Dette kapitel handler om de studerendes vurdering af, hvilken betydning forskellige fagli-ge og sociale rammevilkår på uddannelsen og på holdene har for motivationen for at fortsætte og gennemføre uddannelsen. Herunder hører også de studerendes deltagelse i studiegrupper.
7.1 Holdfølelse, motivation og fællesskab
Figur 7.1 viser udviklingen i, hvordan de studerende vurderer forskellige sociale og fagli-ge elementers betydning for motivation for at fortsætte og fagli-gennemføre uddannelsen.
I forhold til modul 3 er det fortsat det forhold, at alle arbejder på børne- og ungeområ-det, der har størst betydning, og det har gennem alle 4 moduler ligget i top. Og som en studerende siger det, er det vigtigt, fordi det betyder: ”at alle har det samme udgangs-punkt at diskutere ud fra” (studerende). Som bemærket efter modul 4 er det således en af de fagligt orienterede motivationsfaktorer, der fortsat, er mest betydningsfuld for de studerende, mens andre elementer mister deres betydning eller er mere svingende over de fire moduler.
Det sociale miljø på uddannelsesstedet har på intet tidspunkt haft stor betydning. De studerende har forklaret, at det skyldes, at de på holdet ikke føler sig som en del af re-Figur 7.1: I hvilken grad har nedenstående forhold betydning for din motiva-tion for at fortsætte og gennemføre uddannelsen?
72%
62%
60%
36%
35%
25%
30%
35%
40%
45%
50%
55%
60%
65%
70%
75%
E07-M1 E07-M2 E07-M3 E07-M4
At alle på holdet til daglig arbejder på børne- og ungeområdet
Det sociale fællesskab på mit hold
At vi som hold følges ad gennem alle seks moduler
Det sociale miljø på uddannelsesstedet Deltagelse i studiegruppe
Kilde: Oxford Research 2009, spørgeskemaundersøgelse, studerende modul 1, 2, 3 og 4.
n = 77-81 (E07-M1), 59-61 (E07-M2), 51 (E07-M3) og 55-58 (E07-M4) Note: Andelen af de studerende, der svarer ”i høj grad” eller ”i nogen grad”.
68
sten af skolen og de andre uddannelser på stedet. Det hænger også sammen med, at de kun er på uddannelsesstedet et par gange om ugen i 4 uger hvert semester.
Der er ingen markante ændringer i de studerendes vurdering af de indikatorer, der angi-ver det sociale fællesskab på holdet. For eksempel er der 62 %, der er helt enige i, at der er en god stemning på deres hold, og 36 % erklærer sig enige. Der er kun 2 %, der er uenige. Billedet er det samme for de andre indikatorer. Således vurderer de studerende også efter modul 4, at det sociale fællesskab på holdene fungerer godt. Det er også eva-luators vurdering fra observation af undervisningen, at stemningen er god, og at der er plads til at diskutere og stille spørgsmål. Og det giver gode rammer for at inddrage ek-sempler, også på de studerendes initiativ.
I forbindelse med stemningen på holdet er det interessant, at enkelte undervisere og studerende peger på, at modul 4 har givet anledning til nogle problematikker mellem de to målgrupper på uddannelsen. Vurderingen er, at de er blevet spillet lidt ud mod hinan-den, fordi de har oplevet, at den anden gruppe har fyldt for meget eller været problemet i forhold til det faglige niveau i undervisningen. Men som en underviser også påpeger, tyder de kvantitative data vedrørende det sociale fællesskab på holdet, på: ”at der ikke er sket varige skader”. Det stemmer overens med det billede, der viser sig i de kvantitative data.
Af nedenstående citater fremgår det, at de studerende også efter modul 4 oplever, at der er god stemning og sammenhold på de hold, de går på. Et af de citater, der er trukket frem, er også eksempel på, hvordan miljøet på uddannelsesstedet ikke er vigtigt sam-menlignet med stemningen og samhørigheden på holdet.
