Forventningskløften

Ved introduktion af forventningskløften og regnskabsbrugerens forventninger om revisors afdæk-ning af besvigelser, dokumenterer vi, at der netop vedrørende besvigelser eksisterer en signifikant forventningskløft, som i lyset af diverse erhvervsskandaler og aktuel lovgivning (EU´s 8. direktiv mv.) er meget relevant og aktuel at berøre, når emnet er fremtidens eksterne rapportering.

Blandt menig mand betragtes revision primært som en proces, hvor troværdigheden af virksomhe-dens regnskab bedømmes. Forventningen er, at revisor opdager enhver form for besvigelse under revisionen. Opfattelsen er, at regnskabet sandsynligvis er utroværdigt, hvis dette ikke var tilfældet.

Selvom fokus på revisors pligt til at afdække besvigelser blandt andet med RS 240 (ajourført) er blevet forøget de senere år, har udformningen af den nuværende regulering medført en ”distance”

mellem revisors udførte arbejde og regnskabsbrugernes forventning hertil. Denne distance benæv-nes forventningskløften.

Forventningskløften (expectation gap) som begreb har været anvendt af flere forskellige teoretikere.

Således nævnes begrebet i 1930’erne⁷⁹, og der har siden været udviklet adskillige teorier om dette begreb, hvor tendensen har været to forskellige opfattelser af begrebet nemlig om, hvorvidt forvent-ningskløften altid vil eksistere som et dynamisk begreb eller, om det bør søges at mindske denne.

Den primære forskel på nuværende teorier er, om forventningskløften har en samfundsmæssig be-rettiget eksistens og derfor altid vil bestå eller, om forventningskløften anses som et samfundsmæs-sigt problem, som derfor bør mindskes eller i bedste fald elimineres.

78 Wallace, Wanda A. (1980): ”The Economic Role of the Audit in Free and Regulated Markets”, s. 21.

79 McEnroe & Martens (2006): “Auditors and investors perception of the expectation gap”, s. 215-225.

Den første teoretiske retning fremlagt ovenfor understøttes af David Flint⁸⁰. Hans teori benævnes ofte som professionens syn på forventningskløften, idet revisorbranchen i almindelighed har argu-menteret for, at forventningskløften altid vil eksistere i en eller anden grad.

Ifølge David Flint har revisionen en social funktion, hvilket medfører, at samfundet derfor sætter standarden for revisionens omfang og revisors ansvar i relation til denne. Standarderne tilpasses i forhold til den samfundsmæssige og virksomhedsmæssige udvikling for at skabe lighed mellem, hvad der samfundsmæssigt forventes af revisor, og hvad der juridisk set definerer revisors pligter.

Forventningskløften opstår således, fordi de samfundsmæssige revisionsstandarder udvikles alt efter udviklingen i samfundet, og der vil derfor altid være en tidsmæssig forsinkelse, der netop skaber forventningskløften.

David Flint mener, at forventningskløften ikke kan elimineres, men altid eksisterer og ændrer sig dynamisk i takt med udviklingen i samfundet. En af forudsætningerne for denne teori er derfor, at forventningskløften som begrebsmæssig ramme altid vil forandres løbende som en konsekvens af regelmæssig udvikling af standarder og regnskabsbrugernes forventning.

Brenda Porter (1993)⁸¹ fremsætter en teori, der støtter den grundlæggende antagelse, at forvent-ningskløften kan og bør mindskes. Forventforvent-ningskløften består ifølge denne teori af tre kvantitative dele, der i forskellige grader kan mindskes og forøges. Forventningskløften i Brenda Porters teori består ligeledes af tre bestanddele, hvor der er mulighed for reduktion ved hjælp af flere forskellige metoder. Hvor, der kan ske reduktion, afhænger af, hvilken deltype af forventningskløften, der fo-kuseres på. Brenda Porter har følgende definition på forventningskløften:

”The audit expectation-performance gap is the gap between society’s expectations of auditors and auditors’ perfor-mance, as perceived by society⁸²”.

80 Flint, David (1988): ”Philosophy and Principles of Auditing - An Introduction”.

81 Brenda Porter (1993): “An empirical study of the audit expectation-performance gap”.

82 Brenda Porter (1993): “An empirical study of the audit expectation-performance gap”.

Følgende figur illustrerer forventningskløften ifølge Brenda Porter:

Afhandlingens omfang tillader ikke en fyldestgørende gennemgang eller diskussion af Flints og Porters teorier, og vor intention er da heller ikke at måle forventningskløftens størrelse og omfang.

Vi konstaterer blot, at kløften eksisterer og aktualiserer dermed vort fokus på besvigelser som et af mange revisionsmæssige områder, der kunne være interessant at se nærmere på i relation til fremti-dens eksterne rapportering og den deraf afledte fremtidige revision.

6.1.2.1 Forventningskløftens eksistens i relation til besvigelser

I følgende afsnit vil vi kort belyse eksistensen af en forventningskløft i forhold til revisors arbejde, og hvilke forventninger samfundet har til revisionens funktion i relation til besvigelser.

I 1990 undersøgte Bent Warming-Rasmussen tillidsforholdet og forventningskløften mellem bruge-ren af revisionsydelsen og den statsautoriserede revisor⁸³. Konklusionen på undersøgelsen er, at der bestod en betydelig forventningskløft mellem revisor og aktionær i relation til, ”om revisors arbejde sikrede, at ledende medarbejdere ikke havde begået underslæb”. 58 % af revisorerne var uenige i, at revisors arbejde sikrede, at der ikke var begået underslæb af ledende medarbejdere. Modsat var 78

% af aktionærerne enige i udsagnet⁸⁴.

83 Warming-Rasmussen, Bent (1990): “Tillidsforholdet og forventningskløften mellem brugeren af revisionsydelsen og den statsautoriserede revisor”.

84 Warming-Rasmussen, Bent (1990): “Tillidsforholdet og forventningskløften mellem brugeren af revisionsydelsen og den statsautoriserede revisor”, s. 136.

Kilde: Porter, Brenda: ”An empirical study of the audit expectation-performance gap, Accounting and Business Research(1993) Faktisk

ydelse leveret af revisor

Forventningskløften

Mangelfulde ydelser Mangelfulde standarder

Rimelige forventninger Urimelige forventninger

Samfundets forventning

Figur 10

I lyset af undersøgelsens alder kunne man foranlediges til at stille spørgsmålstegn ved resultatets nuværende gyldighed, idet de to grupper af respondenter kan have ændret opfattelse af spørgsmålet for eksempel på grund af ændret lovgivning eller oplysning omkring revisors arbejde. At dømme ef-ter reaktionen på diverse erhvervsskandaler de senere år, hvor revisors manglende afdækning er be-tragtet med undren, virker kløften stadig til at eksistere mellem samfundets forventninger, og det arbejde revisor faktisk udfører. Vi vil i denne afhandling ikke tage stilling til, hvorvidt ovennævnte forventningskløft er minimeret eller ej, men blot forudsætte med Warming-Rasmussens undersøgel-se som sandsynliggørelundersøgel-se, at der eksisterer en forventningskløft af bemærkelundersøgel-sesværdig størrelundersøgel-se mellem revisor og brugerne af regnskabet i forbindelse med besvigelser. Hvad der socialt og sam-fundsmæssigt forventes af revisor, er der i reguleringen intet grundlag til at forvente, og dermed op-står forventningskløften.

6.1.3 Afrunding omkring revisors berettigelse og forventninger til revisors arbejde