Ens for begge kriser i Sverige og Danmark var, at det i starten ikke var tydeligt, hvor stort krisens omfang ville blive. Det startede med ad hoc-løsninger, som C. Kobrak skriver i sin bog, kan
krisernes omfang og historiske betydning ikke ses, når vi er i dem.72Da krisernes omfang begyndte at blive tydeligt, blev tiltagene vedtaget af brede politiske flertal, hvor både regering og opposition var en del af løsningerne, hvilket vurderes som en vigtig del af løsningernes effekt, jf. artikel fra den svenske riksbank, for at undgå, at partier kunne bruge krisen til at promovere egne agendaer.73Der har, jf. afsnittet om den danske model og den svenske model, været mange tiltag, som ligner hinanden, og så er der nogle punkter, hvor de to landes håndtering af bankkrisen er forskellig.
Nedenstående figur giver et overblik over, hvordan forskellige problemstillinger er løst i hhv.
Danmark og Sverige.
Tabel 4: Sammenligning mellem den danske model og svenske model
Danmarks løsning Sveriges løsning Likviditetsproblem Ubegrænset statsgaranti –
gældende i 2 år.
Ubegrænset statsgaranti – løbende så længe det var nødvendigt. Garantien ophørte 1996 og blev erstattet af indskydergarantien.
Kredit Lånemulighed ved staten og
mulighed for en treårig
Garantier fra staten, hvis muligt. Ellers gennem
72Christopher Kobrak and Mira Wilkins: History and Financial Crisis: Lessons from the 20th century, Routledge 2013 s. 2
73Stefan Ingves och Göran Lind: Hantering av bankkrisen – sedd i efterhand, Penning- och valutapolitik 1/1996, Sveriges Riksbank.s 73
individuel statsgaranti. aktietilskud, hellere det end lån.
Riksbanken overførte valuta til den finansielle sektor for at undgå en kreditklemme.
Vurdering om hjælp Kreditvurdering – en
risikobetragtning medførte en individuel rente på lånet.
Hängmattan – bankmodel . Vurdering af bankens lønsomhed på længere sigt.
Bankerne inddeles i A-, B- &
C-banker.
Afvikling af nødlidende banker
Finansiel Stabilitet A/S, hvor dårlige lån og kreditter kunne efterlades, hvorefter den sunde del af banken blev solgt.
Retriva og Securum, som afviklede de dårlige lån og kreditter og solgte den sunde del.
Incitament til markedsløsninger
Medgiftsordning samt oprettelse af Landbrugets finansieringsbank
Staten som aktionær
Finansieringen Sektoren betaler selv for bankpakkerne. Pt. opgjort til at give et overskud på 11,2 mia.
kr. 74
Udbytte på aktier og kursgevinst igennem upsidemodellen.
Fremtiden Der udpeges SIFI-banker med øget kapitalkrav. Øget
regulering
Indskydergarantiordning op til 100.000 Euro.
Pensionsselskaberne inddrages aktivt i finansiering
Der udpeges SIFI-banker med øget kapitalkrav. Øget
regulering.
Indskydergarantiordning op til 100.000 Euro.
Kilde: Egen illustration
74http://www.evm.dk/~/media/oem/pdf/2013/2013-nyheder/25-01-13-oekonomisk-status-bp-januar-2013.ashx
5.4.1 Likviditetsproblemet
Der blev indført en ubegrænset statsgaranti, hvilket er ens for begge landes håndtering af krisen.
Der var i begge tilfælde behov for at skabe tillid til den finansielle sektor. Det gælder både for kunderne for at undgå ”bankruns” og for at sikre, at bankerne kunne skaffe likviditet til en fornuftig pris. Denne manøvre lykkes, hvilket fremgår af en artikel bragt i børsen, hvor Nils Bernstein udtaler
”Statsgarantien har til formål at få likviditeten til at flyde lettere mellem bankerne. Så vidt vi kan bedømme på meldingerne fra bankerne, er garantien begyndt at virke. Under de nuværende forhold skal man nok være ikke være for kategorisk. Men vi har ingen planer om at foreslå ændringer.”75 En måned efter statsgarantien var indført i Danmark, så det umiddelbart ud til, at den havde taget det værste af presset. Samme erfaring blev gjort i Sverige, at den ubegrænsede statsgaranti havde en effekt, der hjalp bankerne til billigere funding og ”bankruns” blev undgået. Fordelen ved
statsgarantien var, at den løste op for likviditeten mellem bankerne samt tilliden til sektoren og hjalp til en billigere funding af kapitalen. En ulempe ved at indføre statsgarantien var, at der skabtes incitament til MH, jf. tidligere argumentation i opgaven.
