7.8.1 Metodemæssige overvejelser
Analysen af metodens aktiviteter og resultater udpeger opmærksomhedspunkter i forhold til udførelsen af metoden. Evalueringen giver ingen grund til at ændre i indsatsteorien for den bor-gerrettede indsats, men udpeger de elementer og problemstillinger, som fremtidige aktører sær-ligt skal være opmærksomme på og overveje i forbindelse med implementering af metoden. Det handler om:
Tovholderens rolle: Overvejelserne her indebærer en stillingtagen til, om det er tovholderen, der har det overordnede ansvar for at sikre kontinuitet og sammenhæng, og i givet fald hvilket mandat, tovholderen har til dette. Overvejelserne må også indebære en stillingtagen til, om tovholderen skal være kendt eller ukendt i forhold til borgeren, og om tovholderen skal kunne fungere som mødeleder for den enkelte borger, eller denne funktion bedst varetages af en an-den.
Opfølgning: I sammenhæng med ovenstående overvejelser skal temaet omkring opfølgning drøftes. Hvordan sikres opfølgning efter møder? Herunder hører overvejelser om skriftlighed og hvad der kan tages med fra et netværksmøde til brug i andre sammenhænge.
Netværksperspektivet: Overvejelserne her må dreje sig om, hvorvidt der skabes de bedste betingelser for at inddrage netværksperspektivet. Det handler både om organisatoriske tiltag og om at udforske og udfordre eksisterende kultur og fastlåsthed i forhold til, hvordan tingene plejer at være, og hvad der er muligt.
Fleksibilitet: Mulighederne for fleksibilitet skal overvejes, og det må drøftes, hvordan organise-ringen bedst understøtter principperne om fleksibilitet og mobilitet, så det i mindre grad bliver praktiske forhold, der afgør, hvor, hvornår og med hvem et netværksmøde kan afholdes.
Hurtig hjælp: Åben Dialogs princip om hurtig hjælp skal oversættes, så det giver mening i den virkelighed, metoden implementeres i. Det giver mening at operere med begrebet "responsbe-hov" og i den forbindelse at overveje, hvordan Åben Dialog kan organiseres som et tilbud, der kan igangsættes, når der er behov for det.
Forløbet: I projektet har der været eksplicit fokus på netværksmøderne og mindre på Åben Dialog imellem og udenom møderne. Evalueringen afdækker nogle af konsekvenserne ved denne tilgang, blandt andet manglende sammenhæng til øvrige indsatser og et mere snævert netværksperspektiv. En fremtidig aktør må overveje, hvorvidt Åben Dialog tænkes primært som netværksmøder eller om tilgangen skal være til stede og guide hele borgerens forløb. Dette spørgsmål tages op i næste afsnit.
7.8.2 Overvejelser i forhold til Åben Dialogs rækkevidde
Det følgende retter sig mod de overvejelser kommuner eller andre aktører, der overvejer at implementere Åben Dialog, må gøre sig i planlægningen af implementeringen af Åben Dialog.
Det helt grundlæggende spørgsmål er, hvad rækkevidden af Åben Dialog skal være hos aktø-ren. Forskellige – og i nogle tilfælde sammenhængende - elementer må indgå i denne overve-jelse:
Målgruppe: Hvilken målgruppe skal tilbydes Åben Dialog? Projektet giver ingen anvisninger i forhold til, hvilke øvrige målgrupper Åben Dialog kunne være egnede for, men medarbejderne vurderer i stor udtrækning, at målgruppen kan gøres bredere end i projektet. De vurderer også, at det kan være en fordel at starte med en lettere målgruppe, eller i hvert fald lade borgernes motivation være styrende for, hvem der får tilbuddet i første omgang. Evalueringen viser dog, at det især er de borgere, der starter med det dårligste udgangspunkt på de anvendte måleinstru-menter, der udvikler sig positivt.
Områder: Hvilke områder skal Åben Dialog indføres på? Flere medarbejdere foreslår, at Åben Dialog ikke tilbydes bestemte diagnoseafgrænsede målgrupper, men snarere til borgere, der er berettigede til bestemte ydelser, eller til alle borgere i et bestemt botilbud.
