• Ingen resultater fundet

Kapitel 3: Økonomisk analyse

3.3 Storbritannien

3.3.3 Analyse af indlån

80 Rentemarginalen for selskaberne falder fra starten af 2003 til starten af 2008 fra 2,18 pct. til 1,64 pct., som det ses i fig. 10.170 Som udgangspunkt vil baggrunden for dette kunne forklares ud fra de samme mekanismer som ved husholdninger. Det skal dog siges, at rentemarginalen for virksomhederne, som man også så med rentespændet, er betydelig mere stabilt, formentlig som resultat af den konkurrencesituation der findes på markedet for virksomhedslån.

Virksomhedernes rentemarginal falder fra 1,64 pct. i januar 2008 til 1,54 pct. i september 2009, hvilket er bemærkelsesværdigt. Som beskrevet i afsnittet om rentespændet retter udlånsrenten for virksomhederne sig markant hurtigere, end det er tilfældet for husholdninger. Selvom man i perioden ser faldende niveauer i indlånsrentesatsen, falder udlånsrenten i endnu højere grad blandt andet som følge af nedsættelserne i centralbankens udlånsrente og videre af årsager, som er behandlet i afsnittet om rentespændet. Da husholdninger står for den største aktivitet, hvad angår indlån og udlån i Storbritannien, er det derudover naturligt, at det er her bankerne i første omgang vil søge at foretage justeringer, hvilket også kan være en af årsager til, at rentemarginalen for selskaberne forsat falder.

3.3.3 Analyse af indlån

81 Ser man på udviklingen over indlånet i pengeinstitutter fra husholdninger fra starten af 2003 frem til starten af 2008, oplever man en markant stigning på ca. 74 pct., som det fremgår af fig. 11.

Baggrundene for dette kan være mange. Storbritannien oplevede i denne periode en markant højkonjunktur, som blandt andet kom til udtryk i stigende aktie- og hus priser.171 Lønningerne steg i perioden 1996-2006 med 52 pct., hvilket skal sættes op imod, at detailpriserne kun steg med 30 pct.

i samme periode.172 Stigningen i huspriserne anslås at stå for over 50 pct. af stigningen i velstanden for husholdninger, som i perioden oplevede en markant større stigning i husholdningers aktiver overfor husholdningers gældsposter. Det er naturligt, at øget velstand hos husholdningerne vil have effekt på indlånsniveauerne. Det vil selvsagt ikke være hele stigningen, der vil forblive på husholdningernes bankkonti, men der er samtidig en grænse for, hvor meget der kan forbruges. På trods af at perioden fra 2001 til 2008 muligvis ikke er kendt for sparsomhed, har der i perioden været en så kraftig forøgelse af velstanden, at husholdninger har kunnet øge pensionsopsparinger såvel som almindelige opsparinger, hvilket er baggrunden for denne stigning.

På trods af en vedvarende stigning i indlånsniveauet sker der en afmatning fra 2008 og frem.173 Således stiger indlånene fra januar 2008 til september 2009 med ca. 7 pct. Den økonomiske afmatning vil som udgangspunkt kunne have en dæmpende effekt på indlånene af samme årsager, som økonomisk vækst har en positiv effekt. Dog ses det ofte i tider med økonomisk usikkerhed, at husholdninger vil sænke forbruget og dermed umiddelbart øge indlånene. Dette er også en af baggrundene for, at man i sådanne perioder ser rentenedsættelser, da et lavt renteniveau vil nedsætte incitamenterne til at opspare frem for at forbruge.174 Ikke desto mindre har man i Storbritannien oplevet et massivt fald i husholdningernes forbrug af frygt for den økonomiske udvikling og primært ved udsigten til stigende arbejdsløshed.175 En af baggrundene for at de britiske indlån forsat er stigende, kan sammenholdt med det tidligere skitserede også være begrundet i udvidelsen af den britiske indskydergarantiordning, som blev offentliggjort d. 3. oktober 2008. I forbindelse med at Northern Rock blev nationaliseret opstod et problem som en af hovedårsagerne bag udvidelsen af programmet. Northern Rock oplevede, lige inden det blev nationaliseret, en ganske betragtelig nedgang i indlånene som resultat af folks frygt for at tabe opsparede midler ved en eventuel

