Formålet med denne undersøgelse var at få en indsigt i de kliniske underviseres egen oplevelse af deres rolle i forhold til de studerendes udvikling af
professionelle handlekompetencer, for at kunne bidrage til diskussionen om, hvordan vekslingen mellem teori og praksis særligt i fysioterapeutuddannelsen kan bidrage til, at de studerende udvikler de nødvendige kompetencer til efter endt uddannelse at kunne udøve erhvervet som sundhedsprofessionel. Dette formål er på mange måder opfyldt, men undersøgelsens resultat peger på flere mulige områder i relation til rammerne for studerendes kompetenceudvikling i fysioterapeutuddannelsen, som der er behov for at få yderligere belyst.
Det påpeges i interviewene, at uddannelsen opleves som fragmenteret efter den blev modulbaseret og at dette betyder, at det er sværere for de studerende at se sammenhængen mellem teori og praksis og se progressionen i løbet af
uddannelsen. Det betyder, at der nu i højere grad er behov for at tydeliggøre denne sammenhæng og progression for de studerende. Illeris (2011) fremhæver, at det kræver et tæt samarbejde mellem de teoretiske undervisere og
praktikstederne, hvis sammenhængen mellem teori og praksis skal styrkes.
Fauske, Nilsen og Nygren (2008) påpeger, at netop kontakten mellem en vejleder fra skolen og vejlederen i praktikken er en mulighed for, at der kan ske en
gensidig udvikling af uddannelsessfæren og praksissfæren. På denne baggrund finder jeg det tankevækkende, at der i fysioterapeutuddannelsen, som den er organiseret på nuværende tidspunkt, ikke er ret gode muligheder for kontakt mellem de teoretiske og de kliniske undervisere. Der er efter min mening behov for at undersøge mulighederne for at sammensætte praktikforløbene således, at de studerendes læring i praktikken i højere grad kan overføres til
uddannelsessfæren gennem løbende kontakt til en underviser fra skolen.
Jeg finder det interessant, at den ergoterapeutiske kliniske underviser ikke i samme grad som de fysioterapeutiske kliniske undervisere oplever, at det kan være vanskeligt, at få de studerende til at opstille personlige læringsmål og at de studerende ikke har fokus på de formelle krav og læringsmål, der er beskrevet i modulbeskrivelsen. Dette kunne give anledning til overvejelser omkring, hvilken betydning den formelle ramme for startsamtalen, som fysioterapeutuddannelsen har defineret, har for de studerendes læringsfokus i praktikperioden. De kliniske undervisere i denne undersøgelse påpeger, at de studerende i høj grad er
fokuseret på, hvad de skal kunne til eksamen for at bestå praktikken og at dette også bliver styrende for deres læringsmål. Denne oplevelse stemmer overens med mine egne erfaring fra samarbejdet med praksis og jeg mener derfor, det vil være væsentligt, at der udvikles en anden tilgang til arbejdet med læringsmål, som i højere grad ligger op til, at den studerendes professionelle
personlighedsregulerende færdigheder og varetagelse af terapeutrollen kommer i fokus i den kliniske undervisning.
Denne undersøgelse er udført indenfor rammerne af at bedrive klinisk undervisning indenfor højt specialiserede sygehuses praksisfelter.
Undersøgelsens resultat peger på, at denne ramme præsenterer nogle væsentlige
udfordringer for de kliniske undervisere. Den kliniske underviser skal agere i spændingsfeltet mellem at sikre, at den studerende tilegner sig grundlæggende kompetencer ud fra en bred indsigt i fagområderne og samtidig udvikle
kompetence til selvstændigt at kunne løse professionsrelevante arbejdsopgaver i et komplekst og specialiseret praksisfelt. Informanterne i denne undersøgelse giver udtryk for, at løsningen af disse opgaver bygger på deres egne
prioriteringer i forhold til, hvad de finder vigtigt for de studerende og hvilke muligheder og begrænsninger rammerne indeholder. Med afsæt i min egen rolle som klinisk koordinator på en fysioterapeutuddannelse mener jeg, at
ovenstående peger på et behov for, at man fra uddannelsens side er opmærksom på de udfordringer, de kliniske undervisere på de specialiserede praktiksteder har. Det kunne for eksempel være uddannelsens opgave at sikre, at de kliniske undervisere har mulighed for at erfaringsudveksle med andre kliniske
undervisere indenfor lignende praksisfelter. Uddannelsen kunne også vejlede de kliniske undervisere i forhold til prioriteringen af det at kunne arbejde
selvstændigt og det få en reel indsigt i specialets arbejdsområder ved at arbejde sammen med en færdig fysioterapeut. Vejledning fra uddannelsens side kunne også være i forhold til vægtningen af den brede indsigt i fagområderne og det at få mulighed for at fordybe sig i et speciale og dermed have bedre muligheder for at blive integreret i praksisfællesskabet.
