Sociologisk tilgang til tillid

3. Teoretisk ramme

3.3 Sociologisk tilgang til tillid

3.3 Sociologisk tilgang til tillid

Begrebet tillid er undersøgt i flere forskellige sammenhænge, perspektiver og teoretiske til-gange igennem mange år, hvor tillid har forskellige dimensioner (Svensson, 2004, ss. 472-473). Ved interorganisatoriske forretningsrelationer spiller tillid afgjort en rolle, hvilket un-derstreges af gennemgangen af partnerskaber og tillid i SCM. Tillid er, som angivet i ovenstå-ende afsnit (3.2) altså et centralt begreb, da relationer dannes og håndteres med udgangspunkt mellem personer. SCM litteraturen behandler tillid overfladisk, idet det ofte opfattes at: “Trust is one of very few constructs that can apply equally to individuals, groups of individuals, companies, industry groups, political entities, and supply chains.” (Ghosh & Fedorowicz, 2008, s. 457). De argumenterer dermed for, at tillid bliver et virksomhedsbegreb og ikke dan-nes mellem personer.

Tillid dannes, i følge den sociologiske tilgang, mellem mennesker og håndteringen i forret-ningsrelationer er således også under indflydelse af de liggende sociologiske elementer for in-terpersonel tillidsdannelse. Denne sammenhæng er undersøgt af Young, der finder at “Studies show a remarkably consistent pattern – the cognitive and emotional elements of trust both play an important role in functioning of business relationships.” (Young, 2006, s. 442). Young argumenterer for, at tillid er en blanding af både økonomiske og emotionelt elementer, og begge elementer skal tages med i betragtning for at få mest muligt ud af forretningsrelationer.

Der ligger dermed et emotionelt element, der skal tages med i den teoretiske tilgang til inter-personelle relationer i virksomhedsrelationer, hvor “A shift towards consideration of propen-sity to trust (i.e. contextual and personal factors’ role in assessing and feeling) also has enor-mous potential value to managers.” (Young, 2006, s. 442). Virksomhedsledere bør derfor ha-ve dette in mente i forbindelse med deres forretningsmæssige interaktion. Den emotionelle del Tillid dannes, i følge den sociologiske tilgang, mellem mennesker og håndteringen i forret-ningsrelationer er således også under indflydelse af de liggende sociologiske elementer for in-terpersonel tillidsdannelse. Denne sammenhæng er undersøgt af Young, der finder at “Studies show a remarkably consistent pattern – the cognitive and emotional elements of trust both play an important role in functioning of business relationships.” (Young, 2006, s. 442). Young argumenterer for, at tillid er en blanding af både økonomiske og emotionelt elementer, og begge elementer skal tages med i betragtning for at få mest muligt ud af forretningsrelationer.

Kapitel 3 – Teoretisk ramme Kapitel 3 – Teoretisk ramme

af interaktionen mellem mennesker, blev netop også et yderst populært emne inden for busi-nessverdenen med udgivelsen af bestselleren ”Emotional Intelligence” af Goleman¹¹. I bogen fremhæves det netop, at det emotionelle har stor betydning for følelsesmæssig intelligens, og at det er et område der bør læres eller udvikles for at få et ”fremgangsrigt liv”. De sociologi-ske implikationer og specielt fordele heraf har derfor sikkert forretningsverdenens interesse.

Den emotionelle og økonomiske tilgang til tillidsbegrebet ses begyndt anvendt de i nyeste de-le af SCM litteraturen. I afsnit 3.2.4 ses, at artikde-len fra Hald et al. inddrager begge dede-le i til-lidsbegrebet, idet Hald et al. bygger deres konceptuelle model på en tillidsmodel fra Mayer et al. (Mayer et al., 1995). Mayer et al. giver en dybere (emotionel) forståelse af begrebet tillid.

Fra Young ses det endvidere at ”propensity to trust” anses som et forståelsesmæssigt vigtigt element, og netop elementet propensity (tilbøjelighed) medtager Mayer også i sin model for forståelsen af begrebet tillid. Afhandlingen inddrager derfor Mayer et al.s definition og model af begrebet tillid (Mayer et al., 1995), der bliver gennemgået nedenfor.

