Nord Stream 2 April 2017
Dansk Version
W-PE-EIA-POF-REP-805-040100DA
ESPOO-RAPPORT
Nord Stream 2
“Nord Stream 2’s dokumentation for vurdering af virkninger på miljøet (VVM) for høring i henhold til Espoo-konventionen” kaldes herefter og i hele dokumentationen for “Nord Streams 2 Espoo- rapport” eller “Espoo-rapporten”.
Den engelske version af Nord Stream 2’ Espoo-rapport er blevet oversat til de ni sprog fra landene i Østersøregionen (”oversatte versioner”). I det tilfælde at den oversatte version er i uoverensstemmelse med den engelske version, er den engelske version gældende.
INDHOLDSFORTEGNELSE
IKKE-TEKNISK RESUMÉ 1
0.
Oversigt 1
0.1
Nord Stream 2-projektet 2
0.2
Hvorfor er der behov for Nord Stream 2? 4 0.2.1
Den internationale Espoo-proces 4
0.3
Tidligere gennemførte høringer om Nord Stream 2-projektet 5 0.3.1
Projektets alternativer 6
0.4
Rusland 7
0.4.1
Finland 8
0.4.2
Sverige og Danmark 8
0.4.3
Tyskland 8
0.4.4
”0-alternativet" 8
0.5
Planlægning, anlæg og drift af Nord Stream 2 8 0.6
De væsentligste overvejelser i forbindelse med 0.6.1
planlægningsfasen 8
Rørledningens konstruktion og anlæg 9
0.6.2
Rørledningen i drift 13
0.6.3
Metode til vurdering af påvirkningerne 13 0.7
Resultater af vurderingen af påvirkningerne 14 0.8
Påvirkninger på det fysisk-kemiske miljø 15 0.8.1
Påvirkninger af det biologiske miljø 17
0.8.2
Påvirkninger på det socioøkonomiske miljø 21 0.8.3
Overvågning af mulige påvirkninger i forbindelse med 0.9
anlægsarbejde og drift 22
Arealanvendelse af havområder 22
0.10
Afvikling 23
0.11
Risici fra ikke planlagte hændelser 23
0.12
Kumulative påvirkninger 23
0.13
Potentielle grænseoverskridende påvirkninger 24 0.14
Grænseoverskridende påvirkninger af Rusland (fra Finland) 25 0.14.1
Grænseoverskridende påvirkninger af Finland (fra Rusland 0.14.2
og Sverige) 25
Grænseoverskridende påvirkninger på Estland (fra Rusland 0.14.3
og Finland) 25
Grænseoverskridende påvirkninger af Tyskland, Danmark, 0.14.4
Sverige, Litauen, Letland og Polen 26
Del dine synspunkter 26
0.15
INDLEDNING 27
1.
Nord Stream 2-rørledningsprojektet 27
1.1
Formålet med Espoo-rapporten og links til nationale 1.2
ansøgningsproces 29
Berørte parter og offentligheden 29
1.3
Projektshistorie 29
1.4
Projektselskabet 30
1.5
Primære konsulenter 31
1.6
Rapportstruktur 32
1.7
PROJEKTMOTIVERING 35
2.
LOVGIVNINGSMÆSSIG KONTEKST 46
3.
Introduktion 46
3.1
Generelle rammebestemmelser for rørledninger i Østersøen 46 3.2
EU VVM-direktivet og Espoo-konventionen 47 3.3
Andre EU-direktiver 49 3.4
EU 's habitat- og fugledirektiver: Natura 2000 49 3.4.1
EU's havstrategirammedirektiv (MSFD) 49
3.4.2
EU's vandrammedirektiv (WFD) 50
3.4.3
EU's direktiv om rammerne for maritim fysisk planlægning 3.4.4
(MSP) 50
Andre internationale konventioner 51
3.5
De Forende Nationers Havretskonvention, UNCLOS 51 3.5.1
Den internationale konvention om forebyggelse af forurening 3.5.2
fra skibe, MARPOL 73/78 51
International konvention om kontrol med og håndtering af 3.5.3
skibes ballastvand og sedimenter (BWM) 51 London-konventionen og Protokollen om forebyggelse af 3.5.4
havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer, 1972 51 Bern-konventionen om beskyttelse af Europas vilde dyr og 3.5.5
planter samt naturlige levesteder 52
Bonn-konventionen om beskyttelse af migrerende arter af 3.5.6
vilde dyr (CMS) 52
FN-konvention om biologisk mangfoldighed 52 3.5.7
Helsingforskonventionen, HELCOM 52
3.5.8
Ramsarkonventionen 53
3.5.9
Århus-konventionen 53
3.5.10
ESPOO-PROCESSEN 54
4.
Indledning 54
4.1
Notifikation og transmission af information. 54 4.2
Forberedelse af Espoo-rapporten 54
4.3
Høring og offentlig deltagelse 56
4.4
Beslutningstagning 57
4.5
ALTERNATIVER 58
5.
Indledning 58
5.1
NSP2-planlægning og designfilosofi 58
5.2
Hierarkiet for afværgeforanstaltninger 58 5.2.1
Undgåelse af påvirkninger gennem planlægning og design 59 5.2.2
Udvikling og optimering af foreløbig rute 60 5.3
Historiske ruteovervejelser - North Transgas 60 5.3.1
Nord Stream (2006-2012) 61
5.3.2
Nord Stream 2 rørledningssystem – udvikling af ruten 62 5.4
Nord Stream-udbygningsprojektet (2012-2013) 62 5.4.1
Alternative ruter for NSP2 i russisk farvand 65 5.4.2
Alternative ruter for NSP2 i den finske EØZ 67 5.4.3
Alternative ruter for NSP2 i svensk EØZ 69 5.4.4
Alternative ruter for NSP2 i dansk farvand 70 5.4.5
Alternative ruter for NSP2 i tysk farvand 71 5.4.6
Alternativer til design og anlægsmetode 73 5.5
Krydsning af kystlinje i Rusland og Tyskland 74 5.5.1
Før ibrugtagningskoncept (offshorerørledningssektion) 75 5.5.2
Valg af fartøj til rørlægning 76
5.5.3
0-alternativ 77
5.6
PROJEKTBESKRIVELSE 78
6.
Generelt 78
6.1
Omfang og ruteføring for NSP2 78
6.2
Projektomfang 78
6.2.1
Ruteføringsoplysninger 81
6.2.2
Undersøgelse 84
6.3
Teknisk design 85 6.4
Tekniske specifikationer 86
6.4.1
Materialer og korrosionsbeskyttelse 87
6.4.2
Interventionsarbejde i forbindelse med rørlægningpå 6.4.3
havbunden 90
Russisk ilandføringsområde 92
6.4.4
Tysk ilandføringsområde 93
6.4.5
Koncept for anlægslogistik 95
6.5
Logistikkoncept 95
6.5.1
Vægtbelægningsanlæg og oplagspladser for rør 95 6.5.2
Offshore forsyning af rør 96
6.5.3
Transport af stenmateriale 97
6.5.4
Anlæg offshore 97
6.6
Ammunitionsrydning 97
6.6.1
Rørlægning offshore 99
6.6.2
Havbundsintervention 103
6.6.3
Nedgravning (nedgravning efter rørlægning) 104 6.6.4
Uddybning (nedgravning før rørlægning) 105 6.6.5
Placering af sten (grus) 106
6.6.6
Krydsning af infrastruktur (kabler og rørledninger) 107 6.6.7
Fastgørelser oven vande (AWTI’er) 108
6.6.8
Affaldsproduktion offshore 108
6.6.9
Affaldsproduktion onshore 109
6.6.10
Anlæg ved ilandføringerne 109
6.7
Ilandføringsanlæg Rusland 109
6.7.1
Ilandføring Tyskland 113
6.7.2
Før ibrugtagning og idriftsættelse 114
6.8
Klargøring 114
6.8.1
Onshore rørledningssektion og PTA 117
6.8.2
Idriftssættelse 117
6.8.3
Drift 118
6.9
Faciliteter for hovedledningssystem 118
6.9.1
Normal rørledningsdrift 118
6.9.2
Vedligeholdelse og reparation 118
6.9.3
Afvikling/dekommissionering 119
6.10
Plan 119
6.11
Overordnet plan 119
6.11.1
Anlægstidsplan 119
6.11.2
METODE ANVENDT TIL DOKUMENTATION AF ESPOOS 7.
