A PPENDIX 1

Herunder følger vor gennemgang af RS 240 (ajourført):

Den øverste ledelse og den daglige ledelses ansvar

I afsnit 13 og 14 benævnes det at det primære ansvar for at forebygge og opdage besvigelser ligger hos virksomhedens øverste ledelse og den daglige ledelse. Det er vigtigt at, at den daglige ledelse under den øverste ledelses tilsyn lægger stor vægt på at forebygge besvigelser, idet dette kan virke begrænsende for at der begås besvigelser, dels pga. af besvigelser derved bedre opdages med også pga. den øgede opfattelse af risikoen for at blive opdaget. Den øverste ledelses tilsyn understreges kraftigt i de følgende afsnit 15-16, og dette må naturligvis udgør en meget væsentlig faktor i at mindske muligheden i at begå besvigelser for den daglige ledelse, hvis besvigelser oftest vil være af størst karakter.

En revisions iboende begrænsninger i forhold til besvigelser

Afsnittene 17-20 beskriver en revisions iboende begrænsninger hvor det interessante er at risikoen for ikke at opdage væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser er større end risikoen for ikke at opdage væsentlige fejlinformation som følge af fejl, idet besvigelser kan indebærer tiltag udfor-met for at skjule dem. Yderligere er det vanskelige at opdage ledelsesbesvigelser end medarbejder-besvigelser grundet ledelsens position og involvering eller tilsidesættelse af de interne kontroller.

Revisors ansvar for at opdage væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser

I afsnit 21-22 gøres det klart, at formålet med revisionen er, at revisor skal opnå høj grad af sikker-hed for, at regnskabet er uden væsentlig fejlinformation. For at opnå dette mål i forhold til risikoen for besvigelser fremlægger standarden i sine øvrige afsnit en række tiltag, som revisor skal imple-mentere i sin revisionsproces for at minimere opdagelsesrisikoen og herved revisionsrisikoen. Disse tiltag vil blive beskrevet i følgende afsnit.

Professionel skepsis

Afsnit 23-26 udstikker et krav om øget fokus på revisors professionelle skepsis gennem hele revisi-onsprocessen. Revisor skal uagtet hidtidige erfaringer med en pågældende virksomhed og dens

le-delse bevare sin professionelle skepsis i vurderingen af risiko for væsentlig fejlinformation som føl-ge af besviføl-gelser.

Revisor skal ikke basere sin revision på ikke sandsynliggjorte revisionsbeviser, som f.eks. udeluk-kende baserer sig på ledelsens udtalelser og tilliden hertil. Revisor har dog ikke uden begrundet mistanke pligt til at undersøge dokumenters ægthed. Ved begrundet mistanke kan revisor inddrage eksperter eller søge dokumenters ægthed bekræftet hos tredjemand.

Begrebet professionel skepsis er relativt og dermed svært at kvantificere, er det samtidigt problema-tisk at vurdere i forhold til sager, hvor revisors arbejde bliver objekt for kritik.

Drøftelser i opgaveteamet

Afsnit 27-32 tager udgangspunkt i RS 315s tekst omkring forudgående drøftelser i opgaveteamet inden selve revisionen. I RS 240 (ajourført) fokuseres denne drøftelse blandt den ansvarshavende og de tilknyttede nøglepersoner i opgaveteamet på væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser.

En kritisk sans og objektivitet skal være indgangsvinklen til disse drøftelser, som altså bygger vide-re på begvide-rebet professionel skepsis. Det er vigtigt at sikvide-re løbende informationsdeling i vide- revisions-teamet, så revisionen optimeres og målrettes de identificerede risici.

I forhold til revisionsrisikomodellen skal den iboende risiko og kontrolrisikoen løbende vurderes og regulere egen opdagelsesrisiko - hermed reguleres forholdet mellem system og substansrevision.

Risikovurderingshandlinger Standardens afsnit 33-56 fremsætter en række krav til risikovurde-ringshandlinger, som revisor skal efterleve for at opnå forståelse for virksomheden og dens omgi-velser. Dette kunne f.eks. omhandle forståelse af virksomhedens kontrolmiljø, som ultimativt er le-delsens ansvar. Derfor rettes spørgsmål vedrørende kontrolmiljøet til virksomhedens daglige samt øverste ledelse for at få afdækket virksomhedens risici i forhold til besvigelser. Desuden er det et krav, at der stilles spørgsmål til nøglepersoner blandt virksomhedens personale for at give revisor et mere repræsentativt og troværdigt billede af virksomhedens risikobillede. Disse forespørgsler skal danne et billede af, hvor eventuelle incitamenter (jf. vores afsnit om besvigelsestrekanten) for be-svigelser kan opstå, hvilket defineres som de såkaldte besvigelsesrisikofaktorer. En ikke udtøm-mende beskrivelse af besvigelsesrisikofaktorer i forhold til misbrug af aktiver og regnskabsmanipu-lation kan findes i standardens appendix 1.