Tilbud eller tilgang: Skal Åben Dialog være et tilbud eller en tilgang? I tæt sammenhæng med ovenstående må det overvejes, om Åben Dialog er et tilbud til den enkelte borger, eller en til-gang, som benyttes som noget helt naturligt i bestemte sammenhænge. Evalueringen kan ikke svare på, hvad der er rigtigst (det er klart, at Åben Dialog skal tage udgangspunkt i borgerens behov), men der er også fordele ved, at metoden bliver det, man altid gør. Både fordi det kan blive en naturlig del af borgerens indsats, og fordi det vil sikre, at medarbejderne kommer i gang med og får afprøvet Åben Dialog.
Metode eller kulturændring: Skal Åben Dialog fokusere på netværksmøderne eller definere hele måden at møde borgeren på? Åben Dialog bliver af mange fagfolk betragtet som en tilgang snarere end en metode. Det vil sige, at Åben Dialog ses som en række principper, der definerer måden, medarbejderne møder borgeren på og indgår i relationer med borgeren og netværket. I projektet er afprøvet en bestemt form for Åben Dialog, hvor netværksmøderne har været om-drejningspunktet. Dette spørgsmål behøver naturligvis ikke være et enten/eller, men peger på, at fremtidige aktører bør overveje, om de ser Åben Dialog som en metode, med eksplicit fokus på netværksmøderne, eller i højere grad som en kulturændring i forhold til måden at møde bor-geren på i alle sammenhænge.
Kompetencer: Ovenstående overvejelser vil have betydning for, hvor mange Åben Dialog-medarbejdere, der er brug for, og om det er et spørgsmål om at uddanne et afgrænset antal medarbejdere til at arbejde med Åben Dialog, eller om alle skal uddannes i eller have kendskab til metoden. Evalueringen viser, at kendskab til metoden og dens fordele er en drivkraft i imple-menteringen, og denne viden bør selvfølgelig indgå i overvejelserne. I sammenhæng med dette må det overvejes, om også ledere skal uddannes i metoden.
De nævnte overvejelser vil have stor betydning for, hvordan den enkelte kommune bedst orga-niserer implementeringen og driften af Åben Dialog. Implementeringsevalueringen peger på en række drivkræfter for implementeringen: Ledelsesopbakning, samarbejde, kendskab og opbak-ning til metoden, organisering så medarbejderne får de rette arbejdsbetingelser og medarbej-dernes kompetenceudvikling. Hvad der er den rette model for eksempelvis samarbejde, vil dog afhænge af de valg, en aktør træffer i forhold til metodens rækkevidde. En afgrænset form for Åben Dialog på et enkelt botilbud stiller andre krav til samarbejde med eksterne parter, end Åben Dialog som samarbejdsform mellem kommune og region i forbindelse med udskrivnings-samtaler.
En fremtidig aktør må således forholde sig til, hvilken rækkevidde Åben Dialog skal have hos dem og derefter overveje, hvilke organisatoriske betingelser der kan understøtte vejen mod dette mål.
8 Økonomiske konsekvenser
I dette kapitel belyses de økonomiske konsekvenser af at implementere og anvende Åben Dia-log. Beskrivelser og analyser bygger på data indsamlet i det konkrete projekt samt registerdata.
Da metodeafprøvningen af Åben Dialog er foretaget uden en kontrolgruppe, og indsatsens om-fang og længde desuden varierer for hver enkelt borger, er det meget vanskeligt at udføre me-ningsfulde analyser af data. Det følgende må derfor læses med en række forbehold, som der redegøres for til sidst.
Dette kapitel indeholder:
En præsentation af tilgangen til og datagrundlaget for beskrivelsen af de økonomiske konse-kvenser
En omkostningsvurdering i forhold til implementering og drift af Åben Dialog samt for borger-nes forbrug af sundhedsydelser
En analyse af arbejdsmarkedstilknytning baseret på registerdata
En samlet vurdering af resultaterne, deres anvendelse og begrænsninger