Tilgangen fra Mayer et. al’s side var at samle definitioner fra forskellige videnskabelige genre af litteraturen omhandlende netop tillid i organisationsrelationer, for derved at finde de centra-le faktorer i forståelsen af begrebet tillid (Mayer et al., 1995, s. 718). De fandt frem til at fak-torerne opfattet pålidelighed (evne, velvilje og hæderlighed) og den tillidsgivendes tilbøjelig-hed var de gennemgående karakterer, der blev benyttet i den undersøgte litteratur. Dertil kommer faktorerne den opfattede risiko, den tagne risiko i relationen og det heraf samlede ud-fald. Endelig er der et loop tilbage til faktorerne ved den opfattede pålidelighed, hvilket giver modellen en form for naturlig dynamisk tilgang. Det er på disse faktorer forfatternes model bygger.

Figur 10 – Mayers foreslåede model af tillid

Factors of Proposed Model of Trust Perceived

Trustworthiness

Kilde: Mayer et al . (1995) Ability

Integrity

Perceived Risk

Trustor's Propensity

Risk Taking in Relationship

T rust Outcome

Benevolence

11 Goleman, D. 1995, Emotional Intelligence, Bantam Books, New York. (Dansk udgave, Borgen, 1997)

Mayer et al,s fandt, ud fra deres forskning, frem til følgende definition på tillid, der også væl-ges i nærværende afhandling:

“The willingness of a party to be vulnerable to the actions of another party based on the ex-pectation that the other will perform a particular action important to the trustor, irrespective of the ability to monitor or control that other party.” (Mayer et al., 1995, s. 712)

Mayer et al. har en væsentlig pointe ud fra overstående definition af tillid, ved at tillid skal differentieres fra: ”Cooperation, Confidence and Predictability” (Mayer et al., 1995), der er præciseret i Hald et al. (se afsnit 3.2). Forståelse af disse tre differentieringselementer har be-tydning i forhold til forståelsen af Mayer er al.’s model, samt bidrager til forståelsen tillid el-ler mangel på samme i forhold til anvendelsen i supply chain management (Mayer et al., 1995, ss. 712-714).:

Cooperation

Cooperation – ”Although trust can frequently lead to cooperative behavior, trust is not a nec-essary condition for cooperation to occur, because cooperation does not necessarily put a party at risk”

Confidence – “Differentiation between trust and confidence recognizes that in the former risk must be recognized and assumed, and such is not the case with confidence”

Predictability – “Another party's predictability is insufficient to make a person willing to take a risk” og “Predictability might best be thought of as influencing cooperation. If one expects that a party will predictably behave positively, one will be disposed to cooperate with the party. However, the reason for that predictability may be external to the party, such as strong control mechanisms”

Det er artiklens intention, at give en definition og model af tillid ud fra tidligere forskellige videnskabelig discipliner, samt resultat/udfaldet heraf. Modellen kan altså sige noget om, hvordan tillid dannes ud fra den individuelle sociologiske (emotionelle) relation mellem

”trustor & trustee”, men skal ses i sammenhæng med de tre differentieringselementer.

Mayers et al.s model har dog nogle begrænsninger (Mayer et al., 1995, ss. 729-230), der skal tages højde for inden anvendelse. Modellen ser på forholdet mellem to specifikke partnere og ikke tillid i en social sammenhæng, hvilket forstås som anvendelsen af modellen til beskrivel-se af forholdet mellem flere personer i organisationen på samme tid. Endvidere beskrivel-ser modellen

ikke på udviklingen af tillid mellem to parter over tid. Modellen har dog en dynamisk foran-kring der er angivet ved loopet fra ”outcome” til ”factors of perceived trustworthiness” i mo-dellen (Figur 10). Momo-dellen er derfor et billede af et tidspunkt i relationen mellem de to par-ter, der igen ændres og giver et nye billede osv.

Der er derfor behov for en yderligere tilgang og operationalisering af begrebet tillid, hvorfor der ses på faktorerne fra ”a conceptual model describing the components of attraction in buyer–supplier relationships” fra Hald et al. (Hald et al., 2008).

In document Brug af eksterne konsulenter - (Sider 38-41)