Indledning 8.1
Dette kapitel beskriver resultaterne af arbejdet med bestemmelse af påvirkning på miljøet, som omfattede følgende på hinanden følgende skridt:
• Systematisk gennemgang af projektets infrastruktur og aktiviteterne beskrevet i kapitel 6 til bestemmelse af, hvilke aktiviteter der potentielt kan interageres med hver af miljøreceptorerne identificeret under Espoo EIA-gennemgangen;
• Identificering af forplantningsegenskaber for vigtige kilder til påvirkning og bestemmelse af egenskaberne for den påvirkning, de kan frembringe (afsnit 8.3).
Ovenstående analyse fremkom med oplysninger til områdestudiet og dermed fokus for efterfølgende baselineanalyse og vurderinger (kapitel 9 og 10), herunder i identificeringen af potentiel påvirkning, som kan elimineres fra yderligere betragtning.
Identificering af interaktion mellem projekt og receptor 8.2
Det første stadie i identificeringen af påvirkning er baseret på en analyse af projektfaciliteter og aktiviteter, de potentielle kilder til påvirkning, der opstår ved dens konstruktion og drift, dvs. de elementer af projektaktiviteterne, der kan interagere med diverse miljøreceptorer, der kan forekomme i nærheden (afvikling behandles separat i kapitel 12). En opsummering af denne analyse leveres i Tabel 8-1, Tabel 8-2 og Tabel 8-3).
Tabel 8-1 Interaktion mellem projekt og fysisk-kemiske receptorer.
FASE PROJEKTKOMPONENT POTENTIEL KILDE TIL PÅVIRKNING
Receptor
Geomorfologi og topografi på land Ferskvandshydrologi (overflade- og grundvand) Havgeologi, bathymetri og sedimenter Marinehydrografi og havvandskvalitet Klima og lokal luftkvalitet
ANLÆGSFASE
• Konstruktion af strukturer
• Rørlægning
• Genopretning af sted
• Transport til sted
• Landtransport, materiale og sten
Lys (fra arbejdsområder) Støjgenerering
Ændringer i det lokale
mikroklima* X
Hav • Fartøjsbevægelser
• Ammunitionsrydning
• Havbundsinterventioner
Fysiske ændringer af havbundsforhold (naturlige og
menneskeskabte forhold) X
Udledning af sediment i
vandsøjle X
FASE PROJEKTKOMPONENT POTENTIEL KILDE TIL PÅVIRKNING
Receptor
Geomorfologi og topografi på land Ferskvandshydrologi (overflade- og grundvand) Havgeologi, bathymetri og sedimenter Marinehydrografi og havvandskvalitet Klima og lokal luftkvalitet - Nedgravning (uddybning)
før lægning - Nedgravning efter
rørlægning (nedgravning) belagte rør fra Kotka til Hanko
Sedimentation på havbunden X
Generering af undervandsstøj (ammunitionsrydning, placering af sten, DP-trykmotorer, osv.) Forekomst af fartøjer (luftbåren støj, visuelt, herunder lys,
fartøjsbevægelse, konflikter i forhold til plads på havet osv.) Sikkerhedszoner omkring anlægsfartøjer
Udledning af luftforurening og
DHG’er fra fartøjer X
Indførelse af NIS (ballast eller andre ruter)
Generering af beskæftigelse
DRIFTSFASE
Onshore-ilandføringsområder
• Forekomst af strukturer (bygninger, PTA osv.)
• Modtagelse og opbevaring af affald
Emissioner til luft X
Udledninger til land og vand Erhvervelse af land/brug af land
Jobskabelse Trafikbevægelser Hav • Forekomst af rørledninger
• Gasbevægelse i rørledning
• Inspektion/vedligeholdelse
Rørledningens tilstedeværelse X X
Begrænsning af andre
Udledning af luftforurening og
DHG’er fra fartøjer X
Indførelse af NIS (ballast eller andre ruter)
Udledning af forurenende stoffer fra rørledningens
anoder X
*For Tyskland kun i henhold til nationale VVM krav
Tabel 8-2 Interaktion mellem projekt og biologiske receptorer.
