Indledning 7.1
Som skitseret i kapitel 4, er formålet med Espoo rapporten at give:
• En oversigt over alle de mulige grænseoverskridende påvirkninger, der tydeligt angiver, hvor aktiviteter i ét land kan resultere i potentielt væsentlige miljøpåvirkninger i nabolandene
• En overordnet vurdering af påvirkningerne fra NSP2-projektet, der vurderer ”kombineret”
påvirkning på hver receptorgruppe, uanset geopolitiske grænser.
De miljømæssige vurderinger er bl.a. baseret på resultaterne fra nationale VVM'er og miljøredegørelser (ES), og/eller studier og vurderinger gennemført som forberedelse til de nationale VVM’er og miljøredegørelser.Disse er blevet gennemført i overensstemmelse med de respektive nationale krav om tilladelser fra de fem nationale jurisdiktioner, hvor dele af projektet bliver placeret, dvs. oprindelseslandene. Den nedenfor opridsede metodologi angiver derfor, hvordan information indeholdt i den nationale dokumentation er blevet analyseret og præsenteret til levering af ovenstående produkter. Den behandler påvirkninger fra planlagte projektaktiviteter (dvs. påvirkninger som resultat af rutinemæssige projektimplementeringsaktiviteter).
Selvom påvirkning fra ikke planlagte eller ikke rutinemæssige hændelser (f.eks. et brændstof-/olieudslip under anlæg) er højst usandsynlig, kan det have betydelige konsekvenser og kræver derfor også overvejelse. Der er gennemført en risikovurdering i kapitel 13.
Når termen miljøpåvirkning bruges i denne rapport omfatter betydningen både miljømæssige og sociale påvirkninger.
Generel tilgang 7.2
For at opfylde ovenstående krav, er nedenstående trin blevet gennemført:
• Gennemgang af potentielt påvirkede receptorer, som er blevet behandlet i PID’en, de nationale VVM’er/miljøredegørelse (ES) og efterfølgende høringer gennemført i 2013-2016 (kapitel 4),
• Identifikation af projektets potentielt betydelige miljømæssige og sociale påvirkninger
• Basisbeskrivelse af ressourcer og receptorer, der potentielt kan påvirkes
• Vurdering af potentielle påvirkninger
• Udvikling af forholdsregler til behandling af potentielt betydelige påvirkninger gennem afhjælpende handlinger
• Vurdering af potentiel grænseoverskridende påvirkning
• Vurdering af potentiel akkumuleret påvirkning.
Disse skridt er blevet tilpasset til at tage hensyn til den specifikke kontekst for NSP2 (se Tabel 7-1) og uddybes yderligere i afsnit 7.3 til 7.8.
Tabel 7-1 Problemstillinger, der er specifikke for NSP2 og anvendt tilgang.
Specifikke problemstillinger for NSP2 Espoo tilgang Udfordringer ved flere nationale
tilladelsesprocesser
Kravet om nationale tilladelser, nødvendiggør adskillelse og vurdering af projektet som fem delprojekter, hvor hver enkelt vurdering overvejer effekterne af påvirkninger (herunder grænseoverskridende påvirkninger) i forbindelse med aktiviteter inden for de nationale grænser.
Påvirkninger som følge af dele af projektet, der er beliggende i andre lande behandles ikke.
Udarbejdelse af en overordnet rapport som tager hele projektets påvirkning i betragtning uden hensyn til landegrænser.
Den anvendte tilgang inkluderer en oversigt over identificerede påvirkninger i hvert land, såvel som konsekvenserne af deres “kombinerede” forekomst på tværs af landegrænserne (i det overordnede NSP2-projekt) og interaktioner med andre planlagte projekter (de akkumulerede påvirkninger).
Projektets kompleksitet
Projektet er beliggende i territorialfarvande (TW) og/eller økonomiske eksklusiv zoner (EØZ) i fem lande, og der er mulighed for grænseoverskridende påvirkninger i jurisdiktionerne af andre AP’er som følge af onshore og offshore aktiviteter, hvilket inkluderer centrale komponenter (ejet og drevet af Nord Stream AG) og hjælpefaciliteter (ejet og drevet af tredjeparter).
Design og anvendelse af en systematisk, logisk og gennemsigtig proces til at identificere, vurdere og
behandle påvirkninger og en klar
rapporteringsstruktur til at sikre, at alle problemstillinger (tekniske, tidsmæssige og rumlige) i passende grad tages i betragtning i vurderingen, og med grænseoverskridende påvirkninger særligt belyst.