MILJØVURDERING 121
Indledning 121
7.1
Generel tilgang 121
7.2
Identifikation af potentiel betydelig påvirkning 123 7.3
Teknisk omfang 123
7.3.1
Rumligt omfang 124
7.3.2
Tidsmæssigt omfang 125
7.3.3
Beskrivelse af basisforholdene 125
7.4
Vurdering af påvirkning 126
7.5
Karakter ogtype af påvirkning 128
7.5.1
Receptorfølsomhed 132
7.5.2
Rangorden og betydning af påvirkning 135 7.5.3
Natura 2000 137
7.6
Strengt beskyttede arter (bilag IV) 137
7.7
Kumulativ påvirkning 137
7.8
Grænseoverskridende påvirkning 137
7.9
Tilgang til afværge 138 7.10
IDENTIFIKATION AF MILJØMÆSSIG PÅVIRKNING 140 8.
Indledning 140
8.1
Identificering af interaktion mellem projekt og receptor 140 8.2
Karakteristik af forplantning fra vigtige kilder til påvirkning 146 8.3
Fysiske ændringer af havbundens egenskaber og 8.3.1
sedimentation på havbunden 146
Udledning af sediment i vandsøjlen 146
8.3.2
Udledning af sedimentbundne forurenende stoffer i 8.3.3
vandsøjlen 147
Undervandsstøj 147
8.3.4
Udledning af forurenende stoffer fra anoder 148 8.3.5
MILJØMÆSSIG BASISBESKRIVELSE 149 9.
Introduktion til miljømæssig basisbeskrivelse 149 9.1
Fysisk og kemisk miljø 151
Havområder 151
9.2
Havgeologi, dybdemåling og sedimenter 151 9.2.1
Hydrografi og havvandskvalitet 162
9.2.2
Klima og luftkvalitet 172
9.2.3
Russisk ilandføring 175
9.3
Generel placering 175
9.3.1
Geomorfologi og topografi 175
9.3.2
Ferskvandshydrologi 177
9.3.3
Klima og luftkvalitet 179
9.3.4
Ilandføringsområde i land, Lubmin 2 179
9.4
Generel placering 179
9.4.1
Geomorfologi og topografi 179
9.4.2
Ferskvandshydrologi 181
9.4.3
Klima og luftkvalitet 182
9.4.4
Områder til hjælpefaciliteter på land 183 9.5
Klima og luftkvalitet 183
9.5.1
Biologisk miljø 185
Havområder 185
9.6
Plankton 186
9.6.1
Bentisk flora and fauna 189
9.6.2
Fisk 192
9.6.3
Havpattedyr 198
9.6.4
Fugle 205
9.6.5
Natura 2000-områder 212
9.6.6
Andre beskyttede og udpegede områder 220 9.6.7
Marin biodiversitet 227
9.6.8
Ilandføringsområde i land, Narvabugten 233 9.7
Oversigt over levesteder og økosystemer 233 9.7.1
Landbaseret flora og fauna 235
9.7.2
Natura 2000-områder 238
9.7.3
Andre beskyttede områder 238
9.7.4
Ilandføringsområde på land, Lubmin 2 238 9.8
Flora og fauna på land – tysk ilandføringsområde 238 9.8.1
Natura 2000 245
9.8.2
Andre beskyttede områder 245
9.8.3
Socioøkonomi 246
Havområder 247
9.9
Befolkninger 247 9.9.1
Kulturarv 249
9.9.2
Turisme og rekreative aktiviteter 252
9.9.3
Trafik 254
9.9.4
Erhvervsfiskeri 256
9.9.5
Områder til udvinding af råmaterialer 260 9.9.6
Militære øvelsesområder 260
9.9.7
Eksisterende og planlagt infrastruktur 261 9.9.8
Internationale/nationale overvågningsstationer 265 9.9.9
Ilandføringsområde på land - Narvabugten 267 9.10
Oversigt 267
9.10.1
Befolkning 267
9.10.2
Offentlige ydelser 272
9.10.3
Økonomiske ressourcer 275
9.10.4
Kulturarv 278
9.10.5
Ilandføringsområde i land – Lubmin 2 279 9.11
Oversigt 279
9.11.1
Befolkninger 280
9.11.2
Rekreative områder og andre arealanvendelser 280 9.11.3
Offentlige forsyningsanlæg 281
9.11.4
Lokale økonomiske aktiviteter og beskæftigelse 283 9.11.5
Turisme og rekreative områder 283
9.11.6
Kulturarv 283
9.11.7
Områder med hjælpefaciliteter på land 283 9.12
Oversigt 283
9.12.1
Befolkning 284
9.12.2
Offentlige ydelser 286
9.12.3
Turisme og rekreative områder 287
9.12.4
Specifikke emner 288
Konventionel ammunition 288
9.13
Undersøgelser af de eksisterende forhold for NSP2 289 9.13.1
Kemisk ammunition 290
9.14
Oversigt 290
9.14.1
Kemisk ammunition i Danmark 290
9.14.2
ASSESSMENT OF ENVIRONMENTAL IMPACTS 295 10.
Oversigt over numerisk modellering og beregning af 10.1
resultater 295
Indledning 295
10.1.1
Modellering af spredning og resedimentering af sedimenter 10.1.2
samt spredning af forurenende stoffer forbundet med
sedimenter 296
Modellering af udbredelse af undervandsstøj 303 10.1.3
Modellering af offshore udbredelse af luftlyd 305 10.1.4
Beregning af gas- og partikelemissioner til luften 306 10.1.5
Påvirkninger på det fysiske og kemiske miljø 308
Marine områder 308
10.2
Maringeologi, bathymetri og sedimenter 308 10.2.1
Hydrografi og havvandskvalitet 313
10.2.2
Klima og luftkvalitet 324
10.2.3
Ilandføringsområde, Narvabugten 326
10.3
Geomorfologi og topografi 326
10.3.1
Ferskvandshydrologi 329
10.3.2
Klima og luftkvalitet 332
10.3.3
Ilandføringsområde i land, Lubmin 2 334 10.4
Geomorfologi og topografi 334
10.4.1
Ferskvandshydrologi 335
10.4.2
Klima og luftkvalitet 336
10.4.3
Hjælpeområder i land 337
10.5
Klima og luftkvalitet 337
10.5.1
Påvirkninger på det biologiske miljø 340
Havområder 340
10.6
Plankton 340
10.6.1
Bentisk flora og fauna 344
10.6.2
Fisk 352
10.6.3
Havpattedyr 361
10.6.4
Fugle 376
10.6.5
Natura 2000-områder 383
10.6.6
Andre beskyttede områder 389
10.6.7
Marin biodiversitet 391
10.6.8
Ilandføringsområde, Narvabugten 399
10.7
Landbaseret flora 399
10.7.1
Landbaseret fauna 404
10.7.2
Andre beskyttede områder 410
10.7.3
Ilandføringsområde i land, Lubmin 2 411
10.8
Biotoper på land 411
10.8.1
Fauna på land – tysk ilandføringsområde 412 10.8.2
Påvirkninger på det socioøkonomiske miljø 420
Havområder 420
10.9
Mennesker 420
10.9.1
Kulturarv 424
10.9.2
Turisme og rekreative aktiviteter 427
10.9.3
Erhvervsfiskeri 429
10.9.4
Trafik 432
10.9.5
Områder til udvinding af råstoffer 435
10.9.6
Militære øvelsesområder 435
10.9.7
Eksisterende og planlagt infrastruktur 437 10.9.8
Internationale/nationale overvågningsstationer 439 10.9.9
Ilandføringsområde i land, Narvabugten 443 10.10
Mennesker 443
10.10.1
Økonomiske ressourcer 454
10.10.2
Offentlige tjenester 458
10.10.3
Kulturarv 458
10.10.4
Opsummering og klassificering af potentielle påvirkninger af 10.10.5
kulturarv 460
Ilandføringsområde i land – Lubmin 2 460 10.11
Mennesker 461
10.11.1
Kulturarv 465
10.11.2
Turisme og rekreative aktiviteter 466
10.11.3
Eksisterende og planlagt infrastruktur 467 10.11.4
Hjælpeområder i land 468
10.12
Mennesker 468
10.12.1
Turisme og rekreative aktiviteter 473
10.12.2
Særlige emner 475
Kemiske våben og CWA 475
10.13
Fysiske ændringer af havbundsforhold 475 10.13.1
Frigivelse af forurenende stoffer (CWA) i vandsøjlen 476 10.13.2
Oversigt over potentielle påvirkninger fra kemiske våben og 10.13.3
CWA 480
Våd klargøring 480
10.14
Vurdering af potentielle påvirkninger 480 10.14.1
Opsummering og klassificering af potentielle påvirkninger fra 10.14.2
våd klargøring 481
HAVSTRATEGIPLANLÆGNING 483
11.
