Grunduddannelse  på  højtspecialiserede  sygehuse  –  socialisering

5.3.4  Grunduddannelse  på  højtspecialiserede  sygehuse  –  socialisering  til  

tværfaglige  samarbejde  på  de  kliniske  afdelinger,  hvor  der  er  rigtig  mange  

forskellige  personalegrupper,  som  er  tilknyttet  arbejdet  med  den  enkelte  patient.  

Informant  1:   ”Jeg  synes  faktisk,  det  er  rigtig  høje  krav,  jeg  stiller  til  dem  ved  at   sende  dem  ud  på  forskellige  afdelinger,  fordi  man  når  ikke  at  blive  en  del  af  den   afdeling  –  bare  det  at  at  lære  navnene  på  sygeplejerskerne  at  kende,  det  er  

fuldstændig  håbløst!  …men  jeg  vælger  stadig  væk  at  gøre  det,  fordi  ellers  så  bliver   det  bare  for  snævert  det  billede,  de  når  at  få  –  altså  de  bliver  nødt  til  at  komme  ud   på  forskellige  afdelinger  og  have  forskellige  slags  patienter…”  

Med  afsæt  i  ovenstående  kan  man  sige,  at  et  specialiseret  hospital  som  

praktiksted  for  studerende  på  en  grunduddannelse  giver  nogle  udfordringer  for   de  kliniske  undervisere.  De  skal  tilgodese,  at  den  studerende  får  en  bred  indsigt  i   de  mange  afdelinger  og  patientkategorier,  man  kan  komme  til  at  arbejde  med   efter  endt  uddannelse  og  samtidig  skal  de  strukturere  praktikforløbet  sådan,  at   den  studerende  via  sin  deltagelse  som  perifer  legitim  deltager  i  

praksisfællesskabet  får  mulighed  for  at  udvikle  sin  erhvervsidentitet  som  er  et  af   hovedelementerne  i  den  professionelle  handlekompetence  (Nygren  &  Fauske,   2010).  De  kliniske  undervisere  oplever  i  den  forbindelse,  at  det  er  vanskeligt  for   de  studerende,  at  nå  at  blive  en  del  af  det  tværfaglige  praksisfællesskab  på  de   kliniske  afdelinger,  når  de  kun  er  tilknyttet  afdelingen  i  en  relativt  kort   tidsperiode.  

De  kliniske  undervisere  er  meget  bevidste  om,  at  de  er  afhængige  af  deres   kollegaer,  for  at  de  studerende  får  mulighed  for  at  deltage  i  praksisfællesskabet   og  udvikle  deres  professionelle  handlekompetencer  gennem  en  socialisering  til   faget.  

Informant  2:   ”Vi  er  dybt  afhængige  af  vores  kollegaer  for,  at  de  studerende  får   adgang  til  at  se  en  arbejdspladskultur  –  fordi  det  ser  de  ikke  inde  i  det  her  rum  (de   studerendes  lokale).  Det  er  absolut  vores  kollegaer,  der  er  forudsætning  for,  at  de   får  et  eller  andet  indblik  i,  hvordan  der  tales  om  patienter  og  hvordan  der  

planlægges…”  

Nogle  lægger  vægt  på,  at  de  studerende  er  sammen  med  de  øvrige  terapeuter   socialt  f.eks.  i  pauserne,  mens  andre  mere  fremhæver  det,  at  de  studerende   samarbejder  med  en  færdig  terapeut  –  evt.  I  en  assisterende  rolle  –  som  værende   vigtigt.  

Informant  2:   ”Den  der  mere  terapeut-­‐studerende  kontakt  opstår  mere  i  den  helt   konkrete  behandlingssituation”-­‐”der  er  ingen  tvivl  om,  at  det  betyder  meget  for  de   studerende,  at  de  kan  få  den  der  direkte  kontakt  til  de  færdige  terapeuter  og  jo   mere  vi  kan  facilitere  de  forbindelser  jo  bedre…”    

En  anden  af  informanterne  vægter  de  studerendes  deltagelse  i  kaffepauserne,  for   at  de  kan  lære  af  det  kollegiale  fællesskab.  

Informant  4:   ”Jeg  har  ikke  nogen  ambition  om,  at  de  er  en  del  af  kollegagruppen   på  lige  fod,  men  jeg  satser  meget  på,  at  de  er  socialt  sammen  med  gruppen  altså  i   pauserne  og  sådan…  så  de  får  snakket  med  kollegaerne,  fordi  de  lærer  altid  en   masse  af  det  og  de  får  også  fundet  ud  af,  hvad  det  er  for  nogen  størrelser  sådan   nogen  ergoterapeuter”.  

2  af  informanterne  fremhæver  det,  at  de  er  i  en  meget  stor  organisation  med   mange  ansatte,  som  en  begrænsende  faktor  i  forhold  til  de  studerendes   deltagelse  i  det  sociale  fællesskab  i  terapien.  

