspolitiske holdbarhedsproblem over tid, fra før velfærdsaftalen i 2006 til efter genopretningsplanen, og endelig inkl. regeringens forslag til en tilbagetrækningsre- form, hvor efterlønnen afskaffes og finanspolitikken er overholdbar med ca. 13 mia. kr. Alle tallene er baseret på Finansministeriets opgørelser.

Figur 8. Det langsigtede finanspolitiske holdbarhedsproblem før og efter velfærdsaftalen 2006

63

0

14 14

24

2

-13 -20

-10 0 10 20 30 40 50 60 70

-20 -10 0 10 20 30 40 50 60 70

Før velfærdsaftalen Efter velfærdsaftale 2006 Konvergensprogram 2007 Konvergensprogram 2008 Konvergensprogram 2009 Inkl. Genopretningspk. 2010 Inkl. efterlønsreform 2011

Mia. kr.

(22)

Hullet i statsfinanserne er selvforskyldt

Regeringen og Dansk Folkeparti har i flere omgange gennemført skattelettelser. For det første har der siden 2001 og frem været skattestoppet, der fastfryser ejendomsværdiskatten og stykafgifter i kr. og øre. For det andet har regeringen i tre omgange gennemført skattelettelser. Første gang med Forårspakken fra 2004, anden gang med skattepakken fra 2007 og endelig Forårs- pakke 2.0 i 2009.

Skattelettelserne i 2004 og 2007 var ufinansierede. Det fremgår blandt andet af Finansministe- riets konvergensprogram fra 2007 og af Vismæn- denes efterårsrapport fra 2007, jf. boks 3.

Derimod var Forårspakke 2.0 underfinansieret startende i 2010, men gradvist finansieret frem mod 2019. Endelig øger regeringen skatten i sin Genopretningspakke.

Nettoeffekten er, at regeringen samlet har sæn- ket skatten. Det skyldes for det første, at skattestoppet bliver dyrere og dyrere for hvert år, og for det andet, at skattelettelserne fra 2004 og fra 2007 var ufinansierede.

I 2011 er nettoskattelettelsen på 41,5 mia. kr., mens skattelettelsen i 2020 bliver på omkring 30 mia. kr. Det er vist i tabel 2.

Skattelettelserne har afgørende betydning for den offentlige saldo i de kommende år. Finans- ministeriet vurderer, at der kommer et underskud på den strukturelle offentlige saldo på omkring 18 mia. kr. i 2011 og omkring 20 mia. kr. i 2020, korrigeres saldoen for skattelettelserne, viser det sig, at der ikke vil være underskud i hverken 2011 eller i 2020, selv når der tages højde for tilbageløb i form af moms mv. Uden skattelettelser og skattestop ville der altså være balance i 2020 frem for et underskud. Underskuddet i 2020 er i høj grad selvforskyldt. Det fremgår af figur 9, der viser ud-

Tabel 2. VK’s samlede skattelettelser i årligt tabt provenu 2011-niveau

2011 2020

Mia. kr.

1. Skattestoppet 19,2 27,3

2. Forårspakke 1.0 fra 2004 11,7 11,7

(23)

Boks 3. Citater der dokumenterer regeringens ufinansierede skattelettelser

At det er tale om ufinansierede skattelettelser i bl.a. 2007, dokumenteres af Finansministeriet selv i citatet nedenfor. Der er også vist en række citater fra bl.a. De Økonomiske Vismænd, der ligeledes påpeger, at skattelettelserne i 2004 og 2007 ikke var fuldt finansierede.

”De nye prioriteringer i skatte- og udgiftspolitikken frem mod 2015 svækker isoleret set finanspolitikkens holdbarhed”.

Citat fra Finansministeriets publikation Danmarks Konvergensprogram 2007 side 15 om bl.a. 2007- skattelettelserne.

”Bortset fra et lille finansieringsbidrag fra indekseringen af energiafgifterne er skattelettelserne ikke finansierede”.

Citat fra Vismandsrapporten fra efteråret 2007 side 5 om 2007-skattelettelserne.

”Det er også velkendt, at man både i 2004 og 2007 vedtog ufinansierede skattelettelser”.

Citat af økonomiprofessor og tidligere overvismand Peter Birch Sørensen i Samfundsøkonomen nr. 1 marts 2010 side 31.