Integration af forskellige nationale krav og tilgange i en overordnet VVM
De forskellige krav til de nationale organer og lovgivning med hensyn til indhold og metode (f.eks.
modeller), der anvendes i de nationale VVM’er/ES, og de gældende standarder (f.eks.
beskyttelsesstatus af arter og levesteder, miljømæssige kvalitetsstandarder (EQS’er) for forurenende stoffer), kan begrænse evnen til at foretage en konsekvent kombineret vurdering af hver receptorgruppe på tværs af hele NSP2-projektet.
Espoo-vurderingen har, hvor det er muligt, anvendt en konsekvent tilgang til evaluering af påvirkninger, der opstår i hver PoO, og den har , hvor det er relevant, fremhævet forskelle i nationale krav og deres eventuelle implikationer, ved vurderingen af specifikke påvirkninger.
Forskellige standarder i en grænseoverskridende sammenhæng
Forskelle i nationale standarder (f.eks. EQS’er, målsætninger og mål i relation til WFD (VRD) og HSRD osv.) for PoO’er og AP’er kan betyde, at vurderingen af nogle grænseoverskridende påvirkninger i VVM’en for PoO’en muligvis ikke er i overensstemmelse med de berørte parters standarder.
Klar identifikation af grænseoverskridende påvirkninger og deres karakter i denne rapport (kapitel 15) vil gøre hvert land, hvor der forekommer grænseoverskridende påvirkninger, i stand til at gennemgå sådanne påvirkninger i forhold til deres egne nationale standarder og mål og at håndtere eventuelle opfattede mangler i deres overvejelse gennem høringer med berørte parter (trin 5 i Espoo-processen i afsnit 3.2).
Sikring og facilitering af fuld deltagelse af interessenter og interesserede parter
Et blandet publikum herunder interesserede enkeltpersoner, offentligheden, beslutningstagere og politikere, samt særlige interessegrupper og tekniske eksperter i ni forskellige lande.
Tilgangen overvejede på behørig vis Espoo-konventionens krav om at give offentligheden og berørte parter muligheden for at blive informeret og udtrykke deres synspunkter. Dette er opnået gennem oversættelse af Espoo-rapporten til oprindelseslandenes og berørte parters ni sprog og gennem tilvejebringelse af dokumentation, der indeholder oplysninger på et passende detaljeringsniveau og kan forstås af forskellige målgrupper, f.eks. gennem produktion af ikke-teknisk oversigter (for offentligheden), den primære Espoo-rapport (for et velinformeret publikum (ikke eksperter) og beslutningstagere) og tillæggene til
Specifikke problemstillinger for NSP2 Espoo tilgang
Espoo-rapporten (for tekniske specialister og rådgivere). Denne information har været genstand for megen omtale og formidling, herunder online.
Inddragelse af interessenters synspunkter Interessenters kommentarer som respons på PID’en og høringsprocessen.
Gennemgangen af problemstillinger, samt den opmærksomhed disse modtog, i vurderingsprocessen, tog de kommentarer i betragtning, der blev givet udtryk for under høringer, herunder, om fornødent, indarbejdelse af interessenters synspunkter i vurderingskriterierne.
Identifikation af potentiel betydelig påvirkning 7.3
Efter Espoo-processens notifikationsfase (afsnit 3.2) blev vurderingens omfang forfinet.
Afgrænsningsproceduren fastlagde vurderingens tekniske, rumlige og tidsmæssige omfang.
Informationerne kom blandt andet fra kommentarerne afgivet som svar på PID’en og dem, der blev afgivet via diverse høringsevents i de fem PoO’er og de fire AP'er.
Teknisk omfang 7.3.1
De miljømæssige og socioøkonomiske ressourcer og receptorer, som potentielt kan påvirkes af NSP2, blev identificeret via en gennemgang af kerne- og støtteprojektfunktioner under anlægs- og driftsfaserne samt basisforholdenes generelle beskaffenhed. Førstnævnte blev fastlagt ved en gennemgang af projektbeskrivelsen i kapitel 6, mens sidstnævnte blev bestemt via skrivebordsstudier, specifikke miljøundersøgelser (se Tabel 9-1, i kapitel 9) og gennemgang af relevante sekundære oplysninger, herunder de nationale VVM/ES-dokumenter. De identificerede ressourcer og receptorer er opsummeret i Tabel 7-2.