Litteraturliste
• Brøbecher H. & Mulbjerg U. (2010): Professionsuddannelse og klinisk underviserkompetence. I Brøbecher H. & Mulbjerg U. (Red): Klinisk vejledning og pædagogisk kompetence i professionsuddannelser. 2. udgave.
Munksgaard Danmark.
• Dahlager, L. & Fredslund, H. (2012): Hermenuetisk analyse – forståelse og forforståelse. I Vallgårda, S. & Koch, L. (Red): Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab. 4. udgave. København: Munksgaard
• Delany C. & Bragge P. (2009): A study of physiotherapy students’ and clinical educators’ perceptions of learning and teaching. Medical Teacher;
nr. 31; s. 402-‐411.
• Ernstzen D. V., Bitzer E. & Grimmer-‐Somers, K. (2010): Physiotherapy students’ and clinical teachers’ perspectives on best clinical teaching and learning practices: A qualitative study. South African Journal of
Physiotherapy; vol. 66, Nr. 3: s. 25-‐31.
• Ernstzen D. V., Bitzer E. & Grimmer-‐Somers, K. (2009): Physiotherapy students’ and clinical teachers’ perceptions of clinical learning
opportunities: A case study. Medical Teacher; nr. 31: s. 102-‐115.
• Fauske et Al (2006): Utakter. Oslo: Gyldendal Nordisk Forlag AS
• Fauske, H., Nilsen, S. & Nygren, P. (2008): Læring i fællesskab – en
pædagogisk model for professionsuddannelser. Gyldendal Norsk Forlag og Psykologisk Forlag A/S.
• Gyldendal (2012). http://ordbog.gyldendal.dk/?segment=Forside internetside, lokaliseret 16.05.2012
• Halkier, B. (2010): Fokusgrupper. I: Tanggaard & Brinkmann (Red):
Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.
• Illeris, K. (2011): Kompetence. Hvad – hvorfor – Hvordan?
Samfundslitteratur.
• Illeris, K. (2006): Læring. 2. Udgave. Roskilde Universitetsforlag
• Jacobsen, B., Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010): Fænomenologi. I:
Brinkmann, S. & Tanggaard, S. (Red.): Kvalitative metoder – en grundbog.
Hans Reitzels Forlag
• Kristensen, D. B. (2012): Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I Vallgårda, S. & Koch, L. (Red): Forskningsmetoder i
folkesundhedsvidenskab, 4. Udgave. Munksgaard København.
• Kvale, S. & Brinkmann, S. (2009): InterView. 2. Udgave, Hans Reitzels Forlag, København.
• Larsen, L. (2012): Den kliniske undervisers perspektiv på
kompetenceudvikling i den kliniske undervisningEksamensopgave modul 3, Master i Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus Universitet.
• Launsø, L. & Rieper, O. (2011): Forskning om og med mennesker. 6.
Udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.
• Malterud, K. (2012): Fokusgrupper som forskningsmetode for medisin og helsefag. Universitetsforlaget
• Malterud, K. (2011): Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring. 3. Udgave. Universitetsforlaget, Oslo
• Mann K., Gordon J. & MacLeod A. (2009): Reflection and reflective practice in health professions education: a systematic review. Advances in Health Science Education; nr. 14; s. 595-‐621.
• Muusman Research & Consulting (2006): Samlet analyse af fremtidens krav til sundhedsprofessionelle. Undervisningsministeriet. Netdokument lokaliseret
• Nygren, P. og Fauske, H. (2010): Handlekompetence og ideologi – Individ, profession og samfund. Psykologisk Forlag A/S
• Præstegaard, J. (2010): Klinisk ræsonnering i fysioterapi. I Bjørnlund, I. B., Lund, H. & Sjöberg, N. E. (Red): Basisbog i fysioterapi. København:
Munksgaard Danmark
• Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (2010) ”Interviewet: Samtalen som forskningsmetode”. I: Tanggaard, L. & Brinkmann, S. (Red): Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag.
• Thornquist, E. (2006): Videnskabsfilosofi og videnskabsteori for sundhedsfagene. Gads Forlag
• Undervisningsministeriet (2008): Lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser. Lov nr. 207 af 31/03/2008. Netdokument
lokaliseret 07.12.12:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=116203
• Wahlgren, B., Høyrup, S., Pedersen, K. & Rattleff, P. (2002): Refleksion og læring – Kompetenceudvikling i arbejdslivet. Samfundslitteratur.
Bilagsliste:
Bilag 1: Handlekompetencens dynamiske transformationsproces Bilag 2: Handlekompetencens dynamiske udvikling over tid Bilag 3: Kompetenceudviklingens grundlæggende struktur Bilag 4: Brev til informanter
Bilag 5: Interviewguide
Bilag 1:
”Handlekompetencens dynamiske transformation fra dens enkelt situerede og potentielle fremtrædelsesform til dens dobbeltsituerede og realiserede
fremtrædelsesform”.
