5 . N OV E MB ER 2 0 1 3
BILAG 5 -‐ REGION HOVEDSTADENS BESVARELSE
SPØRGESKEMA
Bemærkning til besvarelsen: De tre første spørgsmål vedrørende kate-‐
gorien ”Sundhedsvæsenet generelt”, er besvaret på hospitalsniveau.
Sidste spørgsmål – vedrørende blandt andet patientinformation – er besvaret på regionalt niveau.
I forlængelse af de fire generelle spørgsmål som Instituttet har stillet vedrørende sundhedsvæsenet er der indsat et ekstra afsnit, der beskri-‐
ver regionens overordnede indsats i forhold til lige adgang til sundhed.
Sundhedsvæsenet generelt
Oplever I, at der generelt i sundhedsvæsenet er udfordringer i for-‐
hold til at sikre alle lige adgang til sundhed uanset etnisk oprindel-‐
se? Hvis ja, hvordan?
a) Der benyttes for sjældent tolk, til trods for at de sproglige barrie-‐
rer kan være store for fx flygtninge.
b) Der afsættes ikke længere konsultationstiderend normalt ifm.
tolkning/sprogbarrierer.
c) Der er udfordringer i forhold til blandt andet uddannelsesniveau og sundhedsforståelse og ofte funktionel analfabetisme.
d) Der kan være manglende forståelse for betydningen og langtids-‐
effekten af tidligere traumatiske oplevelser.
e) Der kan være manglende forståelse for indvandrernes komplek-‐
se psykosociale forhold.
Oplever I, at der er et kønsperspektiv i forhold til disse eventuelle udfordringer? Hvis ja, hvordan?
a) Kvinder vil helst kommunikere og undersøges af kvinder, mænd accepterer generelt at blive undersøgt af både mænd og kvinder.
Det kan være vanskeligt at prioritere kvindelige læger frem for mandelige, og dette accepteres oftest, hvor der samtidigt tages hensyn til at kvindeligt personale samtidigt er med i undersøgel-‐
sesaktiviteterne.
b) Krav om kvindelig tolkning forsøges at imødekommes.
c) Fælles rehabilitering aktiviteter forsøges kønsopdelt.
Har I indsatser, der har som mål at sikre, at alle har lige adgang til
2/5
Region Hovedstaden har i foråret 2013 oprettet en Indvandrerme-‐
dicinsk Klinik (IMK) ved Hvidovre Hospital. Patienter fra hele regio-‐
nen kan henvises – via praksislæge eller via hospitalsafdelinger.
Indvandrermedicinsk Klinik varetager somatisk udredning af patien-‐
ter med anden etnisk baggrund med sammensatte problemstillin-‐
ger. Et tværfagligt team koordinerer patientforløbet med henblik på
at lette patienternes adgang til behandling og forebyggelse.
Bliver der – ved indkaldelser til undersøgelser og kontrol etc. samt ved udarbejdelsen af patientinformation, patientvejledninger o.
lign. – taget højde for, at informationen henvender sig til en kultu-‐
relt mangfoldig sammensat patientgruppe?
Hvis ja, hvordan?
Besvarelsen retter sig bredt mod patientinformation.
Regionens kommunikationspolitik har som ét af sine mål, at bygge bro til svage patientgrupper.
Patientinformation i forhold til blandt andet etniske minoriteter sker på forskellig vis:
-‐ De vigtigste informations – og kampagnepjecer oversættes (typisk) til de 7 fremmedsprog som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Det gælder for eksempel materiale om patientrettigheder; akutmodtagelser; in-‐
formationsmateriale om kroniske lidelser. Samt vedrørende de af Sundhedsstyrelsen udpegede folkesygdomme. Desuden kampagner som fx 1813-‐sundhedstelefonen.
-‐ Der er ved at blive udarbejdet (oversat) film om fx væsentlige kro-‐
niske sygdomme på de nævnte fremmedsprog.
Såvel pjecer som film distribueres på forskellig vis. Dels forskellige medio; papir; DVS og via nettet. Dels distribueres de -‐ afhængigt af hvilket emne der er tale om -‐ via forskellige kanaler, fx til hospitaler, sundhedsplejersker, sundhedshuse, etniske foreninger, biblioteker mv.
-‐ Da det for nogle patientgrupper kan være svært at finde frem til re-‐
levante materialer på regionens hjemmeside, er kommunikationsaf-‐
delingen i gang med at opbygge et sprogunivers, så der kan klikkes ind via de 7 minoritetssprog på forsiden af regionh.dk -‐ og på den måde finde frem til mere materiale på eget sprog.
Øvrige overordnede regionale indsatser
I Region Hovedstaden er der generelt stort fokus på det problem, som ulighed i sundhed er.
-‐ Der er således et politisk underudvalg ”Udvalget vedr. udsatte borgere”, som beskæftiger sig med udsatte borgere i bred forstand.
Det sker blandt andet ved at indstille projekter til støtte. Dette med finansiering fra den pulje på 50 mio. kr., som er afsat årligt til at udbygge og etablere aktiviteter for svage borgere i samarbejde med kommunerne. Et af disse projekter er ”Sammenhængende pa-‐
tientforløb og forbedrede overgange mellem den primære og den sekundære sundhedssektor for etniske minoritetsgrupper”. Projek-‐
tet er et samarbejde mellem Herlev Hospital og Gladsaxe Kommu-‐
ne. Projektbeskrivelsen kan findes her:
www.regionh.dk/udsatteborgere.