”De skattelettelser, som kom i 2004 og 2007, blev givet uden at kradse pengene ind andre steder - altså ufinansierede”.

Citat af professor Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet og tidligere medlem af skattekommissionen til Ritzau den 2. juni 2010.

”Skattelettelserne i 2004 og 2007 var et sted mellem ufinansierede og delvist finansierede”.

Citat af overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i Information den 4. juni 2010 side 4.

Skattereformen fra 2009 er underfinansieret på kort sigt, men fuldt finansieret på sigt.

Da skattestoppet i sin tid blev indført, indeholdt det ikke nogen reelle finansieringselementer, fordi argumentet var, at det at holde skatterne i ro ikke koster noget, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen formulerede det. Dette argument holder imidlertid ikke. For når eksempelvis ejendomsværdiskatten og mange afgifter holdes fast i kroner og øre og derfor ikke følger med prisudviklingen, medfører det, at pengene, der kommer ind i de offentlige kasser fra disse ordninger, år for år udhules – og det koster penge.

Skattelettelserne i 2004 koster ca. 12 mia. kr. Tanken var, at skattelettelserne skulle finansieres ved en stram ud- giftsstyring og øget beskæftigelse. Det lykkedes imidlertid ikke regeringen at holde sine udgiftsmål. Derfor kom 2004-skattelettelserne til at efterlade et hul i statskassen.

viklingen i den offentlige strukturelle saldo med og uden skattelettelser.

Vismændenes holdbarhedsvurdering skyldes beregningsantagelser

Vismændene angiver i forårsrapporten fra juni 2010, at finanspolitikken er uholdbar svarende til 1,4 procent af BNP, svarende til 25 mia. kr. Det er stort set på linje med Finansministeriets vurdering uden Genopretningspakken. Vismændene afviger dog fra en typisk finansministeriel vurdering på flere punkter. Nedenfor er trukket tre

centrale afvigelser frem, som samlet set betyder, at Vismændenes holdbarhedsindikator ender i et overholdbart forløb på 1,6 procent af BNP, når der korrigeres for:

1. Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om Genopretningspakken, der er vedtaget, efter at Vismændene havde lavet sin holdbarhedsvurdering. Isoleret set sikrer Genopretningspakken stort set den finanspolitiske holdbarhed. Vis- mændene skriver, at aftalen først er afsluttet efter redaktionens afslutning.

(24)

Figur 9. Udvikling i den offentlige strukturelle saldo med og uden skattelettelser 2011-2020

-25 -20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20 25

2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Mia. kr.

Mia. kr.

Offentlig strukturel saldo uden skattelettelser inkl. tilbageløb Offentlig strukturel saldo (Finansministeriet)

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriets svar til Finansudvalgets nr. 78 (marts 2009), Økonomisk Redegørelse (maj 2004) side 130 boks 5.2, Skatteforslagene i 2015-planen (august 2007), side 8-9, Økonomisk Redegørelse, dec. 2010, FM pressebriefing 3. januar 2011 og SAU alm.

del, svar på spørgsmål 212, 10. januar 2011.

2. Vismændene forudsætter, at skattestoppet fortsætter til 2100, mens Finansministeriet kun indregner skattestoppet til 2019. Anvendes Fi- nansministeriets antagelse, forbedres Vismæn- denes holdbarhed isoleret set med ca. 0,9 procent af BNP, svarende til 15 mia. kr.

3. Vismændene skriver på side 145, at ”For perioden 2016-20 (dvs. efter 2015-planen) er det ligeledes valgt at anvende samme realvækstrater i det offentlige forbrug, som er den beregningstekniske antagelse i konvergensprogrammet”. Da

Vismændenes holdbarhedsvurdering forbedres altså med ca. 52½ mia. kr. fra -25 mia. kr. til +27½ mia. kr. alene, hvis Vismændene ændrer tre af deres antagelser på linje med dem, som Finansmini- steriet anvender. Det fremgår af tabel 3.

AE og Finansministeriets kritikpunkter af Vismændenes beregning

I boks 4 er et uddrag fra Finansministeriets kom- mentarer til Det Økonomiske Råds (DØR) mere pessimistiske holdbarhedsvurdering i forårsrap- porten fra juni 2010.

(25)

Tabel 3. Finanspolitikkens holdbarhed i DØRs forårsrapport

Pct. af BNP Mia. kr.