Tabel 7-2 Ressourcer og receptorer, der potentielt kan blive eksponeret for påvirkning fra NSP2.
Miljø Ressourcer og/eller receptorer
Fysisk miljø Geomorfologi og topografi på land
Ferskvandshydrologi (overflade- og grundvand) Havgeologi, bathymetri og sediment
Hydrografi og havvandskvalitet Luftkvalitet og klima
Biologisk miljø Landbaseret flora og fauna
Plankton
Bentisk flora og fauna Fisk
Havpattedyr
Fugle (havfugle og vandfugle) Natura 2000-områder Andre beskyttede områder Marin biodiversitet
Socioøkonomisk miljø Mennesker
Turisme og rekreative områder Kulturarv
Trafik
Kommercielt fiskeri
Indvindingsområder for råmaterialer Militære øvelsesområder
Eksisterende og planlagt infrastruktur
Internationale/nationale overvågningsstationer
Kapitel 8 giver en kort analyse af, hvordan de forskellige projektaktiviteter og komponenter kan påvirke de receptorer og ressourcer, der blev identificeret i Tabel 7-2.
Kemiske kampstoffer (CWA’er) og konventionelle våben er ikke miljøreceptorer og er derfor ikke medtaget i Tabel 7-2. Konsekvenserne af deres potentielle tilstedeværelse i nærheden af NSP2 blev dog identificeret under høringer som en problemstilling, der krævede særlige overvejelser.
De behandles derfor som et specifikt emne i basisbeskrivelsen (kapitel 9) for at dokumentere, hvor sådanne forhold kan være tilstede inden for de områder, der potentielt påvirkes af NSP2.
Potentielle påvirkninger (støj, erosion osv.) forbundet med den planlagte detonation af konventionel ammunition behandles i kapitel 10, mens de, der opstår på grund af ikke planlagt detonation, behandles i kapitel 13. Potentialet for mobilisering af kemiske kampstoffer behandles specifikt i et specialemneafsnit i kapitel 10, og denne information anvendes derefter, sammen med data vedrørende andre forurenende stoffer, som grundlag for den bredere vurdering om frigivelsen af forurenende stoffer fra sedimenter i de relevante afsnit af kapitel 10 (sedimentkvalitet og vandkvalitet osv.).
På samme måde er marinebiodiversitet (varians inden for arter, mellem arter, og mellem habitater, økosystemer, samt økosystemfunktionalitet) blevet medtaget som et særligt emne i rapportens biologiske afsnit, for at sikre at der er blevet taget hensyn til potentielle påvirkninger på økosystemniveau, især med hensyn til interaktion af de receptorer/ressourcer, der har tilknytning til det marinebiologiske miljø (i tråd med kravene i HSRD).
Den i kapitel 8 angivne analyse har identificeret interaktioner, som potentielt kan resultere i betydelige påvirkninger og har derfor bidraget til til beslutningen om videreføring af specifikke problemstillinger til stadiet med baseline-karakteristik og vurdering af påvirkning, som dokumenteret i kapitel 9 og 10.
I tillæg til analyse af mulig påvirkning af specifikke ressourcer/receptorer er det også vigtigt at tage påvirkningen af NSP2 i betragtning inden for relevant EU-lovgivning til beskyttelse af havmiljøet (dvs. HSRD, VRD og Østersøens handlingsplan, ØHP). Dette behandles i kapitel 11.
Rumligt omfang 7.3.2
Rørledningsruten har en længde på ca. 1.200 km. Grisesluseområder (PTA) på land vil optage henholdsvis 6, 25 ha og 4 ha i Rusland og Tyskland, mens der vil være nogle restriktioner over de nedgravede rørledningssektioner i Rusland. Yderligere områder, både på land og i vand, vil blive inddraget midlertidigt under anlægget. Hjælpeaktiviteter rummes i eksisterende faciliteter.
Det geografiske område, der kan blive påvirket af projektet (påvirkningsområde), varierer afhængigt af, hvordan aspekterne4 af hver projektaktivitet forplanter sig fra disse projektområder. Omfanget af en sådan forplantning danner derfor grundlag for vurderingen af den miljømæssige påvirkning, der er rapporteret i kapitel 8, samt påvirkningsområdet for hver påvirkning diskuteret i kapitel 10. Af særlig relevans for denne Espoo-vurdering er identifikation og behandling af aspekter, hvor påvirkningsområdet overskrider landegrænser (grænseoverskridende). Disse fremhæves derfor specifikt i vurderingen i kapitel 10 og opsummeret i kapitel 15.
