• Ingen resultater fundet

Sammenlignende analyse af mulighederne Narvabugten og Kap Kolganpya I 2015 udførte Nord Stream 2 AG miljøundersøgelser ved hjælp af rekognoscering for begge

In document Nord Stream 2 April 2017 (Sider 86-92)

ESPOO-PROCESSEN 4

Fase 3. Sammenlignende analyse af mulighederne Narvabugten og Kap Kolganpya I 2015 udførte Nord Stream 2 AG miljøundersøgelser ved hjælp af rekognoscering for begge

rutemuligheder vist i Figur 5-2 og udviklede designkoncepter på højt niveau for at kunne udføre en kvalificeret sammenligning af de to muligheder.

Baseret på resultatet af denne vurdering blev det konstateret, at Narvabugt-ruten var den foretrukne mulighed. Den endelige beslutning om og godkendelse af denne rute vil blive gennemført af de russiske myndigheder, baseret på en detaljeret analyse af miljømæssige skader udført for begge rutemuligheder og en evaluering af konklusionerne i den russiske miljøvurdering (VVM). De primære årsager opridses herunder:

• Ruten er kortere for både onshore- og offshoresegmenter, hvilket betyder påvirkning af et mindre område og en kortere tidsramme for anlægsarbejdet.

• Havbundsforholdene er mere favorable, og den samlede volumen af nødvendig udgravning og intervention på havbunden er derfor markant mindre:

- Den samlede volumen og derfor varighed af nødvendig udgravning og intervention på havbunden for Narvabugten er betydelig mindre end for Kolganpya-muligheden.

-

Påvirkningen af havmiljøet for Narvabugt-muligheden ville være markant mindre end for Kap Kolganpya-muligheden: Omfanget og varigheden af sedimentspredning for førstnævnte mulighed er meget lavere end for sidstnævnte mulighed og de kendte forureningsniveauer for havbundssedimenter er lavere.

• Økosystemernes sårbarhed samt sårbarheden for de individuelle komponenter i biodiversiteten og akvatiske, biologiske ressourcer i området omkring Narvabugt-ruten er lavere end for Kap Kolganpya-muligheden. For landsektionen af Narvabugt-ruten er der dog behov for afværgeforanstaltninger for at håndtere påvirkningerne af det følsomme skovhabitat. Narvabugt-ruten ville derfor påvirke færre værdifulde økosystemer og samfund, herunder:

- Vigtige fugleområder og liggepladser for ringsæler, hvor den gennemsnitlige afstand fra Narvabugt-ruten er væsentligt større end for Kolganpya-alternativet, og påvirkning fra undervandsstøj på havpattedyr er lavere.

Denne mulighed ville give væsentlig større teknisk sikkerhed for bygning og drift af rørledningen, hvilket ville reducere risici for uheld og nødsituationer samt tilknyttede, omfattende miljømæssige konsekvenser.

• De miljømæssige og sociale påvirkninger i forbindelse med opstrømsgasrørledningen, der kræves for at forsyne kompressorstationen, ville også være større omkring Kap Kolganpya-muligheden på grund af indtrængen i Kotelsky-naturreservatet.

Figur 5-2 Projektalternativer i Den Russiske Føderation.

Alternative ruter for NSP2 i den finske EØZ 5.4.3

I den finske EØZ krydser den foreslåede NSP2-rute de eksisterende NSP-rørledninger umiddelbart efter indgangen til den finske sektion. Den efterfølgende rute ligger nord for NSP-rørledningerne.

Længden af det finske afsnit er ca. 378 km fra Kp 114 til Kp 492. Den finske VVM-rapport omfatter vurderinger af følgende alternativer: NSP2-ruten, delalternativer, ikke-implementering.

I den finske EØZ er der to sektioner langs rørledningsruten, hvor ruten deles i to alternative ruter, se /27/ (atlaskort AL-02-Espoo). Den østlige sektion er placeret syd eller sydvest for Porkkala i den Finske Bugt, og delalternativerne kaldes ALT E1 og ALT E2. En anden sektion ligger i den nordlige del af Østersøen i den vestlige del af den finske EØZ, og delalternativerne kaldes ALT W1 og ALT W2.

Figur 5-3 Rørledningsrute og rutealternativer i den finske EØZ.

De vigtigste karakteristika for de fire delalternativer fremgår af /27/.