FASE
PROJEKTKOMPONENT POTENTIEL KILDE TIL PÅVIRKNING
Receptor
Landbaseret flora og fauna plankton Bentisk flora og fauna Fisk Havpattedyr Fugle (havfugle og vandfugle) Natura 2000-områder Andre beskyttede områder Marin biodiversitet (inkl. økosystem)
ANLÆGSFASE
• Konstruktion af strukturer
• Rørlægning
• Genopretning af sted
• Transport til sted
• Landtransport, materiale og sten stoffer, DHG’er og støv fra jordarbejde, anlæg,
Udledning til land og
vand X
Hav • Fartøjsbevægelser
• Ammunitionsrydning
• Havbundsinterventioner - Nedgravning (uddybning)
før lægning - Nedgravning efter
rørlægning (nedgravning)
- Stendumpning Krydsning af infrastruktur
FASE
PROJEKTKOMPONENT POTENTIEL KILDE TIL PÅVIRKNING
Receptor
Landbaseret flora og fauna plankton Bentisk flora og fauna Fisk Havpattedyr Fugle (havfugle og vandfugle) Natura 2000-områder Andre beskyttede områder Marin biodiversitet (inkl. økosystem) Udledning af
• Forekomst af strukturer (bygninger, PTA osv.)
• Modtagelse og opbevaring af affald
Ændring af
terrænform/landdække X X
Lys (fra bygninger) X X X
Støjgenerering X X
Emissioner til luft X X
Udledninger til land og
vand X X
Erhvervelse af land/brug af land Jobskabelse Trafikbevægelser Hav • Forekomst af rørledninger
• Gasbevægelse i rørledning
• Inspektion/vedligeholdelse
Tabel 8-3 Interaktion mellem projekt og socioøkonomiske receptorer.
FASE
PROJEKT-KOMPONENT POTENTIEL KILDE TIL PÅVIRKNING
Receptor Økonomi
Andre ydelser
Mennesker Kulturarv Turisme og rekreative aktiviteter Erhvervsfiskeri Trafik Råstoffer udvindingssteder Eksisterende og planlagt infrastruktur Landbrug og andre landbaserede aktiviteter Militære øvelsesområder Internationale/nationale overvågningsstationer Offentlige ydelser
ANLÆGSFASE
• Genopretning af sted
• Transport til sted
Udledning til land og vand
Hav • Fartøjsbevægelser
• Ammunitionsrydning - Nedgravning efter
rørlægning
FASE
PROJEKT-KOMPONENT POTENTIEL KILDE TIL PÅVIRKNING
Receptor Økonomi
Andre ydelser
Mennesker Kulturarv Turisme og rekreative aktiviteter Erhvervsfiskeri Trafik Råstoffer udvindingssteder Eksisterende og planlagt infrastruktur Landbrug og andre landbaserede aktiviteter Militære øvelsesområder Internationale/nationale overvågningsstationer Offentlige ydelser
pladskonflikter på
Kemiske kampstoffer og konventionelle våben
De potentielle påvirkningskilder forbundet med kemiske kampstoffer og konventionelle våben relaterer til detonation af konventionelle våben og til mobilisering og omfordeling af forurenede sedimenter fra havbunden, hvor kemiske kampstoffer er til stede. Den resulterende frigivelse af skadelige stoffer i havmiljøet har en potentiel risiko for påvirkning af plante- og dyrelivet, direkte eller gennem fødekæden. Denne påvirkning er derfor blevet identificeret som en del af projektets interaktion med de fysisk-kemiske, biologiske og socioøkonomiske receptorer, der fremdrages til yderligere studier som dokumenteret ovenfor i Tabel 8-1, Tabel 8-2 og Tabel 8-3.
Under høringerne blev kemiske kampstoffer identificeret som en særlig bekymring af Estland, Finland, Tyskland og Polen, navnlig i relation til potentialet for forekomst af grænseoverskridende påvirkning som et resultat af projektaktiviteter i Bornholmbassinet, der kan forstyrre de kemiske kampstoffer. For at afspejle sådanne bekymringer og vise den fornødne opmærksomhed og vigtighed til denne problemstilling er alle de påvirkninger på diverse receptorer, der kan opstå som et resultat af forstyrrelse fra kemiske kampstoffer, også blevet opsummeret i enkeltstående afsnit i kapitlerne om basisbeskrivelse og miljøvurderinger (afsnit 9.1 og 10.13). Placeringen af de konventionelle våben behandles også i afsnit 9.4 -13, selvom disse påvirkninger behandles under de relevante receptorer (særlig fisk og pattedyr) i kapitel 10.
