kapitel
7
Siden beskæftigelsen toppede i 4. kvartal 2008, er den samlede beskæftigelse faldet med 162.000 personer i Danmark. Det svarer til et beskæftigelsesfald på 5,5 procent. Dette fremgår af tabel 1, der viser udviklingen i beskæftigelsen.
Alene i den private sektor er beskæftigelsen fal-det med 184.000, svarende til 8,8 procent. I hi-storisk sammenhæng er der tale om en meget kraftig tilbagegang, som ikke er set større siden 2. verdenskrig.
Regeringen fremhæver ofte, at Danmark er kom-met bedre gennem krisen end mange andre lande. Men ser man på
beskæftigelsesudviklin-gen, er det langt fra tilfældet. Ifølge Eurostat er beskæftigelsesfrekvensen blandt de 15-64-årige faldet med 4,3 procentpoint i Danmark i løbet af de seneste 2 år, mens beskæftigelsesfrekvensen for EU under ét er faldet med 1,7 procentpoint.
Beskæftigelsesfrekvensen i Danmark er således faldet mere end dobbelt så meget som i EU under ét.
Figur 1 viser reduktion i beskæftigelsesfrekvens for en række lande. Her fremgår det, at det kun er i landene Estland, Letland, Litauen, Island, Irland og Spanien, at beskæftigelsesfrekvensen er fal-det mere end i Danmark, mens alle øvrige lande,
Tabel 1. Udvikling i beskæftigelsen
4. kvartal 2008 3. kvartal 2010 Ændring 1.000 personer 1.000 personer Pct.
Offentlig forvaltning og service 820 842 22 2,7
Privat 2.102 1.918 -184 -8,8
I alt 2.922 2.760 -162 -5,5
Anm: Den private beskæftigelse er beregnet som den samlede beskæftigelse fratrukket beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service.
Denne afgrænsning er ikke helt sammenfaldende med den private sektor. Tallene er sæsonkorrigerede.
Kilde: AE på baggrund af Nationalregnskabet, Danmarks Statistik.
arbejdsmarkedet under & efter krisen april 2011
vi normalt sammenligner os med, har oplevet et mindre fald i beskæftigelsesfrekvensen end Dan-mark.
I dette kapitel sættes der fokus på det kraftige beskæftigelsesfald i Danmark herunder hvilke befolkningsgrupper, der i særlig grad er blevet ramt. Desuden stilles der skarpt på ledighedsud-viklingen under krisen – bl.a. i forhold til stignin-gen i ledighedsperiodernes længde, den forøgede risiko for at blive ramt af ledighed samt
udviklin-Indvandrere hårdt ramt af krisen
Ifølge beskæftigelsesoplysningerne i DREAM er beskæftigelsesfrekvensen blandt de 18-64-årige faldet fra 69,0 procent i 2008 til 64,9 procent i 2010 – svarende til et fald i beskæftigelsesfre-kvensen på 6,0 procent. Dette beskæftigelses-fald dækker imidlertid over meget store forskelle i beskæftigelsesudviklingen mellem indvandrere, efterkommere og danskere.
I løbet af de seneste to år er beskæftigelses-Figur 1. Reduktion i beskæftigelsesfrekvensen fra 2008-2010
-2 0 2 4 6 8 10 12
-2 0 2 4 6 8 10 12
Letland Estland Litauen Irland Island Spanien Danmark Kroatien Bulgarien Slovakiet Finland Portugal Norge UK Grækenland Italien Sverige Slovenien EU 27 Tjekkiet Cypern Ungarn Holland Frankrig Østrig Belgien Luxembourg Romanien Polen Malta Tyskland Tyrkiet Pct.point Pct.point
Anm.: Beskæftigelsesfrekvensen vedrører 15-64-årige.
Kilde: AE på baggrund af Eurostat, Labour Force Survey.
økonomiske tendenser
blevet sat over styr. Efterkommere fra ikke-vest-lige lande er klart den gruppe, der har oplevet det største fald i beskæftigelsen, idet beskæftigelses-frekvensen for denne gruppe er faldet med hele 17,3 procent. Tabel 2 viser beskæftigelsesfre-kvens opdelt på herkomst.