Lovgivningsmæssig kontekst 483
11.1
Implementeringsstatus og data fra nationale havstrategier 484 11.2
Havstrategirammedirektivet 484
11.2.1
Vandrammedirektivet 488
11.2.2
HELCOM Baltic Sea Action Plan 488
11.2.3
Vurdering af overholdelse 489
11.3
Havstrategirammedirektivet 489
11.3.1
Overholdelse af MSFD-målsætninger 495
11.3.2
Vandrammedirektivet 495
11.3.3
HELCOM Baltic Sea Action Plan 498
11.3.4
Overholdelse af målsætninger og initiativer i Østersøens 11.3.5
handlingsplan 500
AFVIKLING 501
12.
Offshore-afvikling 501
12.1
Oversigt over lovkrav 501
12.1.1
Oversigt over retningslinjer for afvikling 501 12.1.2
Praksis for afvikling 503
12.1.3
Afviklingsmuligheder for NSP2 og potentiel påvirkning 503 12.1.4
Afvikling på land 505
12.2
Afviklingsmuligheder for NSP2 og potentiel påvirkning 505 12.2.1
Konkluderende bemærkninger 506
12.3
RISIKOVURDERING 508
13.
Metodologi for risikovurdering 508
13.1
Miljørisici i anlægssfasen 509
13.2
Miljøfarer 509
13.2.1
Risikovurdering for anlægsfasen 510
13.2.2
Risiko for olieudslip under anlægsfasen 512 13.2.3
Risiko fra konventionelle og kemiske våben 515 13.2.4
Miljørisici i driftsfasen 516
13.3
Miljøfarer 516
13.3.1
Risikovurdering for drift 517
13.3.2
Risiko for gasudslip under drift 517
13.3.3
Vedligeholdelse og reparationsarbejde 523 13.3.4
Risiko over for tredjepartsmedarbejder (samfundsmæssig 13.4
risiko) 524
Risikovurdering for anlæg 524
13.4.1
Risikovurdering for drift 524
13.4.2
Nødberedskab og respons 525
13.5
Generelt 525
13.5.1
Navigation og fartøjssikkerhed 526
13.5.2
Nødberedskabsplan og samarbejde med myndigheder 527 13.5.3
KUMULATIVE PÅVIRKNINGER 528
14.
Introduktion til og definition af kumulativ påvirkning 528 14.1
Metodik 528
14.2
Vurdering af kumulative påvirkninger – planlagte projekter 529 14.3
Slavyanskaya-kompressorstation (Rusland) 531 14.3.1
Projekter i og omkring den eksisterende havn i Ust Luga 536 14.3.2
Balticconnector (Finland) 537
14.3.3
Midsjö Banke vindmøllepark (Sverige) 538 14.3.4
Udvinding af havsand og -grus ved sydlige Midsjö Banke i 14.3.5
polsk EØZ (Polen) 540
Bornholms vindmøllepark (Danmark) 541
14.3.6
Udvindingsområder vest for Bornholm (Danmark) 543 14.3.7
50Hertz Transmissions GmbH (Tyskland) 544 14.3.8
Gasmodtagestation og NSP2-indføringsledning NEL og 14.3.9
EUGAL, Lubmin (Tyskland) 545
Vurdering af kumulative påvirkninger – eksisterende 14.4
projekter 547
Eksisterende rørledning – NSP 548
14.4.1
Opsummering af kumulative påvirkninger 550 14.5
Projekter udelukket fra yderligere vurdering 551 14.6
GRÆNSEOVERSKRIDENDE PÅVIRKNINGER 552 15.
Indledning 552
15.1
Metodologi til vurdering af grænseoverskridende 15.2
påvirkninger 554
Generel tilgang 554
15.2.1
Klassifikation af grænseoverskridende påvirkning 554 15.2.2
Identifikation af potentielle grænseoverskridende 15.2.3
påvirkninger 555
Regional eller global grænseoverskridende vurdering 555 15.3
Grænseoverskridende påvirkning fra planlagte aktiviteter 560 15.4
Oversigt over kilder til grænseoverskridende påvirkning 560 15.4.1
Vurdering af potentielle grænseoverskridende påvirkninger 15.4.2
af berørt part 562
Grænseoverskridende påvirkninger fra ikke-planlagte 15.5
(utilsigtede) hændelser 586
Risiko for og grænseoverskridende påvirkning fra olieudslip 586 15.5.1
Risiko og grænseoverskridende påvirkninger fra gasudslip 586 15.5.2
Konklusion og sammenfatning af alle påvirkninger fra PoO- 15.6
lande på AP-lande. 587
AFVÆRGEFORANSTALTNINGER 593
16.
Offshore fysisk-kemisk miljø 594
16.1
Offshore biologisk miljø 599
16.2
Socioøkonomiske receptorer (herunder kulturarv) 602 16.3
Ilandføringer (onshore miljø) 607
16.4
Supplerende almindeligt gældende risikoreducerende 16.5
foranstaltninger for hele projektet 610
SUNDHEDS-, SIKKERHEDS-, MILJØ- OG 17.
SOCIALLEDELSESSYSTEM 612
Indledning 612
17.1
Politik, ledelse og forpligtelse 614
17.2
Planlægning 615
17.3
Aspekter, farer og risikovurdering 615
17.3.1
Målsætninger og planer for sundhed, sikkerhed, miljø og 17.3.2
sociale programmer 615
Support og drift 616
17.4
Support, kommunikation, konsultation og dokumentation 616 17.4.1
Driftskontrol 616
17.4.2
Nødberedskab og respons 617
17.4.3
Ydelsesvurdering 617 17.5
Overvågning og måling 617
17.5.1
Ledelsens gennemgang 617
17.5.2
Forbedring 618
17.6
Rapportering af hændelser og afvigelser, undersøgelse og 17.6.1
afhjælpende foranstaltninger 618
FORESLÅET MILJØOVERVÅGNING 619
18.
Indledning 619
18.1
Sedimentets kvalitet 620
18.2
Rusland 620
18.2.1
Finland 620
18.2.2
Vandkvalitet 620
18.3
Rusland 620
18.3.1
Finland 621
18.3.2
Sverige 621
18.3.3
Danmark 621
18.3.4
Tyskland 622
18.3.5
Undervandsstøj 622
18.4
Finland 622
18.4.1
Offshore-udledning (luft, støj, lys) 622 18.5
Tyskland 622
18.5.1
Onshore udledninger (luft, støj, lys) 622 18.6
Rusland 622
18.6.1
Tyskland 623
18.6.2
Jordkvalitet 623
18.7
Rusland 623
18.7.1
Marin flora og fauna 623
18.8
Rusland 623
18.8.1
Tyskland 625
18.8.2
Natura 2000-områder 626
18.9
Tyskland 626
18.9.1
Landbaseret flora og fauna 626
18.10
Rusland 626
18.10.1
Tyskland 627
18.10.2
Kulturarv 627
18.11
Rusland 627
18.11.1
Finland 627
18.11.2
Sverige 628
18.11.3
Danmark 628
18.11.4
Tyskland 628
18.11.5
Havtrafik 629
18.12
Sverige 629
18.12.1
Danmark 629
18.12.2
Tyskland 629
18.12.3
Kommercielt fiskeri 630
18.13
Rusland 630
18.13.1
Finland 630
18.13.2
Sverige 630
18.13.3
Danmark 630
18.13.4
Kemiske våben/ammunition 630
18.14
Danmark 630
18.14.1
Kemiske kampstoffer i sedimentet 631
18.15
Danmark 631
18.15.1
MANGLENDE VIDEN OG USIKKERHEDER 632 19.
Indledning 632 19.1
Manglende viden 632
19.2
Manglende viden i basisbeskivelsen 632
19.2.1
Mangler i forståelsen af påvirkningerne 633 19.2.2
Usikkerheder 633
19.3
REFERENCER 634
20.
APPENDIKS
Appendiks 1
NSP2-problemstillinger fremført af interessenter og projektets høringssvar Appendiks 2
Liste over beskyttede arter Appendiks 3
NSP2-modellering og NSP-erfaringer Appendiks 4
Metaller, organiske forurenende stoffer, kemiske kampstoffer (CWA) og næringsstoffer analyseret i sedimentprøver langs NSP2-ruten.
