Finanz Markts Stabilisierungs Fonds Gesetz

Den første reelle tyske bankpakke kom, som i så mange andre lande, i efteråret 2008. Udover den generelle nødvendighed med en større statslig indgriben, var der også et konkret problem, som krævede, at der blev taget affære, da den ejendomsbaserede finansvirksomhed, Hypo Real Estate, var i svære likviditetsproblemer som et resultat af massive gældsposter i deres irske datterselskab, Depfa.²⁰⁰ Den såkaldte Finanz Markt Stabilisierungs Fonds Gesetz, oversat til Lov om oprettelse af Finansiel Stabilitetsfond, blev således offentliggjort d. 17. oktober 2008, og introducerer dermed oprettelsen af Finanz Markt Stabilisierungs Fonds.²⁰¹ Loven indeholder en række tiltag og dertil hørende krav, som skitseres overordnet. Indholdet i FMStFG blev senere d. 20. oktober 2008 nærmere uddybet i bekendtgørelsen ved navn Finanz Markt Stabilisierungs Fonds Verordnung.

Den oprettede statsejede fond, som på engelsk oversættes til Financial-Market Stabilisation Fund, bliver etableret med hjemmel i FMStFG sec. 1. Formålet med fonden er beskrevet i sec. 2, som en fond, der skal søge at stabilisere de finansielle markeder ved at modarbejde likviditetsmangel og ved at danne de strukturelle forudsætninger til at styrke kapitalbasen for finansielle virksomheder.

Hvorvidt en finansiel virksomhed er støtteberettiget eller ej, er en beslutning, der hører under det tyske finansministerium, jf. FMStFG sec. 4.1. Disse er videre uddybet i FMStFV sec. 1.²⁰²

Loven giver mulighed for, at fonden som et led i stabiliseringsprocessen kan opkøbe aktier i en finansiel virksomhed. Der er dog krav om, at opkøbet skal ske på baggrund af en betydelig statslig

198 Se http://www.spiegel.de/international/germany/0,1518,584374,00.html

199 Se http://www.spiegel.de/international/business/0,1518,536635,00.html

200 Se http://www.marketwatch.com/story/germanys-hypo-real-estate-gets-thrown-a-lifeline-shares-drop?dist= sr_29

201 Se http://www.buzer.de/gesetz/8394/index.htm

202 Se Bundesministerium der Finanzen

91 interesse, og at målet som søges opnået, ikke kan opnås ved hjælp af bedre eller mindre økonomisk byrdefulde midler, jf. sec. 5a.

Et af de tiltag som følger af loven er, at fonden skal have mulighed for at oprette garantier for op til 400 mia. euro til gældsinstrumenter udstedt af finansielle virksomheder, samt kunne overtage finansielle forpligtelser, som er opbygget i disse, mod betaling, jf. FMStFG sec. 6.1. Dette er specificeret nærmere i Sec. 2 i bekendtgørelsen til loven. Ordningen definerer dermed i praksis en ubegrænset indskydergaranti.

Tyskland modtog efter offentliggørelsen af deres garantiprogram en del kritik vedrørende indholdet.

Et af kritikpunkterne var, at det blev opfattet som værende konkurrenceforvridende, at tyske banker agerede under en garantiordning, når mange andre lande i G20 ikke anvendte samme metode.²⁰³ Frygten bundede i, at tyske banker ville opnå en uretfærdig fordel, og at mange bankkunder ville søge fra banker i lande uden garantiordninger til tyske banker for at opnå garanti for deres indeståender. Denne kritik havde Tyskland selv tidligere rettet mod en lignende ordning udstedt af den irske²⁰⁴ såvel som den græske regering.²⁰⁵ Den tyske regering afviste dog anklagerne bl.a. ved brug af argumentet om, at den tyske garantiordning ikke dækkede virksomhedskonti, og at frygten på denne baggrund var overdrevet. Det skal i denne forbindelse også bemærkes, at EU’s konkurrencemyndigheder også godkendte den samlede tyske kreditpakke.²⁰⁶