Undersøgelsesområdet kan overskride indflydelsesområdet for nogle receptorer/ressourcer. Dette opstår som et resultat af behovet for, som en del af vurderingen, at tage den kontekst, hvori receptoren ”eksisterer”, i betragtning. For eksempel afgøres omfanget af en påvirkning på særlige arter ved at medtage procentdelen af den påvirkede regionale population i stedet for blot det absolutte antal. Ligeledes vil påvirkning på Natura 2000-områder, der udgør en del af et større netværk af beskyttede områder, blive fastlagt ved at tage i betragtning, hvilke, om nogen,
4 Et aspekt er en bestanddel af en aktivitet, der interagerer med miljøet (f.eks. støjgeneration eller sedimenttransport). Dette adskiller sig fra en indvirkning, som er konsekvensen af aspektet (f.eks. høretab eller reduceret vandkvalitet).
af nøglearterne eller -områderne påvirkes, og potentialet for, at påvirkningen også påvirker det bredere netværks helhed og funktion.
I denne rapport:
• Havområder defineres som Østersøens offshore-områder (med undtagelse af den Botniske Bugt og den vestlige del af Arkonabassinet) samt i kystnære områder. Hvis receptorer/ressourcer er knyttet til både land- og havområderne (f.eks. vandfugle), behandles de i afsnittene om ”havområder” i denne rapport.
• Landområder defineres som alt, der er helt på land og ikke har nogen offshore-komponent, f.eks. geomorfologiske egenskaber, landhabitater og arter, der er til stede i ilandføringsområder i Rusland og Tyskland sammen med nærliggende samfund på land.
Det gælder også for områder i nærheden af områder til opbevaring af rør, rørbelægningsfaciliteter samt veje, der bruges til at transportere materialer.
Tidsmæssigt omfang 7.3.3
Det tidsmæssige omfang omfatter både projektaktiviteternes timing og varigheden af den påvirkning, der er resultatet.
Projektaktiviteterne forløber i tre faser:
• Anlæg (herunder klargøring og idriftsættelse);
• Drift
• Afvikling
Anlægsfasen af de to rørledninger er planlagt til at vare cirka to år, mens anlæg af onshorefaciliteterne i Rusland vil vare 21 måneder og 19 måneder i Tyskland.
Rørledningernes levetid forventes at være mindst 50 år.
I betragtning af usikkerheden med hensyn til metoden, der skal bruges til afvikling (se kapitel 6), gives en kvalitativ vurdering af potentielle scenarier, herunder timingen af dem, i kapitel 12.
Varigheden af påvirkninger er i høj grad afhængig af deres karakter og påvirket receptor. F.eks.
kan udledning af suspenderet sediment i vandsøjlen være af kort varighed samt have kortvarig påvirkning på vandkvalitet. Imidlertid kan forøgelser af støjniveauet, selv af kort varighed, have langvarig påvirkning af visse havpattedyr. Derfor var varigheden af påvirkningen et nøgleelement i vurderingen af betydning af påvirkningen.
Det skal bemærkes, at påvirkninger i anlægsfasen ikke vil forekomme i hele rørledningsrutens længde på samme tid, men vil være begrænset til bestemte områder (fx vil området, der berøres af rørlægningsaktiviteter, bevæge sig fremad med læggeprammen, efterhånden som rørlægningen skrider frem).
Beskrivelse af basisforholdene 7.4
Basisforholdene blev bestemt ved en gennemgang af basisbeskrivelserne i de nationale VVM/ES-rapporter. Disse afsnit i VVM’erne/ES er baseret på informationer fra analyser af sekundære data, herunder relevant videnskabelig litteratur, og resultater af undersøgelser i både hav- og onshoremiljøerne gennemført specifikt for NSP2. Havundersøgelserne omfattede dem, der dækker havvand, sedimenter, marinebiologi og kulturarvselementer, mens de, der vedrører onshoreområder, dækkede ilandføring og relevante hjælpeområder og omfattede socialøkonomiske parametre, kulturarv og landbiologi. En liste over sådanne undersøgelser er vist i afsnit 9.1.
Disse oplysninger blev sammenskrevet for at skabe en baseline for hele NSP2-projektet og derved danne basis for vurderingen af påvirkning for det overordnede projekt.
Et nøgleelement i afgørelsen af baseline var vurderingen af receptorværdi i henhold til kriterier beskrevet i afsnit 7.5.2.
