Analyse af udlånsrenterne

93

94 16 mia. kr. til tab i forbindelse med dårlige udlån.²¹⁵ Samlet set er det vurderet, at de samlede økonomiske tab for tyske banker vil løbe op i omkring 100 mia. kr.²¹⁶

Som man kan se på figur 16, følger udlånsrenterne til husholdninger og ikke-finansielle selskaber fra starten af 2003 stort set centralbankens udlånsrente.²¹⁷ Pengeinstitutterne vælger dog ikke at nedsætte udlånsrenten til hverken husholdningerne eller erhverv i samme tempo, som centralbanken gør i juli måned 2003 med en nedsættelse på 0,75 pct. point, hvilket svarer til 38 pct. Der kan hermed igen argumenteres for, at bankerne bevidst vælger ikke at nedsætte udlånsrenterne lige så hurtigt, som centralbanken gør, da de herved kan opretholde en større fortjeneste i en lidt længere periode.²¹⁸ Her kan bankerne altid undskylde sig med, at det tager tid fra der sker en rentesænkning i centralbanken, til den får indflydelse på den egentlige forbruger. Over en længere periode kan man dog også se, at bankerne nedsætter udlånsrenterne. Hvis man kigger på kurven for husholdningerne,

215 Se http://politiken.dk/erhverv/article388750.ece

216 Se http://borsen.dk/arkiv/avanceret/resultat/nph-brs?l=25&p=1&u=%2Farkiv%2Favanceret%2F&r=1&f=G

&d=FOBO&SECT3=NEWTOC2&s1=tyskernes+tr%F8st&op1=AND&s2=&s3=&s4=&s5=&s6=&s7=&s8=&co8=A ND&op8=AND&pg8=ALL&s9=&co9=AND&pg9=SEKT&op9=or&s10=&s11=&pg12=TIOV,TIHO,TIUN&s12=&s 13=&s14=&s15=&s16=&s17=&s18=&s19=&s20=&s21=&s22=&pg23=VIRK,ANNA&s23=&SECT1=NEWWEB&S ECT2=AND

217 Se bilag 3 for data

218 Se http://www.bundesbank.de/download/volkswirtschaft/mba/2003/200308_en_financial.pdf

95 kan man se, at denne falder med 0,65 pct. point fra juni 2003 til november 2005. Denne nedgang i udlånsrenten svarer nogenlunde til centralbankens nedsættelse af udlånsrenten, men det foregår bare over ca. 2,5 år i stedet for over en måned, hvilket uden tvivl gør, at bankerne i denne periode kan øge fortjenesten på deres udlån. Med hensyn til kurven for selskaberne holder denne sig derimod meget stabilt, og falder med 0,4 pct. point i samme periode. Det kan derfor konstateres, at husholdningerne ikke får lige så meget gavn af den rentenedsættelse, som centralbanken foretager, som virksomhederne gør. Grunden til dette er formentlig, at pengeinstitutternes udlånsrenter som tidligere nævnt ikke alene er styret af centralbankernes udlånsrenter, da sammensætningen af fundingen også har betydning, hvorfor man ikke altid vil se den samme udvikling.

Som det fremgår af kurverne stiger udlånsrenten til husholdningerne og virksomhederne jævnt over hele perioden. Centralbankens udlånsrente stiger samtidig med 2,02 pct. point fra december 2005 til slutningen af 2007, hvilket er det højeste niveau i den fulde periode, og svarer til en stigning på ca.

173 pct. over en periode på lidt over 2 år. Dette må siges at være en meget markant stigning, og skal formentlig ses som et udtryk for, at der ligesom i Danmark også har været en kraftig højkonjunktur i Tyskland på dette tidspunkt, hvilket øger rentesatsen, da bankerne stadig er villige til at låne kapital til trods for højere omkostninger. Grunden til dette er, at aftagerne, som i dette tilfælde er husholdningerne og virksomhederne, stadig har lyst og råd til at låne kapital på trods af stadig stigende rentesatser, da den generelle økonomiske udvikling befinder sig på et niveau, som gør, at det stadig kan betale sig for dem, fordi de formentlig kan tjene endnu mere selv ved at gøre brug af lånekapitalen og derved foretage andre investeringer. Det skal dog påpeges, at centralbankens udlånsrente som udgangspunkt lå meget lavt, og derfor kommer en stigning på omkring et par procent naturligt til at virke voldsom. Det ses også, at udlånsrenten for virksomhederne i denne periode stiger med 1,26 pct. point, som er det højeste niveau i hele perioden. Bankerne lader dermed ikke udlånsrenten stige lige så meget, som centralbanken gør, hvilket i sig selv kan virke mærkeligt, da det ville være meget belejligt for dem hele tiden at lægge sig tæt op af stigningerne fra centralbanken.

Med hensyn til husholdningerne stiger udlånsrenten i samme periode med 1,12 pct. point.

Stigningen er meget lig den, som man ser med de ikke-finansielle selskaber, og her er grunden lige så, at bankerne ikke har følt sig nødsaget til at hæve renten lige så meget, som centralbanken gør.

Fra starten af 2008 til september 2009 sker der en markant udvikling i centralbankens udlånsrente,

96 da den falder til kun 0,12 pct. point svarende til 96 pct. Det skal dog påpeges, at den stort set holder sig uændret i hele 2008, og først begynder at falde drastisk fra starten af 2009. Grunden til denne markante udvikling skal findes i, at Tyskland befinder sig midt i den finansielle krise. ECB vælger i flere omgange at nedsætte den ledende rente, hvilket påvirker den tyske basisrente.²¹⁹ Et eksempel på, hvor alvorlig situationen er, ses i slutningen af 2008, hvor ECB vælger at foretage en rentenedsættelse på 0,75 pct. point, hvilket er den største i historien.²²⁰ Grunden til nedsættelserne er, at den økonomiske aktivitet er faldet markant i euroområdet som konsekvens af den finansielle krise, og man prøver herved at få de finansielle systemer til at fungere optimalt igen, så man kan få den faldende efterspørgsel til at stabilisere sig igen. Det skal her påpeges, at den tyske centralbanks udlånsrente i øjeblikket ligger på det laveste niveau i mere end 60 år, hvilket underbygger krisens størrelse.²²¹

Udlånsrenten for de ikke-finansielle selskaber topper i august 2008 med 7,15 pct., og falder herefter markant. Fra starten af 2008 til september 2009 falder den med 2,1 % point eller 29 pct. Igen ses det, at bankerne ikke vælger at sænke deres rente lige så meget, som Nationalbanken gør med deres udlånsrente, hvilket formentlig skyldes, at de i denne periode har måttet erkende meget store nedskrivninger på dårlige udlån, og dermed har tabt mange penge, og derfor er dette en måde at prøve at vinde noget af det tabte ind.