Ifølge et studie fra 2009 udarbejdet af IMF bliver regimer, der ligger imellem det traditionelle fastkursregime og et traditionelt flydende valutakursregime, fremhævet, som de regimer, der umiddelbart er bedst til at opnå vækst. Studiet kommer dog frem til, at det ingen betydning har, hvilket regime der vælges, når blot det ligger imellem de ovennævnte.98 Ud fra resultaterne i dette afgangsprojekt og studiet fra IMF, tyder det på, at valget af valutakursregime umiddelbart har en mindre betydning, når valget står imellem den danske valutakurspolitik og den svenske
valutakurspolitik.
Resultaterne kan muligvis forklares med, at begge regimer har et inflationsmål på 2 pct. Danmark indirekte igennem fastkurspolitikken og Sverige direkte, hvorfor der er tale om to mulige veje til at nå samme destination.
98 Ghosh and Ostry, Choosing an Exchange Rate Regime (2009)
ILLUSTRATION AF PENGEPOLITIKKENS MÅL OG MIDLER Figur 25
Kilde: DN, Pengepolitik i Danmark (2009) s.7
I figur 25 ovenfor er det illustreret, hvorledes de pengepolitiske redskaber anvendes til at opnå forskellige mellemmål i pengepolitikken. Afhængig af den valgte valutakurspolitik er
mellemmålene forskellige, men fælles for begge regimer er, at de som nævnt har det samme endelige mål, som er en årlig inflation på 2 pct. Mellemmålet for Sverige er en inflationsprognose på 2 pct. For Danmark er mellemmålet en fastkurspolitik overfor EUR. Når både Danmark og Sverige har det samme endelige mål, kan det diskuteres, hvor stor forskel der er mulig at opnå i den førte pengepolitik i hvert af de to regimer. Figur 10 i afgangsprojektet illustrerede renteudviklingen i de to lande. Fra denne fremgik det, at renteudviklingen i de to lande ikke var meget forskellig, hvilket umiddelbart understøtter, at der ikke har været de store forskelle i den førte pengepolitik.
Dette muligvis pga. at begge regimer anvender pengepolitikken til at opnå et endeligt inflationsmål på 2 pct.
En vigtig faktor, der ikke er blevet behandlet i analyserne, men som kan have en afgørende indflydelse på, om Nationalbanken og Riksbanken er i stand til at opnå deres endelige mål, er tilliden fra befolkningen. Tilliden til, at de to centralbanker hver især er i stand til at opnå deres målsætning via den valgte pengepolitik. Den førte pengepolitik påvirker i høj grad samfundets inflationsforventninger. Derfor er det essentielt for centralbankerne, at de via pengepolitikken er i stand til at skabe et stabilt fundament for samfundets inflationsforventninger.99
For Riksbanken har det derfor været vigtigt, at den siden 1993 har kunnet demonstrere, at
pengepolitikken i Sverige blev brugt effektivt til at sikre et inflationsniveau, som ikke oversteg 2
99 DN, Pengepolitik i Danmark (2009) s.13)
bindelse med rentefastsættelsen i et regime med fleksibel inflationsmål-sætning. I praksis følger alle centralbanker med et inflationsmålsregime dog den fleksible udgave. Det betyder, at afvigelser fra inflationsmålet ikke nødvendigvis forsøges elimineret så hurtigt som muligt. I stedet til-rettelægges pengepolitikken, så inflationen inden for en vis periode igen kommer tæt på inflationsmålet.
Den Europæiske Centralbank, ECB, tilrettelægger pengepolitikken med henblik på at opfylde det traktatfæstede mål om prisstabilitet for euroområdet. ECB har defineret prisstabilitet som en årlig vækst i for-brugerpriserne på under, men tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt. På trods af den eksplicitte inflationsmålsætning henregnes ECB ikke blandt de centralbanker, som opererer inden for rammerne af et inflationsmåls-regime. For ECB er omdrejningspunktet ved tilrettelæggelsen af penge-politikken ikke en inflationsprognose. I stedet træffer ECB de pengepoli-tiske beslutninger på baggrund af to sæt af analyser ("søjler"), der be-tegnes henholdsvis økonomisk og monetær analyse, jf. figur 1.2.
Den økonomiske analyse har til formål at udpege de forhold, der på kort og mellemlangt sigt udgør en risiko for prisstabiliteten. Analysen omfatter en bred vifte af økonomiske og finansielle forhold for at
vur-ILLUSTRATION AF PENGEPOLITIKKENS MÅL OG MIDLER Figur 1.1
Instrumenter Mellemmål Endeligt mål
Kort rente
Valutakurs
Inflationsprognose
Stabile priser, dvs. lav inflation
Instrumenter Mellemmål Endeligt mål
Kort rente
Valutakurs
Inflationsprognose
Stabile priser, dvs. lav inflation
Anm.: Langt de fleste centralbanker anvender i dag en kort rente som deres pengepolitiske instrument. Denne rente er ofte en rentesats på en af de faciliteter, som centralbanken stiller til rådighed for bankerne, men det kan også være en (i princippet) markedsbestemt rente, som centralbanken forsøger at styre ved hjælp af operationer i (penge)markedet. I sidstnævnte tilfælde beskrives den rente, som søges styret, ofte som et "operationelt mål". I figuren er der ikke sondret mellem instrumenter og operationelt mål.
Nogle mellemmål "ligger tæt" på instrumenterne, hvorved mellemmålets opfyldelse forholdsvis let kan sikres ved justering af instrumenterne. Andre mellemmål "ligger tættere" på det endelige mål, således at opfyldelse af mellemmålet i høj grad medvirker til at sikre indfrielse af det endelige mål. Overordnet set kan man sige, at valutakursmål normalt ligger tæt på instrumenterne, mens inflationsmålsstyring ligger tæt på det endelige mål.
pct. Siden indførelsen af inflationsmålet har Riksbanken været god til at opnå inflationsmålsætningen.
Danmark har siden 1982 ført fastkurspolitik og har igennem alle årerne overholdt
fastkurspolitikken. Nationalbanken har uanset hvad forsvaret fastkurspolitikken via pengepolitikken for at sikre en høj tillid til den førte pengepolitik. Tillid til pengepolitikken afføder en automatisk tillid til, at inflationen i Danmark vil være på linje med inflationen i eurozonen og
hovedmålsætningen på 2 pct. bliver derfor nemmere at opfylde.
Både Danmark og Sverige har haft succes med deres mellemmål og må derfor have opbygget en høj tillid til den førte pengepolitik. Det kan være en af årsagerne til, at valget af valutakurspolitik i Sverige og Danmark umiddelbart ikke har den store betydning. Dette fordi befolkningen i både Sverige og Danmark har tillid til, at centralbankerne via den førte pengepolitik sikrer prisstabilitet i samfundet. Set i et fremtidsperspektiv vil det derfor være interessant, at foretage en analyse af tilliden i de valgte regimer og dens betydning for regimernes mulighed for opnåelse af succes med den førte pengepolitik.