De tyske myndigheder fandt det også nødvendigt at åbne op for muligheden for at indskyde kapital i de tyske kreditinstitutter. Sec. 7 i FMStFG omhandler således et rekapitaliseringsprogram for den finansielle sektor. Denne type indskydelse kan ske imod bytte af aktier i modtagervirksomheden eller lign., jf. sec. 7.1. Som det er beskrevet i afsnittet om opkøb af aktier, jf. sec. 5a, findes der i sec. 7.2. også en slags ”fit and proper” klausul, som skal sikre, at ønsket om øget kapital i de finansielle virksomheder ikke kan opnås ved hjælp af mindre byrdefulde midler. De nærmere detaljer for hvilke krav der stilles til virksomheder, som ønsker at indgå i denne ordning, er skitseret i FSMtFV Sec. 3. Denne fastslår som udgangspunkt, at rekapitaliseringen primært skal ske gennem

203 Se http://politiken.dk/udland/faktaudland/article681732.ece

204 Se http://news.sky.com/skynews/Home/Business/European-Bank-Bailout-Germany-Confirms-394-Billion-Package-And-Others-Expected-To-Follow/Article/200810215119334?f=rss

205 Se http://www.spiegel.de/international/business/0,1518,582359,00.html

206 Se http://europa.eu/rapid/pressReleasesAction.do?reference=IP/08/1589

92 kernekapital, jf. sec. 3.1. Der beskrives videre, hvorledes vilkårene for kapitaltilskud skal sammensættes, og hvilke vederlag fonden skal modtage for uddelingen af kapitaltilskud.

Loven giver ydermere fonden mulighed for, efter ansøgning fra de finansielle virksomheder, at købe såkaldte ”risk positions”, som er erhvervet inden d. 13. oktober 2008, jf. sec. 8.1. De nærmere vilkår for denne indgriben skal igen findes i bekendtgørelsen, som bl.a. fastsættelser de nærmere generelle vilkår, vederlag, fondens mulighed for videresalg m.m., jf. FMStFV sec. 4.

Som før nævnt foregik der en livlig debat angående bankernes påståede grådighed i medierne. Hvis man sammenholder dette med, at man formentlig har ønsket at skærpe kravene til den finansielle sektor, før man traf foranstaltninger om at imødekomme dennes problemer, finder man formentlig baggrunden for de krav, der stilles i FMStFG sec. 10, som er vilkårene for stabilitetsforanstaltninger. Denne fastslår at finansielle virksomheder, som gør brug af fondens stabilitetsforanstaltninger, hvilke findes i sec. 6 og 8 af loven, skal garantere en solid og forsigtig forretningsstrategi., jf. sec. 10.1. Dette princip er uddybet nærmere i bekendtgørelsens sec. 5, som bl.a. opstiller en række krav til finansielle virksomheder, som søger midler i fonden efter lovens sec.

7 om rekapitalisering.

Der er flere interessante aspekter omkring disse krav. Bl.a. er der krav om, at deltagerne skal tage nødvendigheden for långivning for en sund national økonomi til efterretning, specielt når der skal træffes beslutning om lån til små og mellemstore virksomheder, jf. sec. 5.2.2. Endvidere stilles der også krav til virksomhedernes vederlagspolitik, som efter bekendtgørelsens ordlyd skal holdes på et passende niveau, både hvad angår løn og incitamentsprogrammer. Der er givet en beskrivelse omkring, hvad kriterierne for passende vederlag er i sec. 5.2.4a. Her fastslås det, at vederlag til enten bestyrelses- eller direktionsmedlemmer, som overstiger 500.000 euro om året, vil være anset som upassende. Derudover beskrives der et forbud mod bonusprogrammer i den periode, hvor en virksomhed gør brug af stabilitetspakken i sec. 5.2.4c. Sec. 5.2.5. indeholder et generelt forbud for virksomheder, der søger om midler i fonden, imod udbytteudlodninger eller kapitalnedsættelser.

93