Vurdering af påvirkning 7.5
Selvom Espoo-vurderingen også tog de vurderinger i betragtning, der blev foretaget for hver national VVM/ES, fokuserede den på at levere en overordnet vurdering af NSP2-projektet i dets helhed i stedet for en opsummering af påvirkninger identificeret på det nationale niveau. Denne tilgang sikrer, at en egnet vurdering af påvirkninger i kombination for hver receptorgruppe er blevet foretaget, herunder interaktion mellem påvirkninger, der opstår i forskellige nationale jurisdiktioner.
Vurderingen kunne trække på en betydelig mængde information genereret af overvågningsprogrammet i NSP, gennemført under både anlæg og driften af NSP. Dét program gav en unik og værdifuld kilde til empiriske data, der kunne give input til forudsigelsen afpåvirkningernes natur og skala, der kunne forventes at opstå på grund af NSP2, der har et lignende design, føring og anlægsmetode i forhold til NSP.
Processen for vurdering af påvirkninger på miljøet er udstukket i figur 7-1. Efter identifikation af potentielle påvirkninger og receptorfølsomhed overfor påvirkninger (vigtigheden blev vurderet i kapitel 9 og modstandsdygtighed overfor forandring blev vurderet i kapitel 10), indebærer processen vurdering af en påvirknings karakter og type, samt dens omfang og hvordan den vil påvirke receptorer.
Figur 7-1 Proces for identifikation af miljøpåvirkning og vurdering af potentiel påvirkning fra planlagte aktiviteter.
Projektets aktiviteter/faciliteter, som vil blive vurderet, er vist i Tabel 7-3, se også afsnit 6.2.1.
Tabel 7-3 Definition af NSP2-vurdering.
Projektaktiviteter Vurdering
Kerneaktiviteter Alle projektaktiviteter vurderes fuldt ud i nationale VVM-redegørelser/ES’er og i Espoo-rapporten
Hjælpeaktiviteter Drift af belægningsanlæg, område til opbevaring af rør og andre opbevaringsområder samt tilknyttede transport aktiviteter vurderes med hensyn til emissioner (fx støj og luftemissioner), og, hvor det er relevant, socioøkonomiske påvirkninger.
Karakter ogtype af påvirkning 7.5.1
Påvirkninger klassificeres efter deres karakter (negativ eller positiv) samt type som udstukket i Tabel 7-4. Disse karakteristika er relevante for VVM-processen, navnlig i forbindelse medudvikling af afværge eller forbedrende foranstaltninger, der kan anvendes, og i forbindelse med vurdering i hvor vid udstrækning, den forventede påvirkning kan styres af sådanne foranstaltninger.
Grænseoverskridende påvirkninger, der er hovedfokus for denne Espoo-rapport, kræver særlige overvejelser. Tilgangen til at identificere og imødekomme grænseoverskridende påvirkninger er derfor specifikt behandlet i afsnit 7.8. På samme måde påkalder akkumuleret påvirkning sig også opmærksomhed og er medtaget i afsnit 7.8.
Tabel 7-4 Karakter og type af påvirkning.
Karakter af påvirkning
Negativ1: Påvirkning, der anses at repræsentere en skadelig ændring fra eksisterende forhold eller at introducere en ny uønsket faktor.
Positiv1: Påvirkning, der anses at repræsentere en forbedring i forhold til eksisterende forhold eller at introducere en ny ønsket faktor.
Type af påvirkning
Direkte: Påvirkning, der skyldes direkte interaktion mellem en planlagt projektaktivitet og det berørte miljø (fx tab af habitat under installation af rørledningen).
Indirekte: Påvirkning, der er en konsekvens af direkte påvirkning eller andre aktiviteter, der forekommer som en følge af projektet (fx øget fiskeriaktivitet langs rørledningsruten, fordi der skabes et kunstigt habitat, der er gunstigt for visse målarter).
Kumulativ: Påvirkning, der kan opstå som et resultat af en planlagt projektaktivitet kombineret med anden planlagt infrastruktur eller aktiviteter. De individuelle projekter kan generere deres egen individuelle ubetydelige påvirkning, men når de ses sammen, kan påvirkningen i stigende grad betydelig have en kumulativ påvirkning på receptorer.
Grænseoverskridende: Påvirkning, som kan opstå i en EØZ/TW som et resultat af aktiviteter i et andet lands EØZ/TW (f.eks. forplantning af støj over landegrænser).