Holdbarhed i DØRs forårsrapport 2010 -1,4 -25

Korrigeret for:

VKO’s Genopretningspakke 0,6 10½

Skattestop til 2019 i stedet for til 2100 0,9 15½

Offentlig forbrugsvækst kobles med produktivitet 1,5 26½

Holdbarhed, når DØR indregner typiske Finansministerielle antagelser 1,6 27½ Anm.: Hertil kommer, at Vismændene forudsætter, at de offentlige investeringer ligger på omtrent 2,3-2,4 pct. af BNP. I Finansministeriets fremskrivninger er de offentlige investeringer forholdsvis konstant på 1,8-1,9 pct. af BNP, svarende til det historiske gennemsnit gennem 25 år.

Anvendes Finansministeriets antagelse, forbedres Vismændenes holdbarhed med yderligere ca. 0,4 pct. af BNP.

Kilde: AE.

Boks 4. Finansministeriets kommentar til Vismændenes pessimistiske holdbarhedsberegning

”Når DØR indregner Genopretningspakken (i pressematerialet), når de frem til at holdbarheden er -0,7 pct. af BNP.

Det afspejler primært, at forbrugsudgifternes andel af BNP er større end i Konvergensprogrammet (bl.a. som følge af den svage økonomiske vækst og langsomme genopretning frem mod 2020), samt at man har indregnet nominal- princippet i skattestoppet også efter 2019 (hvilket svækker holdbarheden med ca. 0,9 pct. af BNP). Der gælder så- ledes:

• At DØR ville nå frem til, at holdbarhedskravet er (mere end) opfyldt i et forløb med Genopretningspak- ken, og hvor de offentlige forbrugsudgifters andel af BNP i 2020 svarer til forudsætningerne i Konver- gensprogrammet.

• At DØR ville nå frem til, at holdbarhedskravet er (mere end) opfyldt i et forløb med Genopretningspak- ken, og hvor der anvendes samme beregningstekniske antagelser om skattepolitikken efter 2019 som i Konvergensprogrammet.”

”Det er imidlertid en central pointe, at muligheden for realvækst i de offentlige forbrugsudgifter afhænger af væk- sten i økonomien. Det er den grundlæggende antagelse, som Finansministeriets langsigtede fremskrivninger bygger på, og det fremgår i realiteten også af de beregninger, som foretages i rapporten. DØR når således frem til samme saldo som i Konvergensprogrammet i 2020 (dvs. et underskud på 1 pct. og ikke 3,3 pct. af BNP), når det forudsæt- tes, at forbrugsudgifternes andel af (et lavere) BNP er som i Konvergensprogrammet, og de krav, der i øvrigt stilles til den økonomiske politik i Konvergensprogrammet, indfris.”

Kilde: AE på baggrund Finansministeriets skriftlige indlæg til DØRs rapport – forår 2010 (juni 2010) side 3.

(26)

(27)

Regeringens skattelettelser forgylder i høj grad de rigeste i samfundet. Samlet bliver der delt over 50 mia. kr. ud i skattelettelser i 2010 som følge af de skattelettelser, som regerin- gen og Dansk Folkeparti har gennemført i perioden 2001-2010. Mens de rigeste ti procent af befolkningen får omkring 46.000 kr. i skattelettelse, og den allerrigeste procent af be- folkningen får 86.000 kroner alene i 2010, så får de ti procent fattigste godt 4.000 kr.

Regeringens skattelettelser rammer skævt

kapitel

2

VK-regeringen har i samarbejde med Dansk Fol- keparti af flere omgange gennemført skattelettelser. For det første har der gennem hele perioden været skattestop, der fastfryser ejendomsvær- diskatten og stykafgifter i kr. og øre, og for det andet har regeringen af tre omgange gennemført

skattelettelser. Første gang med Forårspakken fra 2004, anden gang med skattepakken fra 2007 og endelig Forårspakke 2.0 i 2009. Sammenlagt er skatterne lettet for over 50 mia. kr. i 2010. Prove- nuerne i 2010 fra de enkelte skattepakker er vist i tabel 1.

Anm: En del af energiafgifterne forudsættes at påhvile erhvervslivet, hvorfor de ikke er medtaget i fordelingsberegningerne. Derudover er der en del af finansieringselementerne i Forårspakke 2.0, der påhviler erhvervslivet, som heller ikke indgår i fordelingsberegningerne.

