6. Analyse om sustainability ratings påvirkning på investeringsfonde
6.4. Hvilken påvirkning har gode og dårlige ratings på fondenes præstation?
I første del af analysen testede vi via en række regressionsanalyser for, om markedet og
sustainability ratings har en generel påvirkning på afkastene i vores udvalgte investeringsfonde.
Den næste del af analysen vil gå mere i dybden omkring, hvordan sustainability ratings reelt påvirker afkastet, for at belyse problemstillingen. Derfor vil de 15 bedst ratede og dårligst ratede europæiske og globale investeringsfonde blive sammensat i hver deres portefølje, altså fire
forskellige porteføljer i alt. Ud fra dette bør man kunne se, hvordan de hver især har performet og sammenligne deres nøgletal.
Såfremt der viser sig at være en sammenhæng mellem porteføljerne og deres ratings holdt op imod markedet, vil man som porteføljeforvalter og investor kunne inddrage disse i
investeringsbeslutninger og/eller fravælge nogle af fondene, hvis de giver anledning til dette.
Ligesom i det første analyseafsnit, arbejder vi med to hypoteser. Ud fra resultaterne i det første afsnit, som viste en signifikant alpha mellem både benchmark, ratings og fondsafkast, men en meget lille korrelation med ratings alene, fastholder vi samme hypoteser.
Nul-hypotesen vil derfor være, at alle porteføljer vil læne sig op ad benchmarkporteføljen, og dermed vil sustainability ratingen ikke vise en påvirkning på deres performance. Den alternative hypotese er, at porteføljerne vil vise forskelle fra benchmarkporteføljerne.
6.4.1. Analysemetode
For at kunne sammensætte to europæiske og to globale porteføljer med hver 15 fonde, er gennemsnittet af alle fondenes ratings blevet fundet. Her er der udvalgt de fonde med
henholdsvis dårligste og bedste ratings for hvert kontinent. I alt er altså 60 ud af 1117 fonde blevet udvalgt til at indgå i de nye porteføljer. Årsagen til størrelsen på porteføljerne er for at kunne analysere så stærke ratings som muligt.
De benyttede benchmarkporteføljer er de samme som ved første del af vores analyse, så
henholdsvis MSCI Europe og MSCI Global. En række af nøgletallene vil derfor også blive beregnet
på disse. Perioden vi måler over i denne analyse, vil være alle 28 måneder for både egne sammensatte porteføljer samt benchmark.
Grundet omfanget af fondene og deres aktieandele hver især, er det ikke muligt at gå i dybden med sektorfordelingen i de enkelte fonde. Vi må derfor antage, at porteføljerne er normalfordelte og deres systematiske risiko ikke vil afvige betydeligt.
Vi kan ikke her måle signifikansniveauet direkte som ved regressionsanalyserne, hvorfor nøgletallene i stedet individuelt vil blive sammenlignet ud fra vores viden og erfaringer med porteføljeteorien. Dette skal resultere i en konklusion omkring, hvilke overordnede
sammenhænge og/eller forskelle, der vil være mellem de forskellige porteføljers performance med udgangspunkt i den gennemsnitlige sustainability rating.
Beregningerne til denne analyse er vedlagt som Excel ark ved navn Bilag 2. hvor analyserne er navngivet Bedste Europa, Dårligste Europa, Bedste Global og Dårligste Global.
6.4.2. Resultater af analysen for de europæiske porteføljer
I nedenstående tabel vises resultaterne for de to bedste og dårligst ratede europæiske porteføljer samt benchmarkporteføljen MSCI Europe.