Karakteristik af forplantning fra vigtige kilder til påvirkning 8.3
Mange af NSP2-aktiviteterne, der risikerer at generere miljømæssige påvirkninger, finder sted i havet i forbindelse med anlægsfasen. I mange tilfælde, uanset om en væsentlig påvirkning viser sig, vil den blive påvirket af graden af forplantning gennem havmiljøet af de fysiske ændringer, der opstår fra sådanne aktiviteter. Dette er særlig relevant i forbindelse med identifikationen og overvejelder omkring de grænseoverskridende påvirkninger, som kan opleves selv i en vis afstand fra kilden til påvirkning.En vigtig opgave først i Espoo EIA-processen var derfor bestemmelse af sådanne karakteristika for forplantning for at muliggøre, at de påvirkede områder, og dermed korrekt rumlig fokus, kan defineres til basisbeskrivelserne og den efterfølgende vurdering. Dette blev foretaget via en gennemgang af resultaterne fra målrettede modellerings- og overvågningsstudier foretaget som en del af de nationale NSP2 EIA’er/ES. De vigtigste resultater, som har afgjort indflydelsesområdet, er udstukket nedenfor. Yderligere oplysninger findes i afsnit 10.1 og appendiks 3, mens mulige påvirkninger vurderes i kapitel 10 Fysiske ændringer af havbundens egenskaber og sedimentation på havbunden
8.3.1
Diverse havbundsarbejder f.eks. nedgravning (uddybning for rørlægning, nedgravning efter rørlægning), placering af sten, ankerhåndtering og våbenrydning forårsager fysisk forstyrrelse af havbunden og kan også skabe nye egenskaber på havbunden, f.eks. dynger af udgravningsmateriale (fra nedgravning) og stendynger derunder og rundt om rørledningerne (kapitel 6), mens bundfældning af suspenderet sediment kan øge sedimentlaget.
Den maksimale afstand på hver side af rørledningen inden for hvilken en sådan direkte forstyrrelse af havbunden kan opstå, er 100 m for nedgravning, 100 m for placering af sten og 1.000 m for ankerhåndtering. Afhængigt af størrelsen af og egenskaberne for våbnene, der detoneres, kan forstyrrelse af havbunden strække sig op til cirka 7-8 m fra stedet for detonationen /25/.
Udenfor 100 m zonen af en direkte forstyrrelse (beskrevet ovenfor) forventes det suspenderede sediment at bundfælde sig I et område tæt på rørledningen, hvor kun meget små områder vil have et sedimentslag der overstiger 1 mm (for yderligere detaljer se afsnit 10.1 og appendiks 3).
Udledning af sediment i vandsøjlen 8.3.2
Modellering foretaget for diverse nationale EIA’er/ES indikerer, at forøgelser i koncentration af suspenderet sedimentkoncentration (SSC) under konstruktion af NSP2 primært drives af nedgravning inden rørlægning (uddybning), hvilket finder sted i områder nær kysten, og
nedgravning efter lægning (pløjning), hvilket vil være påkrævet i udvalgte områder væk fra kysten. Cirka 3,5 km og 50 km uddybning forventes i henholdsvis det russiske og tyske kystnære område. Pløjning vurderes at være påkrævet cirka 7 steder på omkring 265 km af ruten (se kort PR-02-Espoo til PR-05-Espoo). Udledning af sediment vil derfor være begrænset til disse områder med dens spredning og efterfølgende sedimentation afhængig af vanddybde (som har indflydelse på f.eks. fordeling af kornstørrelse) og hydrografiske forhold.
Uddybningsaktiviteter ved ilandføringerne fører til de største sedimentfaner. I kystnære russiske områder forudsiges den maksimale afstand for forhøjet SSC at være 10 mg/l over en periode på mere end 24 timer, og modelleringen viser at den vil være 10 km south for og op til 30 km nord for uddybningen i det kystnære område langs kystlinjen. Desuden kan øgede koncentrationer tæt på uddybningen findes op til 5 km fra kystlinjen. Sedimentspredning i Tyskland varierer fra 200 m i den Pommerske Bugt til 500 m - 1 km i Greifswalder Bodden . Yderligere oplysninger angående SSC-forøgelsens niveau og varighed for sådanne aktiviteter leveres i afsnit 10.1 og i appendiks 3.
Modellering af et værst tænkeligt tilfælde for pløjning forudsiger, at forøgelser af SCC kan strække sig op til 25 km fra pløjestedet, dog forekommer kun meget lave koncentrationer af suspenderet sediment så langt væk
Placering af sten vil også udlede suspenderet sediment i vandsøjlen, men i meget mindre udstrækning end uddybnings- eller pløjeaktiviteter. Modellering af SSC-spredning for stendumpning forudsiger, at mens nogen forøgelse af SSC kan forekomme op til 10 km fra rørledningen, er sådan koncentration kun lidt over den gennemsnitlige SSC og inden for naturlig variation. Derudover vil en efterfølgende påvirkning være tilsvarende begrænset til umiddelbar nærhed, idet stendumpningsaktiviteterne endvidere er begrænset til den umiddelbare nærhed af sådanne aktiviteter. Yderligere oplysninger findes i afsnit 10.1 og appendiks 3.