Identifikation og vurdering af risiciene for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser Det følger af afsnit 57-59 at revisor igennem sin identifikation og vurdering af risiciene for væsent-lig fejlinformation som følge af besvigelser skal vurdere udformningen af virksomhedens tilknytte-de kontroller, heruntilknytte-der relevante kontrolaktiviteter og fastlægge, om tilknytte-de er implementeret.

Besvigelsesrisiciene i relation til Indregning af indtægter

I standardens afsnit 60 fokuseres der på indregning af indtægter, da den vurderede risiko for væsent-lig fejlinformation i forhold til besvigelser er væsentvæsent-lig. Revisor skal således være ekstra opmærk-som på regnskabsmanipulation i forbindelse med indregning af indtægter. Dette afspejles i standar-dens appendix 2, hvor indregning af indtægter gennemgås særskilt med fem konkrete eksempler på revisionshandlinger:

o Udførelse af særligt detaljerede regnskabsanalytiske handlinger

o Særligt udvidede bekræftelser hos kunder i relation til eksempelvis kontraktbestemmelser o Udvidede forespørgsler vedrørende transaktioner omkring status

o Observation af vareforsendelser

o Test af kontroller ved elektronisk initiering, behandling og registrering af transaktioner

Såfremt revisor ikke identificerer indregning af indtægter som en risiko for væsentlig fejlinformati-on som følge af besvigelser, skal årsagen til dette dokumenteres i henhold til standardens afsnit 110.

Reaktioner på risiciene for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser

Afsnittene 61-65 vedrører revisors reaktioner på risiciene for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser, og det er i sammenhæng med realtidsrapportering interessant at revisor skal udføre sub-stanshandlinger som reaktion på risici, der er vurderet som betydelige risici.

Generelle reaktioner

Afsnit 66-69 vedrører væsentlige besvigelsesrisici på regnskabsniveau som skal håndteres ved udfø-relse af generelle reaktioner og ved eventuelt udvikling og udføudfø-relse af yderligere revisionshandlin-ger. Med hensyn til generelle reaktioner definerer standarden, at revisor skal:

1. overveje udpegning af og tilsyn med personalet i opgaveteamet

2. overveje den af virksomheden anvendte regnskabspraksis

3. indarbejde et element af uforudsigelighed i udvælgelsen af arten, den tidsmæssige placering og omfanget af revisionshandlinger.

Punkt (a) omhandler kompetencer og viden hos de personer, der udvælges til de mest ansvarsfulde opgaver i opgaveteamet. Revisor kan i denne forbindelse ved identificerede risici udpege yderligere kompetencer i form af f.eks. specialister.

Punkt (b) omhandler valg af regnskabspraksis generelt og den daglige ledelses skøn i særdeleshed med fokus på subjektive målinger og komplekse transaktioner. Der lægges op til, at revisor afdæk-ker og vurderer eventuelle symptomer eller incitamenter på regnskabsmanipulation udført af den daglige ledelse.

Punkt (c) vedrører revisors indarbejdelse af uforudsigelighed i revisionen. Revisionen skal indebære et element af uforudsigelighed, således at personer i den daglige ledelse med omfangsrigt indsigt i tidligere foretagne revisionshandlinger ikke blindt kan stole på mønsteret i revisionshandlingerne og dermed begrænses for at udøve regnskabsmanipulation.

Standarden fremlægger tiltag som kan bidrage til denne uforudsigelighed - anvendelse af andre stikprøveudvælgelsesmetoder, uanmeldt revision på f.eks. skiftende enheder samt substanshandlin-ger på mindre væsentlige eller risikobetonede balanceposter.

Forudsigeligheden skal virke forebyggende og medvirke til at eliminere incitamentet til at foretage besvigelser (jf. besvigelsestrekanten) hos blandt andre medlemmer af den daglige ledelse, som ofte udfører besvigelser meget tilrettelagt.