Informant  3:   ”Det  der  med  socialisering,  det  er  en  af  de  opgaver  jeg  ikke  løser  ret   godt.  Vi  er  3  store  grupper  (i  terapien)  og  i  den  ene  gruppe,  der  siger  de  lige,  at  de   er  10  vikarer  derinde  –  altså  jeg  tænker  også,  at  jeg  er  i  en  organisation,  hvor  de   simpelthen  ikke  kan  rumme  det,  fordi  de  samtidig  er  ved  at  introducere  så  

mange…”  ”…  og  så  har  de  (studerende)  meget  samarbejde  med  fysioterapeuterne   ude  på  afdelingerne,  men  ikke  ret  meget  omkring  det  sociale  og  kaffepauserne…”.  

Informant  2:   ”Det  er  en  udfordring  –  det  er  virkelig  en  udfordring,  fordi  jeg   oplever  også  mine  kollegaer  ind  imellem  være  meget  fyldte  af  netop  nye  ansatte  og  

omstrukturering  på  omstrukturering  og  høje  krav  om  et  tæt  samarbejde  med  den   kliniske  afdeling  –  der  skal  den  her  terapeut  også  helst  socialisere  sig  ude  selvom   vedkommende  har  base  i  fysioterapien…”  

Selvom  der  er  enighed  om,  at  kollegaerne  er  en  vigtig  ressource  i  forhold  til   socialiseringen  af  de  studerende,  så  er  det  meget  forskelligt,  hvordan  der   arbejdes  med  kontakten  til  de  øvrige  terapeuter  i  det  daglige.  

Informant  6:   ”…altså  man  kan  sige,  at  det  er  jo  sådan  lidt  en  kuvøsetilværelse,  de   (studerende)  har  ikke  også?  Vi  opfordrer  til  at  de  skal  opsøge  vores  kollegaer  gå   med  til  undervisning  og  gå  med  til  det  sociale  liv  i  kaffestuen  osv.”  

Ovenstående  citater  udtrykker  også,  at  det  kan  være  nødvendigt  at  sætte  nogen   rammer  op  for  de  studerendes  deltagelse  i  fællesskabet  i  terapiafdelingen  og  det   kan  være  klinisk  undervisers  opgave  at  facilitere  dette  ved  at  opfordre  de  

studerende  til  at  opsøge  det  og  måske  endda  planlægge  rammerne,  sådan  at  det   kan  lade  sig  gøre.  For  nogle  af  de  kliniske  undervisere  er  det  ikke  rigtigt  muligt  at   strukturere  praktikforløbet  sådan,  at  de  studerende  kan  være  en  del  af  det  

sociale  samvær  i  pauserne,  men  der  vægtes  det  så  til  gengæld,  at  de  studerende   får  mulighed  for  at  samarbejde  med  de  øvrige  terapeuter  omkring  

patientforløbene  på  afdelingen.  

De  kliniske  undervisere  er  altså  i  høj  grad  bevidste  om  at  rammerne  på  

praktikstedet  kan  være  en  begrænsning  i  forhold  til  den  studerendes  deltagelse  i   praksisfællesskabet  og  dermed  muligheden  for  at  blive  socialiseret  ind  i  

professionen.  De  er  dog  alle  bevidste  om  deres  rolle  i  forhold  til  at  planlægge   praktikforløbet  sådan,  at  de  studerende  får  en  kontakt  til  de  øvrige  terapeuter  og   dermed  sikre,  at  de  studerende  får  mulighed  for  at  udvikle  deres  kollektive   erhvervsidentitet  ved  at  identificere  sig  med  praksisfællesskabets  opgaver,   metoder  og  værdier  (Nygren  og  Fauske,  2010,  s.  112)  

Delkonklusion:  

De  kliniske  undervisere  er  bevidste  om,  at  de  har  en  vigtig  opgave  i  forhold  til  at   planlægge  praktikforløbet  sådan,  at  de  studerende  får  mulighed  for  at  blive  

socialiseret  ind  i  professionen  via  deltagelse  i  praksisfællesskabet  og  dermed   udvikle  deres  erhvervsidentitet.  Behovet  for  at  give  de  studerende  en  bred   introduktion  til  faget  opleves  som  en  begrænsende  faktor  i  forhold  til  de  

studerendes  mulighed  for  at  blive  integreret  i  praksisfællesskabet  på  de  kliniske   afdelinger.  Praktikstedets  organisatoriske  rammer  kan  også  være  en  

begrænsende  faktor  for  de  studerendes  mulighed  for  at  deltage  i  

praksisfællesskabet  i  terapiafdelingen  og  det  kan  derfor  opleves  som  vanskeligt,   at  give  de  studerende  mulighed  for  at  deltage  i  det  sociale  fællesskab  med  de   andre  terapeuter.  Dette  er  dog  ikke  entydigt,  da  nogle  af  de  kliniske  undervisere   netop  prioriteret  det  sociale  samvær  mellem  de  studerende  og  kollegaerne  højt.    

5.3.5  Afdække  den  studerendes  behov  og  personlige  kompetencer  for  at