Det skal bemærkes, at der ses på procentvise ændringer i beskæftigelsesfrekvensen i stedet for den procentvise ændring i antal beskæftigede.
Grunden er, at når man laver analyser på enkelt-grupper (f.eks. herkomst eller uddannelse), kan der være store underliggende ændringer i grup-Boks 1. Nærmere om beskæftigelsesoplysningerne i DREAM
Beskæftigelsesoplysningerne i DREAM er baseret på eIndkomstregisteret i SKAT. Dette register indeholder bl.a.
månedlige oplysninger om udbetaling af løn og indkomstoverførsler, ATP-indbetalinger mv. Disse oplysninger ind-berettes for alle personer med meget lille forsinkelse i forhold til ”optjeningsperioden”.
I DREAM er beskæftigelsesoplysningerne baseret på de månedlige ATP-indbetalinger i eIndkomstregisteret. Det er således kun beskæftigelse, som udløser ATP-indbetalinger, der indgår. Det indebærer som udgangspunkt, at selv-stændige ikke indgår, og at lønmodtagere med et lille beskæftigelsesomfang (under 9 timer om ugen) heller ikke optræder som beskæftiget i DREAM.
Det forhold, at beskæftigelsesoplysningerne er baseret på ATP-indbetalinger, gør, at statistikker baseret på disse oplysninger har visse lighedspunkter med den tidligere statistik om ATP-beskæftigelsen fra Danmarks Statistik. En afgørende forskel er imidlertid, at oplysningerne nu foreligger på individniveau, så det via CPR-nummeret er muligt at koble med andre registre.
Beskæftigelsesoplysningerne foreligger i DREAM på månedsniveau fra januar 2008 til setember2010. Erfarings-mæssigt er beskæftigelsesniveauet i (navnlig) den sidste måned undervurderet på grund af forsinkelser i indberet-ninger. I denne analyse er derfor valgt at se på beskæftigelsesoplysninger for august måned 2010 sammenholdt med august måned 2008.
Beskæftigelsesoplysningerne er koblet med befolkningsstatistikken i Danmarks Statistik, så det kun er de personer, der har bopæl i Danmark primo det pågældende kvartal. Opgørelsen for august måned 2010 baseres således på personer med bopæl i Danmark pr. 1. juni 2010. Analysen medtager kun personer mellem 18 og 64 år.
Tabel 2. Beskæftigelsesfrekvens opdelt på herkomst
2008 2010 Ændring
Pct. Pct. Pct.point Pct.
Dansk 71,1 67,4 -3,8 -5,3
Indvandrere, vestlige lande 56,5 53,2 -3,3 -5,8
Indvandrere, ikke-vestlige lande 46,3 40,4 -5,9 -12,8
Efterkommere, vestlige lande 63,8 58,6 -5,3 -8,3
Efterkommere, ikke-vestlige lande 54,1 44,7 -9,4 -17,3
I alt 69,0 64,9 -4,1 -6,0
Anm.: Opgørelsen vedrører august 2010. Beskæftigelsesfrekvens er målt for de 18-64-årige.
Kilde: AE på baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.
arbejdsmarkedet under & efter krisen april 2011
pernes størrelse, som påvirker den antalsmæssi-ge beskæftiantalsmæssi-gelsesudvikling. Ændrinantalsmæssi-ger i beskæf-tigelsen, der afspejler ændringer i gruppernes størrelse, ”renser” vi netop for ved at se på æn-dringer i beskæftigelsesfrekvenser, som dermed er et bedre mål for ændringen i beskæftigelses-mulighederne for forskellige befolkningsgrupper.
Modstykket til, at beskæftigelsesfrekvensen er faldet for både danskere, indvandrere og efter-kommere, er, at der i samme periode er sket en stigning i andelen af de 18-64-årige, der mod-tager overførselsindkomst mv. For eksempel dækker faldet i beskæftigelsesfrekvensen på 5,9 procentpoint for indvandrere fra ikke-vestlige lande over en stigning i andelen på dagpenge/
kontanthjælp på 2,2 procentpoint samt en stig-ning i SU-modtagere og førtidspensionister på henholdsvis 1,0 og 1,4 procentpoint. Af tabel 3 fremgår ændringer i beskæftigelses- og overfør-selsfrekvenser.