Forkortelser
ADD Akustisk afskrækkelsesudstyr ADF Søværnets Operative Kommando AIS Automatisk identifikationssystem
ALARP Så lavt som praktisk muligt (As Low As Reasonably Practicable)
AP Berørt part
ASCOBANS Aftale om beskyttelse af småhvaler i Østersøen og Nordsøen BAC Kriterium for vurdering af baggrund
Mia. m³ Milliarder kubikmeter
BSPA Beskyttede områder i Østersøen BUCC Backupkontrolcenter
BWM-
konventionen International konvention om administration og kontrol af skibes ballastvand og sediment
Cd Cadmium
FFP EU's fælles fiskeripolitik
CHEMSEA Søgning efter og vurdering af kemiske våben CHO Kulturarvsgenstand
CI Konfidensinterval CMP Anlægsforvaltningsplan CMS-
konventionen Konvention om beskyttelse af migrerende arter af vilde dyr
CO Carbonmonoxid
CO2 Kuldioxid
CR Alvorligt truet
Cu Kobber
CWA Kemisk kampstof
CWC Betonvægtbelægning
DCE Nationalt Center for Miljø og Energi DDD dichlordifenyldichlorethan
DDE dichlordifenyldichlorethylen DDT dichlordigenyltrichlorethan DEA Energistyrelsen
DHI Dansk Hydraulisk Institut DIF Data- og informationsfond DIN Opløst uorganisk nitrogen DIP Opløst uorganisk fosfor
DK Danmark
DMA Søfartsstyrelsen DNV Det Norske Veritas
DO Opløst ilt
DP Dynamisk positioneret E&S Miljømæssigt og socialt EAC Kriterier for miljøvurdering
EE Estland
EØZ Eksklusiv økonomisk zone EHS Miljø, sundhed og sikkerhed VVM Vurdering af virkninger på miljøet
EN Truet
ENTSOG Europæisk net af transmissionssystemoperatører for gas EQS Miljøkvalitetsnorm
ERL Effektområde lavt
ERP Nødberedskab
ES Miljøredegørelse
ESMS Ledelsessystem for miljømæssig og social styring EU Den Europæiske Union
EUGAL Europæisk gasrørledningsforbindelse
FI Finland
F-N Hyppighedstal
FOI Det svenske forsvarsagentur GDP Bruttonationalprodukt
GE Tyskland
GES God miljøtilstand
GHG Drivhusgas
GRP Bruttoregionalprodukt GRS Gasmodtagestation H gas Gas med høj brændværdi H2S Svovlbrinte
HAZID Fareidentifikation
HCB Hexachlorbenzen
HCH Hexachlorcyclohexan HELCOM Helsingforskonventionen HSE Sundhed, sikkerhed og miljø
HSES Sundheds-, sikkerheds-, miljømæssig og social
HSES MS Ledelsessystem for sundheds-, sikkerheds-, miljømæssig og social styring HSS Krympemuffesamling
IBA Vigtige fuglebeskyttelsesområder ICES Det internationale Havundersøgelsesråd IEA Det Internationale Energiagentur IfAÖ Institut für Angewandte Ökologie
IFC Den Internationale Finansieringsinstitution IMO Den Internationale Søfartsorganisation IUCN Den Internationale Naturværnsunion
KP Kilometerpunkt
L gas Gas med lav brændværdi
LA Letland
LC Mindst truet
LFL Nedre antændelsesgrænse
LI Litauen
LNG Flydende naturgas LTC Langfristet kontrakt LTE Kystlinjeenden
MARPOL International konvention om forebyggelse af forurening fra skibe MBI Store indstrømninger fra Østersøen
MCC Hovedkontrolcenter
MPC Højest tilladte koncentration
MSFD EU's havstrategirammedirektiv MMO Havpattedyrsobservatør
MSP EU's direktiv om maritim fysisk planlægning M-V Mecklenburg-Vorpommern
N Nitrogen
NEXT Nord Stream-udbygning NGO Ikke-statslig organisation NIS Ikke-hjemmehørende arter
nm Sømil
NO2 Nitrogendioxid NOx Nitrogenoxider
NSP Nord Stream rørledningssystemet NSP2 Nord Stream 2-rørledningssystemet
NT Næsten truet
NTG North Transgas Oy
O2 Opløst ilt
OPAL Ostsee-Pipeline-Anbindungsleitung OSPAR
Osparkonventionen, konvention om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav
P Fosfor
PAC Samfund, som er berørt af projektet PAH Polycykliske aromatiske kulbrinter PARLOC Udslip fra rørledning og riser
Pb Bly
PCB Polychloreret biphenyl PDCA Plan, do, check, act
PEC Beregnet miljøkoncentration PID Projektinformationsdokument PIG Rørinspektionsinstrument
PL Polen
PM Partikler
PM2.5 Partikler med en diameter på under 2,5 mikrometer PNEC Beregnet nuleffektkoncentration
POM Organiske partikler PoO Oprindelsesland
PSSA Særligt følsomt havområde
psu Praktisk anvendelig saltholdighedsenhed PTA Grisesluseområde
PTAG Grisesluseområde Tyskland PTAR Grisesluseområde Rusland PTS Permanent hørenedsættelse QRA Kvantitativ risikovurdering ROV Fjernstyret undervandsfartøj
RU Rusland
SAC Særligt bevaringsområde
SAMBAH Statisk akustisk overvågning af marsvin i Østersøen SCI Lokalitet af med betydning for lokalsamfundet
SE Sverige
SECA Svovlemissionskontrolområde
SO2 Svovldioxid
SOPEP Skibsberedskabsplan ved olieforurening SOx Svovldioxider
SPA Særligt beskyttede områder
SPL Lydtrykniveau
SRB Sulfatreducerende bakterier
SSC Suspenderede sedimentkoncentrationer
SwAM Det svenske agentur for hav- og vandforvaltning TANAP Trans-Anatolian Pipeline
TAP Trans-Adriatic Pipeline TBT Tributyltin
TSO Transmissionssystemoperatør TSS Trafikseparationssystem TTS Midlertidig hørenedsættelse TW Territorialfarvande
UCH Undersøisk kulturarv
UNCLOS De Forenede Nationers havretskonvention
UNECE De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa
UNESCO De Forenede Nationers Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur UXO Ueksploderet ammunition
VU Sårbar
WFD EU's vandrammedirektiv (VRD)
Zn Zink
Definitioner
Århuskonventionen Konvention om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet.
Berørte samfund Grupper, som kan blive direkte eller indirekte påvirket (både negativt og positivt) af projektet.
Berørt part De kontraherende parter (lande) (AP) til Espoo-konventionen, der kan blive berørt af den grænseoverskridende virkning af en foreslået aktivitet.
Opankringskorridor Offshorekorridor, inden for hvilken læggefartøjer udlægger ankre.
Opankringskorridorundersøgelse Undersøgelse for sektioner, hvor rørledningen kan lægges af ankerlægningsfartøjer, og som skal sikre, at der er en fri korridor til opankring af læggefartøjet. Undersøgelseskorridoren er normalt mellem 800 m og 1 km afhængigt af vanddybden og det valgte ankerlægningsfartøj.
Hjælpeaktiviteter Aktiviteter i tredjepartsfaciliteter, som anvendes udelukkende til NSP2- projektaktiviteter. Disse faciliteter eksisterer allerede, ejes af tredjeparter og er ikke en del af NSP2-kerneprojektet.
Iltmangel Tilstand med iltsvind i havet.
Konsekvensvurdering Vurdering af miljøvirkningerne i henhold til EU's habitatdirektiv. Der kræves en passende vurdering, når en plan eller et projekt kan have påvirkning på en Natura 2000-lokalitet.
Påvirkningsområde Det geografiske område, der kan blive direkte eller indirekte berørt af projektet.
Bygningsundersøgelse En bygningsundersøgelse udføres som en endelig registrering af rørledningsinstallationen, efter at alle anlægsarbejder i forbindelse med rørledningen er færdiggjort, og den bekræfter, at rørledningerne er installeret korrekt som påtænkt og verificerer den position og tilstand, som rørene er lagt i.
Katodisk beskyttelse (offeranoder)
Korrosionshindrende beskyttelse, som består af offeranoder af et galvanisk materiale, og som installeres langs rørledningerne for at sikre rørledningernes integritet i hele deres driftslevetid.
Tilfældighedsfund Potentiel kulturarv, biodiversitetselement eller ammunitionsgenstand, som man uventet støder på under gennemførelsen af projektet.
Kemisk kampstof Farlige kemiske stoffer, der er indeholdt i kemiske våben.
Idriftsættelse Fyldning af rørledningerne med naturgas.
Understøttende anlægsundersøgelse
Et hold med fuld undersøgelseskapacitet forsynet med multibeam- ekkolod, sidesøgende sonar, sub-bottom-profiler, magnetometre og ROV'er står standby til at udføre overvågning af rørets berøring af havbunden og enhver ad hoc-undersøgelsesaktivitet, som kan blive nødvendig under anlægsarbejdet.
