• Ingen resultater fundet

Psykosociale sårbarhedsfaktorer

In document VEJE IND OG UD AF HJEMLØSHED (Sider 45-48)

2 BAGGRUND OG TIDLIGERE FORSKNING

6.2 Psykosociale sårbarhedsfaktorer

I de følgende tabeller ser vi nærmere på de borgere, der optrådte første gang som hjemløse i pe-rioden 2009 til 2015, og udelader i første omgang dem, der allerede var registreret som hjemløse i boformsdata før denne periode. Vi ser på, hvad der kendetegnede disse borgere i forhold til cen-trale risikofaktorer i årene op til, at de første gang blev registreret som hjemløse. Tabel 6.2 og 6.3 viser andelene blandt henholdsvis mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper, der var regi-streret med psykisk lidelse eller misbrugsproblemer, samt med en ubetinget dom henholdsvis 1 år, 2 år, 3 år, 5 år og 10 år før det år, hvor de første gang blev registreret i det samlede datasæt (en-ten boformsdata eller tællingsdata). Procentandelen for hver af disse risikofaktorer er akkumuleret over det hidtidige livsforløb, så langt som registrene rækker tilbage, det vil sige, at den første regi-strering med en psykisk lidelse eller et misbrug også kan være sket endnu tidligere.

Opgørelserne viser, hvordan andelene af borgere, der er diagnosticeret med en psykisk lidelse eller et misbrugsproblem, vokser støt i årene frem til, at de første gang registreres som hjemløse.

Andelene, der er registreret med psykisk lidelse eller misbrugsproblemer et bestemt antal år forud for, at de registreres som hjemløse, er naturligt nok højere i de midaldrende og ældre aldersgrup-per end i den yngste aldersgruppe, hvor vi har afgrænset opgørelsen til dem, der var mindst 25 år, da de første gang blev registreret som hjemløse, for at kunne følge borgeren tilbage i tid.

Ser vi på de mænd, der var mellem 30 og 49 år, første gang de blev registreret som hjemløse, var der i alt 25 pct., der var registreret med enten en psykisk lidelse eller misbrugsproblemer 10 år før, de blev registreret som hjemløse, mens denne andel er steget til 59 pct. ét år før registreringen som hjemløse. Blandt kvinder i samme aldersgruppe er de tilsvarende tal 32 pct. og 64 pct. Den generelle forskel mellem de hjemløse mænd og kvinder på andelen med henholdsvis psykisk li-delse og misbrugsproblemer afspejler sig i tallene, hvor flere af de hjemløse kvinder end mænd på et givent tidspunkt var diagnosticeret med en psykisk lidelse, mens flere hjemløse mænd omvendt var diagnosticeret med misbrugsproblemer.

Blandt de hjemløse mænd er der også en betydelig andel, der registreres med en ubetinget dom, og denne andel var allerede tidligt forholdsvis høj. Blandt de mænd, der var mellem 30 og 49 år, første gang de blev registreret som hjemløse, var der således 25 pct., der var registreret med en ubetinget dom allerede 10 år før den første registrering i hjemløsedata, mens denne andel var steget til 34 pct. året forud for registreringen første gang som hjemløs.

Som nævnt understreger forskningslitteraturen, at hjemløsheden ikke skal ses som slutpunktet i en marginaliseringsproces, da mange hjemløse kommer ud af hjemløsheden igen. Imidlertid un-derstreger opgørelserne, at i adskillige år op til, at hjemløsheden indtræffer, registreres en stadig større del med psykiske lidelser, misbrugsproblemer eller begge dele, ligesom der navnlig for en del af mændenes vedkommende også er tegn på kriminalitetsproblemer, formentlig ofte relateret til et eskalerende misbrug. Det betyder, at selvom mange hjemløse borgere kommer ud af hjem-løsheden igen (som vi skal se i kapitel 7 og 8), er der tydelige tegn på, hvordan der i mange tilfæl-de ligger en omfattentilfæl-de og langvarig marginaliseringsproces bag ved hjemløshetilfæl-den.

Tabel 6.2 Andel hjemløse mænd, registreret første gang som hjemløse mellem 2009 og 2015 (samlede data) med forskellige risikofaktorer 10, 5, 3, 2 og 1 år før første registrering af hjemløshed, særskilt for alder1. Procent.

10 år før 5 år før 3 år før 2 år før 1 år før

Beregningsgrundlag, antal personer 1.950 1.950 1.950 1.950 1.950

30-49 år

Beregningsgrundlag, antal personer 6.869 6.869 6.869 6.869 6.869

50 år eller derover

Beregningsgrundlag, antal personer 3.694 3.694 3.694 3.694 3.694

Note 1: Alder er målt ved første registrering af hjemløshed.

Kilde: Tællingsdata, boformsdata og øvrige registerdata.

Tabel 6.3 Andel hjemløse kvinder, registreret første gang som hjemløse mellem 2009 og 2015 (samlede data), med forskellige risikofaktorer 10, 5, 3, 2 og 1 år før første registrering af hjemløshed, særskilt for alder1. Procent.

10 år før 5 år før 3 år før 2 år før 1 år før

Beregningsgrundlag, antal personer 629 629 629 629 629

30-49 år

Beregningsgrundlag, antal personer 2.308 2.308 2.308 2.308 2.308

50 år eller derover

Beregningsgrundlag, antal personer 1.290 1.290 1.290 1.290 1.290

Note 1: Alder er målt ved første registrering af hjemløshed.

Kilde: Tællingsdata, boformsdata og øvrige registerdata.

Tabel 6.2 og 6.3 indeholder som nævnt de personer, der optræder første gang i perioden mellem 2009 og 2015, mens de, der allerede var registreret i boformsdata tidligere (før 2009), ikke indgår i disse tabeller. I den følgende opgørelse (tabel 6.4) inddrager vi også dem, der tidligere har været registreret med hjemløshed, og sammenligner de to grupper.

Tabel 6.4 inkluderer den samlede undersøgelsespopulation af personer, der har været hjemløse mellem 2009 og 2015. I højre side af tabellen er opgjort dem, der allerede var registreret i bo-formsdata før 2009, og som således har haft erfaring med hjemløshed i deres liv over en lang periode, mens venstre side indeholder dem, der første gang blev registreret som hjemløse mellem 2009 og 2015. Tabellen er ikke opdelt på køn og alder. Tabellen viser, hvor mange der i henholds-vis år 2000, 2005 og 2009 var registreret med psykiske lidelser, misbrug eller en ubetinget dom.

Som det ses, er andelene endnu højere blandt dem, der allerede tidligere var registreret i bo-formsdata, hvilket understreger, at vejen ind i hjemløshed ofte hænger sammen med en kompleks marginaliseringsproces.

Tabel 6.4 Andel med psykisk lidelse, misbrug og ubetinget dom frem til år 2000, 2005 og 2009, særskilt for første registrering af hjemløshed (samlede data). Procent.

Første registrering som hjemløse

Note: Alder er målt ved første registrering af hjemløshed.

Kilde: Tællingsdata, boformsdata og øvrige registerdata.

In document VEJE IND OG UD AF HJEMLØSHED (Sider 45-48)