Nøgletal Portefølje - Bedste
ratings
Portefølje - Dårligste ratings
Markedsportefølje - MSCI Europe
Gnms. Sustainability rating 4,71 1,45 -
Afkast pr. år 10,19% -3,87% 1,32%
Risikojust. afkast pr. år 10,89% -3,18% 2,01%
Varians 0,00348 0,00437 0,00298
Standardafvigelse 5,89% 6,49% 5,46%
Korrelation til markedet 0,86 0,88 -
Beta til markedet 0,90 1,02 1
Sharpe ratio pr. år 1,07 -0,49 1,53
Treynor ratio 0,12 -0,03 -
Jensen’s alpha 0,09% -0,05% -
Tabel 11. Opsummering af nøgletal for de europæiske porteføljer og benchmarkporteføljen MSCI Europe
Det er interessant at se, hvordan porteføljen med bedste ratings merperformer målt på afkast sammenlignet med den dårligst ratede og markedet. Det er dog ikke overraskende, da vores regressionsanalyse for de europæiske fonde over 28 måneder, viste at vores koefficienter var positive. Dog er det bemærkelsesværdigt, at porteføljen med de bedste ratings har klaret sig så ekstraordinært godt på afkastet i forhold til porteføljen med dårlige ratings, da vores alpha her lå meget tæt på 0, om end den stadig var over og dermed statistisk signifikant.
Hvis vi ser på porteføljernes standardafvigelse, herunder deres risiko, så klarer den bedst ratede portefølje sig igen bedst. De har dog begge forholdsvis høje standardafvigelser, hvorfor der generelt er store udsving fra gennemsnitsafkastet, hvilket giver os en større usikkerhed omkring porteføljens fremtidige performance. Begge porteføljer ligger over markedsporteføljen målt på standardafvigelse, hvilket fortæller overordnet fortæller os, at man som investor vil skulle gå på kompromis med risikoen såfremt man vil benytte sig af fonde som er ESG screenet. Dog ikke sagt, at porteføljen med gode ratings godt kan overperforme markedet, som tabellen fremhæver.
Korrelationerne til markedet ligger meget tæt på henholdsvis 0,86 og 0,88, hvorfor vi her ser en stærk lineær sammenhæng mellem porteføljerne og markedet. Det betyder altså, at begge porteføljer følger markedet meget tæt, og på det parameter ikke afviger væsentligt. Dette så vi også i vores første analyse omkring regressionsstatistikken for Multipel R, som havde en høj forklaringsgrad på 0,87.
Markedet er sat til at have en beta-værdi på 1, og herfra er begge porteføljers beta-værdi
beregnet, for at se, hvor meget de svinger i forhold til markedet. Aktier med en høj beta, opfattes som mere risikable, men med større mulighed for afkast, hvorimod afkast med en lav beta
opfattes som mere sikre, dog med lavere afkastmuligheder. En beta for den bedst ratede
portefølje på 0,90 viser, at porteføljen svinger mindre end markedet, hvorimod den dårligst ratede portefølje har en beta på 1,02, hvorfor kurserne på denne kører mere op og ned end markedet.
De sidste tre nøgletal i tabellen er nogle af de vigtigste at kigge på, når vi skal sammenligne vores porteføljer med hinanden og markedet. Især Sharpe ratio spiller her en rolle, da det ikke er nok
kun at kigge på afkastet over en periode. Vi er nødt til også at forholde os til den risiko man
eventuelt har påtaget sig, for at opnå afkastet. Risikonøgletallet Sharpe ratio fortæller, hvor meget merafkast udover den risikofri rente, som vores porteføljer har lavet, målt i forhold til den risiko vi har påtaget os med investeringen. Jo højere en Sharpe ratio, desto bedre afkast pr risikoenhed.
Her har den bedst ratede portefølje igen klaret sig bedst med en Sharpe ratio på 1,07. Dog ligger nøgletallet en del under markedets Sharpe ratio på 1,53, hvilket fortæller, at man ved at vælge gode ESG ratede fonde til sin portefølje, påtager sig en højere risiko i forhold til merafkastet sammenlignet med markedet.
Hvis man udelukkende sammenligner de to porteføljer, giver det en klar identifikation af, at man hverken går på kompromis med afkast eller risiko ved at vælge gode ratede fonde frem for dårlige i sin portefølje, om end man vil opleve lidt større udsving i kurserne undervejs. Dog viser det også, at man ved at prioritere fonde med gode ratings, går på kompromis med risiko sammenlignet med at investere i markedsporteføljen (målt på Sharpe ratio).