Provenuerne i tabellen adskiller sig fra provenuerne vist i kapitel 1 af to årsager. For det første vedrører ovenstående provenuer 2010, mens provenuerne i kapitel 1 vedrører 2011. For det andet er ovenstående baseret på AE’s beregninger af provenueffekterne pba. lovmodellens datagrundlag, mens provenuerne vist i kapitel 1 er fra Finansministeriets og Skatteministeriets beregninger

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.

Tabel 1. Samlet provenueffekt i 2010 af regeringens skattelettelser

Samlet provenuskøn Indgår i fordelingsberegningerne

Mia. kr.

Skattestop 18,7 16,6

Forårspakke 1.0 12,2 12,2

2007-skattepakke 9,4 10,1

Forårspakke 2.0 13,8 17,1

Total 54,1 56,0

Fremrykning af pensionsbeskatning -2,4 0,0

Total inkl. fremrykket provenu 51,7 56,0

(28)

regeringens skattelettelser rammer skævt april 2011

Ikke alle skatteomlægningerne er fordelt på familierne i fordelingsberegningerne. Eksempelvis er den del af finansieringen i Forårspakke 2.0, der påhviler erhvervslivet, ikke medtaget i fordelingsberegningerne. Samtidig er det antaget, at kun en del af ændringerne i energiafgifterne rammer familierne, mens den resterende del rammer erhvervslivet. På længere sigt vil de øgede skatter for erhvervslivet dog blive nedvæltet til familierne via f.eks. priser og lønninger. Fremrykningen af beskatningen af pensionsopsparinger er ikke medtaget i fordelingsberegningerne, da dette netop kun er en fremrykket skat.

Mens Forårspakke 1.0 og 2007-skatteaftalen pri- mært fokuserede på mellemskatten og beskæf- tigelsesfradraget, så indeholder Forårspakke 2.0, der bliver indfaset i perioden 2010-2019, en lang række skatteændringer. Et gennemgående tema for alle tre skattepakker har dog været, at mellemskatten er blevet reduceret hver gang for til

sidst at blive helt afskaffet. I boks 1 er de enkelte skattepakkers overordnede indhold opstillet.

Fordelingseffekter af VK’s samlede skattelettelser

Samlet har skatteændringerne stor betydning for familiernes økonomi i 2010. I det følgende er der regnet på effekterne af de samlede skattelettelser i 2010 for familierne. Fordelingseffekterne er hus- standsækvivalerede, således at der tages højde for den interne omfordeling inden for familierne.

Der er stor forskel på, hvor meget man får ud af skattelettelserne. De ti procent af befolkningen, som har de højeste indkomster, får i gennemsnit en årlig skattelettelse på 46.000 kr. I den anden ende af skalaen får de ti procent med de laveste indkomster en årlig skattelettelse på godt 4.000 kr. Der er altså meget stor forskel på, hvor meget toppen og bunden i samfundet får ud af skattelettelserne. Det største enkeltbidrag for de rigeste

Boks 1. Elementer i de forskellige skattepakker Skattestop

• Fastfrysning af ejendomsværdiskat i kr. og øre.

• Fastfrysning af stykafgifter, bilafgifter mv. i kr. og øre.

Forårspakke 1.0 fra 2004

• Stigning i grænsen for mellemskat.

• Indførelse af beskæftigelsesfradrag.

(29)

kommer fra Forårspakke 2.0, som alene i 2010 giver næsten 20.000 kr. til de ti procent rigeste.

I figur 1 er fordelingseffekterne af VK’s samlede skattelettelser vist på deciler. I en decilfordeling er befolkningen opdelt i ti lige store grupper efter størrelsen af deres indkomst. 1. decil er således de ti procent fattigste, mens 10. decil er de ti procent rigeste.

Som det fremgår af figur 1, er der en kæmpe forskel i størrelsen af gevinsten af skattelettelsen, når man måler det i 1.000 kr. Måler man i stedet lettelsen som procentvis fremgang i disponibel indkomst, er der stadig stor forskel på gevinsterne. Selv målt relativt får de ti procent rigeste den største gevinst fra skattelettelsen på 9,8 procent af deres disponible indkomst. De ti procent med den laveste indkomst får en samlet fremgang i indkomst på 5,4 procent Dette er en del højere end f.eks. 2. decil, der kun får en fremgang på 4,4

procent. Årsagen til den større relative fremgang for 1. decil er, at personerne i 1. decil har en meget lav indkomst, og målt relativt bliver skattelettelsen godt 4.000 kr. større end den relative gevinst for f.eks. 2. decil.

