Effekt af uddannelsen på længere sigt

47

48

50 undersøgelser og bedre tilsyn og opfølgning. Det er ikke overraskende i forhold til, at det først er på modul 4, at der for alvor er fokus på denne praktiske del af sagsbehand-lingen.

Der er til gengæld færre studerende, der mener, indsatsen betyder en mere bredspektret indsats og bedre efterværn. En årsagsforklaring på, at andelen, der mener, at uddannel-sen vil betyde en bredspektret indsats, er faldet, kan være, at modul 4 sætter fokus på de rammevilkår, der er for arbejdet og således ikke kun fokusere på muligheder, men også beskæftiger sig med nogle af de begrænsninger, der er i arbejdet.

I de kvalitative besvarelser er de studerende positive over for uddannelsens effekt på området. Som nedenstående citater fra de kvalitative interview viser, tager flere af de studerende dog visse forbehold. Er rammerne for at implementere og videndele ikke tilstede, er det mere usikkert, i hvilket omfang uddannelsen kan få en effekt hos børnene, de unge og deres familier.

Studerende om effekten på indsatsen over for børn og unge med særlige behov

”Ja under visse forudsætninger, tror jeg godt det kan få en positiv betydning for indsatsen.

Forudsætningen er bl.a. at alle får uddannelsen, og at der fra ledelsens side bliver givet rum og plads til at man kan få tingene implementeret, ellers kan man godt falde tilbage i det man gjor-de før. Det prøver jeg at undgå og gjor-det går meget godt, fordi gjor-det er så spængjor-dengjor-de” (studeren-de).

”Det får bestemt en effekt, for vi kan se den sammenhæng der er, og se det i et helikopterper-spektiv i stedet for at se det særskilt. Det er også fordi man hører, hvordan det er andre steder, hvis det fungerer rigtig godt et sted tager jeg den viden med hjem – på den måde kommer der nyt og anderledes til, og vi bruger nogle nye handlemetoder” (studerende).

- ”Jeg tror faktisk uddannelsen kan få en effekt på indsatsen – fordi jeg tror mere på det hel-hedsorienterede. Før var det mere løsningsfikseret, hvor jeg synes den her tilgang er lidt mere hele vejen rundt. Det gør noget ved mig og det giver forståelse for forældrene og børnene. Tit er der jo psykiatri, sagsbehandlere, børnehave og hjemme-hos ind over, og hvis vi så ikke snakker sammen, kan vi nærmest blive spillet ud mod hinanden. Og det her med at turde og være i den her rolle med, at det er mig som fagperson, og man har en viden” (studerende).

49 I forhold til effekten på indsatsen over for udsatte børn og unge oplever 93 % af de ad-spurgte ledere, at uddannelsen i høj eller i nogen grad vil få en effekt på indsatsen.

På samme måde er der kun 5 % af de studerende, der svarer, at uddannelsen ikke får betydning for indsatsen.

Lederne er således positive i forhold til uddannelsens effekt på indsatsen, når de ser, hvordan de studerende allerede an-vender uddannelsen i det daglige arbejde.

En leder siger fx: ”Jeg tror, det giver en effekt i forhold til indsatsen på børne- og ungeområdet, for hun har gjort det rigtig godt på området under uddannelsesforlø-bet” (leder).

Men når det handler om effekt, har lederne også nogle forslag til, hvad der kunne gøre uddannelsen endnu mere anvendelig og dermed effektiv i forhold til indsatsen. Som nedenstående tekstboks indeholder ek-sempler på, efterspørger en leder mere praksisorienteret undervisning i anvendelse af metoder, mens en anden peger på vig-tigheden af opfølgning og evaluering i sagsbehandlingen.

Kollegerne er jf. nedenstående eksempler overordnet positive. Samtidig har de øje for, at den mulige forbedring af indsatsen bliver mindre eller helt forsvinder på grund af de res-sourcemæssige forhold på området. Men de er enige om, at potentialet er der, og ud-dannelsen faktisk giver mulighed for at forbedre indsatsen gennem opkvalificering.

Figur 5.9: Vurderer du, at den viden og det engagement, som med-arbejderne har fået med fra uddan-nelsen vil forbedre indsatsen over for udsatte børn, unge og familier i kommunen?

19%

7%

74%

0%

10%

20%

30%

40%

50%

60%

70%

80%

Ja, i høj grad Ja, i nogen grad

Ja, i mindre grad

Kilde: Oxford Research 2009. Spørgeskemaundersøgelse med ledere

n = 33

Lederne om effekten på indsatsen over for børn og unge med særlige behov

- ”Der mangler noget metodeuddannelse, forstået som et reelt træningsforløb. Og ikke bare noget, hvor de bliver præsenteret for en række metoder. Det er måske ikke målet for en di-plomuddannelse, men det er det der virkelig vil betyde noget ude i sidste led. Det der er målet for alt vi gør er at skabe forandring ude ved slutbrugerne. Det der specielt gør os bedre, er at vi bliver skarpere til at lave analyserne. Det er der mange andre ting, der også bidrager til udover uddannelsen. Så jo, der er nok en effekt, men den skal findes i samspil med en masse andre ting” (leder).

- ”Det bliver jo godt for de børn, det handler om, at vi får noget viden, så vi ikke sætter noget i gang, der ikke har en effekt. Men det er her med opfølgning og evaluering af det vi gør, det er noget de godt måtte få med på uddannelsen, hvis jeg skulle bestemme” (leder).

50

Som den ene af kollegaerne ovenfor bemærker, kan implementeringen og anvendelsen af uddannelsen være lettere, hvis man er flere af sted på uddannelsen, og således kan effekten også blive større. Dermed er der et dilemma i forbindelse med udbyttet af ud-dannelsen og arbejdspresset. Udbyttet og anvendelsen samt videndelingen med kolle-gerne forbedres af, at der er flere af sted på uddannelsen. Samtidig er det et problem for både kolleger, ledere og de studerende selv, hvis der er flere af sted samtidig, fordi det skaber et stort arbejdspres i hverdagen.