Udvalget har i 2011 ligeledes arbejdet for at sikre mulighed for tele-‐
tolkning (også kaldet videotolkning) til rådighed for samtlige afde-‐
linger der oplever at have behov for tolkning oftere end 2 gange per måned (det drejer sig på regionalt plan om 107 afdelinger). Der er sket en gradvis udrulning, for at få teknikken på plads.
-‐ Region Hovedstaden deltager desuden i et lighedsnetværk nedsat af sundhedsministeren. Formålet med netværket er at belyse, hvor-‐
dan sundhedsvæsnet medvirker til, at alle patienter uanset sociale og personlig ressourcer modtager den bedst mulige behandling.
I forhold til borgere med kronisk sygdom vil regionen desuden ud-‐
vikle en opdateret model for de nuværende forløbsprogrammer, og her er der særlig opmærksomhed på, at det skal være en model, som tilgodeser udsatte borgere. Se regionens forløbsprogrammer her:
http://www.regionh.dk/menu/sundhedOghospitaler/Til+fagfolk/Kr onisksygdom/Forloebsprogrammer/
-‐ På baggrund af den seneste Sundhedsprofil for Region Hovedsta-‐
den er der tillige udarbejdet en temarapport om ulighed. Den kan findes her: http://www.regionh.dk/NR/rdonlyres/DF2DD16A-‐83CA-‐
4F5F-‐8442-‐
7D17BD60B310/0/Ulighed_i_sundhed_i_Region_Hovedstaden.pdf Rapporten viser, at der er forskel mellem etniske gruppers kontak-‐
ter til sundhedsvæsenet.
Hos den praktiserende læge
Rapporterer de praktiserende læger om problemer i forhold til be-‐
handling af patienter med etnisk minoritetsbaggrund? Hvis ja, hvil-‐
ke?
4/5
Der er problemer ift at rekvirere tolke med de rigtige sprog. Der kan også opleves problemer ift at unge, der taler fint dansk, også gerne vil have tolk.
Oplever I, at der er et kønsperspektiv i forhold til disse eventuelle problemer? Hvis ja, hvordan?
Gynækologer ønsker ofte kvindelige tolke. Dette efterspørges også ofte af patienterne.
Det kan være svært for kvinder, selv at få lov at forklare hvad de fej-‐
ler, hvis deres mand er med.
Gør I noget særligt for at sikre, at de praktiserende læger er klædt tilstrækkeligt på, hvis der i forbindelse med konsultationen, og de valg lægen skal træffe, skal tages højde for forhold relateret til pati-‐
entens etnicitet, kultur eller forhold til religion?
-‐ Der er workshops om ulighed i sundhed ved regionens praksiskon-‐
sulenter (kaldet KAP-‐H ordningen)
-‐ Indvandrermedicinsk klinik holder kurser for praktiserende læger.
Her har KAP-‐H også været med til at etablere møder.
-‐ På Regionens årlige Store Praksisdag (for alment praktiserende læ-‐
ger) er ulighed i sundhed og etniske minoriteter et fast tema.
-‐ Der er gennemført et pilotprojekt om videotolkning (se nedenfor) Regionens har – på sundhed.dk – et site om ulighed. Her ligger blandt andet rapporter om hvordan lægerne kan tage sig af patien-‐
ter med komplekse helbredsmæssige og sociale problemstillinger.
Og hvordan de kan tage sig af patienter med etnisk minoritetsbag-‐
grund. Siden ligger her:
h t t p s : //w w w .s undhed.dk / s undheds faglig/ pr ak s is infor m ation/ alm en-prak s is / hov eds taden/ k ons ulenthjaelp-t i l-p r a ksis/ ka p-h/ inds ats er/ ulighed-i-s undhed/
Findes der et sted, hvor de praktiserende læger kan henvende sig med eventuelle spørgsmål og udfordringer, som måtte afstedkom-‐
me af deres kontakt med patienter med etnisk minoritetsbaggrund?
Ja, indvandrermedicinsk Klinik, jvnf ovenfor.
>
Tolkning
Hvad gør I for at sikre, at de praktiserende læger er tilstrækkeligt klædt på til at kunne vurdere, hvornår der bør anvendes tolk samt hvordan tolken bør anvendes?
Regionen henviser til regler for tolkebistand på sundhed.dk. Det er lægen, der vurderer, hvornår der skal anvendes tolk. Typisk skal de møde patienten én gang for at kunne vurdere det, men nogle rekvi-‐
rerer tolken fra start, hvis patienten udtrykker behov for det.
Hvad gør I for at sikre, at de tolke, der stilles til rådighed for de prak-‐
tiserende læger, er kompetente og professionelle?
Der er mangel på tolke. De firmaer, som regionen har indgået aftale med, har ansvaret for kvaliteten.
Gør I jer overvejelser om at tilbyde videotolkning hos de praktise-‐
rende læger? Hvis ja – hvad er det tidsmæssige perspektiv for im-‐
plementering?
Der har været gennemført et nationalt pilotprojekt om videotolk-‐
ning, og det skal nu udbredes i mindre skala i Region Hovedstaden.
Det fremgår endvidere af praksisplan for almen praksis, at der i den kommende planperiode skal tages stilling til, hvilke telemedicinske projekter, man ønsker at prioritere. Videotolkning kunne være ét af dem.
Skjulte, behandlingskrævende traumer hos flygtninge
Gør I noget for at sikre, at de praktiserende læger udviser en skær-‐
pet opmærksomhed i forhold til identifikation af behandlingskræ-‐
vende traumatiske oplevelser hos flygtninge?
Mange bliver allerede sat i behandling direkte fra flygtningecentre-‐
ne. Herudover henviser de fleste praktiserende læger til praktiseren-‐
de psykiater med det samme.