Underleverandør Enhver virksomhed, der yder tjenester til Nord Stream 2 AG.
Kerneaktiviteter Faciliteter og aktiviteter, der er under NSP2-projektets direkte kontraktmæssige kontrol.
Kulturarv En unik og ikke-fornyelig ressource, som har kulturel, videnskabelig, åndelig eller religiøs værdi og omfatter flyttelige eller faste genstande, strukturer på særlige lokaliteter, grupper af strukturer, naturlige anlæg eller landskaber, som har arkæologisk, palæontologisk, historisk, kulturel,
kunstnerisk og religiøs værdi samt unikke naturlige miljømæssige anlæg, der er udtryk for kulturværdier.
Afvikling Aktiviteter, der gennemføres, når rørledningen ikke længere er i drift.
Aktiviteterne tager højde for langsigtede sikkerhedsaspekter og sigter mod at begrænse miljøvirkningerne mest muligt.
Deskriptor Et parameter på højt niveau, der beskriver havmiljøets tilstand.
Detaljeret geofysisk undersøgelse
Undersøgelse af en 130 m bred korridor langs den enkelte rørledningsrute ved hjælp af sidesøgende sonar, sub-bottom-profiler, breddedybdemåling og magnetometer.
ES-rute Alternativ NSP2-rute, der løber øst for den eksisterende NSP-rute.
EU's habitatdirektiv Sikrer bevarelse af en lang række sjældne, truede eller endemiske dyre- og plantearter. EU's habitatdirektiv beskytter også levesteder.
Eksklusionszone Område omkring en kulturarv, biodiversitetselement eller ammunitionsgenstand, inden for hvilket der ikke gennemføres aktiviteter eller anvendes udstyr.
Eksklusiv økonomisk zone En eksklusiv økonomisk zone (EØZ) er en havzone, der er foreskrevet af De Forenede Nationers havretskonvention, og over hvilken en stat har særlige rettigheder med hensyn til efterforskning og anvendelse af marine ressourcer, herunder vand- og vindbaseret energiproduktion.
Fodaftryksområde Det område, der optages af rørledningssystemet, herunder støttestrukturer.
Frit spænd En del af rørledningen, der er hævet over havbunden på grund af en ujævn havbund eller rørledningens frie spænd mellem stenvolde, der er lavet ved dumping af sten.
FS-rute Alternativ NSP2-rute, der løber vest for den eksisterende NSP-rute.
Geoteknisk undersøgelse Metoder, hvor der anvendes keglepenetrometer og vibrocorer, og som giver et detaljeret kendskab til de geologiske forhold og jordbundens konstruktionsmæssige styrke langs den planlagte rute. Den geotekniske undersøgelse bidrager til at optimere rørledningsruten og detailprojekteringen af rørledningen, herunder den påkrævede havbundsintervention, som skal sikre rørledningssystemets integritet på lang sigt.
God miljøtilstand Havområdernes miljøtilstand, når de giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive (EU's havstrategirammedirektiv, artikel 3).
Haloklin Niveauet for den højeste vertikale temperaturgradient.
Beskyttet havområde under HELCOM
Værdifuldt marint levested og levested i kystegne i Østersøen, der er udpeget som beskyttet.
HSES Sundheds-, sikkerheds-, miljømæssigt og socialt. "Sikkerhed" omfatter sikkerhedsaspekter for personale, aktiver og samfund, som er berørt af projektet.
HSES-plan En skriftlig beskrivelse af HSES-ledelsessystemet for det arbejde, om hvilket der er indgået kontrakt, som beskriver, hvordan de betydelige HSES-risici i forbindelse med dette arbejde bliver holdt på et acceptabelt niveau, og hvordan grænsefladeemner, hvor det er relevant, bliver håndteret.
Trykprøvning Trykprøvning omfatter en test, hvor en rørledning fyldes med vand og sættes under tryk for at undersøge, om der er lækager i materialesamlingen. Ved hjælp af denne test kontrolleres trykintegriteten, tætheden, styrken og eventuelle lækager.
LIFE+ EU-støtteinstrument for miljø- og klimarelaterede foranstaltninger.
Ledelsessystemstandarder ISO-ledelsessystemstandarder beskriver en model, der kan anvendes ved udvikling og anvendelsen af et ledelsessystem. Fordelene ved et effektivt ledelsessystem omfatter bl.a. mere effektiv anvendelse af ressourcerne, bedre risikostyring og større kundetilfredshed, da tjenester og produkter konsekvent leverer, hvad de lover.
Underlag Stenmateriale, der er bundet sammen af et stålnet og lægges på havbunden for at hæve rørledningen over havbunden. Anvendes normalt ved krydsninger af kabler og andre rørledninger.
Mikrotunnel Tunneller med en lille diameter, der bygges ved
ilandføringskrydningspunkterne. Rørledningerne installeres i tunnellerne.
Afværgeforanstaltninger Foranstaltninger, der gennemføres for at undgå, minimere eller kompensere for en social, økonomisk eller miljømæssig påvirkning.
Våbenrydning Fjernelse af ueksploderede våben, der findes på havbunden i anlægsområdet.
Våbenscreeningsundersøgelse Detaljeret gradiometerundersøgelse, der gennemføres for at identificere ueksploderet ammunition eller kemiske kampmidler, der kunne udgøre en risiko for rørledningen eller personalet under installationen af rørledningssystemet og i dets levetid.
Natura 2000 Natura 2000 er et netværk på tværs af EU af naturbeskyttelsesområder, som er vedtaget i henhold til habitatdirektivet fra 1992.
Nord Stream 2 AG Projektselskab, der er oprettet til planlægning, anlæg og efterfølgende drift af Nord Stream 2-rørledningen.
Onshoreundersøgelser Topografiske undersøgelser på de to ilandføringsområder for rørledningssystemet. Aktiviteterne omfattede geotekniske undersøgelser, der skulle bestemme jordbundsforholdene, grundvandsniveauerne og jordbundens gennemtrængelighed med formål at etablere fundamentkrav for civile strukturer, krav til vandudledning i forbindelse med tracéringsaktiviteter, om der kan anlægges en tracé og mikrotunnel og jordbundens egnethed til tilbagefyldning af tracéen. Der gennemføres også geofysiske undersøgelser for at bestemme jordbundens strategrafi og den mulige tilstedeværelse af ueksploderet ammunition eller kulturarvsgenstande.
Åben udgravning Traditionel anlægsmetode, hvor der anvendes en åben rende.
Oprindelsesland Den kontraherende part (land) (PoO) eller de kontraherende parter (lande) til Espoo-konventionen, under hvis jurisdiktion en foreslået aktivitet forventes at finde sted.
PIG Instrumenter til inspektion af rørene køres gennem rørledningen ved hjælp af tryk for at rense og/eller undersøge rørledningens tilstand.
Grisesluseområde (PTA) Grisesludeområder er faste landbaserede anlæg, der er placeret ved NSP2-rørledningens opstrøms- og nedstrømsgrænser og anvendes i rørledningens levetid til at udføre operationer med intelligente grise, overvågnings- og kontrolfunktioner og visse vedligeholdelsesaktiviteter.
Grise Brug af grise i forbindelse med rørledninger henviser til praksissen med at bruge udstyr, også kaldet "grise", til at udføre forskellige vedligeholdelsesoperationer. Dette sker uden at standse produktets strøm i rørledningen.
Rørlægning Aktiviteterne i forbindelse med lægning af en rørledning på havbunden.
Rørlægningsundersøgelse En undersøgelse, der skal gennemføres lige før påbegyndelsen af rørlægningen for at bekræfte den tidligere geofysiske undersøgelse og sikre, at der ikke findes nye forhindringer på havbunden. Der bliver udført en ROV-baseret inspektionsundersøgelse med dybdemåling og visuel inspektion for de teoretiske kontaktpunkter for rørledningen på havbunden.
Servitut vedrørende driften af rørledningen
Bredden på det onshoreområde over hver af de to rørledninger, inden for hvilket der kan forekomme begrænsninger på arealanvendelse og landdækning under operationer.
RoW for rørledningen Arbejdskorridorområde, inden for hvilket anlæggelsen af de åbne onshoretracésektioner af de to parallelle rørledninger gennemføres.
Nedgravning efter rørlægning Nedgravning af en rørledning i en rende på havbunden, efter at rørledningen er blevet nedlagt på havbunden.
Idriftsættelse Aktiviteter, der udføres før rørledningen fyldes med gas, og som skal bekræfte rørledningens integritet.
Nedgravning efter rørlægning Nedgravning efter rørlægning udføres af gravemaskiner før rørlægningen og tilbagefyldningen af tracéen.