Samtidig fremgår det af tabel 3, at den markante reduktion i beskæftigelsen blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande modsvares af en kraftig
stigning i andelen på dagpenge/kontanthjælp og andelen på SU. Den stigende andel, der modtager SU, afspejler en af de få positive sidegevinster, der er af krisen – nemlig at flere vælger at tage en uddannelse.
Det er ikke alle grupper af indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er lige hårdt ramt af krisen. Af figur 2 fremgår det, at indvandrere fra Somalia og Afghanistan er blandt de grupper, der har oplevet det største fald i beskæftigelsen, idet beskæfti-gelsesfrekvensen for disse grupper er reduceret med mere end 20 procent. Derimod har indvan-drere fra Marokko ”kun” oplevet et fald i beskæf-tigelsesfrekvensen på 5,5 procent. – omtrent sva-rende til beskæftigelsesfaldet blandt danskere.
Stort beskæftigelsesfald blandt de unge Beskæftigelsesfaldet i de seneste to år har ramt de unge særlig hårdt – herunder navnlig de helt unge. Blandt de 18-24-årige er beskæftigelsesfre-kvensen således faldet med 17,5 procent. Dermed har beskæftigelsesfaldet for denne gruppe været mere end fire gange større end for de 35-59-åri-ge. Tabel 4 viser beskæftigelsesfrekvens opdelt
Tabel 3. Ændring i beskæftigelses- og overførselsfrekvenser 2008-2010 opdelt på herkomst Beskæftigelse Dagpenge,
kontanthjælp SU Førtidspension
Efter-løn Øvrige
økonomiske tendenser
på alder. De 25-29-årige har ligeledes oplevet et kraftigt beskæftigelsesfald, der er mere end dobbelt så stort som for den midaldrende al-dersgruppe 35-59 år. Generelt viser det sig, at beskæftigelsesfaldet er aftagende med
alde-ren. Faktisk er beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige steget i de seneste to år.
At det navnlig er de helt unge, der er ramt af be-skæftigelsesfaldet, fremgår af figur 3, der viser
Tabel 4. Beskæftigelsesfrekvens opdelt på alder
2008 2010 Ændring
Pct. Pct. Pct. point Pct.
18-24 år 61,6 50,8 -10,8 -17,5
25-29 år 70,3 63,7 -6,6 -9,4
30-34 år 76,5 72,1 -4,4 -5,7
35-39 år 77,8 74,6 -3,3 -4,2
40-49 år 77,5 74,2 -3,2 -4,2
50-59 år 73,1 70,2 -2,8 -3,8
60-64 år 34,3 35,5 1,2 3,5
I alt 69,0 64,9 -4,1 -6,0
Anm.: Opgørelsen vedrører august 2010.
Kilde: AE på baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.
Figur 2. Ændring i beskæftigelsesfrekvens for udvalgte ikke-vestlige lande fra 2008-2010
0 5 10 15 20 25 30
0 5 10 15 20 25 30
Somalia Afghanistan Filippinerne Irak Libanon Bosnien Sri Lanka Tyrkiet Iran Kina Jugoslavien Vietnam Thailand Pakistan Marokko
Pct.
Pct.
Anm.: Opgørelsen vedrører august 2010.
Kilde: AE på baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.
arbejdsmarkedet under & efter krisen april 2011
ændringen i beskæftigelsesfrekvensen på 1-års-intervaller fra 2008 til 2010. Blandt de 18-22-åri-ge er andelen i beskæfti18-22-åri-gelse faldet med mere end 10 procentpoint. Samtidig viser figuren, at der er en klar tendens til, at faldet i beskæftigel-sesfrekvensen aftager med alderen frem mod omkring 35-årsalderen. For aldersgrupperne fra 35 til 59 år har beskæftigelsesfaldet været om-trent det samme (med et fald i beskæftigelses-frekvensen på 2-3 procentpoint). Blandt de ældre (60-64-årige) har beskæftigelsesfrekvensen derimod som nævnt været stigende.
med 5,9 procentpoint, hvilket svarer til omkring 55 procent af beskæftigelsestabet.