Ankerhåndtering og propellerne fra DP-fartøjerne kan også forstyrre havbunden, hvilket kan resultere i udledning af sedimenter til vandsøjlen. Hvad angår DP-fartøjerne, kan denne påvirkning være begrænset til lavt vand.
Udledning af sedimentbundne forurenende stoffer i vandsøjlen 8.3.3
Frigivelse af sedimentrelaterede forurenende stoffer i forhold til havmiljøet er tæt forbundet med havbundsinterventionsarbejde. Med hensyn til SSC afhænger spredning af de fysiske omgivelser.
Modellering er blevet foretaget i Finland og Rusland og viser at ammunitionsrydning i Finland og Russia vil resultere i det største område hvor PNEC overstiger værdierne for de tre forurenende stoffer BaP (PAH,, PCDD (dioxiner) og Zn. Områder på henholdsvis ca. 163, 57,1 og 4,8 km2 vil opstå for hver af de tre forurenende stoffer. Den maksimale varighed af overskridelsen af værdierne vil ligge på omkring 3-19 timer, dette vil dog kun være gældende for et område meget mindre end det totale, højst sandsynlig tæt på kilden. I kystnære og lavvandede områder vil uddybningsaktiviteterne give anledning til den største overskridelse af PNEC værdierne for de tre modellerede forurenende stoffer. I områder med omkring 172, 108 and 53 km2 vil der forekomme en overskridelse af værdierne for henholdsvis PNECBaP, PNECPCDD/F TEQ øvre og PNECZn. Den maksimale varighed af overskridelsen vil ligge på omkring 256-374 timer, dog vil dette kun være gældende for et område meget mindre end det totale område og vil være tæt på kilden.
Undervandsstøj 8.3.4
Undervandsstøj kan potentielt opstå fra en række af NSPs anlægsaktiviteter især fra ammunitionsrydning (uden tvivl den mest støjende aktivitet) efterfulgt af placering af sten. Støj forbundet ned uddybning, rørlægning, forankring, bevægelser af anlægsfartøjer og andre anlægsaktiviteter vil, udover de nærmeste omgivelser, generelt ikke kunne skelnes fra baggrundsstøjniveauerne i Østersøen, hvor der allerede er skibstrafik i stort omfang.
Påvirkningerne på havpattedyr forbundet med ammunitionsrydning og placering af sten kan dog resultere i følgende påvirkninger på pattedyr:
Støjmodelleringer for ammunitionsrydning, som vil finde sted I rusland og Finland, viser i worst-case scenarium for henholdsvis permanent og midlertidig permanent høretab, at grænseværdierne for påvirkninger af havpattedyr kan overskrides op til 23 og 60 km fra detonationsstedet. Afstandene, for hvilke disse niveauer vil kunne opleves, afhænger dog af adskillige parameter såsom vanddybder og havbundsstruktur. Påvirkninger (skader) af fugle kan i værste tilfælde opleves op til omkring 2 km fra ammunitionsdetonationsstedet. For fisk kan skader opstå op til 1,5 km fra detonationsstedet.
Forudsigelser af undervandsstøj for placering af sten viser, at tærskler, hvorover receptorer kan påvirkes, kun overskrides for pattedyr meget tæt (0-80 m) på anlægsaktiviteterne (med undtagelse af undvigeadfærd). Resultater fra modelleringer af undervandsstøj fra vibrering af spuns og uddybning viser at støjgenereringen er endnu lavere.
Udledning af forurenende stoffer fra anoder 8.3.5
Offeranoder af zink- og aluminiumslegering påsættes rørledningen for at hindre korrosion.
Koncentrationen af metalioner i vandsøjlen som et resultat af nedbrydning af anoder under anlægsfasen vil generelt ikke kunne skelnes fra baggrundskoncentrationerne, udover indenfor de nærmeste omgivelser af anoderne (<5 m). I nærheden af anoden kan det forekomme at PNEC værdierne for zink og aluminimum overskrides. Overvågning langs NSP viste, at koncentrationer af tungmetaller var under registreringsgrænsen og derfor godt under PNEC’en. Koncentrationerne af cadmium og bly i vandsøjlen rundt om både aluminimum og zink anoderne vil være så lav, at de ligger under økotoxologi vurderingskriterierne (Ecotoxicilogical Assessment Criteria (EAC)) og PNEC værdierne, se appendiks 3, afsnit 2.4.3.