SIFI - Banker

I forbindelse med finanskrisen har regeringen igennem deres bankpakker været inde og i bankpakke 1 garantere for hele sektoren, efterfølgende er der nedsat et udvalg til at udpege systemisk vigtige banker, dvs. banker der vurderes at være TBTF i Danmark, samt hvordan de skal identificeres i Danmark. Ovenstående teori omkring TBTF-doktrinen argumenterer for, hvorfor det er skidt for økonomien at have institutter, der bliver så store, at de får det mærkat. I Danmark har SIFI-udvalget foreslået, at der bruges tre kriterier for at udpege banker, der er TBTF, som er, når bankerne har en balance på 10 % af BNP, eller når banken har 5 % af sektorens samlede ud- eller indlån. Derudover kan udpeges enkelte institutter, som fx er meget vigtige for en branche, fx landbruget hvor DLR er en stor aktør på det specifikke marked. På baggrund af ovenstående kriterier betyder det, at vi i DK har seks banker, der bliver betegnet som så systemisk vigtige, at de ikke må gå konkurs.

Nedenstående tabel viser, hvilke seks banker det drejer sig om.

Tabel 1: Oversigt over SIFI-banker i Danmark

SIFI-banker i DK

Balance af BNP i pct. Udlån i pct. af sektorens samlede udlån

Indlån i pct. af sektorens samlede indlån

Danske Bank 182,6 30,6 32,6

Nykredit 80,4 30,8 4,0

Nordea Bank Danmark 48,9 15,9 22,2

Jyske Bank 14,4 3,2 8,9

BRF kredit 12,6 5,2 0,4

Sydbank 8,9 1,9 5,4

60Stefan Wedel Alsman: Bankers vokseværk lægger kimen til ny krise. Mandag Morgen – Kan politikerne tæmme finansmarkederne? særtillæg18. januar 2010

Kilde: Rapport om Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering, København 11-marts 2013 s. 8

Værdier over grænsen for at bliver SIFI-bank er markeret i tabellen med fed skrift.

Fordelen ved at bruge disse objektive kriterier for størrelse er, at når Imad A. Moosa argumenterer for, at hvis man udnævner institutter til at være TBTF, vil det føre til øget lobbyisme for at blive udnævnt som TBTF. Ovenstående kriterier er objektive og nemme at måle, derved er den værste lobbyisme søgt undgået. Der lukkes dog op for individuelle vurderinger af institutter, hvor fx DLR nævnes som et institut, der er vigtigt for landbruget og derfor også vurderes som systemisk vigtig. I disse tilfælde har Imad A. Moosa ret i, at der kan det give incitamenter til et øget pres på politikerne for at blive udnævnt som SIFI-institut. Det værste pres er dog taget gennem de klare objektive kriterier for at opnå SIFI status.

Der fokuseres meget på de negative eksternaliteter ved at udpege banker som TBTF, men en af de positive effekter ved de skærpede krav, som vil komme til ovenstående banker, er et større

kapitalkrav, der betyder, de får mere kapital som buffer, når der kommer kriser. Ved at have nogle banker, der kan modstå bankkriser, vil det betyde en mere stabil sektor, eftersom at ovenstående seks banker står for 87,6 % af sektorens samlede udlån, derfor når de beholder mere kapital for at kunne modstå kriser, vil det medføre en mere stabil finansiel sektor. En stabil finansiel sektor er grundlæggende for en langsigtet vækst og derigennem også øget beskæftigelse. Dette bakkes op af Financial Stability Board, og Basel-komiteen for Banktilsyn har estimeret, at der på kort sigt vil være en negativ effekt på det globale BNP på -0,3 %, men herefter vil den reducerede

sandsynlighed for systemisk bankkrise medføre, at det globale BNP kan blive forøget med op til 2,5 %, i EU anslås det til at kunne betyde en forøgelse af BNP på 2 % på lang sigt.⁶¹Derfor når der i argument 2 ses på alternativomkostningerne ved at redde banker, viser beregningerne lavet omkring effekten af et stabilt finansielt marked, at ved at sikre stabilitet sikres også vilkår for øget BNP, og derved sikres jobs.

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der kommer andre bankkriser, men et spørgsmål om, hvornår og hvor godt bankerne er rustet til at modstå kriserne, jf. tidligere diskussion omkring kriser. Derfor er et af kravene, når man bliver udpeget som SIFI-institut i DK, at der skal lægges mere kapital til side for at kunne modstå krisetider for derigennem at sikre stabiliteten og tilliden til bankerne.

61Rapport om Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering, København 11-marts 2013 s. 7

En konsekvens af bedre kapitaliserede banker vil være, at de bliver mere modstandsdygtige over for kriser, hvilket medfører en mere stabil sektor. Imad A. Moosa er mere tilhænger af Adam Smiths Lassis fairez-tilgang og derved lade markedet selv lade de stærkeste overleve, og de svage må overtages via en markedsbaseret overtagelse, hvor prisen dannes på markedsvilkår. Det vil ikke som udgangspunkt betyde en mere stabil finansiel sektor, og derved opnå de ovenstående gevinster, som Financial Stability Board og Baselkomiteens beregninger anslår. I et marked hvor bankerne bliver mindre reguleret og derved får en mere fri konkurrence, vil der alt andet lige også opstå mere innovation og udvikling i sektoren. Det var tilfældet i Danmark i perioden op til krisen.

