Spørgeskemaundersøgelser

99

Kapitel 12. Bilag 1: Metode og

100

hvor samtlige studerende blev bedt om at angive deres nærmeste leder. I slutningen af svarperioden har der været udsendt rykkermails, for at højne svarprocenten i spørge-skemaundersøgelserne.

Databehandlingen gennemføres med et 95 % signifikansniveau i forbindelse med under-søgelse af årsagssammenhænge, og dermed med en usikkerhed på 5 %, som er fast standard i de fleste samfundsvidenskabelige undersøgelser. I databehandlingen er reg-len, at svarkategorierne ’ikke relevant’ og ’ved ikke’ frasorteret, inden resultaterne er præsenteret. Alle procentberegninger indeholder således respondenter, der har fundet det relevant at svare på det pågældende spørgsmål. Der kan forekomme enkelte spørgs-mål, hvor det er selvstændig information i hvor mange respondenter, der har svaret ’ved ikke’, hvor det derfor fremgår.¹⁰

Der er gennemført en frafaldsanalyse på spørgeskemaundersøgelsen blandt de studeren-de. Konklusionen af denne er, at der ikke er nogen markante forskelle mellem fordelingen på baggrundsvariable, når respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen sammenlignes med den samlede population. Det betyder, at resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan forventes at være gældende for hele populationen. Resultaterne fra frafaldsundersø-gelsen fremgår af bilag 2.

Af nedenstående tabel 11.1 fremgår fakta om spørgeskemaundersøgelserne i fase 4 i forhold til populations- og stikprøvestørrelse og i forhold til svarprocenten. I de følgende afsnit beskrives det hvad der har været fokus for de forskellige respondentgrupper i spø-rgeskemaundersøgelserne.

Tabel 11.1: Fakta om dataindsamling via spørgeskemaundersøgelserne

Population Besvarelser Svarprocent

E07-M4 107 59 44,03 %

F08-M3 59 25 42,37 %

E08-M2 48 24 50,00 %

F09-M1 30 26 89,66 %

Undervisere 22 11 50,00 %

Ledere 70 37 52,86 %

Kilde: Oxford Research 2009

Note: Det er formålet at spørgeskemaundersøgelsen for samtlige respondentgrupper afdækker totalpopulationen. Men da vi for de studerendes vedkommende kun kan sende til de, der har angivet en mailadresse til uddannelsesstedet er der tilnær-melsesvis tale om en totalpopulation. Lignende gælder det for lederne, hvor vi kun har modtaget e-mailadresser på en del af de studerendes ledere. E-mailadresserne er indhentet via spørgeskemaundersøgelsen med de studerende i fase 3. Ikke alle studerende har svaret på spørgeskemaet og nogen har ikke angivet kontaktoplysninger på deres leder. Totalpopulationen er ukendt for lederne, idet vi ikke har viden om, hvor mange af de studerende, der arbejder under den samme leder.

12.1.1 Spørgeskema til studerende

Formålet med at indsamle data via et spørgeskema til de studerende på uddannelsen er først og fremmest at skabe kvantitativ og generaliserbar viden om de studerendes ople-velse af uddannelsen og at sætte fokus på den udviklings- og læringsproces, uddannel-sen sætter i gang hos de studerende.

10 I data fra spørgeskemaundersøgelserne er de åbne besvarelser, der er angivet under Andet i et spørgsmål med lukkede svarkategorier kodet op i de lukkede besvarelser eller udgjort en ny kateogoru, hvis det har været muligt og givet mening. De der ikke kan kodes op i de lukkede svarkategorier analyseres og indgår i afrapporte-ringen som kvalitativt data.

101 Som det ses af tabel 11.1 er alle spørgeskemaundersøgelserne gennemført med relativt store svarprocenter. Særligt for de studerende på modul 1 i forårssemesteret 2009 (F08-M1) er svarprocenten rigtig stor. Det skyldes formentlig, at de er nye på uddannelsen og derfor finder det særligt relevant og vigtigt at deltage i en vurdering af udannelsen.

