Behandlingsmæssige indsatser

Det skal tages i betragtning, at mange af de hjemløse borgere modtager andre sociale og behand-lingsmæssige indsatser. I tabel 10.4 har vi, for de tre typer af hjemløshed, opgjort andelen, der har modtaget psykiatrisk behandling, stofmisbrugsbehandling og alkoholbehandling. Opgørelsen er afgrænset til de boformsbrugere, der indgår i identifikationen af de tre typer af hjemløshed (jf. kapi-tel 7). Det er i alt 72 pct. af boformsbrugerne, der har modtaget mindst en af disse typer af be-handling i alt. Andelen er højest blandt de episodisk hjemløse med 85 pct., mens den er nogen-lunde lige høj blandt de kortvarigt og langvarigt hjemløse med henholdsvis 71 pct. og 68 pct. Det understreger, hvorledes det er en høj andel af de hjemløse borgere, der samlet set modtager for-skellige behandlingsmæssige indsatser.

Tabel 10.4 Andel hjemløse borgere 2009-2015, der har modtaget forskellige former for behand-ling i løbet af perioden, særskilt for typer af hjemløshed. Procent.

Kortvarigt hjemløse Episodisk hjemløse Langvarigt hjemløse I alt

Psykiatrisk behandling 51 63 47 51

Stofmisbrugsbehandling 25 36 29 27

Alkoholmisbrugsbehandling 26 37 21 26

Mindst én behandlingstype 71 85 68 72

N 10.130 1.542 3.435 15.107

Kilde: Boformsdata og øvrige registerdata.

Behandlingstilknytningen skal ses som del af det samlede billede omkring borgerens forløb. Som de tidligere analyser har vist, er der en selektion omkring, hvem det lykkes for at komme ud af hjemløshed igen, og derfor er det ikke muligt at belyse, hvilken betydning de forskellige indsatser har for borgerens chance for at komme ud af hjemløshed igen.

Tabel 10.5 Andel hjemløse borgere i 2009 i forskellige former for behandling i årene 2009-2014, særskilt for tidspunkt for seneste registrering af hjemløshed, samlede data. Procent.

Ikke hjemløs i 2015 Hjemløs i 2015 I alt

Kilde: Tællingsdata, boformsdata og øvrige registerdata.

I tabel 10.5 ser vi på, hvor stor en andel af dem, der blev registreret som hjemløse i 2009, der var i henholdsvis psykiatrisk behandling, stofmisbrugsbehandling eller alkoholmisbrugsbehandling i de

efterfølgende år.⁶ Vi opdeler, ligesom tabellerne i kapitel 8, også denne opgørelse på, om borge-ren blev registreret som hjemløs i 2015 eller ej.

Det ses tydeligt, at væsentligt flere er i psykiatrisk behandling eller misbrugsbehandling i de føl-gende år blandt dem, der stadig var hjemløse i 2015. Af dem, der ikke længere var hjemløse i 2009, var der eksempelvis 28 pct., der var i psykiatrisk behandling i 2009, mens det tal i 2014 var faldet til 21 pct. Blandt dem, der stadig var hjemløse i 2015, var der ligeledes 28 pct., der var i psykiatrisk behandling i 2009, men dette tal var stort set uændret, med 29 pct., i 2014. Det viser, at en del af de borgere, der stadigvæk er hjemløse i 2015, sideløbende med hjemløsheden også fortsat har en behandlingskrævende psykisk lidelse eller et behandlingskrævende misbrug, der formentlig samtidig er med til at fastholde dem i hjemløsheden.

10.3 Sammenfatning

Chancen for at komme ud af hjemløshed hænger i høj grad sammen med de sociale indsatser, som borgeren modtager. Gennem de senere år er der sket et generelt vidensløft om de sociale indsatser på hjemløseområdet. Særligt har resultaterne fra Hjemløsestrategien vist, at en tidlig, permanent boligløsning, kombineret med intensiv bostøtte (Housing First), giver en høj chance for at komme ud af hjemløshed og i egen bolig. Opgørelserne i dette kapitel viser, at de intensive bostøttemetoder under Hjemløsestrategien og det efterfølgende Implementerings- og forankrings-projekt særligt har været målrettet de borgere, der i analysen af typer af hjemløshed er identificeret som de langvarigt og episodisk hjemløse. Analyserne viser således, at disse indsatser særligt har været målrettet de hjemløse borgere med de mest komplekse støttebehov.

Opgørelserne viser imidlertid også, at selv i de kommuner, der har været omfattet af indsatsen, er det en ret lav andel af de hjemløse borgere, der har været omfattet af Housing First-tilgangen og de intensive bostøttemetoder. Det kan hænge sammen med de barrierer for at udbrede indsatsen, der er identificeret i evalueringer på området, hvor både manglen på billige boliger og kapaciteten i den intensive bostøtte påpeges som væsentlige barrierer for at udbrede Housing First-indsatsen til en større del af målgruppen, ligesom en udbredelse af indsatsen også stiller betydelige organisa-toriske krav til indsatsen i kommunerne. Der kan således peges på et betydeligt behov for at øge tilgængeligheden af de intensive bostøttemetoder og navnlig et potentiale for at øge dækningsgra-den af disse indsatser i gruppen af langvarigt hjemløse, der har lange ophold på § 110-boformerne.

Der er en stor del af de hjemløse borgere, der er omfattet af andre sociale og behandlingsmæssi-ge indsatser. Navnlig er der en høj andel af de hjemløse borbehandlingsmæssi-gere, der samlet set har modtabehandlingsmæssi-get psykiatrisk behandling, stofmisbrugsbehandling eller alkoholbehandling hen over analyseperioden.

Særligt gruppen af kortvarigt hjemløse, der antalsmæssigt udgør hovedparten af de hjemløse bor-gere, får formentlig allerede en betydelig grad af hjælp fra det eksisterende velfærdssystem, hvil-ket er med til at forklare, at hjemløsheden er relativt kortvarende i denne gruppe. Her kan der dog peges på et forebyggende potentiale, hvor hjemløsheden formentlig helt kunne undgås for en del af denne gruppe ved en tidligere indsats, fx gennem den almindelige § 85-indsats i kommunerne.

6 Oplysninger om psykiatrisk behandling og misbrugsbehandling har kun været tilgængelige til og med 2014.