Tabel 5-1 Sammenligning af delalternativerne ALT E1 og ALT E2.

ALT E1 ALT E2 ALT W1 ALT W2

Længde, km 20,5 – 20,8 19,8 – 20,1 59,1 – 60,1 56,3 – 57,0

Stenmængde, m3 121.000 279.000 340.000 282.000

Frit spænd

> 100 m

9 15 40 25

Antal krydsninger 18 8 8 4

Minimumsdybde, m 33,2 – 35,4 45,9 – 48,5 45,2 – 54,9 82,9 – 87,1 ALT E1 / E2

Det sydlige delalternativ ALT E2 er ca. 700 m kortere end ALT E1. Havbundsprofilen langs ALT E2 er mere ujævn, og derfor er det estimerede antal lange, frie spænd og stenmængden, der kræves til interventionsarbejde, højere. Begge delalternativer ligger for det meste på en vanddybde i intervallet mellem 50 til 70 m, men ALT E1 løber gennem en sektion med lavt vand, hvor minimumsvanddybden er 33 m. Der er flere kabelkrydsninger med ALT E1 end med ALT E2.

ALT E2 er placeret tættere på NSP end ALT E1 (0,2 km hvor den er tættest på).

ALT W1/W2

Det sydlige delalternativ, ALT W2, er ca. 3 km kortere end ALT W1. Havbundsprofilen langs ALT W1 er mere ujævn, og derfor er det estimerede antal frie spænd og stenmængden, der kræves til interventionsarbejde, højere. Begge delalternativer ligger for det meste på en vanddybde i intervallet 80 – 160 m, men ALT W1 løber gennem en sektion med lavt vand, hvor

minimumsvanddybden er 45 m. Der er flere kabelkrydsninger med ALT W1 end med ALT W2. ALT W2 er placeret tættere på NSP end ALT W1 (0,2 km hvor den er tættest på).

De miljømæssige påvirkninger af delalternativerne er vurderet på lige vilkår i den finske VVM og i kapitel 10.

Alternative ruter for NSP2 i svensk EØZ 5.4.4

Der er identificeret tre forskellige rutealternativer i forbindelse med design og planlægning af NSP2 gennem svensk farvand: Ruten øst for NSP (ES-ruten), ruten vest for NSP (den nye FS-rute) og den alternative rute (RA-ruten), se Figur 5-4 og atlaskort AL-03-Espoo.

Figur 5-4 NSP2 rutealternativer i svensk EØZ.

Det bør bemærkes, at siden den indledende vurdering af alternative ruter blev udført, er et nyt Natura 2000-område blevet bekendtgjort inden for svensk EØZ, som har fået navnet "Hoburgs Banke og Norra Midsjö Banke". Dette nye beskyttede område er blevet behandlet og vurderet i de nationale svenske ansøgningsdokumenter.

ES-rute – øst for NSP

ES-ruten forgrener sig fra den gamle FS-rute nordøst for Gotska Sandön, der krydser den eksisterende NSP, og som primært løber parallelt med de eksisterende rørledninger på den østlige og sydøstlige side for resten af NSP2-sektionen i svensk EØZ. ES-ruten har større afstand til Natura 2000-områderne i Hoburgs Banke og Norra Midsjö Banke sammenlignet med NSP og er tættere på dybvandsskibskanalen

FS-rute – vest for NSP

FS-ruten var oprindeligt tiltænkt at skulle løbe parallelt med NSP på den vestlige og nordvestlige side for hele sektionen i den svenske EØZ. På grund af nye forhold blev FS-ruten fra NEXT-fasen ændret og blev den nye FS-rute. Den nye FS-rute følger ES-ruten fra starten af den svenske sektion ved den finske grænse til midtvejs gennem den svenske EØZ for at tage højde for det undersøiske Sea Lion-kabel, som for nylig er blevet anlagt mellem Finland og Tyskland. Den krydser derefter NSP og slutter sig til den oprindeligt tiltænkte FS-rute ned mod grænsen til den danske EØZ, krydser igen NSP og slutter sig igen til ES-ruten. Den nye FS-rute ligger tættere på Hoburgs Banke og Norra Midsjö Bankes Natura 2000-områder end NSP. Afstanden fra ruten til dybvandsskibskanalen er derfor større, når der sammenlignes med ES-ruten.