Projektet Alle aktiviteter i forbindelse med planlægningen, anlæggelsen, driften og idriftsættelsen af Nord Stream 2-rørledningssystemet.
Projektets fodaftryk Det onshoreområde, der med rimelighed kan forventes at blive fysisk berørt af projektaktiviteter i alle faser. Projektets fodaftryk omfatter områder, der anvendes midlertidigt, såsom nedlægningsområder eller anlægstilkørselsveje og RoW for rørledningen og grisesluseområder.
Pyknoklin Et maksimalt tæthedsgradientniveau forårsaget af den vertikale saltgradient (haloklin) og/eller temperaturgradient (termoklin).
RA-rute Alternativ til den direkte NSP2-rute, der løber igennem et område, hvor opankring og fiskeri frarådes.
Ramsar-konventionen Konvention om vådområder af international betydning.
Rekognosceringsundersøgelse Undersøgelse, der giver oplysninger om den foreløbige rørledningsrute, herunder geologiske og menneskeskabte forhold, undersøgelserne dækker normalt en 1,5 km bred korridor og gennemføres ved hjælp af forskellige teknikker, herunder sidesøgende sonar, sub-bottom-profiler, breddedybdemåling og magnetometre.
Placering af sten Ved placering af sten anvendes ukonsoliderede stenfragmenter sorteret efter størrelse til at omforme havbunden lokalt med henblik på at understøtte og beskytte sektioner af rørledningen og sikre dens integritet på lang sigt. Stenmaterialet placeres på havbunden via et faldrør.
ROV Et fjernstyret undervandsfartøj, der forankres og drives af en besætning om bord på et fartøj.
Sikkerhedszone Et område omkring en kulturarv, biodiversitetselement eller ammunitionsgenstand, inden for hvilket der ikke gennemføres aktiviteter eller anvendes udstyr.
Havbundsintervention Arbejde, der har til formål at sikre rørledningens integritet på lang sigt, og som omfatter dumpning af sten og nedgravning.
Klargøring af havbunden Forberedende arbejde på havbunden før rørlægning.
Interessenter Ved interessenter forstås personer, grupper eller samfund, der ikke er involveret i projektets kerneoperationer, og som kan blive berørt af projektet eller have interesse i det. Dette kan omfatte enkeltpersoner, virksomheder, samfund, lokale myndigheder, lokale ikke-statslige og andre institutioner og andre interesserede eller berørte parter.
Leverandør Ethvert selskab, der leverer varer eller materialer til Nord Stream 2 AG.
Territorialfarvande Territorialfarvande er i FN's havretskonvention fra 1982 defineret som et bælte af kystfarvande, der strækker sig højst 12 sømil (22,2 km; 13,8 mil) fra en kyststats basislinje (normalt middellavvandslinjen).
Termoklin Niveauet for den højeste vertikale temperaturgradient.
Sammenkoblinger Sammenkobling af to rørledningssektioner. Sammenkoblingerne kan foretages på havbunden (sammenkobling ved hjælp af undervandssvejsning) eller ved at løfte de rørledningssektioner, der skal sammenkobles, fra havbunden (sammenkobling over vand).
Nedgravning Nedgravning af rørledningen i havbunden.
Nedvibrering af spuns Nedvibrering af spuns, eventuelt sammen med ramning, for at begrænse støjgener.
Vægtbelagte rør Rørsamlinger, der er forsynet med en betonbelægning for at øge vægten.
IKKE-TEKNISK RESUMÉ 0.
Oversigt 0.1
Nord Stream 2 er et projekt, der omfatter etablering og drift af to nye parallelle rørledninger gennem Østersøen. Rørledningerne skal transportere naturgas fra verdens største reserver i Rusland til EU's indre gasmarked. Den nye rørledning vil stort set følge samme rute og tekniske opbygning som det eksisterende Nord Stream-rørledningssystem, der blev fuldt driftsklart i 2012.
Set i lyset af en gasproduktion i EU, der forventes at falde med 50 % over de kommende to årtier, er der i regionen et behov for at øge importen. Nord Stream 2-rørledningssystemet vil få kapacitet til at forsyne op til 26 millioner husstande med gas. Ved at supplere de eksisterende transportruter kan det hjælpe med at dække EU's importunderskud, og det kan hjælpe med at reducere de overhængende risici for forsyningssikkerheden.
De lande, der kunne blive berørt af etablering eller drift af Nord Stream 2-rørledningssystemet, har mulighed for at få flere oplysninger om projektet og dele deres synspunkter, inden anlægget påbegyndes. Nord Stream 2 skal vurdere projektets sandsynlige miljøpåvirkninger og rådføre sig med de pågældende lande. Denne proces gennemføres i henhold til Espoo-konventionen – konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne.
Dette dokument er det ikke-tekniske resumé af Espoo-rapporten, som henvender sig til ikke- fagfolk. Dokumentet giver en oversigt over metoden og de vigtigste resultater af Nord Stream 2's vurderinger af virkninger på miljøet (VVM'er1), der kan sammenfattes som følger:
• Nord Stream 2 har gennemført omfattende havbundsundersøgelser for at finde frem til en sikker og optimal rute gennem Østersøen, som blev sammenholdt med alternative ruteføringer med hensyn til miljømæssige, sikkerhedsmæssige, socioøkonomiske og tekniske kriterier.
• Nord Stream 2 har anvendt de strengeste internationale standarder for projektering og anlæg af undervandsrørledninger. Alle projekterings- og anlægsopgaver certificeres af en uafhængig certificeringsvirksomhed, DNV GL.
• Nord Stream 2 har prioriteret identifikationen af en række ”indbyggede”
afværgeforanstaltninger og har forpligtet sig til at gennemføre dem for at forhindre eller minimere potentielle miljøpåvirkninger, der måtte opstå. Denne proaktive tilgang til afværgning repræsenterer bedste praksis, og VVM'erne afspejler situationen efter gennemførelsen af disse foranstaltninger.
• Som følge af denne fremgangsmåde vil der kun opstå et begrænset antal miljøpåvirkninger, hvoraf størstedelen vil være ubetydelige eller af mindre omfang på grund af den begrænsede varighed og det begrænsede påvirkede område.
• Nord Stream 2 følger i fodsporene af den vellykkede etablering og drift af det nuværende Nord Stream-rørledningssystem. Adskillige års miljøovervågning har vist, at det nuværende system ikke har haft en væsentlig påvirkning af miljøet.
Ekspertteamet, der står bag Nord Stream 2, arbejder målrettet for at etablere et sikkert og bæredygtigt undersøisk rørledningssystem, der ikke har væsentlig eller vedvarende påvirkning af Østersøen, miljøet på land eller på lokalsamfundene. Flere oplysninger om projektet og de
1 Termen "vurdering af virkninger på miljøet (VVM)" bruges i dette resumé som henvisning til de relevante miljømæssige undersøgelser, der gennemføres af Nord Stream 2 AG. Dette omfatter VVM'er, der kræves i henhold til de forskellige nationale lovgivninger, og den miljøredegørelse (ES), der er udarbejdet for Sverige (idet der ikke er lovkrav om en VVM), med det formål at vurdere projektkomponenternes virkninger på miljøet i hvert enkelt land, hvor de finder anvendelse.
miljømæssige påvirkninger findes i den fulde Espoo-rapport, som er tilgængelig via www.nord- stream2.com.
Nord Stream 2-projektet 0.2
Nord Stream 2 er et planlagt rørledningssystem til naturgas, der skal øge transportkapaciteten til Europa for at opfylde regionens voksende importbehov. De to parallelle rørledninger vil løbe fra Ruslands Østersøkyst, gennem Østersøen til ilandføringsområdet i nærheden af Greifswald i Tyskland. Når gassen er kommet ind på EU's indre marked, kan den transporteres videre til de steder, hvor der er behov for den.
Nord Stream 2 bygger videre på den vellykkede etablering og drift af den eksisterende Nord Stream-rørledning, som blev fuldt driftsklar i 2012, og som er blevet anerkendt for dens høje sikkerhedsstandarder, grønne logistik og gennemsigtige offentlige høringsproces.
Figur 0-1 Når Nord Stream 2 har leveret naturgas til Tyskland, kan den – i fremtiden – leveres til forskellige steder i EU's indre energimarked.
Nord Stream 2 har i adskillige år udført efterforskning og gennemført undersøgelser omkring den foreslåede rørledningsrute. Disse undersøgelser spænder fra tekniske og miljømæssige undersøgelser til undersøgelser af sociale og socioøkonomiske påvirkninger på lokalt, regionalt og internationalt plan.
