Husholdninger

117 Se http://epn.dk/brancher/finans/bank/article1832600.ece

64 Som man kan se i fig. 4 ligger udlånene i perioden fra januar 2001 til maj 2003 generelt meget stabilt for husholdninger, da udviklingen hele tiden går op og ned, og følger den naturlige tendens på markedet.¹¹⁸ Fra juni 2003 og frem sker der imidlertid en meget stor udvikling. For husholdningerne gælder, at udlånene stiger med 337 mia. kr. fra juni 2003 til september 2008, hvor de topper, hvilket svarer til en stigning på ca. 132 pct. Dette må betegnes som værende en meget markant stigning, som sker i en periode på lidt over 5 år. I de foregående 4-5 år har der været en højkonjunktur i Danmark, hvor der er sket en kraftig udvikling på de økonomiske markeder, ligesom tilfældet har været i det meste af verden. Derfor har pengeinstitutterne også valgt at være en aktiv part i den økonomiske udvikling, da man i samme periode har valgt at foretage store udlån til husholdningerne, da det netop så ud til at gå godt.

Blandt husholdningerne har der været tale om et stort forbrug,¹¹⁹ og i de senere år er danskerne blevet anset for værende nogle af de mest forgældede i den vestlige verden, hvilket illustreres i figuren.¹²⁰ Pengeinstitutterne er velvilligt gået med til at udlåne kapital til husholdningerne og dermed reelt været med til at finansiere det høje forbrug. Når udlånene er steget så markant, som tilfældet er, er det også et udtryk for, at pengeinstitutterne har været meget risikovillige, og dermed har udlånt kapital til mennesker, som i realiteten ikke har været kreditværdige, da de primært har haft gevinst ved udlån af kapital for øje, og formentlig har troet, at det ikke kunne gå galt grundet den positive udvikling i økonomien.¹²¹ Der var en generel holdning blandt pengeinstitutterne om, at stort set alle kunne få lån til deres økonomiske dispositioner.¹²² Da den finansielle krise herefter indtraf omkring starten af 2008, var pengeinstitutterne meget disponeret overfor udlån til stort set alle sektorer, og krisen spredte sig til mange forskellige markeder, kom det til at koste bankerne rigtig mange penge i nedskrivninger på dårlige lån, som var givet under den højkonjunktur, som nu fuldstændig var stoppet.¹²³ Dette så man et eksempel på, da den nu krakkede Roskilde Bank aflagde regnskab for 2007, og måtte meddele om en nedskrivning på deres udlån på 266 mio. kr.¹²⁴ Samtidig så man, at bankens udlån var steget med 37 pct. i 2007, hvilket er et godt tegn på, hvordan hele sektoren har udviklet sig markant på dette område. I 2008 har man stort set uden undtagelse set

118 Se bilag 1 for data

119 Se http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/345605:Debat--Krisen-kradser-i-Danmark--Claus-Hjort-vil-ikke-se-virkeligheden-i-oejnene

120 Se http://www.business.dk/danskerne-er-de-mest-forgaeldede

121 Se http://www.asb.dk/fileexplorer/fetchfile.aspx?file=9140

122 Se http://www.jak.dk/forening/blad09/z2_09_den_oekonomiske_krise.htm

123 Se http://www.finansforbundet.dk/default.asp?mId=708&ArtId=123987

124 Se http://www.erhvervsbladet.dk/boersnyt/regnskab-fra-roskilde-bank-afsloerer-daarlige-udlaan

65 regnskaber fra både store og små danske banker, som viser en nedskrivning på dårlige lån. Som Finanstilsynet påpeger det, blev der i hele 2008 nedskrevet i alt 28 mia. kr. på dårlige udlån i danske pengeinstitutter, hvilket aldrig nogensinde tidligere har ligget så højt.¹²⁵

Mængden af udlån til husholdninger topper som sagt i september 2008, og falder herefter med ca. 6 pct. Niveauet må dog siges fortsat at være højt. Fra august 2009 ser man atter en vending i udlånene til husholdninger, hvor de begynder at stige igen. Hvis man ser på tiden omkring 4. kvartal af 2008, hvor den finansielle krise formentlig er på sit højeste, skriver Nationalbanken i en udlånsundersøgelse om samme periode, at pengeinstitutterne har strammet kreditpolitikken ved udlån til private både med hensyn til priserne, kravene til sikkerhedsstillelse og belåningsprocenten.¹²⁶ Ligeledes oplevede pengeinstitutterne en faldende efterspørgsel efter udlån til private både fra nye og eksisterende kunder. Samlet set illustreres dette i grafen, som netop falder i 4. kvartal efter at have toppet med et historisk højt niveau i 3. kvartal. I 1. og 2. kvartal for 2009 påpeger Nationalbanken, at der er sket yderligere stramninger i kreditvilkårene for husholdninger, hvilket kommer til udtryk ved højere priser og skærpede krav til sikkerhedsstillelse.¹²⁷ Generelt oplevede pengeinstitutterne i perioden en faldende efterspørgsel efter udlån fra husholdningerne.

Alt i alt sker der dog kun et fald på 17 mia. kr. i 1. halvdel af 2009, hvorfor det kan konstateres, at der stadig ydes mange udlån til husholdningerne, men nu i højere grad til kreditværdige kunder.

Samlet set har pengeinstitutterne ikke ændret på kreditpolitikken i 3. kvartal for 2009.¹²⁸ Bankerne oplever i denne periode et lille fald i efterspørgslen efter udlån. Sammenholdt kan man på grafen se, at der i starten af kvartalet sker en nedgang i mængden af udlån, hvorimod den hen imod slutningen stiger igen, hvilket pengeinstitutterne forventer, vil blive ved med at fortsætte i det kommende kvartal, da man så småt begynder at se positive tendenser fra nye kunder.

125 Se http://www.finanstilsynet.dk/Nyhedscenter/Pressemeddelelser/Banker-nedskrivninger-2008.aspx?sc_lang=da

126 Se http://nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/D2C4191D920B51ADC125753C005D7383/$file/

NU20090113Nyt.pdf

127 Se http://nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/C6FC1290C6FD4C4DC1257598004F17B1/$file/NU2009 0415Nyt.pdf

128 Se http://nationalbanken.dk/DNDK/Publikationer.nsf/side/72EC45693A4C3410C125764A004C00E9/$file/NU2009 1012Nyt.pdf

66