Når der bliver reguleret således, at institutter bliver udpeget til at være TBTF, vil det skabe moral hazard på markedet, hvilket er et problem i denne sammenhæng, idet succesen tilgår aktionærerne, hvorimod fiaskoen skal betales af skatteyderne. En mere dybdegående gennemgang af moral hazard kommer senere i opgaven.

Imad A. Moosa argumenterer for at gøre det dyrere at være stor for derved at modvirke incitamentet til at søge SIFI-status. Derfor skal det for at modvirke, at institutter søger at blive TBTF, være forbundet med omkostninger, således at incitamentet til at søge dette mindskes. Det er et argument, SIFI-udvalget også anerkender, og derfor er der lavet en trappe, som medfører, at jo større det finansielle institut er, og derved også jo mere systemisk det er som institut, jo mere kapital skal der reserveres. Det betyder, at det bliver dyrere at blive større. Udvalgets udspil til at løse dette problem er, at de beregner, hvor systemisk instituttet er, og derefter ses kravet til den øgede kapital af

nedenstående skema.

Tabel 2: Ekstra kapitalkrav til SIFI-banker i Danmark

Kilde: Rapport fra SIFI-udvalget: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering, København, 11. marts 2013

Denne trappe er netop lavet for at mindske incitamentet til at vokse yderligere for de store banker.

Imad A. Moosa argumenterer dog også for, at de store banker skal blive mindre igennem fx

opsplitning. Det er en farlig tendens, når bankerne får lov til at blive så store, at de reelt kan trække et helt lands økonomi med ned. Når banken således ved, at den vil blive reddet, vil det alt andet lige medføre en større risikoappetit, da gevinsten tilgår banken og dens aktionærer, mens tabet tilgår staten at betale i yderste konsekvens. Der argumenteres dog også for, at så længe der findes store virksomheder, er storbanker uundgåelige.⁶²

Ovenstående tabel viser det øgede kapitalkrav, efterhånden som banken bliver mere systemisk vigtig, hvilket i den måde, det opgøres på i Danmark, betyder, at de bliver større enten i form af

62Stephan Wedel Alsmann: Bankers vokseværk lægger kimen til en ny krise, Mandag Morgen – Kan politikerne tæmme finansmarkederne? særtillæg18. januar 2010, s10

andelen af sektorens samlede udlån eller indlån eller balancen i forhold til BNP. Når der

argumenteres for, at banker skal være mindre, og der påligges et øget kapitalkrav, gøres dette for at mindske ønsket om at vækste for meget, for at undgå at bankerne bliver for store. Danske bank har en balance på 182,6 % af Danmarks BNP, hvilket er en stor bank også på et europæisk plan i forhold til hjemlandets BNP, det bekræftes af nedenstående figur, at det er stort også i forhold til vores europæiske naboer.

Figur 10: Store europæiske kreditinstitutters balance i forhold til lokalt BNP, ultimo 2011

Kilde: Rapport fra SIFI-udvalget: Systemisk vigtige finansielle institutter i Danmark: Identifikation, krav og krisehåndtering, København, 11. marts 2013, s. 29

Kan banker blive for store, således at de ikke skal reddes, da prisen for at redde instituttet vil overgå gevinsten ved at redde det finansielle institut. Ovenstående figur indikerer, at vi i Danmark har ladet Danske Bank blive meget store i forhold til landets BNP, hvilket rejser spørgsmålet, hvor

risikovillig kan staten tillade sig at være – i forhold til omkostningerne ved at skulle redde en bank som Danske Bank i tilfælde af en evt. konkurs. Det gør kravet til overvågning og regulering af sektoren endnu større, da banker af den størrelse ikke må gå ned, hvilket også modarbejdes kraftigt i SIFI-udvalgets oplæg til, hvordan krisehåndteringen skal foregå – se tabel 3 under moral hazard, hvor tilsynets beføjelser over for instituttet løbende bliver mere vidtrækkende. Paul Krugman er fortaler for øget regulering af den finansielle sektor. Han har udtalt følgende: ” Vi havde 50 år med kedelig bankvirksomhed på grund af de regler, der blev indført i 1930’erne. Men det var et ganske stabilt system. Fra 1980’erne og fremad sagde folk: ”Åh, det hæmmer initiativet” Og så løsnede vi grebet, og det hele blev meget mere spændende, lige indtil det førte til krisen. Lad os gå tilbage til det forrige århundredes kedelige bankvæsen med en langt strammere regulering af den finansielle sektor. Det vil ikke ændre på de fundamentelle forhold i markedsøkonomien.”⁶³