5. 4.2 Kreditproblemet og finansieringen af hjælpen
I Danmark kunne bankerne låne, efter en kreditvurdering fik de lånet tilbudt til en fastsat pris, som var individuel fra bank til bank. I Sverige søgtes håndteret gennem garantier fra staten eller via et aktietilskud, som betød, at de andre aktionærer fik deres aktiepost reduceret. Staten ville helst undgå at yde bankerne lån. Der er derfor her et punkt, hvor de to landes hjælp er meget forskellig, hvor Danmark er kommet relativt hurtigt ud af deres hjælpepakke og kan fastsætte tab og gevinst, hvorimod det er sværere at opgøre Sveriges hjælp, hvilket provenu de får for de sidste aktier i fx Nordea.
Fordelen ved at gøre som Danmark og yde et lån er, at det er en hjælp, der er begrænset til et tidsinterval mod en passende kompensation for den risiko, der påtages. Der er ingen tvivl om, hvornår aftalen udløber. Staten går glip af en potentiel stigning i aktiekursen og måske en større indtjening end gennem renterne. Når der fastsættes en rente, betyder det, at den pris, lånet tilbydes på – vurderes at kompensere for den risiko, der påtages, derfor er prisen et udtryk for, hvad man som långiver er tilfreds med at få igen for sin ydelse. Derved behøver man ikke spekulere i, hvad man måske kunne have fået i afkast. Da aftalen blev indgået, blev den indgået, så det var
tilfredsstillende.
75http://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/12/3074122/artikel.html
I Danmark opgøres statens indtjening på Bankpakke 2 til at være 13,1 mia. kr.,76det har i
forbindelse med en fjernsynsudsendelse på DR1 været anslået, at staten er gået glip af indtjening for meget store beløb, hvis man ser på det på følgende måde. Kreditpakken blev vedtaget d. 18.1.2009, nedenstående graf viser Danske Bank- aktiens udvikling siden d. 18.1.2009 frem til d. 21.4.2013.
Grafen viser kursen i gennemsnit pr. uge.
Figur 11: Kursudviklingen på Danske Bank-aktien i perioden 18.1.2009 - 21.4.2014
Kilde: Figuren er dannet i www.danskebank.dk ’s netbank d. 21.04.2013 for Danske Bank aktien.
I løbet af 2009, hvor kursen d. 18.1.2009 var 62,75 kr. pr. aktie frem til uge 44 i 2010, hvor aktiekursen toppede på 149,27 kr., hvilket er en ændring på 138 %, men derefter falder aktien det næste års tid, hvorefter den så småt begynder at stige igen. Fra den 18.1.2009 frem til d. 21.4.2013 vil ændringen være fra 62,75 til 105,72, hvilket betyder en ændring på 68 %, hvor der i perioden har
76Finansrådets publikation: Bankerne – kort fortalt, juni 2012 s. 13
været en stigning helt op på 138 %, skal man så vente, indtil kursen er deroppe igen, eller skal man acceptere ”kun” at tjene 68 % på aktien. Denne problemstilling kan være svær at løse, da der hurtigt vil kunne gå politik i, om det er et tilfredsstillende afkast. Derfor, hvis man vælger at gå ind via en upsidemodel, er det utroligt vigtigt at have exitstrategien helt på plads. Derudover kan der være politiske partier, der måske synes, det er meget rart at have bestemmelse over banken og derved kan påvirke prispolitikken. I den daglige debat er fx Danske Banks kundeprogram et meget varmt politisk emne, som staten evt. ville kunne påvirke, hvis man havde haft ejerskab i form af en
upsidemodel, og hvis man som stat ønskede at skubbe en bank i en bestemt retning med nogle andre motiver end optimering af indtjeningen og en bedre egenkapitalforrentning, ville det være muligt gennem et ejerskab af bankens aktier.