Derudover viser den faldende beskæftigelsesfre-kvens sig bl.a. i en stigning i andelen på dagpenge eller kontanthjælp på 2,9 procentpoint blandt de unge 18-24-årige. For aldersgrupperne 35-39-åri-ge, 40-49-årige og 50-59-årige modsvarer faldet i beskæftigelsesfrekvensen næsten stigningen i andelen, der modtager førtidspension, dagpenge, kontanthjælp mv. I alle aldersgrupper er der dog et mindre bidrag fra ”øvrige”, som dækker andre Figur 3. Ændring i beskæftigelsesfrekvens fordelt på alder fra 2008-2010
-16
Anm.: Opgørelsen vedrører maj 2010.
Kilde: AE på baggrund af DREAM juni 2010 og Danmarks Statistik.
økonomiske tendenser
forklaringen på, at beskæftigelsesfrekvensen for denne aldersgruppe er steget, er, at der i perioden er sket et fald i andelen, der er på efterløn.
Krisen kradser hos de ufaglærte
Ufaglærte er klart den uddannelsesgruppe, der tegner sig for det største beskæftigelsesfald un-der krisen. I løbet af de seneste 2 år er andelen af
ufaglærte i beskæftigelse faldet med 11,5 procent.
Dette fremgår af tabel 6. Det er mere end 2½ gange så meget som beskæftigelsesfaldet blandt faglærte. Personer med videregående uddannel-ser er de uddannelsesgrupper, der har oplevet det mindste fald i beskæftigelsen. For eksempel har personer med mellemlange og lange videre-gående uddannelser kun oplevet et fald i
beskæf-Tabel 6. Beskæftigelsesfrekvens opdelt på uddannelse
2008 2010 Ændring
Pct. Pct. Pct. point Pct.
Ufaglært 58,7 51,9 -6,8 -11,5
Faglært 74,6 71,2 -3,3 -4,5
Kort videregående uddannelse 77,0 74,2 -2,8 -3,7
Mellemlang videregående uddannelse 79,4 77,8 -1,6 -2,0
Lang videregående uddannelse 81,8 80,5 -1,3 -1,6
Uoplyst 44,4 39,6 -4,8 -10,9
I alt 69,0 64,9 -4,1 -6,0
Anm.: Opgørelsen vedrører august 2010. Beskæftigelsesfrekvensen er målt for de 18-64-årige. Ufaglærte omfatter også gymnasiale uddan-nelser.
Kilde: AE på baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.
Tabel 5. Ændring i beskæftigelses- og overførselsfrekvenser opdelt på alder fra 2008-2010 Beskæftigelse Dagpenge,
kontanthjælp SU Førtidspension Efterløn Øvrige
Pct. point
18-24 år -10,8 2,9 5,9 0,1 1,9
25-29 år -6,6 3,9 1,3 0,2 1,3
30-34 år -4,4 3,4 0,4 0,2 0,4
35-39 år -3,3 2,8 0,2 0,2 0,1
40-49 år -3,2 2,6 0,1 0,3 0,4
50-59 år -2,8 2,3 0,0 0,1 -0,1 0,5
60-64 år 1,2 0,7 0,0 0,3 -3,0 0,8
I alt -4,1 2,6 1,1 0,1 -0,4 0,7
Anm.: Opgørelsen vedrører august 2010. Dagpenge/kontanthjælp indeholder også perioder i aktivering.
Kilde: AE på baggrund af DREAM september 2010 og Danmarks Statistik.
arbejdsmarkedet under & efter krisen april 2011
tigelsesandelen på henholdsvis 2,0 procent og 1,6 procent.
Som det fremgår af tabel 7, der viser ændringer i beskæftigelses- og overførselsfrekvenser opdelt på uddannelse, modsvares det kraftige beskæfti-gelsesfald blandt de ufaglærte af en forholdsvis stor stigning i andelen på SU. Det peger på, at der er store grupper af ufaglærte (navnlig unge), som vælger uddannelsesvejen, når jobbet mistes. For de øvrige uddannelsesgrupper modsvares be-skæftigelsesfaldet først og fremmest af en stig-ning i andelen på dagpenge eller kontanthjælp.
Sammenfattende viser analysen af
beskæftigel-sesudviklingen, at det navnlig er indvandrere fra ikke-vestlige lande, ufaglærte og unge, der er ramt af krisen.