171 Se http://www.economywatch.com/world_economy/united-kingdom/

172 Se http://www.lloydsbankinggroup.com/media/pdfs/halifax/2007/September/29_09_

07_UK_Household_Sector_Wealth_Position.pdf

173 Se bilag 2 for data

174 Se http://www.bankofengland.co.uk/monetarypolicy/how.htm

175 Se http://www.telegraph.co.uk/finance/personalfinance/4806327/Household-spending-falls-at-fastest-rate-in-18-years-as-recession-bites.html

82 konkurs. Omvendt stod man i en situation efter nationaliseringen, hvor interessen for at indskyde indlån i Northern Rock steg markant i kraft af, at det med den nye status af at være statsejet, kunne tilbyde en næsten fuldstændig garanti af indskudte midler.176 Denne omstændighed fik en række større britiske pengeinstitutter til at kræve vedtagelsen af en fuldstændig indskydergaranti af konkurrencemæssige årsager. Kompromiset blev således en udvidelse af indskydergarantien. Det er som sådan svært at vurdere, hvor effektiv udvidelsen af FCSC har været, men som udgangspunkt er der ikke sket et fald i husholdningernes indlån. Spørgsmålet er så, om dette ville forholde sig anderledes, hvis man ikke havde udvidet programmet.

3.3.3.2 Ikke-finansielle virksomheder

Som udgangspunkt kan der argumenteres for, at en højkonjunktur ikke burde give anledning til en stigning i indlånene fra selskaber, som det er tilfældet med hensyn til husholdninger. Baggrunden for dette er, at virksomheder bør have mulighed for at forrente midlerne på bedre vis end ved at have dem stående på en bankkonto. Dermed vil overskydende kapital blive brugt på investeringer,

176 Se http://www.telegraph.co.uk/finance/financetopics/financialcri sis/3118103/ Financial-crisis-Call-for-all-savers-deposits-to-be-guaranteed-to-end-panic.html

83 som skal øge værdien af selskabet. Det samlede indlån fra ikke-finansielle selskaber øges imidlertid med 82 pct. i perioden fra 2001 til 2008, som det fremgår af fig. 12.177

Det er naturligt, at virksomheder er nødt til at have likvide midler til rådighed, og det er endvidere indlysende, at mængden af den fornødne likviditet afhænger af størrelsen på virksomheden. Ftse 100 indekset, som dækker de 100 mest handlede virksomheder på London Stock Exchange, og samlet set vægter ca. 85 pct. af den samlede aktivitet, fordoblede rundt regnet sin værdi fra lavpunktet efter IT boblen i 2002 til dets højdepunkt i slutningen af 2007, hvilket tyder på, at de britiske virksomheder gennemgik en anseelig vækst i denne periode.178 Dette sammenholdt med at man i perioder med højkonjunktur ofte ser, at der er grobund for oprettelse af flere virksomheder, kan være en medvirkende årsag til det øgede indlån.179

I perioden fra januar 2008 frem til september 2009 opstår der et mindre fald i det samlede indlån fra ikke-finansielle virksomheder på 0,6 pct. Der kan igen være flere årsager til dette fald. I perioder med økonomisk nedgang vil mange virksomheder opleve røde tal på bundlinjen. Et underskud i den løbende drift vil som oftest have en negativ effekt på en virksomheds likvide midler. Det er naturligt, at virksomheder vil udnytte de mest likvide aktiver for at dække et underskud, og derved vil indlånene ligeledes som minimum stagnere eller som i dette tilfælde falde. Samtidig er det ligeledes naturligt, at virksomhederne vil have brug for et likvidt beredskab, for at kunne fortsætte den daglige drift, og der er derfor grænser for, hvor meget det kan nedbringes. FCSC garanterer også overfor virksomhedskonti, for små virksomheder, på samme vilkår som ved husholdninger.180 Dermed er en stor del af de britiske virksomheder delvist sikret gennem ordningen. Hvorvidt dette har nogen særlig indflydelse på indlånsniveauet er tvivlsomt, da det må kunne antages, at det garanterede beløb formentlig ikke er stort nok til, at kunne have den store effekt. Derimod kunne kritikken angående den mere omfattende garanti, der kan opnås ved konti i Northern Rock og andre nationaliserede banker, godt tænkes at være særligt velbegrundet, hvad angår virksomhedskonti.

177 Se bilag for data

178Sehttp://www.ftse.com/Research_and_Publications/2008Downloads/ASWB_0908.pdf

179 Se http://www.ftse.com/Indices/UK_Indices/Downloads/FTSE_100_Index_Factsheet.pdf

180 Små virksomheder defineres i Companies Act 2006, Section 382.

http://www.opsi.gov.uk/ACTS/acts2006/ukpga_20060046_en_24

84