107
108 Man må overordnet kunne konkludere at de respektive bankpakker i Danmark såvel som i Storbritannien og Tyskland ikke har haft nogen direkte effekt på renteniveauet. I erkendelse af at rentenedsættelserne tilsyneladende ikke har haft tilstrækkelig effekt, introducerer Storbritannien i forbindelse med deres sidste rentenedsættelse APF, som skal føre kapital direkte fra en statslig pulje ud i virksomhederne.
4.3 Udviklingen i indlån
Med hensyn til indlånsmængden for husholdninger ses det gennemgående, at disse udvikler sig forholdsvist ens i alle tre lande med stigninger i størstedelen af perioden. Denne tendens er lige så gældende for de ikke-finansielle virksomheder, hvor disse stiger markant i alle landene. Generelt ser man, at selve pengemængden er en del større i Tyskland sammenlignet med Storbritannien, hvilket skyldes en langt større tysk industri, som tidligere nævnt er den tredjestørste økonomi i verden, samt en større befolkning.248 Derfor ser man også markante procentvise udviklinger i kurverne i Danmark ift. Storbritannien og Tyskland, da mængden her er en del mindre.
Danmark og Storbritannien ligner meget hinanden i udviklingen omkring forholdet mellem indlån til henholdsvis husholdninger og virksomheder. I starten af perioden er forholdet mellem de to sektorer kendetegnende ved en mindre stigning, hvorimod dette stiger markant fra starten af 2007, hvor indlånsmængden for husholdninger stort set bliver ved med at stige indtil midten af 2009 samtidig med, at den stagnerer og efterfølgende falder for selskaberne. Dette er imidlertid ikke kendetegnende for Tyskland, hvor forholdet mellem de to sektorer i stedet holder sig forholdsvist ens igennem hele perioden.
Hvis man kigger på de forskellige tiltag i de tre lande, som har påvirkning på udviklingen i indlånsmængden, ses det, at disse i Danmark stiger for husholdninger i oktober 2008, hvor bankpakke 1 bliver indført, hvorimod de falder for selskaberne. I Tyskland bliver deres bankpakke lige så indført i oktober 2008, hvilket må siges at have stor indflydelse på indlånene for begge sektorer, som efterfølgende stiger markant. I Storbritannien udarbejdes tiltaget med FCSC i oktober 2008. Efterfølgende oplever man, at indlånene for husholdninger stadig er stigende, men i en mindre grad end før tiltagets indførelse. For selskabernes vedkommende ser man først en stagnering og herefter et mindre fald. Man ser hermed en speciel forskel fra Storbritannien til Danmark og
248 Tyskland har ca. 82 mio. indbyggere og Storbritannien har ca. 60 mio.
109 Tyskland, hvor indlånene for husholdninger er aftagende i stigningen for Storbritannien efter indførelsen af deres tiltag, hvorimod de stiger markant i de to andre lande. Grunden hertil skal formentlig findes i, at der er et maksimum i den britiske garanti for indskud på først £35.000, som senere bliver forhøjet til £50.000, hvorimod denne nærmest er ubegrænset i de to andre lande. I den forbindelse opstår der en problemstilling, som består i, at britiske bankkunder muligvis kunne opnå større sikkerhed i bankfilialer tilhørende en bank, der er baseret i et land med en total indskydergaranti. Det skal i den forbindelse fastslås, at dette ikke er tilfældet, hvad angår danske bankers udenlandske filialer, da Danmark i forbindelse med bankpakke 1 kun dækker udenlandske filialer, hvis dets hjemland har en lignende ordning som den danske.
Der er endvidere opstået en anden problemstilling med hensyn til den engelske fremgangsmåde. Da man med nationaliseringen af banker i praksis garanterer totalt for indskud i de statsejede banker, kan dette være med til at forvride konkurrencen, hvilket ikke ville være i orden. Denne problemstilling har man med den danske og tyske fremgangsmåde undgået.
4.4 Udviklingen i udlån
Som udgangspunkt gennemgår Danmark, Storbritannien og Tyskland ikke helt samme udvikling med hensyn til udlånene. Der er i perioden fra 2001 frem til 2008 ligheder mellem udlånsniveauerne for såvel husholdninger som selskaber i både Danmark og Storbritannien, hvor der ses store stigninger i de samlede udlån. Tyskland gennemgår derimod en lidt anderledes udvikling, da de samlede udlån ikke har samme vækstrater, hvilket i særdeleshed gør sig gældende for de tyske husholdninger. Forholdet mellem væksten i udlån for husholdninger og selskaber udviser ligeledes lign. tendens i Danmark og Storbritannien i ovennævnte periode. Dette er ikke helt tilfældet i Tyskland, hvor selskabernes udlånsniveau falder midtvejs i dette årti grundet en faldende efterspørgsel.