Kilde: Nygren, P. & Fauske, H. (2010): Handlekompetence og ideologi. Individ, profession og samfund. Dansk Psykologisk Forlag A/S. Figur 4.1, s. 90
Bilag 2:
”Den professionelle handlekompetences dynamiske udvikling over tid”
Kilde: Nygren, P. & Fauske, H. (2010): Handlekompetence og ideologi. Individ, profession og samfund. Dansk Psykologisk Forlag A/S. Figur 4.2, s. 100
Bilag 3:
”Kompetenceudviklingens grundlæggende struktur”
Kilde: Illeris, K. (2011): Kompetence. Hvad – hvorfor – Hvordan?
Samfundslitteratur. Figur 5, s. 84.
Bilag 4
November 2012
Kære Kliniske Underviser
Jeg er fysioterapeut og klinisk koordinator ved fysioterapeutuddannelsen i Aalborg.
Jeg læser sundhedspædagogik ved Århus Universitet og er i gang med at lave et projekt om kompetenceudvikling i grunduddannelsen i fysioterapi og den kliniske undervisers rolle i relation hertil. Formålet med projektet er at belyse, hvordan de kliniske undervisere selv oplever deres rolle i forhold til den studerendes udvikling af professionelle handlekompetencer gennem uddannelsen og diskutere hvilken betydning dette kan have for den studerendes læring.
I den forbindelse laver jeg en interview undersøgelse baseret på
fokusgruppeinterviews, og har derfor inviteret dig til at deltage i denne. Du vil blive anonymiseret i undersøgelsen, således, at du ikke kan genkendes eller identificeres.
Det vil sige at bl.a. dit navn og arbejdssted, ikke vil blive synligt, og du vil på ingen måde kunne genkendes. – Du vil i undersøgelsen optræde som en klinisk underviser fra region Midtjylland. Interviewet optages på min telefon og jeg vil efterfølgende transskribere det – uden dit navn, arbejdssted ol. fremgår. Jeg sletter lydfilen efter min eksamen i januar måned. Den gemmes indtil da på min telefon, som
dokumentation for at interviewet har fundet sted.
Du har mulighed for – på hvilket som helst tidspunkt, at træde ud af undersøgelsen, hvis du fortryder din deltagelse.
Mange venlige hilsner
Din
underskrift
Louise Landbo Larsen
Fysioterapeut, Masterstuderende
Bilag 5:
Interviewguide
Introduktion til interviewet
Informanterne: Uddannelse? Hvor længe har du været klinisk underviser? Har du taget klinisk vejledermodul?
• Hvordan ser du rollen som klinisk underviser i uddannelsen af fysioterapeuter? (sundhedsprofessionelle/ergoterapeuter)
• Hvilke kernekompetencer skal en fysioterapeut have?
• Hvordan er din rolle som klinisk underviser i forhold til at sikre at disse kompetencer kan udvikles i uddannelsen?
Tema: Erhvervsrelevant viden og færdigheder
Forskningsspørgsmål: Hvordan oplever den kliniske underviser målene for den studerendes kompetenceudvikling?
• Hvilke mål er styrende for den studerendes kompetenceudvikling i den kliniske praksis?
• Hvilken rolle har du som klinisk underviser i forhold til at sætte mål for den studerendes kompetenceudvikling?
• Hvilke tiltag vægter du som klinisk underviser i arbejdet med den studerendes kompetenceudvikling?
• Hvad oplever du, er det vigtigste, du som klinisk underviser kan bidrage med for at sikre, at den studerende udvikler de nødvendige kompetencer?
• I hvor høj grad bliver studieordningen/modulbeskrivelsernes læringsmål styrende for de mål der arbejdes mod i praktikken?
Tema: Læringssyn/Læringsaktiviteter
Forskningsspørgsmål: Hvilket læringssyn udtrykker de kliniske undervisere og hvordan har dette indflydelse på den studerendes kompetenceudvikling i uddannelsen?
• Hvilken rolle spiller refleksion i den studerendes kompetence udvikling i den kliniske praksis/under praktikken?
• Hvad er de væsentligste læringsaktiviteter under praktikken?
• Hvordan synes du læring i praktikken adskiller sig fra læring på skolen?
• Hvilke særlige muligheder for læring i relation til professionen rummer praktikken?
• Hvilke tiltag vægter du som klinisk underviser for at målrette og strukturere den studerendes læring?
Tema: Erhvervsidentitet, værdier og ideologier (Socialisering)
Forskningsspørgsmål: Hvordan vægtes udviklingen af erhvervsidentitet i den kliniske undervisning? Hvilke overvejelser gør den kliniske underviser sig om sin rolle i relation til at støtte den studerendes udvikling af en faglig identitet?
• Oplever du, at de studerende i praktikken har mulighed for at indgå i som en del af den daglige praksis?
• Hvordan arbejder du som klinisk underviser med de studerendes deltagelse i den daglige praksis? (praksis fællesskabet)
• Hvilken rolle spiller den studerendes udvikling af fagidentitet/identificering med rollen som sundhedsprofessionel i den kliniske undervisning?
• Hvordan kan du som klinisk undervisere være medvirkende til at de studerende udvikler sin fagidentitet?