Fordelen ved upsidemodellen, hvor staten går ind og bliver aktionær i banken, er, at den løbende får del i udbyttet fra banken, hvis banken bliver sund igen. Derudover vil staten typisk komme ind som ejer på et tidspunkt, hvor bankens aktiekurser er helt i bund, og når driften igen bliver stabil, vil kurserne stige, hvilket staten vil få del i som kompensation for den påtagne risiko. Ved denne løsning er der dog en række ulemper. Hvornår er afkastet tilfredsstillende, dvs. hvornår skal staten gå ud af banken igen som aktionær, staten kom ind i Nordea som aktionær i forbindelse med krisen i 90’erne. De har stadig en post aktier, dvs. hvornår skal de sælge de sidste aktier i Nordea. Det kan der være meget delte meninger om. Staten har svært ved at udøve sin rolle som ejer i en bank, og der er altid en risiko for, at den vil bruge sin rolle politisk bestemt til at fremme banken i en ikke markedsmæssig retning. Om en upsidemodel og et statsligt ejerskab af en bank er en god løsning afhænger meget af ens ideologiske overbevisning.
5.4.3 Afvikling af nødlidende banker
I begge lande lavede man et afviklingsselskab, der havde til formål at afvikle de dårlige lån og kreditter. Derudover sørgede de for at udskille den gode del af banken, således at den kan blive solgt og drevet videre. Fordelen ved at lave dette afviklingsselskab var, at man undgik en egentlig konkurs. Aktionærerne mistede deres penge, men kunderne fik ikke spærret deres kort eller opsagt deres lån – de oplever derfor få gener ved denne løsning i modsætning til en egentlig konkurs. I et marked, hvor tilliden mellem bankerne er lav, og det er svært at gennemskue, hvad der egentlig ligger i et nødlidende pengeinstituts kreditbog, kan det være svært at finde en markedsmæssig løsning, uden at banken kommer ind igennem afviklingsselskabet for derved at blive renset for de dårlige lån og kreditter. Selvom prisen for at overtage en bank kan være lav – kan usikkerheden om,
hvad der gemmer sig af fremtidige tab i kreditporteføljen medføre, at de banker, der skal overtage banken, ikke har lyst til det. Derved er eneste alternativ en konkurs, som løses gennem Finansiel Stabilitet A/S, hvorefter den sunde del af banken kan overtages helt eller delvist. Selvom
tilstedeværelsen af Finansiel Stabilitet og afviklingsselskaberne i Sverige medfører risiko for MH, udfører selskabet en vigtig rolle, da bankerne ellers ville gå konkurs, eftersom en markedsmæssig løsning ville være konkurs, da der ikke var banker, der var villige til at overtage banken pga.
usikkerheden omkring, hvilke tab der kunne gemme sig på kreditbogen.
5.4.4 Incitamenter til markedsbaserede løsninger
I Danmark blev der igennem bankpakke 4 og 5 lavet initiativer til en markedsbaseret løsning på nødlidende pengeinstitutter i form af en medgift ved overtagelsen af hele banken. Derved søgtes det at undgå, at banken kom igennem Finansiel Stabilitet A/S.
Ved at overtage FIH’s problematiske ejendomsportefølje og sørge for afviklingen af denne, sørger man for at en vigtigt specialiseret erhvervsbank kan komme på rette køl igen. Staten har ikke den store risiko på grund af FIH’s tabskaution, men de får del i en eventuel upside. Derved stilles staten og skatteyderne ikke dårligere end før, hvor de havde ydet FIH lån. Dette er gjort for at styrke de små og mellemstore virksomheder, som er vigtige for jobskabelsen og væksten i Danmark. Der er åbnet op for at andre banker kan benytte samme ordning, hvilket Alm. Brand Bank offentligt har udmeldt de ville overveje.77Et andet eksempel på en specifik branche, der er i problemer og får en håndsrækning er landbruget, gennem LFB. På nuværende tidspunkt er det svært for selv dygtige landmænd at skaffe finansiering, hvilket denne løsning skal hjælpe på.