I tabel 2 er gevinsterne fra skattelettelserne vist som procent af disponibel indkomst fordelt på deciler.

Kæmpe gevinst for de allerrigeste

Zoomer man ind på de allerrigeste i samfundet ses det, at de har fået en kæmpe gevinst fra skattelettelserne. Den procent af befolkningen med de højeste indkomster har således fået en gevinst på 86.000 kr. fra regeringens skattelettelser. Det er en hel del mere end de næstrigeste, der har fået en gevinst på 57.000 kr., og meget mere end resten af befolkningen, der i gennemsnit har fået godt 14.000 kr. i skattelettelse.

Figur 1. Fordelingseffekt på deciler

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

1.000 kr.

Forårspakke 1.0 2007-skattepakke Skattestop Forårspakke 2.0

Anm: Gevinsterne er vist husstandsækvivaleret for 2010. Kun personer over 17 år er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i bilaget sidst i kapitlet.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag 2007.

(30)

regeringens skattelettelser rammer skævt april 2011

Tabel 2. Fordelingseffekt af VK’s samlede skattelettelser

Decil Bruttoindkomst Disponibel ind-

komst Skattelettelse Skattelettelse i pct. af disponibel indkomst

1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Pct.

10 pct. fattigste 106,2 78,0 4,2 5,4

2 178,3 132,7 5,9 4,4

3 212,2 153,7 7,6 4,9

4 251,7 174,9 10,3 5,9

5 289,6 195,8 13,1 6,7

6 329,0 217,4 16,1 7,4

7 371,4 241,2 19,6 8,1

8 423,6 269,7 23,8 8,8

9 497,5 310,2 29,0 9,3

10 pct. rigeste 810,4 469,2 46,0 9,8

Gennemsnit 347,0 224,3 17,5 7,8

I figur 2 er gevinsten fra skattelettelserne vist for de rigeste ti procent sammenlignet med resten af befolkningen. Det fremgår af figur 2, at den rigeste procent har fået en meget stor gevinst fra skattelettelserne, og at alle blandt de ti procent rigeste har fået en væsentlig større lettelse, end resten af befolkningen har.

Den kommune, hvor indbyggerne får den største skattelettelse, er Gentofte Kommune, hvor den gennemsnitlige skattelettelse er på 36.500 kr.

Herefter kommer Rudersdal og Hørsholm, hvor den gennemsnitlige gevinst ligeledes ligger over 30.000 kr. Alle de ti kommuner med de største gennemsnitlige gevinster ligger i området om-

(31)

Tabel 3. Bund 10 og top 10 over kommuner med de største skattelettelser

Bund 10 kommuner 1.000 kr. Top 10 kommuner 1.000 kr.

Lolland 12,9 Gentofte 36,5

Morsø 13,0 Rudersdal 32,9

Bornholm 13,4 Hørsholm 30,4

Langeland 13,4 Allerød 27,2

Thisted 14,0 Lyngby-Taarbæk 26,3

Struer 14,1 Vallensbæk 24,7

Tønder 14,3 Dragør 24,5

Vesthimmerlands 14,3 Furesø 24,3

Guldborgsund 14,5 Fredensborg 23,4

Hjørring 14,6 Egedal 23,4

Anm: Gevinsterne er vist husstandsækvivaleret. Kun personer over 17 år er taget med. Beregningsforudsætninger er angivet i bilaget sidst i kapitlet. Pga. relativt få observationer er Fanø, Samsø, Læsø og Ærø udeladt.

Figur 2. Fordelingseffekt for de ti pct. rigeste

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

91 92 93 94 95 96 97 98 99 Rigeste pct. Alle andre

1.000 kr.

Forårspakke 1.0 2007-skattepakke Skattestop Forårspakke 2.0

De ti kommuner med den mindste og største gevinst fra skattelettelserne er vist i tabel 3.

I figur 3 er fordelingen af skattelettelsen vist på et danmarkskort. Af kortet fremgår et tydeligt mønster: De største skattelettelser bliver givet til