112
113 5.2.2 Afviklingsselskabet
Man valgte som sagt i forbindelse med krakket i Roskilde Bank at oprette Afviklingsselskabet, hvorved man splittede banken op i de dele der kunne videresælges, og de dele der skulle afvikles.
Alternativerne til denne fremgangsmåde var umiddelbart enten at lade banken gå ned, hvilket ikke anses for at være hensigtsmæssigt, eller at nationalisere banken. Det vurderes at en direkte nationalisering ikke er en optimal løsning. Dette grunder i, at det som udgangspunkt kan være en omkostelig løsning, og derudover kan det skabe en national, konkurrencemæssig problemstilling.
En statsejet bank agerer under andre forudsætninger sammenlignet med en privatejet bank. Dette ville kunne medvirke til, at en privatejet bank ikke ville kunne tilbyde deres kunder tilsvarende vilkår som en statsejet, grundet statens overskyggende størrelse som involveret part.
5.2.3 Krav
Hvad angår kravene om forbud mod udbytteudlodning, nye tilbagekøbsprogrammer af egne aktier og iværksættelse af aktieoptionsprogrammer, som bliver stillet i forbindelse med indtrædelse i bankpakke 1, vurderes disse at være hensigtsmæssige. For det første er der klare signalværdier i disse forbud overfor såvel branchen som offentligheden. Derudover er der også en fornuft i at sørge for, at bankerne ikke udvander deres kapital via udbytteudlodning og nye tilbagekøbsprogrammer af egne aktier. Derudover er der ligeledes fornuft i at imødekomme den incitamentsproblemstilling, der opstår i forbindelse med aktieoptionsprogrammer.
5.3 Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 5.3.1 Indskud af Hybrid kerne kapital
Indholdsmæssigt er initiativet angående indskud af kernekapital fornuftigt såvel som nødvendigt.
Ydermere anses det som en fordel bankerne, at der tale om hybrid kernekapital, grundet en variabel løbetid samt at forrentning af gælden bortfalder, hvis det enkelte pengeinstitut ikke genererer frie reserver250. Programmet giver bankerne mulighed for at konsolidere sig, i en tid hvor de foretager store nedskrivninger af udlån, og er i gang med at restrukturere balancerne.
Derimod kan der sættes spørgsmålstegn ved det valgte tidspunkt for indførelsen af pakken.
Bankernes udlån falder markant i sidste kvartal af 2008, hvilket understreger, at dette med fordel kunne have været indført tidligere. Dette ses blandt andet i Storbritannien såvel som i Tyskland,
250 Se http://www.finansraadet.dk/danish/menu/Nyheder_og_presse/pressemeddelelser/ Finansraadetkreditpakkesikrer robustfinansielsektor.htm?WBCMODE=P
114 som begge er tidligere ude med indførelsen af deres respektive programmer, og formentlig derved har formået at skabe en positiv effekt. Vurderingen er, at man burde have lavet en samlet bankpakke indeholdende de allerede omtalte elementer fra bankpakke 1 såvel som bankpakke 2 i oktober 2008.
5.3.2 Krav
Hvad angår de krav, der stilles i forbindelse med bankernes indtrædelse i bankpakke 2, vurderes det at forbuddene mod udbytteudlodninger, tilbagekøbsprogrammer af egne aktier og aktieoptionsprogrammer som værende hensigtsmæssige af samme årsager som beskrevet tidligere.
Disse årsager beskriver endvidere, hvorfor det ligeledes anses for hensigtsmæssigt at indføre forbud mod kapitalnedsættelser og udstedelse af nye fonds- eller friaktier. Med hensyn til restriktioner i variable løndele og skattefradrag for vederlag til direktionen anses disse som udgangspunkt for at være velbegrundede både på baggrund af signalværdien, men også for at imødegå uønsket adfærd hvad angår risici. Dog bør det overvejes, hvorvidt restriktionerne ikke burde indføres på permanent vis om end i en mildere grad.