Note1: under visse omstændigheder kan der argumenteres for at en påvirkning kan klassificeres som negativ og/eller positiv. Om påvirkningen er det ene eller det andet afhænger hovedsagligt af et ekspert udsagn. I sådanne tilfælde kan begge klassifikationer diskuteres
Omfanget af en påvirkning er en målestok for forandringen i baseline-forholdene og er beskrevet med adskillige parametre, herunder geografisk udstrækning (eller antal/procent af påvirkede receptorer), varighed, intensitet og reversibilitet som udstukket i Tabel 7-5.
Disse parametre er blevet besluttet ved en række af metoder, herunder:
• Overvågning af sedimentspredning og spredning af undervandsstøj gennemført under NSP ;
• Modellering udført for de nationale VVM’er/ES’er og sociale undersøgelser, navnlig modellering af sedimentspredning, modellering af undervandsstøj og modellering af spredning af forureninger (afsnit 10.1 og appendiks 4),
• Beregning af luftemissioner,
• Overvågning af data og erfaring fra NSP,
• Henvisning til videnskabelig litteratur og andre relevante studier og vejledning og erfaring fra projektteamet.
Yderligere detaljer i kapitel 9 og 10.
Tabel 7-5 Påvirkningens størrelsesorden Grad af reversibilitet
Reversibel: Påvirkning på ressourcer/ receptorer, der ophører enten med det samme eller inden for en acceptabel periode efter afslutningen af en projektaktivitet (fx turbiditetsniveauerne i vandsøjlen falder til det normale niveau kort tid efter at anlægsarbejdet i området er afsluttet).
Irreversibel: Påvirkning på ressourcer/receptorer, der forekommer efter afslutningen af en projektaktivitet, og som fortsætter i en længere periode. Påvirkningerne kan ikke ændres ved at gennemføre forebyggende foranstaltninger (fx tilstedeværelse på havbunden af rørledningerne).
Rumlig udbredelse af påvirkning
Lokal: Påvirkning i den umiddelbare nærhed af rørledningerne/anlægsområdet og begrænset til korridoren for rørledningsruten (omtrent 5 km bred).
Regional: Påvirkning, der strækker sig mere end 5 km uden for rørledningskorridoren.
Påvirkningens varighed
Midlertidig: Påvirkning, der forventes at være af kort varighed og af periodisk/sporadisk art, og som vil ophøre kort efter afslutning af aktiviteter (f.eks. reduceret vandkvalitet som et resultat af suspenderet sediment under stendumpning, undvigereaktioner i fisk som et resultat af rørlægningsaktiviteter).
Kortvarig: Påvirkninger, der forventes at have en begrænset varighed og kun vare i en begrænset periode og ophøre inden for nogle få ≤(3-5 år) i forbindelse med aktivitetens afslutning enten som følge af forebyggende foranstaltninger/genetableringsforanstaltninger eller naturlig genopretning (fx påvirkninger og genopretning af bentiske faunasamfund efter nedgravning af rørledningerne i havbunden og efter genopretning af havbunden).
Langsigtet: Påvirkning, der forudses at fortsætte i en længere periode (>3-5 år)(f.eks. begrænsninger på andre havaktiviteter/projekter i nærheden af rørledningerne, f.eks. vindmølleparker).
Påvirkningens intensitet
Lav: Påvirkninger kan måske forudses, men ofte er de tæt på detektionsgrænsen, og medfører ikke varige ændringer i den pågældende ressources/receptors opbygning eller funktioner, eller der kan være permanente ændringer, men de påvirker få eller en lille procentdel af receptorer.
Middel: Der kan være nogle registrerbare ændringer af den pågældende ressource/receptor, men deres grundlæggende struktur/funktion bevares.
Høj: Den pågældende ressources/receptors opbygning og funktion berøres delvist/fuldstændigt.
Vurderingen af påvirkningens omfang har medtaget en kvalitativ klassificering af ubetydelig, lav, middel eller høj på baggrund af de i Tabel 7-14 udstukne parametre. Kriterierne for sådan klassificering er både påvirknings- og receptorspecifikke og er derfor udstukket for hver
Vurderingen af påvirkningens omfang har medtaget en kvalitativ klassificering af ubetydelig, lav, middel eller høj på baggrund af de i Tabel 7-14 udstukne parametre. Kriterierne for sådan klassificering er både påvirknings- og receptorspecifikke og er derfor udstukket for hver