Revisionshandlinger som reaktion på risici for væsentlig fejlinformation som følge af besvigel-ser på revisionsmålsniveau

Afsnit 70-73 vedrører revisors reaktioner for at adressere de vurderede risici som følge af besvigel-ser på revisionsmålsniveau og omfatter ændring af arten, den tidsmæssige placering og omfanget af revisionshandlinger på en række måder. Afsnit 73 henviser til standardens bilag 2, der præsenterer eksempler på revisionshandlinger og reaktioner ved revisors vurdering af risiciene for væsentlig fejlinformation som resultat af både regnskabsmanipulation og misbrug af aktiver.

Revisionshandlinger som reaktion på den daglige ledelses tilsidesættelse af kontroller Grundet ledelsens autoritet kombineret med stor indsigt i virksomheden foreligger risikoen for le-delsens tilsidesættelse af kontroller med regnskabsmanipulation for øje. Derfor fremlægger den ajourførte standards afsnit 74-82 en række obligatoriske revisionshandlinger, hvor revisor direkte undersøger og underbygger en eventuel formodning om ledelsens tilsidesættelse af kontroller. Disse handlinger vedrører følgende:

o Posteringer og andre justeringer o Regnskabsmæssige skøn

o Forretningsmæssig begrundelse for betydelige transaktioner

Indførelsen af disse obligatoriske handlinger kan udvide omfanget af revision. Revisor har altid pligt til at vurdere ledelsen ud fra grundtanken om, at den kan være uhæderlig, hvorfor overstyring altid betragtes som en betydelig risikofaktor for væsentlig information (R&R, 2006 Kiertzner).

Vurdering af revisionsbevis

Revisionsbevis udgør en essentiel del af revisors vej til konklusionen og bliver fremhævet i afsnit-tene 83-89. Vurderingen af beviset skal foregå ved en iterativ proces¹⁶⁶, hvilket bevirker at revisor skal overveje en opdagede fejlinformations betydning for andre aspekter af revisionen, især for tro-værdigheden af den daglige ledelses udtalelser.

Den daglige ledelses udtalelser

Ifølge standardens afsnit 90-92 skal revisor tilvejebringe skriftlig dokumentation fra den daglige le-delse, hvori den daglige ledelse bekræfter at være blevet informeret omkring resultaterne af de fore-tagne risikovurderinger samt eventuelle faktiske besvigelser eller mistanke herom.

Desuden er det væsentligt at dokumentere den daglige ledelses ansvarstagen for den interne kontrol, der blandt andet er implementeret med henblik på at forebygge og opdage forekomsten af besvigel-ser.

166 Iterativ proces betegnes af Ib Andersen som en proces, der er betinget af, hvor meget og hvilken information vi ind-samler. Andersen, Ib (2002): ”Den skinbarlige virkelighed”, s. 74.

Ved indhentning af fyldestgørende udtalelser kan der findes vejledning i ”RS 580 Ledelsens udta-lelser”. Afsnittet ekspliciterer revisors handling og åbner mulighed for, at revisor kan fraskrive sig et ansvar ved at udføre de beskrevne revisionshandlinger.

Kommunikation med den øverste ledelse og den daglige ledelse samt med lovgivende og kon-trollerende myndigheder

Afsnit 93-102 omhandler revisors handlemønster ved identifikation af besvigelser. Konstateres be-svigelser skal revisor rette henvendelse til ledelsen uanset besvigelsesgraden. I særlige tilfælde skal revisors information rettes direkte mod den øverste ledelse. Dette gør sig gældende, når besvigelsen involverer:

o den daglige ledelse

o medarbejdere med væsentlige roller i intern kontrol

o besvigelser, som generelt resulterer i væsentlig fejlinformation i regnskabet

Derudover skal revisor give meddelelse til ledelsen ved konstatering af væsentlige svagheder i ud-formningen eller implementeringen af interne kontroller samt andre forhold relateret til besvigelser.

Kommunikation til ledelsen er yderligere behandlet i RS 260.

Revisor er ikke i stand til at fortsætte opgaven

Afsnit 103-106 omhandler en række omstændigheder, der kan medføre, at revisor må afbryde revi-sionen. Overordnet vedrører det ledelsens integritet og kompetencer.

Dokumentation

Afsnit 107-110 understreger revisors dokumentationspligt omkring forståelse af virksomheden, re-visors reaktioner, kommunikation, samt i tilfælde af at revisor konkluderer at en vurdering omkring risici forbundet med indregning af indtægter, grundet sagens omstændigheder, ikke er relevant.