I Sverige vurderede man bankernes langsigtede udsigter gennem bankmodellen, og derved havde man en fornemmelse af, om banken reelt igen ville blive en lønsom bank, når banken så fik hjælp enten i form af garantier eller aktiekapital fra staten. Derved skal staten acceptere at banken går konkurs. Når den svenske stat er aktionær i banken, sender det alt andet lige et signal til andre investorer om, at banken bakkes op af staten. De har regnet på, om det kan betale sig at redde banken. Dog kunne staten, hvis kapitaldækningsgraden kom under 2 %, overtage banken. Den svenske stat ville helst undgå garantier i forbindelse med salget af en bank, da staten ønskede at undgå for langsigtede forpligtelser.78
77http://www.evm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2012/02-03-12-udviklingspakken
78Stefan Ingves Göran Lind: Om att hantera en bankkris, Ekonomisk debatt 1998 årg 26, nr1 s 49
Det forsøgtes i Danmark at styrke incitamenterne til en markedsbaseret løsning gennem en medgift ved overtagelse af en nødlidende bank. I Sverige vurderede staten, om det var en A-, B- eller C-bank. Var det en A- eller B-bank, var den værd at redde og kunne få støtte, hvilket kunne lede til, at staten blev aktionær i banken, men havde taget stilling til, at banken ville blive lønsom igen og derfor var værd at redde. Det budskab til andre investorer gør, alt andet lige, at bankens aktier bliver mere attraktive end uden statens støtte og derved medvirker til en indirekte statsstøtte til en
markedsbaseret løsning.
5.4.5 Fremtiden
Sverige har vedtaget, at fire banker er TBTF og dermed systemisk vigtige, hvilket betyder, at kravet til deres kapital er skærpet sammenlignet med andre banker i Sverige.
Den samme løsning har Danmark valgt, hvor udvalgets rapport netop er blevet færdig i Danmark i marts 2013, hvor de anbefaler øget kapitalkrav til systemisk vigtige finansielle institutter i
Danmark. De peger i første omgang på seks institutter ud fra nogle objektive kriterier.
Derved har begge lande anerkendt de finansielle institutters betydning for den finansielle stabilitet og valgt at bruge den historiske viden til at modarbejde krisernes betydning for den finansielle stabilitet. Kriserne kan ikke undgås, men ved at udpege SIFI-institutter har både Danmark og Sverige valgt, at de store institutter, der kan sende landet ud i en systemisk krise ved en konkurs, skal have ekstra kapital til at modstå kriser, som den vi har været igennem eller fortsat er i.
Derudover er hele den finansielle sektor blevet underlagt væsentlig mere regulering.
I fremtiden bliver de finansielle institutter, der har SIFI-status, mødt med et øget kapitalkrav for at sikre en kapitalbuffer. For at sikre finansiel stabilitet er der øget regulering og krav til en mere konservativ bankforretning i fremtiden. Der er dog to sider af sagen, som Vice riksbankchef Lars Nyberg siger i en tale ”I grunden är den finansiella ingenjörkunst som står bakom utvecklingen av dessa produkter utan tvekan något positivt. ”79Han hentyder i denne sammenhæng til at pakke lån sammen og sælge dem som værdipapirer, hvor illikvide lån gøres likvide. Der er brug for
innovation i bankerne, så der kan udvikles og skabe vækst. På den anden side er der behov for stabilitet og tryghed igennem en god og sikker kapitalbuffer. En øget regulering, der kan sørge for, at bankerne holder igen i forhold til Risikoen, så de undgår at komme i en ny krise. I afsnittet om SIFI-bankerne diskuteres holdningen om, hvorvidt der skal være mange små banker, eller om man
79Anörande, Datum: 2008-10-15, Talare: Vice riksbankschef: Lars Nyberg, Plats: HQ Bank
skal tillade bankerne at blive større, samt hvad det gør for den finansielle stabilitet. I Canada har man et mindre antal større banker, og de har ikke haft den samme krise, som nabolandet USA har haft. Det skyldes i stor grad en konservativ bankdrift samt en høj grad af regulering.80Derfor vil vi i fremtiden stå over for beslutningen og en afvejning af mindre regulering for at sikre innovation og udvikling i den finansielle sektor eller på den anden side konservativ bankdrift for at sikre finansiel stabilitet. Det er i god tråd med Paul Krugmans argumentation om at vende tilbage til koservativ bankdrift.81