6.4.3. Resultater af analysen for de globale porteføljer
I nedenstående tabel vises resultaterne for de to bedste og dårligst ratede globale porteføljer samt benchmarkporteføljen MSCI Global.
Nøgletal Portefølje - Bedste
ratings
Portefølje - Dårligste ratings
Markedsportefølje - MSCI Global
Gnms. Sustainability rating 5,00 1,46 -
Afkast pr. år 21,06% 12,71% 19,77%
Risikojust. afkast pr. år 21,76% 13,41% 20,47%
Varians 0,00287 0,00415 0,00283
Standardafvigelse 5,30% 6,38% 5,32%
Korrelation til markedet 0,89 0,92 -
Beta til markedet 0,86 1,06 1
Sharpe ratio pr. år 4,11 2,10 1,04
Treynor ratio 0,25 0,13 -
Jensen’s alpha 0,04% -0,08% -
Tabel 12. Opsummering af nøgletal for de globale porteføljer og benchmarkporteføljen MSCI Global
Når vi ser på tabellen og nøgletallene for de globale fonde, viser de præcis samme tendens som de europæiske fonde. Isoleret har det dog været en væsentligt bedre forretning at være globalt investeret i perioden september 2018 til december 2020, hvilket bekræfter mange analytikeres holdning om at risikospredning, kan bevirke til en bedre performance i sidste ende.
Porteføljen med de bedst ratede fonde performede suverænt bedst i forhold til de dårligst ratede fonde, dog ser vi igen en høj risiko og beta-værdi for den dårlige portefølje ligesom ved de
europæiske porteføljer.
Resultaterne fra den første analyse af de globale fonde viste en alpha endnu tættere på 0, hvorfor det afviger fra de nye resultater i ovenstående tabel. Det betyder også, at der kan være en stor forskel på forholdet mellem deres ratings og risikopræmier for de mange fonde som ligger i den totale portefølje i første analyse. Her var en stor del af fondene ratet i midten af skalaen fra 1-5, hvilket kan betyde, at forholdet er negativt. De bedst ratede fonde går den modsatte vej og kan have et positivt forhold mellem ratings og deres risikopræmie, og samtidig performe bedst.
Såfremt der er en sammenhæng og påstanden holder, vil det klart begrunde brugen af Best-in-class-strategien i sine investeringsbeslutninger.
Selvom analysen viser store performancemæssige forskelle mellem de to porteføljer, så læner den bedst ratede portefølje sig enormt op ad benchmarkporteføljen målt på afkast og risiko, hvilket vi også så i den første regressionsanalyse af de globale fonde. Her bevægede fondsafkastet sig med 0,99%, hver gang markedet bevægede sig 1%. Samtidig havde vi en endnu højere Multipel R end ved de europæiske fonde.
Dog viser Tabel 12, at man som investor klart skal investere i porteføljen med gode ratings målt på Sharpe ratio, som er særdeles høj og overperformer markedet stærkt.
6.4.4. Kritik til metode og analyse
En kritik til metoden i denne analyse er den snævre sammensætning af porteføljerne, da kun 15 fonde indgår i hver portefølje. Det vil sige, at kun 60 ud af i alt 1117 fonde er med i beregningerne.
Såfremt man valgte at inddrage yderligere fonde, ville ratings se anderledes ud, da gennemsnittet
for de bedste ville falde og omvendt får de dårligste stige. Et bredere udvalgt kan vise andre resultater end dem vi har beregnet.
Samtidig er også kun de bedste og dårligste ratings medtaget, hvorimod en portefølje på en gennemsnitlig rating på omkring 3 ikke er med. Testen viser altså intet om, hvordan disse vil performe, hvilket gør analysen snæver. Såfremt omfang og tid var tilstrækkelig, kunne man sammensætte endnu flere porteføljer, men med samme antal fonde i hver.