7.2 Studiegrupper
Som det ses af figur 7.1 er det kun en mindre del, der efter modul 3 og 4 vurderer, at deltagelsen i studiegrupper i høj eller i nogen grad har betydning for motivationen. Ande-len, der mente, at det havde betydning, var langt større på de tidligere moduler. Hvor der efter modul 1 og 2 var 53 %, der vurderede det i høj eller nogen grad havde betyd-ning for motivationen for at gennemføre, er det efter modul 3 og 4 henholdsvis 29 % og 35 %.
Ændringen i studiegruppernes betydning for de studerendes motivation kan dels skyldes, at færre studerende deltager i og aktivt anvender studiegrupper. Hvis studiegruppen ikke længere udfylder en funktion hverken fagligt eller socialt, mister den hurtigt sin betyd-ning som motivationsfaktor. Årsagsforklaringen kan også være modsat, så det handler
De studerende om fællesskabet på holdet
- ”Den sociale dimension på holdet, synes jeg, er superfin. Der er en god stemning, og alle er meget venlige til at fortælle, og de er interesseret i hvordan det fungerer for mig” (studerende) - ”Det er et godt studiemiljø på uddannelsen. Der sker en stor erfaringsudveksling, der er gavn-lig. Både i undervisningen, men også i pauserne fx” (studerende)
- ”Det er jo et stort sted, men jeg er glad for vi har selve gruppen, så man kender hinanden og får sådan lidt en samhørighed. Så man synes, at hvis man er syg, så meddeler man det og fortæller, hvad sker der lige nu. Det har stor betydning for, om jeg har lyst til at komme og fortsætte, og de giver mig også noget” (studerende)
- ”Vi kommer og går, så det er jo ikke et studiemiljø på den måde, men jeg synes vi har et rigtig godt hold. Tror det er fordi folk ikke er bange for at sige noget, og alle er meget aktive”
(studerende)
69 om, at de studerende ikke har fundet studiegrupperne af væsentlig betydning og derfor ikke længere deltager aktivt i en studiegruppe. Det er højst sandsynlig en blanding, og det kan være den ene forklaring er gældende for én gruppe, mens den anden er aktuel for en anden gruppe af studerende.
Som tekstboksen nedenfor viser, indfanger de kvalitative interview både udmeldinger fra de, der stadig anvender studiegrupperne struktureret og de, der har valgt det fra. Nogen forklarer, at studiegrupperne er faset lidt ud, eller at de ikke har oplevet det samme be-hov eller det samme overskud til at deltage i studiegrupper, som tidligere. Og det tyder det således på, at det dels er prioriteringer, og dels er mindre behov, der er forklaringen.
Figur 7.2 nedenfor viser, at der er sket et fald i andelen af de studerende, der er med i og aktivt deltager i en studiegruppe. Hvor der efter modul 1 var 71 %, der havde delta-get i en studiegruppe, er det kun 47 % på modul 4. Det er et fald på 24 procentpoint.
Samtidig er der en større andel, der slet ikke er med i en studiegruppe og lidt flere, der er med i en studiegruppe, men ikke har benyttet sig af den etablerede studiegruppe.
Årsagen til at studiegrupperne betyder mindre og anvendes mindre kan også være, at de studerende i begyndelsen af uddannelsen har fundet sikkerhed, både fagligt og socialt i Figur 7.2: Er du med i en studiegruppe?
71%
23%
7%
64%
31%
5%
53%
33%
14%
47%
36%
17%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
Ja Ja, men har ikke deltaget i studiegr.møder
Nej
E07-M1 E07-M2 E07-M3 E07-M4
Kilde: Oxford Research 2009, spørgeskemaundersøgelse, studerende modul 1, 2, 3 og 4.
n = 80 (E07-M1), 59 (E07-M2), 49 (E07-M3) og 58 (E07-M4)
Note: Kategorien ”ja, men vi har ikke afholdt nogle studiegruppemøder” indgår i ”Ja, men har ikke deltaget i studiegr.møder”, og kategorien ”Nej” indeholder både ”Nej, og det har jeg ikke noget ønske om” og ”Nej, men jeg vil gerne”.