De studerende får et spørgeskema tilsendt ved afslutningen af hvert af uddannelsens moduler. Det betyder, at evalueringen kan sige noget om, hvordan de studerende udvik-ler sig gennem uddannelsesforløbet, idet enkelte spørgsmål vil være enslydende i forbin-delse med hvert modul. Det betyder endvidere, at modul 1-5 evalueres af to eller flere

”årgange” af studerende, hvorved den samlede evaluering kan undersøge, om tilfredshe-den på forskellige parametre på de enkelte moduler udvikler sig i positiv eller negativ retning over tid.

Spørgeskemaet er struktureret i en række overordnede temaer, hvor flere af dem forven-tes at gå igen i de spørgeskemaer, som de samme studerende vil modtage ved afslutning af hvert modul. Spørgeskemaet, som de studerende har modtaget efter modul 4, er struktureret i følgende temaer:

A. Din baggrund og erfaring

B. Undervisning, indhold, opbygning og fagligt niveau C. Udbytte af modul 4

D. Socialt og fagligt fællesskab på uddannelsen E. Studievejledningen

F. Vikarpuljen

G. Uddannelsen som helhed

Spørgeskemaet til studerende på de resterende moduler er udformet efter stort set samme skabelon. I alle temaer er det læringsorienterede og fremadrettede formål med evalueringen tænkt ind, således at de studerende har mulighed for at komme med for-slag til justeringer og lignende.

12.1.2 Spørgeskema til undervisere

Efter modul 4 modtog 22 undervisere et spørgeskema om diplomuddannelsen på børne- og ungeområdet, hvoraf 11 svarede på skemaet. Svarprocenten er dermed 50 %. De 22 undervisere er udvalgt i samarbejde med studievejlederne på de fem uddannelsessteder.

For de fleste uddannelsessteders vedkommende er det kun de gennemgående undervise-re, der modtager spørgeskemaet, idet antagelsen er, at de vil have den bedste forudsæt-ning for at svare på evalueringsspørgsmålene. I denne fase er der kun udsendt spørge-skemaer til undervisere på modul 4. I næste fase udsendes spørgeskema til undervisere på modul 5. Efter vurdering af de hidtil indkomne besvarelser, er det besluttet, at der kun skal udsendes spørgeskemaer til undervisere på det modul, der har fokus for den givne evalueringsfase.

Spørgeskemaet til underviserne indeholder følgende temaer:

A. Tilknytning til uddannelsen B. Undervisningen og de studerende C. Studievejledning

D. Forsknings- og udviklingspuljen

Spørgeskemaerne til underviserne er udviklet med udgangspunkt i, at underviserne på den ene side er eksperter på området, og derfor har mulighed for at vurdere uddannel-sen fra en faglig synsvinkel og på den anden side indgår som en del af indsatuddannel-sen, der

102

evalueres, og derfor også bedes vurdere deres egen indsats som underviser på uddan-nelsen.

12.1.3 Spørgeskema til de studerendes ledere

Fase 4 er den første fase, hvor de studerendes ledere fra arbejdspladsen også inddrages i evalueringen. Udover, at lederne modtager et spørgeskema, gennemføres også kvalita-tive interviews med de studerendes ledere. Se mere herom i afsnit 11.3.3 nedenfor.

70 ledere har modtaget et spørgeskema og 37 har svaret. Det giver en svarprocent på 52,86 % og det er en flot svarprocent for ledere, som traditionelt er en grupper, der modtager mange spørgeskemaer og har travlt.

Spørgeskemaet til lederne er konstrueret så det sætter fokus på uddannelsens effekt i forhold til både de studerende og kollegerne og arbejdspladsen som helhed, men lederne bliver også spurgt til de tilknyttede initiativer. Spørgeskemaet indeholder således følgen-de temaer:

A. Baggrundsoplysninger B. Vikarpuljen

C. Den udvidede studievejledning

D. Om din interesse i at få flere medarbejdere på uddannelsen E. Implementering af uddannelsen på arbejdspladsen

F. Effekt og udbytte

Spørgeskemaet til de studerendes ledere er udviklet med udgangspunkt i at lederne både har faglig viden, der gør dem i stand til at vurdere uddannelsens effekt, og at de i kraft af deres lederposition har viden om deres medarbejderes både personlige og faglige udbyt-te af uddannelsen.