Nord Stream 2-projektet omfatter anlæg og efterfølgende drift af en undersøisk dobbelt naturgasrørledning gennem Østersøen. Rørledningsruten løber ca. 1.200 km fra Ruslands Østersøkyst i Leningrad-området til ilandføringsområdet Greifswald i Tyskland. Ud over disse to lande løber rørledningen gennem Finlands, Sveriges og Danmarks jurisdiktioner.
Nord Stream 2-projektet omfatter:
• offshorerørledninger
• anlæg på land ved det russiske ilandføringssted i Narvabugten, herunder nedgravede rørledningssektioner på ca. 4 km og landbaserede anlæg, og
• anlæg på land ved det tyske ilandføringssted Lubmin 2, herunder rørledningssektioner på ca. 0,4 km indlagt i dobbelte mikrotunneller og landbaserede anlæg.
I forbindelse med anlægsarbejdet vil Nord Stream 2 gøre brug af hjælpefaciliteter, som omfatter:
• anlæg til overfladebehandling i Kotka, Finland og i Mukran, Tyskland, og
• oplagsplads for rør i Karlshamn (Sverige), Kotka og Hanko (Finland) og i Mukran (Tyskland).
Nord Stream 2-systemet vil få kapacitet til at levere 55 mia. m³ naturgas pr. år direkte til EU- markedet på en miljømæssig sikker og forsvarlig måde. Det er nok til at forsyne 26 millioner husstande. Hver enkelt rørledning får en indvendig diameter på 1.153 mm (48 tommer), og den vil bestå af ca. 100.000 betonvægtbelagte stålrør på 24 tons nedlagt på havbunden.
Rørlægningen bliver gennemført med specialfartøjer, hvorfra hele processen med svejsning, kvalitetskontrol og rørlægning udføres. Begge rørledninger vil efter planen blive udlagt i løbet af
Tilladelser, VVM og Espoo
• Tilladelser: Nord Stream 2-projektet er underlagt national lovgivning i hvert af de lande, hvis territorialfarvand og/eller eksklusive økonomiske zone rørledningen løber igennem: Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. I henhold til kravene i den landespecifikke nationale lovgivning indsender Nord Stream 2 de nationale tilladelsesansøgninger og vurderinger af virkninger på miljøet/undersøgelsesmaterialer til de kompetente myndigheder. De nødvendige tilladelser skal være indhentet inden anlægsarbejdet kan påbegyndes inden for det enkelte lands område. Det er denne proces, der betegnes "tilladelsesprocessen".
• Vurdering af virkninger på miljøet (VVM): Nord Stream 2 forbereder omfattende nationale vurderinger af virkninger på miljøet (VVM'er) som et led i tilladelsesprocessen i de enkelte lande, som rørledningen løber igennem: Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland. Disse nationale VVM'er beskriver og vurderer de potentielle påvirkninger, der kan opstå i de
respektive lande.
• Espoo: I henhold til konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne ("Espoo-konventionen") skal særlige industrielle projekter, der er forbundet med potentielle påvirkninger, og som går på tværs af en landegrænse, som f.eks. Nord Stream 2-rørledningsprojektet, tage denne vurderingsproces et skridt videre og vurdere påvirkninger, der har grænseoverskridende karakter. Espoo-rapporten omhandler derfor
"grænseoverskridende påvirkninger", der kan være opstået i ét land, men medfører påvirkninger i et andet land. Den benytter også denne analyse til at evaluere projektets generelle påvirkning i sin helhed på tværs af alle de påvirkede lande. Espoo-rapporten hjælper dermed beslutningstagere med at vurdere konsekvenserne af projektets sandsynlige
miljøpåvirkning, så de kan træffe en begrundet beslutning om, hvorvidt de vil give tilladelse til gennemførelse af projektet. Interesserede parter har mulighed for at læse rapporten og komme med bidrag til projektets høringsproces.
2018 og 2019, og derefter afprøves systemet i slutningen af 2019, inden gassen begynder at flyde.
Den førstehåndsviden, der er erhvervet ved projektering, anlæg og drift af den eksisterende Nord Stream-rørledning, har været en fordel ved projekteringen og planlægningen af Nord Stream 2.
Selvom det nye system bliver uafhængigt af den eksisterende rørledning, vil de to systemer løbe parallelt over en væsentlig del af strækningen.
Hvorfor er der behov for Nord Stream 2?
0.2.1
Naturgas forventes fortsat at være en væsentlig energikilde med prognoser for stabil eller stigende efterspørgsel i de kommende årtier. Efterhånden som de forskellige lande forsøger at reducere deres CO2-udledninger, kan de med gas få et alternativ til kul, som udleder mindre CO2. Gas kan også bruges som supplement til vedvarende energi i en tid, hvor vedvarende energi indtager en voksende andel af energiforsyningen.
Egenproduktionen af naturgas i EU forventes imidlertid at falde med 50 % over de kommende to årtier. EU vil derfor være nødt til at importere yderligere mængder af naturgas for at kunne sikre forsyningen allerede fra 2020. I lyset af den faldende eller usikre gasforsyning via rørledninger fra Norge, Nordafrika og Den Kaspiske Region/Mellemøsten er der behov for nye importruter – enten i form af rørledningsgas fra Rusland og/eller flydende naturgas (LNG) fra andre indehavere af store gasreserver.
Figur 0-2 EU står over for et importunderskud, efterhånden som egenproduktionen falder.
Uden en ny direkte gasforsyning via rørledning fra Rusland skal EU konkurrere med andre lande om LNG-forsyninger, hvoraf mange lande, f.eks. i Asien, har betalt en høj pris for LNG i forhold til EU's gaspriser. Andre overhængende risici for forsyningssikkerheden skal også afhjælpes med let tilgængelig reservekapacitet.
Nord Stream 2 vil udgøre en driftssikker og bæredygtig supplerende transportrute til EU, hvor også miljømæssige og økonomiske forhold er tilgodeset. Ved at supplere med andre eksisterende og planlagte importmuligheder kan Nord Stream 2 hjælpe med at dække det forventede importunderskud i EU, og rørledningen kan hjælpe med at reducere de overhængende risici for forsyningssikkerheden.
Den internationale Espoo-proces 0.3
Den internationale høringsproces er en afgørende fase i udviklingen af Nord Stream 2- rørledningen. Der gennemføres nationale vurderinger af virkningerne på miljøet (VVM) i hvert af de fem lande, som rørledningen krydser: Rusland, Finland, Sverige (miljøredegørelse), Danmark og Tyskland. Da der i forbindelse med Nord Stream 2 kan opstå grænseoverskridende
miljøpåvirkninger, skal der ligeledes udarbejdes en VVM-rapport på tværs af landegrænserne (dokumenteret i en Espoo-rapport) i overensstemmelse med Espoo-konventionen.
Figur 0-3 Den planlagte Nord Stream 2-rørledningsrute, oprindelseslande og berørte parter.
Tidligere gennemførte høringer om Nord Stream 2-projektet 0.3.1
På grundlag af den proces, der er fastlagt i Espoo-konventionen, har der allerede været gennemført en række høringstiltag i forbindelse med Nord Stream 2-projektet:
• November 2012 – Nord Stream (forgængerselskabet for Nord Stream 2) underrettede de fem oprindelseslande om Nord Stream-udvidelsen (nu kendt som Nord Stream 2) og udsendte et udkast til et projektinformationsdokument.
• Februar 2013 – Oprindelseslandene drøftede indholdet af projektinformationsdokumentet og procedurerne for projektet i henhold til Espoo-konventionen.
Nord Stream 2 vil høre ni lande
Espoo-konventionen fastlægger to vigtige grupper, der skal inddrages:
• "Oprindelseslande", som er de fem lande, Nord Stream 2 krydser: Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland
• "Berørte parter", som er de lande, der på en eller anden måde kan blive påvirket af Nord Stream 2, selvom rørledningen ikke ligger inden for de pågældende landes grænser: Estland, Letland, Litauen og Polen. I forbindelse med Nord Stream 2 anses de fem oprindelseslande også for berørte parter. Anlægsarbejdet i Rusland kan f.eks. have påvirkninger på finsk farvand, hvilket betyder, at Finland bliver en "berørt part".
For at sikre, at beskrivelsen af Nord Stream 2 og projektets potentielle miljømæssige påvirkninger formidles klart til alle berørte parter og interessenter, er Espoo-rapporten skrevet på engelsk og oversat til alle de ni berørte parters sprog.
• Marts 2013 – Som opfølgning på dette og de indkomne bemærkninger udsendte Nord Stream det endelige projektinformationsdokument til oprindelseslandene.