Forbuddet mod tilbud om lånefinansiering til køb af egne aktier, som indskrives i FIL, som indføres i forbindelse med bankpakke 2, anses for at være yderst fornuftigt, da denne praksis indeholder åbenlyse markedsførings- og incitamentsproblemstillinger, som vil kunne formindskes væsentligt.251
5.4 Indholdsmæssige tilføjelser
Det anses som værende hensigtsmæssigt, hvis de danske bankepakker havde indeholdt krav, som forpligtede de deltagende banker til at opretholde bestemte udlånsniveauer, som det er set i Storbritannien. Det lader til, at de danske banker har valgt at benytte sig af bankpakke 2 til at konsolidere sig frem for at have fokus på stabile udlånsniveauer. Problemet er, at man fra lovgivers side ønsker at opretholde udlån gennem indskud af kapital ved at skabe luft i institutternes udlånspolitik, men i en tid hvor pengeinstitutterne oplever store tab på udlån, har de en større interesse i at stoppe op og få et overblik over situationen, og derved vil der opstå en risiko for, at udlånsniveauerne falder. Derfor vil en opfyldelse af det ønskede formål, bedst kunne lade sig gøre ved at stille krav om opretholdelse af et vist udlånsniveau, såfremt udlån gives til kreditværdige
251 Se http://www.finanstilsynet.dk/Tal-og-fakta/Rapporter/2009/~/media/ Finanstilsynet Mediafiles/newdoc/Forbruger /Rapport_aktiesalg pdf.ashx
115 kunder. Man skal være opmærksom på, at der kan opstå en situation ved indførelsen af sådan et krav, som gør, at man reelt fratager bankerne muligheden for at konsolidere sig, hvilket omvendt ikke er hensigtsmæssigt. Derfor bør man sideløbende med sådan et krav indføre tiltag, der påtager sig en del af bankernes risiko overfor kreditværdige låntagere, som det blandt andet er set i forbindelse med WCSC og EFG og til dels også APSC, som giver britiske pengeinstitutter mulighed for at opnå beskyttelse mod fremtidige kredittab mod betaling.
Det opfattes ligeledes som værende en fordel for pengeinstitutterne, hvis man i Danmark havde indført et tiltag, som muliggjorde udbytning af illikvide aktiver, som i sig selv er kvalitative, men hvor markedet for dem har ændret sig så markant, at værdien er blevet meget forringet, ligesom det er set i både Storbritannien og Tyskland. Et eksempel på dette kunne være de store engagementer, som mange banker har haft i ejendomme. Da priserne på markedet blev markant forringet i løbet af relativ kort tid, blev aktiverne nærmest illikvide. Her kunne staten i stedet have grebet ind og byttet disse aktiver, for derved at frigøre bankerne for noget likviditet. Når markedet efter nogle år har stabiliseret sig igen, overtager bankerne igen aktiverne, og man vil højst sandsynlig ikke opleve lige så store tab, som tilfældet ellers har været.
5.5 Alternative tilføjelser
Ovenstående er skitseret hvad der anses for at være en optimeret løsningsmodel på en samlet dansk bankpakke. Antager man en situation, hvor denne pakke ikke på tilstrækkelig vis ses at have løst op for udfordringer på udlånsmarkederne, kunne alternative løsninger tages i brug. Dette kunne gøres enten ved at tilføre en mulighed for pengeinstitutterne til at låne reel udlånskapital direkte fra staten.
Ydermere er det en mulighed at indføre en lignende ordning, som den britiske i form af APF, hvor staten kan opkøbe virksomhedsobligationer, for derved at sikre at virksomheder har adgang til den fornødne kapital. Indførelsen af et sådan program havde stor succes i Storbritannien, hvor man oplevede en stigning i udstedelsen af nye virksomhedsobligationer, som primært kom de store virksomheder til gode samt en stigning i bankernes udlån til små- og mellemstore virksomheder som følge af, at noget af presset var taget af markedet.
116