Storbritannien er de første af de tre, der iværksætter et program for at sikre kapital i bankerne, da de i april 2008 introducerer SLSC. Baggrunden for at Storbritannien agerer hurtigt kan være, at de mærker følgevirkningerne af den finansielle krise tidligere end resten af det kontinentale Europa.
Alle tre lande kommer med bankpakker i oktober 2008, men i denne forbindelse er Danmark det eneste, der ikke introducerer et tiltag til sikring af kapital direkte i bankerne. Tyskland offentliggør
110 som bekendt deres bankpakke, FMStFG i starten af oktober, som både indeholder en indskydergarantiordning samt et rekapitaliseringsprogram. Det samme er tilfældet for Storbritannien, som med the FCSC indfører en udvidelse af indskydergarantiordningen, og med CGSC samt BRF introducerer nogle rekapitaliseringsprogrammer. Danmark introducerer derimod i denne forbindelse udelukkende en udvidelse af indskydergarantien.
Et punkt hvor tiltagene fra Storbritannien og Tyskland adskiller sig fra Danmark er, at man i disse lande iværksætter programmer, der kan optage såkaldte illikvide aktiver. Dette initiativ er en del af den tyske bankpakke, hvor SLSC er et lignende program i Storbritannien. Det giver klare muligheder for bankerne, da de lettere kan omsætte deres aktiver, og derved skabe likviditet med henblik på at fordre øgede udlån.
Danmark kommer med deres tiltag til kapitalindskud i kreditinstitutter i februar, og haler derved noget efter de britiske og tyske initiativer. Samtidig opstår muligheden for, at pengeinstitutterne kan opnå individuel statsgaranti ved udstedelse af obligationer, men dette har umiddelbart ikke haft den store effekt endnu.
Det er bemærkelsesværdigt, at man i landene har så anderledes en fremgangsmåde, som det er tilfældet. Man kan som udgangspunkt sige, at de danske tiltag indholdsmæssigt ligner mere de tyske end de britiske. Dette er bemærkelsesværdigt, eftersom den økonomiske udvikling i Danmark, og dermed også udlånsudviklingen, minder betydeligt mere om den britiske end den tyske. Man ser i perioden fra 2008 et fald i udlånsniveauerne i Tyskland men ikke i tilnærmelsesvis samme grad som i Danmark. En årsag til dette kunne være den sene indførsel af kapitalinitiativet i Danmark, men det er nok mere et resultat af, at Tyskland ikke har oplevet samme stigning i udlånsniveauerne henover det seneste årti, og derfor ikke har haft samme behov for at konsolidere sig i samme grad, som det er tilfældet i Danmark.
Det lader til, at man i Storbritannien har formået at stabilisere udlånsniveauerne igennem 2009.
Hvis det antages, at danske og britiske banker, grundet den store stigning i udlånene, har haft lignende behov for at konsolidere sig som danske, giver dette stof til eftertanke, at udlånene i 2009 i Storbritannien optræder nogenlunde stabilt, mens de i Danmark er faldende. Begrundelsen for dette er formentlig, at Storbritannien har været langt mere aktive i bestræbelserne efter at imødekomme
111 krisen. Udover indskydergaranti og rekapitalisering har man indført en række programmer som WCSC og EFG, som begge gør det muligt for bankerne at konsolidere sig samtidig med, at de kan opretholde et højt udlån. Storbritannien har yderligere givet mulighed for. at virksomhederne kan søge en alternativ kapitalkilde ved udstedelse af virksomhedsobligationer til staten, som derefter vil kunne optages i puljen, som blev oprettet i forbindelse med APF. Dette tiltag skal dog ses ud fra et længere perspektiv, og er derfor svært at vurdere virkningen af endnu.
Man har i Storbritannien direkte krævet, at de banker, som deltager i bankpakkerne, skal opretholde et vist udlånsniveau, hvilket man ligeledes også har kunnet gøre gennem de nationaliserede banker.
Det er formentlig disse tiltag, der har gjort, at Storbritannien har været bedre til at opretholde udlånene på et mere stabilt niveau, end det er tilfældet i Danmark. Endvidere ses de faldende udlånskurver i Danmark at starte i sidste kvartal af 2008, hvilket kan tale for, at bankpakke 2 muligvis burde have været indført noget tidligere.
112