• April 2013 - Oprindelseslandene sendte projektinformationsdokumentet til de berørte parter.
Nord Stream 2 har efterfølgende deltaget i aktive høringer om det endelige projektinformationsdokument i alle Østersø lande. Høringsprocessen omfattede adskillige møder med de relevante myndigheder for at sikre, at Espoo-rapporten omhandler de problemer, der er vigtige for dem. Alt i alt har Nord Stream 2 afholdt over 200 møder med myndigheder, ngo'er og andre interessenter, som f.eks. fiskere.
I Espoo-rapporten er medtaget en liste over de vigtigste bemærkninger, der er indkommet i forbindelse med høringsprocessen om projektinformationsdokumentet, sammen med en beskrivelse af, hvordan Nord Stream 2 har behandlet disse bemærkninger.
Processen er en løbende proces, og det enkelte oprindelsesland afgør varigheden af den periode, inden for hvilken der kan indsendes bemærkninger. De berørte parter er ansvarlige for at afholde høringer og møder samt anvende andre høringsformer vedrørende Espoo-rapporten i overensstemmelse med lovkrav. Nord Stream 2 har forpligtet sig til at deltage i denne type høringer og møder, hvis det ønskes fra de relevante myndigheders side. Oprindelseslandene tager højde for de bemærkninger, der er modtaget i høringsfasen, når de træffer endelig beslutning om, hvorvidt de godkender projektet.
Projektets alternativer
0.4 En række alternativer til ruteføringer, projektering og anlægsarbejde blev vurderet under planlægningen for at sikre, at den foretrukne mulighed så vidt muligt minimerer de miljømæssige og socioøkonomiske påvirkninger og samtidig fastholder international god praksis i forbindelse med sundhed og sikkerhed, opfylder projekteringsstandarder og anlægskrav og sikrer systemets tæthed, så længe det er i drift. Valget af mulige alternativer og den efterfølgende identifikation af den foretrukne mulighed indebar omfattende undersøgelser, og man trak i høj grad på erfaringerne fra den vellykkede gennemførelse af det eksisterende Nord Stream- rørledningssystem.
Vurderingen af det enkelte alternativ blev foretaget på grundlag af tre hovedkriterier:
• Miljøhensyn – Planlæggerne har så vidt muligt bestræbt sig på at undgå at krydse områder, der er udpeget som "beskyttede" eller på anden måde "miljømæssigt følsomme"
områder på grund af deres status som vigtige habitater for dyre- eller plantearter.
Offentlig feedback
I kraft af Espoo-processen har alle lande og borgere, der potentielt berøres af Nord Stream 2- rørledningen, mulighed for at få oplysninger om projektet og give tilbagemeldinger.
Nærmere oplysninger om projektet og de forventede virkninger på tværs af landegrænser kan findes i Espoo-rapporten. Espoo-rapporten er offentlig tilgængelig via www.nord-stream2.com.
Dette dokument er det ikke-tekniske resumé af Espoo-rapporten. Det henvender sig til ikke-fagfolk og har til formål at formidle de vigtigste resultater i hovedrapporten.
Tilbagemeldinger fra offentligheden om Nord Stream 2-projektet er velkomne, og det er et centralt element i den internationale høringsproces. Alle synspunkter bør fremsendes til respondentens nationale myndighed. De nationale tilladelsesmyndigheder tager alle bemærkninger i betragtning, når de træffer den endelige beslutning vedrørende godkendelse af projektet.
Projektplanlæggerne har også bestræbt sig på at minimere indgribende aktiviteter, der kunne have påvirkning af det naturlige miljø.
• Socioøkonomi – Planlæggerne har bestræbt sig på at minimere restriktioner for eksisterende brugere, f.eks. skibsfart eller fiskeindustri, militær, turisme og brugere af rekreative områder osv., og på at minimere påvirkningen af eksisterende offshoreanlæg, som f.eks. kabler, vindmøller og arealanvendelse på land. Projektplanlæggerne har også bestræbt sig på at undgå ammunition (dumpet under eller efter første og anden verdenskrig) og kulturarvssteder såsom skibsvrag, hvor det er muligt.
• Tekniske hensyn – Planlæggerne overvejede, hvordan man kunne reducere anlægstiden ved at minimere potentielle forstyrrelser af anlægsarbejdet osv. og samtidig reducere den tekniske kompleksitet, omkostningerne og ressourceforbruget.
På grundlag af erfaringerne fra det eksisterende Nord Stream-rørledningssystem og under hensyntagen til de tre ovennævnte kriterier blev der gennemført en grundig rutekorridorvurdering. Her blev der udpeget en række rutekorridor- og ilandføringsmuligheder, som kunne danne grundlag for yderligere planlægning, og som hver især blev undersøgt, inden den foretrukne rute blev valgt.
Figur 0-4 Nord Stream 2 linjeføringen.
Rusland 0.4.1
Miljømæssige, sociale og tekniske krav, særligt kravene til at leve op til sikkerhedsafstande til beboelser, bevirker, at den oprindelige Nord Stream-rute ikke kan følges i Rusland. Narvabugten og Kap Kolganpya blev derfor udpeget som alternativer. Efter at have udført miljøundersøgelser og foretaget vurderinger af de to ruteføringer foretrækkes Narvabugt-løsningen af følgende grunde: kortere onshore- og offshoreruteføring, der fører til færre påvirkninger og kortere anlægstidsrammer; gunstigere havbundsforhold, som betyder mindre uddybning; og mindre
risiko for ulykker. Endelig beslutning om godkendelse af denne rute bliver taget af de russiske myndigheder, baseret på en detaljeret analyse af de miljømæssige skader, som er blevet udarbejdet for begge alternativer og på konklusionerne fra den russiske miljøvurdering (VVM).
Finland 0.4.2
I finsk farvand er der to sektioner, hvor rørledningen har to alternative ruter. Den østlige sektion er beliggende syd for Porkkala, og den anden sektion er beliggende i den vestlige del af den finske EØZ.
Sverige og Danmark 0.4.3
Der blev fundet frem til tre rutealternativer gennem svensk og dansk farvand. De mindst gunstige alternativer krævede mere havbundsintervention, var placeret tættere på Natura 2000- områder og/eller skulle føres gennem et historisk dumpningsareal for kemisk ammunition, hvilket ville øge risikoen for miljøpåvirkninger. Den foretrukne rute er placeret mere end 10 km fra Natura 2000-områder og Bornholm. Da denne rute forløber parallelt med de nuværende Nord Stream-rørledninger, betyder det samtidig færre restriktioner for andre marine anvendelser.
Tyskland 0.4.4
Den Pommerske Bugt blev udvalgt som det foretrukne ilandføringsområde på den tyske kyst ud fra miljømæssige, socioøkonomiske og tekniske vurderinger. Der indgik fire ilandføringsområder – Vestlubmin, Vierow, Mukran og Usedom – i vurderingerne. Usedom blev fravalgt, fordi det ligger i nærheden af vigtige områder med turisme og beboelse. De tre øvrige rutealternativer blev vurderet for at: minimere offshorerørledningens længde, undgå miljømæssigt følsomme områder og optimere de tekniske forhold, og det bevirkede, at Mukran blev fravalgt. Lubmin er den foretrukne mulighed, idet der er direkte forbindelse til det eksisterende gasnet, og fordi den miljømæssige påvirkning vil blive mindre end Vierow.
”0-alternativet"
0.5
"0-alternativet" er en vurdering af en situation, hvor anlægget af Nord Stream 2 ikke gennemføres. Det ville naturligvis betyde, at hverken de negative eller positive miljømæssige eller socioøkonomiske påvirkninger, der ville opstå som følge af gennemførelsen af Nord Stream 2, ville finde sted.
Selvom man, hvis Nord Stream 2 ikke blev gennemført, ville undgå de overvejende midlertidige, lokale og mindre miljømæssige og socioøkonomiske påvirkninger, ville det også betyde, at der skulle findes andre løsninger for at dække det stigende energibehov i Europa.
Planlægning, anlæg og drift af Nord Stream 2 0.6
De væsentligste overvejelser i forbindelse med planlægningsfasen 0.6.1
Planlægningsfasen til Nord Stream 2 rummer mange års forskning og analysearbejde med henblik på at etablere en klar sundheds- og sikkerhedspraksis, opnå en forståelse af den miljømæssige kontekst og optimere den tekniske projektering. I forbindelse med projekteringen og anlægsarbejdet har Nord Stream 2 anvendt bedste praksis i bestræbelserne på at begrænse den miljømæssige påvirkning til et minimum ved allerede under projekteringen at integrere afværgeforanstaltninger i Nord Stream 2.