De studerende om brug af studiegrupper
- ”Jeg har haft den samme studiegruppe hele vejen igennem – vi mødes efter hver undervis-ning og taler om, hvad vi skal tale om fra læsundervis-ning og undervisundervis-ningen og bruger hinanden i forhold til eksamensopgaven. Har vi forstået det på samme måde og synes i også, at det og det er mærkeligt” (studerende)
- ”I forhold til studiegruppen, der er det faset lidt ud. Det er primært i forbindelse med togtu-ren at vi sådan uformelt, ikke struktureret rigtig får snakket og sparret med hinanden i forhold til eksamensopgaven. Der er bare ikke rigtig tid til at mødes” (studerende)
- ”Jeg er ikke med i en studiegruppe, der er simpelthen så stor geografisk spredning på holdet, at det ikke giver mening. Det kan heller ikke rigtig betale sig” (studerende)
70
studiegrupperne, mens det senere har været tilstrækkeligt, at være en del af et hold, hvor der er opbygget et godt socialt fællesskab, og hvor det er accepteret, at man stiller spørgsmål, hvis der er noget man er i tvivl om. På den måde kan de små hold og det gode sociale fællesskab på holdene gøre studiegrupperne mindre betydningsfulde og mindske behovet for egentlige organiserede studiegrupper.
Denne tendens er lignende den, der var at finde på modul 3, hvor de studerende også gav en række forklaringer på, hvorfor studiegrupperne ikke anvendes så flittigt som på de tidligere moduler. Her var forklaringen dels tid og overskud, men også at man i højere grad bruger sine kolleger eller hinanden på holdet som sparringspartnere i forbindelse med eksamensopgaven. Nogen anvender også transporttiden frem til uddannelsesstedet aktivt, som et tidspunkt, hvor der kan diskuteres pensum og eksamensopgaver.
Når det gælder studievejledernes aktivitet i forhold til etablering eller vedligeholdelse af studiegrupper, er der ingen markante ændringer at bemærke. Der er fortsat omkring 50
%, der svarer, at studievejlederen ikke har været aktiv, mens ca. 40 % fortsat svarer, at studievejlederen har opfordret til deltagelse i studiegrupper. Og 12 % mod henholdsvis 13 % og 7 % på modul 2 og 3 svarer, at studievejlederen har været aktivt involveret i studiegruppedannelse.
7.3 Evaluators vurdering
I forhold til det sociale fællesskab på uddannelsen er billedet ligesom på de forrige modu-ler rigtig positivt. Der er en god stemning og et godt både socialt og fagligt fællesskab på holdene. Og selv om nogle undervisere og studerende har oplevet en mere splittet stem-ning mellem de to målgrupper på modulet, har det i sidste ende ikke forringet fællesska-bet og stemningen på holdene. Evaluator vurderer dog, at det er en risiko, det er værd at være opmærksom på, i og med at andre hold, der påbegynder modul 4 med et mindre stærkt fællesskab kan blive mere ustabile i løbet af modul 4.
I forbindelse med motivationen for at fortsætte på uddannelsen er det fortsat af rigtig stor betydning, at de studerende har det samme udgangspunkt i forhold til deres daglige arbejde, hvor alle arbejder med børn og unge. Til gengæld er studiegruppernes betyd-ning som motivationsfaktor dalet, ligesom anvendelsen af studiegrupperne er nedafgåen-de. Evaluator vurderer ikke dette forhold som problematisk, for meget tyder på, at stu-diegruppernes funktion i høj grad opfyldes af det forhold, at holdene er små og danner trygge rammer for sparring og faglige diskussioner. Samtidig anvender de studerende også deres kolleger som sparringspartnere i stedet for at etablere egentlige studiegrup-per.
71