RA-rute - syd for NSP

RA-ruten ligger i den sydlige del af den svenske EØZ, som stammer fra ES-ruten og krydser grænsen til den danske EØZ længere sydpå. RA-ruten går ind i det danske grænseområde gennem Bornholmerdybet. Ruten er den korteste løsning, men løber ikke parallelt med den eksisterende NSP. Ruten passerer også gennem områder med ankerrestriktioner, som omgiver de kemiske ammunitionsdumpningssteder øst for Bornholm.

De tre rutealternativer for NSP2 i den svenske EØZ har været overvejet i relation til relevante tekniske, sikkerhedsmæssige, miljømæssige og socioøkonomiske forhold. Ruterne er sammenlignet, og erfaringer og alternativer fra NSP og NEXT-forundersøgelsen er medtaget i evalueringen og udvælgelsen af den foretrukne rute.

For hovedparten af forholdene er ES-ruten favorabel sammenlignet med den nye FS-rute. Den nye FS-rute omfatter to ekstra krydsende placeringer for NSP sammenlignet med ES- og RA-ruterne. Krydsningerne vil medføre betydeligt øget interventionsarbejde. Derudover er ES-ruten placeret længere væk fra Natura 2000-områderne i Hoburgs Banke og Norra Midsjö Banke, hvilket fra et miljømæssigt synspunkt er fordelagtigt.

RA-rutealternativet krydser vigtige fiskeområder ved Bornholmerdybet og ville derfor i højere grad gribe ind i fiskeriet end ES-ruten og den nye FS-rute. Derudover afviger ruten fra den eksisterende NSP, hvorimod de andre alternativer ligger parallelt med NSP og anses derfor som mindre gunstige i forhold til maritim fysisk planlægning. Hovedparten af RA-alternativet er placeret i den danske EØZ, hvor det krydser et område, der potentielt er forurenet af kemiske stoffer i forbindelse med et dumpningssted for kemiske våben.

Den foretrukne rute i Sverige, som er udvalgt til vurdering i den svenske miljøundersøgelse (VVM) og i kapitel 10, er ES-ruten,

Alternative ruter for NSP2 i dansk farvand 5.4.5

I dansk farvand blev der i forbindelse med design og planlægning af NSP2 identificeret to forskellige rutealternativer: Ruten øst for NSP (ES-ruten) og den alternative rute (RA-ruten), se Figur 5-5 og atlaskort AL-04-Espoo.

Figur 5-5 NSP2-rutealternativer i dansk farvand.

RA-rute – alternativ rute

RA-ruten løber ikke parallelt med den eksisterende NSP og krydser ca. 40 km af det område, der har opankrings- og fiskerirestriktioner på grund af den mulige tilstedeværelse af kemisk ammunition eller kemiske kampstoffer, se også afsnit 5.4.4. Selv om denne rute er kortere og dermed mindre dyr at installere, må det antages, at risikoen for at støde på kemisk ammunition er høj sammenlignet med andre områder. Dette ville medføre betænkeligheder med hensyn til sundhed og sikkerhed under anlæg og drift af rørledningerne, og der er risiko for påvirkning af havmiljøet.

ES-rute – øst for NSP

ES-ruten løber parallelt med NSP-ruten i hele rørledningssektionen i dansk farvand og vil blive placeret uden for det område, der har opankrings- og fiskerirestriktioner på grund af den mulige risiko for kemisk ammunition og kemiske kampmidler. Da ES-ruten løber parallelt med NSP-ruten, omfatter denne rute positive aspekter såsom maritim fysisk planlægning, således at det okkuperede område, som kan påvirke anden brug af havbunden, dermed reduceres til et minimum.

I den danske VVM-rapport er det desuden blevet vurderet, at påvirkninger især af kemiske kampstoffer, fiskeri og militære områder ville være lavere for ES-ruten end for RA-ruten /26/.

Den foretrukne rute i Danmark, som er udvalgt til vurdering i den danske VVM og i kapitel 10, er ES-ruten.

Alternative ruter for NSP2 i tysk farvand 5.4.6

Ruteplanlægning og vurdering af ilandføring i Tyskland involverede overvejelser om muligheder inden for et stort område, hvilket blev indsnævret til valg af følgende foretrukne alternativ og

rute til ilandføring:

In document Nord Stream 2 April 2017 (Sider 86-92)